Jeg kender det godt. Depression. Jeg kender godt til at have en svær depression. Ikke "bare" moderat til svær, men svær. Og alligevel er det som om jeg bliver overset i mit forsøg på at hjælpe Joseph. Hun smækker ting ud på blog.dk, som jeg ikke ved noget om, og det er hun i sin fulde ret til. Men hun kalder mig for sin bedste veninde, og så er det bare... Dét? Jeg kan læse om hendes følelser og hendes liv på blog.dk, og ligesom ikke rigtig andre steder? Skriver hun til mig. Ringer hun til mig. Nej. Det gør hun ikke. Egentlig tror jeg ikke, at hun ser mig som sin bedste veninde længere. Det er ikke altid, man har følelser, når man er svært deprimeret. Jeg forstår godt, hvis det er derfor. Jeg synes bare, at jeg alligevel fortjener at få lidt at vide. Det er lidt som om "Okay, nu har jeg fået konstateret en depression, så det er okay at jeg ikke gider at være venner med dig" Og det må hun selv om. Kan hun da for helvede ikke bare sige det?! Jeg kan ikke sige det til hende nu, for det er ikke det, hun har brug for nu. Men... Åh... Jeg ved ikke helt, om jeg gider at så model til det her... Muligvis har jeg ingen tålmodighed, hvor jeg kræver at andre har det. Muligvis er det sandt. Jeg er ligeglad. Jeg må tænke. Kan jeg stå model til, at jeg skal læse om alle min venindes følelser på en tilfældig hjemmeside, og at hun ikke kan sige noget til mig personligt? Det går mig på. Måske har René ret i, at man ikke kan være venner med folk, man ikke kender i virkeligheden, men kun på nettet. Måske er det rigtigt, hvad han siger? Jeg håber det ikke. Der er så mange gode ting ved dem, jeg skriver sammen med. Skulle det ligesom bare være... Fake? Det hele? Hvad kan jeg stole på? Hvor mistroisk skal jeg være? PIS.
Dette er mit fjerde indlæg på denne side i dag. Jeg må stoppe det for i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar