Is-kræmmerhuse på fødder!

Oh well... Så er det i morgen, vi skal hjem til Kim og Majbrit. Vi har endnu ikke fundet ud af, hvad søren vi skal købe til dem... Man bør have noget med. Men hvad? Det er sgu da svært...! Butikkerne har åbent til klokken 15, og vi skal være der klokken 15. Det passer jo fint nok. Så kan vi bare køre i god tid og købe den på vejen. Jeg har set på nogle isglas på fødder. De er superflotte, der er 4 for 100 i Imerco indtil i morgen. De er garanteret udsolgte nu, men ... Wauw... De var flotte. Som et kræmmerhus, på en lille fod.... Fantastisk. 

Jeg har lavet burgere til aftensmad. Det lyder godt, ikke? "Jeg har lavet burgere" - hehe. Men jeg har stegt bøffer, varmet boller og skåret grøntsager. Og så har jeg serveret det. René ville så gerne have det i dag. Gud, jeg skal huske at pakke skinkekødet! Det var godt, jeg lige kom i tanke om det! Jeg skal også have købt nogle æg. Jeg skal lave frikadeller. Big time frikadeller. De skal fryses ned, så vi altid bare lige kan smække et par i ovnen, når vi ikke gider at lave mad. Det er rart. Jeg er også blevet helt god til at lave frikadeller. Det har ellers aldrig været min stærke side,og jeg er langt fra perfekt til at lave frikadeller. Men dem, jeg lavede til jul (til René) smagte vildt godt. 

Vi har jo handlet på vejen hjem fra svigerforældrene i dag, og vi købte 43 sodavand. Vi køber nok flere i morgen - for jo flere vi kan købe på den måde, jo bedre. Det er tungt at bære sodavand hjem hver dag. Knæene gider det ikke helt. Det er noget øv. Majbritt (svigermor) sagde, at man bliver bedøvet, inden de propper kameraet ind i knæet. Og at man ikke får lov at se med på en skærm. Det er betryggende. Jeg er ikke lige så nervøs nu. Selvom jeg stadig ikke sådan helt glæder mig til den undersøgelse! Jeg glæder mig til den er forbi - men det er ikke helt det samme.

I øvrigt har jeg lovet René at lade være med at stoppe med Abilify. Han mener, at jeg skal tage det. Han bad mig meget indtrængende om at blive ved, og så vil jeg ikke stoppe. Ikke når han siger det sådan, jeg blev helt forskrækket over hans reaktion, det lød næsten som om han ville forsøge at overtale mig til at tage imod en livreddende operation... Det var meget kraftfuldt, og jeg kunne ikke bare sige, at jeg ville stoppe, når det betyder så meget for ham, at jeg fortsætter.