Denne måneds bog endte med at blive "Pageboy", skrevet af Elliot Page. Den udkom i 2023. Jeg lyttede til den på Audible, og det var Elliot selv, der læste op.
Der er muligvis nogle spoilers i denne anmeldelse, så hvis du er bange for at støde ind i dem, forstår jeg hvis du ikke ønsker at læse videre.
Selv i barndommen, følte Ellen ikke, at hun rent faktisk var en pige. Og i sin ungdom, følte hun sig stadig mere som en dreng, og hun følte sig tiltrukket af piger. Som hans skuespiller-karriere voksede, blev han (vi kalder ham Elliot fra nu af, selvom han ikke har skiftet køn eller identificerer sig som noget andet på nuværende tidspunkt) han bedt om at holde det nede og fremstå som den kvinde, som alle andre mente at han var. Og i lang tid gjorde han det, selvom det ødelagde ham indeni.
Jeg lyttede til denne bog, og jeg var rørt til tårer flere gange. Han har været udsat for så mange forskellige ting, som er så forkerte. Han har været seksuelt misbrugt af både kvinder og mænd, og folk råbte random homoseksuelle hadeord efter ham på gaden. Men hvorfor? Man skulle tro at folk var kommet længere end dengang det stadig var ulovligt eller set som en sygdom. Jeg var frastødt over hvad han gik igennem.
Som teenager var hun udsat for en ulykke, da hun kørte på rulleskøjter, hvilket medførte en vaginal blødning. Hendes stedmor, Linda, som altid havde opført sig som en bitch over for Elliot, gjorde netop det samme denne gang. Men det viste sig, at Elliot skulle have en operation for at komme igennem det.
På et tidspunkt i bogen, hen mod slutningen, bliver tingene pludselig ekstremt grafiske, og et eller andet sted kan man vel forvente at en bog om et emne som dette kommer til at indeholde grafiske sexscener, men det er bare sådan meget... "in your face". Og også som bogen lakker mod enden, begynder Elliot at acceptere at hun ikke "bare" er lesbisk. Hun spørger nogle af sine venner om de tror at hun er transseksuel. Og de svarer alle ja. Men han ved ikke, hvad hun skal gøre. Han ender med at slå sig selv i ansigtet med en knytnæve, om og om igen.
Men så blev beslutningen taget. Elliot ville elske sig selv, og der var ingen anden vej. Han fik en tid hos en kirurg, og han fik lavet en "top surgery", dvs. at han fik fjernet sine bryster. Det gik fint, og snart var hun på benene igen. Der var heller ikke lang tid til at indspilningerne til "The Umbrella Academy" sæson 3 skulle begynde.
Elliot og hans ven tog til en koncert med Peaches. Dette var noget, som virkelig gjorde indtryk på Elliot. På et tidspunkt hostede Peaches en masse falsk blod op, og noget af det blev smurt (af Peaches selv) ud over Elliots arme. Han gik i bad med armene uden for vandet i 2 uger, for at have det siddende på så længe som overhovedet muligt.
Denne bog er en af dem, der minder mig om min egen situation. Som barn var jeg ekstremt prinsesse-fikseret. Ikke sådan at jeg elskede prinsesser, men jeg havde en masse klæd-ud tøj, og jeg havde en masse makeup, som var produceret til børn. Og det elskede jeg. Selv som kun 10 årig, var jeg god til at gå i høje hæle. Men da jeg ramte omkring 12 år, forsvandt alt dette. Jeg så nu mig selv som mere drenget, og på et tidspunkt overvejede jeg, om jeg skulle have været en dreng. Jeg kendte ikke sådan rigtig til transseksuelle, fordi det var i 1992, og den slags ikke blev snakket særligt meget om i mit miljø. Og dengang var der ikke YouTube. Og det var noget, der egentlig fulgte mig i en del år. Men lige pludselig en dag faldt det hele på plads.
Og når nu jeg ved, at mange går i gang med at skifte køn, for at fortryde det midt i eller efter, synes jeg at det er en vigtig snak at have - med unge der er gamle nok til at forstå det. Ikke med børn.
Denne bog var god. Den var ikke fantastisk, men den var god. Jeg vil give den 7 RAP's. Og det vil jeg gerne ønske den tillykke med, fordi 7 er mit yndlingstal. Just saying.
Tak fordi du læste med!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar