Jeg er i tvivl om, hvorvidt René har ret i, at jeg er ekstremt dårlig til at vælge veninder, eller om der er et reelt problem... Jeg ved det ikke? Har jeg forsøgt at købe hendes venskab med gaver? Det er jo for dårligt. Og det var ikke det, som var planen. Planen var, at hun skulle modtage min julegave med glæde og føle glæde, når hun åbnede den. That's it. Jeg ønsker at tage en snak med hende, om alt muligt, men det er umuligt nu. Hvis jeg ringede til hende, ville hun som nok ikke engang tage telefonen. Den slags "gør" man jo ikke som "deprimeret". Alle de klicheer - og for hvad? Ødelæggelse af et venskab, som ellers var genialt?
Ej, jeg må sgu have tålmodighed. Det nytter ikke at fare i flint over ligegyldige ting. René har også ret i det. At jeg har minus på tålmodighedskontoen. Det går jo ikke. Jeg bliver nødt til at arbejde mere med mig selv. Blive bedre til at lade folk komme til mig. Hvem siger, at vi skal snakke om alt? Måske er det en form for gave? Hvis jeg ikke skal lytte til den depressive snak, bliver jeg måske ikke selv deprimeret? Muligvis. Jeg ved det ikke. For ingen fortæller mig noget. Det pisser mig af og gør mig vred og irriteret. Og Gud, hvor er jeg dog absolut træt! Jeg sidder næsten over sover, her lige foran computeren! Og så er jeg endda ved at bage! Hehe...
Mine bh'er går i stykker, en for en... Den helt nye, som jeg købte i november, er allerede gået i stykker. Bøjlerne har gnavet sig igennem stoffet. På ydersiden. Det har jeg aldrig prøvet før. Men den slags kan jo repareres. Så længe bøjlerne ikke er knækkede, kan man næsten altid redde dem.
Jeg føler mig som Rikke alene i verden. PIS.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar