Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 23. december 2010

23. december og en halvsur Hamid

Ja. Så sidder jeg her sør'me igen! Og alt, jeg har fået præsteret, er at skovle sne og vaske op. Nu er jeg i gang med madlavningen, og så mangler jeg faktisk kun at støvsuge og rydde op - så er her klar til i morgen! Åh! Jeg glæder mig. René sagde før "Jeg er ked af, at jeg ikke har en gave til dig" - han synes ikke at vi skal være på gaver, men at det er okay at gøre noget anderledes engang imellem. Men vi har kinda ingen penge, og derfor har han ikke købt noget. Det er da fair nok - mere end rimeligt. Jeg synes ikke, at han skal have det dårligt over at han ikke har købt noget... Jeg har fået det helt dårligt med, at jeg har en til ham. Jeg har jo selv lavet min, så jeg synes ikke sådan helt, at den tæller, men jeg overvejer at give ham den i dag alligevel, som en "lillejuleaftens-gave" frem for en julegave, hvis det kan få ham til at få det bedre med sig selv. Der er jo også de gaver jeg fik med hjem fra svigerfamilien i går. Dem gemmer vi til i morgen - teknisk set sker der intet ved, at han får min gave i dag, og så får han det måske ikke så dårligt. Jeg vil overveje det. Måske er det bare mig, der overreagerer. Det sker jo ind imellem. Haha.

Men; i dag har vi ikke været nede og handle. Det viste sig, da René stod op, at vi begge to har drømt om at handle. 4 gange indkøb på 2 dage er åbenbart mere end hvad "sindet" kan holde til; begge vores drømme var sådan halv-ubehagelige, uden at være direkte mareridt. Haha. Men vi mangler ikke noget,vi har alt, og vi kan sagtens komme igennem julen; bliver det et problem, har Aldi og Fakta åben i julen, jo. Det er meget rart!

Jeg tror at Hamid er sur på mig, det er jeg ked af. Han skrev en sms tidligere på ugen, som jeg ikke svarede på, fordi jeg lå i smerter, så jeg svarede først i dag,og jeg fik sådan et mærkeligt, koldt svar tilbage. Jeg burde spørge, om der er noget galt, men... Det er ligesom om jeg slet ikke magter det. Ikke fordi han ikke interesserer mig eller fordi jeg er ligeglad... Det virker bare så uoverskueligt at snakke om andres følelser lige nu. Jeg har sådan set nok i mit eget, selvom jeg ikke som sådan har nogle problemer. Jeg er unaturligt meget forvirret, langt mere end jeg plejer at være, jeg er rastløs og distræt, men ... Ja. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg klarer dog hverdagen alligevel. Hehe. 

God jul til alle jer, der læser dette! 

1 kommentar:

  1. Heya i'm for the first time here. I found this board and I find It truly useful & it helped me out much. I hope to give something back and aid others like you aided me.

    Look at my webpage - zetaclear reviews
    my site :: toe nail fungus treatments

    SvarSlet