Måske er det bare mig...

Jeg har lyst til at sige noget. Noget klogt. Men... Der er ligesom bare ikke noget klogt at sige. I hvert fald ikke lige nu. Jeg har det svært med "i dag". Den har været lang og hård, og det har været supersvært at tackle de mange nedture, der har været i dag. Jeg var faktisk gået i seng her, klokken halv otte til aften. Nu er er klokken et par minutter i ti om aftenen,og jeg er stået op for lidt siden. Jeg slapper af. Spekulerer på, hvordan jeg skal tackle i morgen. "I morgen" - totalt surrealistisk. Jeg kan ikke forholde mig til det. Det er så... Sært. Jeg bager en kage. Ikke fordi jeg vil være sund, men fordi jeg trænger til kage og til at være usund. Jeg har kun spist sunde ting i dag. "I need a break". Jeg ved ikke, hvad det er for en kage, det er lidt en improviseret kage. Jeg har taget lidt af hvert og smækket det sammen til noget, der muligvis bliver lidt lig en kanelstang, men egentlig ikke er det. Men hey - der er da kanel i. I dag fik jeg et knæk fordi jeg ikke er husmor. Jeg fik sådan en trang til at være en kvinde, der står i køkkenet hele dagen og laver lækre, velsmagende retter. Jeg elsker jo at lave mad. Og jeg elsker at forkæle René med min madlavning. Men jeg er ikke så dygtig. Derfor græd jeg, mens René så Camilla Plum. Hun er så dygtig til alt muligt. Hun kan alt. Jeg sad og kiggede lidt med, og så græd jeg. Er det skørt at ønske sig at være husmor? Jeg ved det ikke... Jeg er måske bare skør.