At sove længe... Ah... jeg husker det svagt...

Kunne det ikke være fedt, hvis folk rent faktisk tænkte sig om før de talte? Ja, også mig. Eller skrev, måske snarere. En gut har skrevet på en blogside, at han mener at indvandrere bør have mulighed for at få undervisning på deres eget sprog fordi de taler så meget dansk, at de ikke kan snakke med familien derhjemme. Det er godt nok noget af det dummeste, jeg nogensinde har læst - om det emne. Come on. Når man flytter til et nyt land, som man skal bo i mere permanent, skal man sgu da ikke lære at holde sit hjemlands modersmål vedlige i skolen. Så skal man lære det nye lands sprog, så man kan blive integreret i det samfund, man nu engang flytter til. Giver det ikke mening?

Jeg ser, at klokken er over midnat. Snart 10 over. Jeg skal have tømt opvaskemaskinen og så skal jeg i seng. Jeg skal jo op klokken 8 - som altid. Surt show. Men det sker måske en dag, at jeg kan få lov til at sove længe! Jeg kan jo også tage en lur i morgen, når sygeplejersken er smuttet. Ellers kan jeg bare blive oppe. Jeg må se på det i morgen.

Jeg er begyndt at få ondt i hoften nu, kan jeg mærke. Jeg sidder også alt for meget ned. Det kan godt være at jeg kan gå. Det har jeg ikke kunnet i dag, men sådan overordnet kan jeg godt. Men jeg kan sat'me ikke stå. Jeg har siddet ned i 2 måneder, og nu skal jeg altså øve mig i at stå. Det er mere lænden, det går ud over. Jeg er fuldstændig ødelagt efter bare 5 minutter. Måske jeg skulle spørge fysioterapeuten om hun kan vise mig nogle fifs. Men det er jo i næste uge, går jeg ud fra. Hun var jo syg i denne uge, så måske er hun tilbage i næste uge. Det håber jeg :)

Mine lår bliver også helt forvildede når jeg rejser mig op uden støtte. Når jeg bare står. Der er ikke noget, når jeg går, men når jeg f.eks.bare står op og rører rundt i en gryde, er det fuldstændig som om jeg er 45 meter høj... Sær følelse.

Jeg har fået ryddet op i mit lort her ved mit bord, fordi jeg skal af med stolen inden for de næste 2 uger, sådan, fra dag til dag, og her er sygt meget "plads" at se på. Det ser så opryddeligt ud. "I like it. I like a lot" - thank you for the words, Lloyd :P Jeg er faktisk rigtig glad for de ting, jeg har fået ordnet her til aften, og jeg har fået fornyet lyst til at være herinde! Haha. Jeg glæder mig til i morgen - dagen før 1. søndag i advent, hvor René skal have den første pakke. Han har gættet, hvad det er, tror jeg, selvom jeg ikke har nævnt den overhovedet. Jeg har holdt tæt indtil videre. Jeg tror, at jeg kan klare det denne gang! Især fordi jeg kan give ham en pakke om ugen. så gør det ikke så meget  - haha ;)

Men! Jeg bliver nødt til at tænke på måske at overveje om det muligvis er på tide at kaste et blik på sengen og vurdere om jeg skal gå i seng. Jeg er dødtræt. Den er også halv et nu. Og klokken 8. Jeg vil sove længe på søndag. I morgen må vi ringe og aflyse sygeplejersken på søndag. For jeg vil sove længe. Men det får jeg ikke lov til af René. Jo, det tror jeg faktisk lige, at jeg gjorde. Der kan man bare se :)

Hav en god lørdag nat - fest igennem, hyg jer max eller bare sov rigtig godt. Thanks for reading

Skal jeg give "The do" et navn, må det blive Ira

Yeah. Mein liebling ligger og sover, og jeg er temmelig sikker på, at jeg lige for 2 sekunder siden hørte Paul Rodgers synge "Baby, make time for love" - det er faktisk ikke noget, man bør sove fra.

Jeg har stadig ondt i mit sår, så jeg tager ikke plasteret af og går i bad i dag. Det gør jeg nok i morgen. I dag vasker jeg dog hår. Yeah. Nice. Jeg glæder mig. Jeg kan godt gøre det nu, men... Jo, ja. Jeg vasker hår nu.

***

Ja. Nu har jeg endelig fået rent hår igen, har fået skyllet al moussen ud og har vasket det grundigt med Head & Shoulders for normalt hår. Det sidder i min sædvanlige "tørreturban" lige nu.

Det er lidt af tørreturbanen og håret lige efter det er kommet ud af håndklædet. Jeg tabte ikke særlig mange hår under hårvasken, og sådan set heller ikke, da jeg skulle rede det ud.

Det er faktisk derfor, jeg ser så glad ud på dette billede, hvor mit hår netop er redt, og jeg, alt i alt, ikke engang har tabt en håndfuld, som jeg plejer. Og så, selvfølgelig, fordi jeg skal til at spise ½ hvidløgsflute fra Marios :)

Grunden til, at jeg ikke kigger ind i kameraet, er i øvrigt for at undgå et ansigt som jeg stiller op med i november-indlægget  "Aarrgghh - en mus". Det var jo et rent horrorshow.

Jeg elsker René. Synes bare lige, at I skal vide det. Jeg er heldig at have snuppet ham foran alle de andre :)

(Ira, navnet fra titlen, er navnet på Rogers måge, som han bruger som paryk i en episode af American Dad)

Nær obduktion

Oh... My... Freakin'... God... Tal lige om at blive mishandlet!!!

Jeg er lige kommet hjem fra Køge sygehus, hvor jeg har været til et ekstra tjek ang. såret.  Der er ikke noget i vejen. Det er positivt. Men hun sad og rodede og ravede med en pincet for at pille lidt skidt ud, der sad i såret, og det gjorde godt nok ondt!!! Er du så færdig, mand...! Jeg græd, da vi kørte ud derfra. Damn... Jeg kan slet ikke komme mig over det. Det bliver renset hver dag. Men der sad åbenbart lidt skidt i, som blev fjernet med en pincet. I en grad så jeg troede at jeg skulle dø. Fuldstændig sygeligt. Men jeg kom igennem det, da. Heldigvis.

Og nu er jeg i gang med at lave aftensmad. Vi spiser bare pasta med parmesanost i dag, for vi er så sultne begge to, at ingen af os kan vente  med at spise. Vi har ikke fået andet end morgenmad. Så om lidt er der aftensmad. Mums. Og en film. Hvilken, ved jeg ikke endnu. Men det finder vi ud af :)

Have a nice day, y'all

Jeg har GODT NOK ondt i kæben, helt oppe ved venstre øre. Det går faktisk ind i selve øret. Det gør faktisk pikke ondt. Jeg hader bare når kæben brokker sig. Og når klokken er næsten 20 over midnat, og jeg stadig sidder her, på trods af, at jeg skal op klokken 8, og er inde i en serie af kramper, er jeg også ret irritabel i forvejen. Plus at jeg har ondt på et sted, hvor en tegning af et menneskes anatomi viser er nyrerne. Lækkert nok. Min morbror er ... Hvad er det, min mor kalder det... "nyresyg" eller sådan noget. Han får i hvert fald dialyse, og har vist - så vidt jeg ved - fået en transplantation eller to. Han har også kateder (stomi). Jeg tror ikke, at jeg er syg. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke er syg. Det ville have vist sig i blodprøverne, jeg fik taget sidst. Nogen ville have sagt noget. Så jeg er ikke bekymret. Men det gør ondt alligevel. Grr.. Ak ja. Det er vel bare ved at være sengetid.

Jeg har brugt det sidste mousse nu, og René skal hente noget til mig på apoteket i morgen - men han skal vist handle med sin mor :) Han har i hvert fald snakket om det. Så sygeplejersken kommer, René handler, på sygehuset - det bliver en lang dag i morgen :)

Anyways - det er vist til at være på tide. 20 minutters snak om... intet, har bragt mig til ende for lige nu, og jeg siger venligt godnat til alle der er på vej i seng, og håber at jeres torsdag bliver supercool :)

Musikken - især med de 2 MM'er

Klokken er snart 22, og jeg har stadig ikke været i bad. Den er begyndt at brænde på. Men jeg har simpelthen så ondt i foden at jeg ikke har mulighed for at komme i bad. Det er virkelig sur røv for mig. Jeg skal til genoptræning i morgen, og jeg vil hverken dukke op beskidt eller så ondt i foden at jeg ikke kan træne. Derfor vil jeg gøre hvad jeg kan for slappe af resten af aftenen. Men jeg vil meget nødigt have beskidt hår, når jeg skal derned i morgen. Det kan godt være, at det ender med en etagevask og hårvask i køkkenvasken - igen. Jeg er ikke fan af det. Om 6 dage - på mandag - ryger min kørestol og bækkenstol. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal få det afleveret. Jeg må kontakte dem derude. Jeg er nået til et punkt i dag, hvor jeg ikke lige foreløbigt ser mig selv uden en stol med hjul. Hvad med gangstativet? Skal det også afleveres på mandag? Badeskamlen? Jeg er simpelthen så pissebange for at hele den her proces går skævt, at alt fejler. At jeg skal indlægges igen. Opereres om igen. Dø. Ja, for fa'en, jeg er en pivskid. En ynkelig klynkerøv. Men sagen er den, at jeg altså er BANGE for at der er noget galt. Men jeg har hørt fra en blogger, at hun har en veninde, der havde et operationssår, som ikke helt ville hele - og det blev limet sammen. Jeg ved ikke præcis hvad der er galt med mit - men jeg må jo finde ud af det. Jeg har fået en tid på torsdag.

Heh... Michael Jackson... Jeg sidder og kører ned igennem musiklisten, lige nu igennem "m", og jeg hører "Heal The World" - Men af de sange, kan jeg nu bedre lide "Man In The Mirror". Eller "Earth Song". Min MiJac yndlings må jo nok være "Stranger In Moscow". Den er simpelthen så utrolig god. Jeg tror da faktisk, at jeg vil lytte til den lige nu! Jeg føler meget stærkt, at Monster Magnet er det, jeg skal høre bagefter - for at springe lidt i det. Jeg kom direkte fra Metallica til MiJac, så men før Megadeth, sprang jeg lidt rundt i Medina. Efter Monster Magnet, tager jeg de 2 MM'er seriøst og kravler op ad listen til de andre 2MM'er - Marilyn Manson. Derfra er der ingen planer. Jeg burde lave en afspilningsliste.

There we go. Denne liste kører i mine hovedtelefoner lige nu. Jeg overvejer at "se lidt ekstra kærligt" på Renés nedre regioner, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg som sådan har overskud til at lave noget som helst. Jeg vil dog heller ikke i seng, selvom den er blevet over 22, for jeg er ikke træt. Men måske er det bare på tide med en lille "Rikkené" som min farmor kaldte ham i dag. Det er et ret godt udtryk. Det vil jeg da bruge fremover. Jeg fik i øvrigt set "Dodge Ball" - man... Gotta love it. Ben Stiller er en sær mand i de roller, han vælger. Man kan vel sige, sådan, at Ben Stiller er Hollywoods Mick Øgendahl. Det er de samme slags roller, de altid får. Lige præcis den type, som Ben Stiller har i "Dogde Ball" - som White Goodman.

Men 20 over 22... Det er måske på tide at tænke i andre baner end lige blogging. Jeg kunne læse. Jeg er bagud i en bog, Jonna har givet mig. Det kunne jo passende være noget at fordybe sig i :) Eller måske bare sidde og meditere lidt - for det gør jeg jo så tit. Eller noget i den retning. Haha.

Sør'me om jeg ikke lige ser René og lytter til introen på "Bummer" samtidig, så jeg er sgu nok den, der er smuttet. Tak fordi du gad at læse med :)

Nobody makes me bleed my own blood!

Jeg troede, at jeg skulle spise mine lækre, dyre bolcher i dag. Jeg har spist 3. Så var det, at jeg spiste en ananas (jaja, en lille), og blev hudløs i ganen - så nu kan jeg ikke spise flere bolcher i dag. Jeg sidder med et i munden nu, og det gør ret ondt. Når det er væk, må jeg holde en pause. 160g kostede en 50'er. Det er ikke billigt. Men de er håndlavede. Det er jeg så ligeglad med. Jeg er bare begejstret for, at jeg har købt dem.

Det er også ved at være på den tid, hvor man bør begynde at tænke i retning af aftensmad. Hvad skal jeg mon lave i dag? Vi har lige set "Collateral" mens vi spiste frokost. Vi skal også se en film, mens vi spiser aftensmad, og jeg tror at vi har bestemt os for "Dodgeball". "Nobody makes me bleed my own blood". Jeg synes at det er utroligt at man kan sætte sig ned for at skrive, og så komme op med sådan noget, bare sådan. Det er jo genialt, altså. Så vidt jeg husker, er "Dodgeball" ikke skrevet af Ben Stiller, men jeg synes ellers at han er god til det dér med sjove vendinger i film. Han har vist nok - hæng mig ikke op på noget - været med i skrivningsprocessen til "Zoolander" - den film er altså også god. Hehe. Will Ferrell er også god i den film. Will Ferrell er generelt bare god i alle film. Der er lavet dårlige - det har alle skuespillere. Men han er megasjov - og hvis I ikke ved, hvem han er, men en dag får lyst til en god komedie, så tjek "Step Brothers" ud. Den er så freaking sjov! Jeg flækkede af grin op til flere gange, da jeg så den, både første og anden gang. Megagod film.

Jeg er begyndt at bruge min eksembekæmpnings-mousse, og René siger, at det ser ud som om min hovedbund har glæde af den. Eksemen skulle jo også gå væk, så det er jo en god ting. Men jeg har stadig 2 måneder forude. Den eksem er standhaftig. Det sagde hudlægen. Så jeg har jo bare komme i gang med det igen. Den eksem, jeg havde fået på højre underarm er heldigvis væk igen :)

Havde jeg egentlig ikke planer om et bad? Nu er det for sent! Det er blevet mørkt udenfor, og vinduerne kan ikke stå åbne. Affugteren kan ikke tage al den fugt alene. Jeg ved ikke, om jeg kan nå det i morgen, før træningen... Det kan jeg højst sandsynligt ikke. Shit. Så må jeg jo trodse fugt og duggede ruder og gå i bad alligevel. Når vi har spist og set film. Eller skal jeg gøre det før? Jeg skal stege bacon, så det er nok smartest at vente til bagefter.

Menøh... Jeg må nok hellere få lavet mad nu, så gammelpot kan få noget aftensmad :)

Guldkorn

NO HOPE = NO FEAR

Guldkorn. Du havde så meget ret. Lige nu håber jeg inderligt at der ikke er noget i vejen, og jeg frygter at der er noget i vejen. For mit operationssår heler ikke. Det er bare. Sygeplejersken har rådet mig til at ringe til min læge. Hm. Men du har helt ret. Når man ikke håber på noget, behøver man ikke at frygte at det ikke sker. Eller at det sker, alt efter hvilken ting, det nu er.

Jeg tror hellere, at jeg må tage mig en lur, under alt dette roderi i mit hoved. Jeg tænker og tænker, Ja, jeg er bange og jeg vil gerne slippe tankerne et øjeblik. For pyha, de er godt nok tunge!

Drop de hadefulde kommentarer

Jeg har, inspireret af en anden blogger et andet sted, tænkt mig at tage kommentarer op. Jeg lytter til en del musik på Youtube, det gør jeg mere eller mindre mindst 1-2 gange dagligt, fordi jeg som regel lige skal finde en sang, jeg kun kan huske brudstykker af, eller hvor jeg gerne vil se videoen. Og det er rigtigt, hvad denne blogger pointerer: Hvad laver "dislike" knappen der? Man vælger selv at trykke på den video, man nu engang har valgt - og hvis man bliver og ser hele videoen, hvorfor så trykke "dislike"? Hvorfor ikke bare klikke videre? Og hvad med alle de kommentarer, som kommer? Hvor ofte sidder man ikke og læser kommentarer, for blot at opdage, at den oprindelige kommentar er blevet fjernet fordi den har fået for mange negative stemmer.

Hvad er det med folk, der ændrer sig totalt når de sidder bag deres skærm? De bliver kæphøje og arrogante, for ingen kender dem, ingen kan gøre noget. Der er ingen konsekvenser (stort set) for hvad man skriver. Og hvad får folk til at blive ondskabsfulde bare fordi de ikke kan nås? Er det fordi de i deres dagligdag bliver tynget ned af dårlig selvværd eller dårlig selvtillid?

Jeg forstår ikke det specielle i at skrive hadefulde kommentarer til f.eks. musik, man ikke kan lide, eller til folk, som lytter til den musik, man ikke kan lide. Hvorfor er det at man føler sig så hævet over andre, at ens  egen musiksmag er den eneste, der dur? Det er fuldstændig latterligt. Det er jo uden mening!

Derfor vil jeg (uden held, det ved jeg godt, men jeg gør det nu alligevel) opfordre alle til at lade "dislike" knappen være, og skrive konstruktiv kritik frem for hadefulde kommentarer til det, I selv vælger at klikke ind på. Som et godt eksempel vil jeg sætte en sang ind, som jeg netop er blevet præsenteret for i dag. Det er ikke en sang, jeg normalt ville være faldet over, og jeg tror ikke, at jeg kommer til at høre den igen, medmindre den lige popper op, når jeg sidder og søger på noget andet. F.eks. på originalen med Blondie - den er nemlig også cool. Der er sgu noget over Debbie Harry ;) Haha.

One Direction - "One Way Or Another"

Fordi Megadeth er megafede!

Well, aren't I the lucky one! Netop som René gik i seng igen, og jeg begyndte at få kramper, var jeg nødt til at tage min medicin for at få det stoppet. Jeg sad selvfølgelig på bækkenstolen, men røven var ret ligeglad - den skulle af med ... hvad man så end kalder det, og det skulle være nu. I samme øjeblik jeg registrerede at der var problemer dernede, faldt jeg ned af stolen: myoklonierne var blevet så slemme, at jeg spontant faldt ned af en stol. Og da jeg desperat forsøgte at kæmpe mig op på sengen, var det, at jeg mærkede glæden ved underbukser. For de sørgede for, at (...) ikke kom for langt, og jeg lå på maven i sengen, mens René gav mig piller. Jeps - svært at drikke, når man ligger på maven. Jeg klarede det. Fik renset mig og fik rent tøj på, jeg spiste morgenmad og sådan lidt af hvert.

Yay! Nu kommer den! "Bang! Zidadada! Tommi yes, let's steal the fire!" HAHA! Totalt volapyk, men det er hvad man kan forvente, når man ikke kan høre det særlig godt, og i øvrigt bare ikke var så stærk i engelsk dengang den sang ("Bang" - Gorky Park) var populær. Jeg har sådan en lyst til at genhøre Megadeth, men... jeg er lidt stuck, for jeg falder over andre sange på vej til ned til deres navn. Men nu har jeg scrollet derned, mens jeg hører Gabriella Cilma, "Sweet About Me". Jeg ved ikke hvorfor, men da jeg hørte "Bang", fik jeg en voldsom trang til at høre 'Deth - til at opleve magien igen. De gamle plader er fede. Jeg kender ikke så meget til dem efter "Cryptic Writings" - der stod jeg lidt af. Men jeg har alle pladerne - på computeren. Jeg har hentet dem hos TDC. Måske jeg bare skulle kaste mig ud i at lære det nye 'Deth at kende? Min yndlingsplade, og den jeg kender bedst, sådan ud og ind, og kender alle teksterne i hovedet (stort set) stadigvæk, nu, 19 år efter den udkom, er "Youthanasia" Det er den skidemest fede plade med Megadeth.

Den er super... Jeg kan bare føle magien hver eneste gang, jeg sætter den på. Virkelig en genial plade. Dave Mustaine er virkelig et geni, og hans selvbiografi, "Dave Mustaine - A Heavy Metal Memoir" er virkelig, truly et mesterværk, og bør læses af alle. Man kan købe den på e-bog, og gutten, der læser den op, lyder næsten som Dave selv. Det er helt utroligt, at de har kunne finde en, der har en stemme, der ligger så tæt på. Engang imellem mistænker jeg manden for rent faktisk at være Dave under et andet navn. Man jeg går ud fra, at han har studeret Dave, og derfor kender til hans sprog. 

Pudsigt, faktisk, hvor mange af hans tekster, da handler om psykisk sygdom. Lige nu lytter jeg til "Sweating Bullets", og "I'll Get Even" er jo genial - "Secret Place" er jo også god. Der er flere, når man analyserer teksterne. Jeg synes at 'Deth er skabt til mig. Eller... Jeg er skabt til dem... Nej, for jeg kom først. Jeg er sikker på, at der var en stjerne over Hvidovre hospital, som Dave så, da han begyndte sit arbejde med Megadeth. For pokker! Jeg har lige opdaget noget helt specielt! "In our business there is s-s-sin" - han siger ordet "sin" som en slange (i "ThisWas My Life" som handler om døden) - jeg kan godt lide at han siger det sådan, for synden kom jo i form af en slange (ifølge Bibelen) - det har jeg faktisk aldrig lagt mærke til før lige nu! Tænk engang hvad surroundsound kan gøre! Haha. 

Lyt til "Youthanasia". Hvis du kan lide heavy metal, gør du dig selv en tjeneste. Faktisk er det nok mere hard rock. Jeg ved det ikke. Jeg har svært ved at afgøre det, og det er ikke mig, der skal det - det skal du selv! Tjek den ud. "Megafed" - You won't regret!

Brok og mere brok

Klokken er kun kvart over syv om morgenen. Jeg vågnede fordi jeg har halsbrand. Jeg skal ud og have noget mælk (åh nej), men jeg ser ikke mig selv gå rundt i lejligheden om morgenen så kort tid efter opvågning. Så jeg sidder her og drikker et glas Topform Light, der tilsyneladende dæmper det en smule.

Jeg tænker, her mandag morgen, at den ørepine, jeg havde i går, var forbigående, men at den misfarvede fod bekymrer mig en del. Jeg må se på den i dagslys, når den tid kommer. Lige nu er det jo mørkt udenfor, og min lampe kaster et rødligt skær på alt. Sært. Men det er dens egenskab. Den kan kaste varmt, hvidt lys med et rødligt skær ved "impact".

Jeg er dødtræt, stadigvæk, men mit vækkeur ringer om 30 minutter. Det kan simpelthen ikke betale sig at gå i seng nu. Jeg har det bare smådårligt. Det går væk igen, når jeg er ordentligt vågen. Ej, jeg må have noget mælk. Skal jeg vække René, eller...? Nu begynder jeg at få kramper. Totalt kaos lige nu. Jeg venter. Så må jeg have de sure opstød i 20 minutter mere. Har vi overhovedet noget mælk...? Nu bliver jeg sgu i tvivl. Brugte jeg ikke det sidste på persille sovs forleden? Hvorfor... åh, de møgkramper! Jeg har været vågen i rundt regnet 40 minutter, og de kom først efter 30, og nu er de tiltagende. Åh, jamen, jeg er glad for, at jeg ikke gik ud i køkkenet. Så var jeg nok faldet. Så heldig plejer jeg nemlig at være. Haha.

René er vågen! Han vågnede helt af sig selv. 10 minutter i otte. Genialt.

Rikke signing off

For now

Den onde fe med den dumme tryllestav

Jeg har, som ved et ondskabsfuldt trylleslag, fået en massiv ørepine i begge ører. Det gør sygt ondt - selv når jeg bevæger hovedet. Hvad fanden sker der?! Jeg har ikke oplevet en smerte som den her i ørerne siden jeg var barn. 4 år. Jeg husker tydeligt hvordan jeg lå og vred mig på sofaen, græd mens jeg holdt mig for ørerne og min far sad og så fodboldt - min mor var på arbejde.

Ej, jeg er så tøset, at jeg rent faktisk sidder og flæber lige nu, fordi det gør så fandens ondt! Jeg kan ikke klare det. Jeg er en kælling hvad angår smerte. Jeg har skåret mig selv i skuldrene med en brødkniv, gang på gang på gang - men jeg tør ikke at plukke øjenbryn. Jeg er nødt til at barbere dem. Og nu, hvor mine ører er onde ved mig når jeg synker, bider sammen, åbner munden, bare "er" - er jeg virkelig bare en tøs. Jeg har lyst til at gå i seng og glemme alt om at lytte til ting. Men nu har jeg lige taget en Ibumetin, og håber at den kan fjerne lidt af smerten. Hvad nu, hvis det fortsætter? Hvordan skal jeg komme til lægen? Hm? Han sender mig til en ørelæge. Der kan jeg ikke komme hen. Great!!! Fucking great!!! Jeg hader min epilepsi så meget lige nu. Mere end normalt. Den er skyld i alt det her lort. Hvis bare min fod var i orden. Nu har jeg fandeme ondt over det hele! Jeg hader det her.

Men okay. Jeg må hive facaden på igen. Lade som om alt bare er a.o.k. - også overfor mig selv. Jeg må overbevise mig selv om, at sagtens kan komme igennem denne periode, og at alting nok skal gå i orden igen. Det er jeg nødt til, for ellers er der et sammenbrud på vej i min retning. Psh. Jeg hanker mig selv op, tager fat i kraven og bitchslapper mig selv et par gange, indtil jeg er vågen igen. For så kan jeg åbne øjnene i morgen og være ved "Hver en celle" igen. Hvis I har læst den blog.

Er 23:15 for tidligt at gå i seng? Jeg ved ikke helt... Teknisk set har jeg sat min sengetid til 23:30. Men... René har ikke taget en pille endnu. Jeg ved, at han gerne vil have sådan noget at vide i god tid.

Når den travle kvinde, der studerer meget hårdt (og dokumenterer det)

Jeg er en travl kvinde. Jeg skal jo både se godt ud, og være begravet i studier, lige nu om Reinhard Heydrich, som jeg er i gang med for tiden :) Men jeg har taget fri for at tage et yderst alvorligt billede af mig selv, så I kan se, hvor hårdt jeg studerer.

(Eller også er jeg bare i gang med at lære det stupide kamera at kende ... )

Jeg sidder og venter på min pizza. Ja, eller... det er mig, der skal lave den. Men René har ikke været nede og købe ind til den endnu. Han skal se at komme afsted, for jeg er sulten! S-U-L-T-E-N. Ej, jeg har spist i dag. Det er da noget. Jeg har spist i dag. 4 toasts. Jeg var fuldstændig bombet bagefter, men jeg fik bare pludselig lyst til toast (uden skinke) da jeg sad og lavede frokost til René. Vi skulle se "I'm Not Fat, I'm Fluffy". 

Jeg sidder og spekulerer på, hvad jeg mon skal putte PÅ pizzaen? Det har vi ikke besluttet endnu. Jeg vil egentlig hellere have en god burger - men Kvickly lukker... om 30 sekunder. Så burgere er udelukket. Men altså... Pizza er vel også okay. Skal bare have tjekket mel-situationen :) Jeg ved ikke, hvad René havde forestillet sig - det var ham, der bad om pizza.

Jeg sidder og synes at det er cool at de sidste to afsnit starter med det samme, så dette afsnit er en hyldest til "Jeg sidder og". Jeg regner med, at han smutter inden for 30 minutter. Jeg er så dødtørstig, at jeg nok smutter ud og henter en sodavand om lidt, selvom jeg har spurgt René om han vil hente en til mig. Jeg vil ikke være til besvær. Det er jeg jo, hvis jeg husker ham på det 135 gange. Nå, men han opdagede det, blev sur og smed mig (i overført betydning - han kaster ikke rundt med mig) tilbage i stolen og går selv ud og henter den. Men hvornår? Jeg er massivt tørstig lige nu. Jeg kan ikke vente 37 minutter. Jeg skal have den nu! For jeg er vitterligt ved at dehydrere. Jeg har drukket 4 liter sodavand i dag, indtil videre, og jeg har kun tisset 4 gange. Jeg er bare urimeligt tørstig. Godt, at det i det mindste er uden sukker, og at jeg ikke skal have børn - så behøver jeg ikke at frygte selvlysende børn eller noget.

Jeg sidder og tænker på, at vi i stedet for pizza har besluttet os for at spise minipizzaer. De er nemmere at lave, og tager kortere tid, når man er sulten! Og det er man nu! René ringer - ciao, baby!

Rosen og eksem. Cool. Or not

Rikke rapporterer: Sygeplejersken mener at der er anledning til at mistænke rosen på højre fod. Super. Betændt fod. Der netop er opereret. Ja, okay, for 2 måneder siden, but still. Jeg er ikke tilfreds. 

Jeg har fået noget eksem på højre underarm, jeg aner ikke, hvad det er, men det ligner, at jeg har kastet mig ned i brændenælder, uden at det klør. 

Der foregår meget mystiske ting på den krop, vi kalder Rikke Aagren Poulsen.

...

When all is said and done:
Jeg er nødt til at stoppe med at "rocke" så meget med på musikken, for min fod bliver smadret af det. Men jeg kan ikke lade være, og jeg lægger ikke mærke til at jeg gør det. Jeg har stort set ikke kunnet træne i en uge fordi min fod er kaput. Og jeg skal jo træne hver dag - flere gange! Det er virkelig en katastrofe, det her.

AARRGGHH! EN MUS!

OH THE HORROR!!!

DID YOU SEE THAT GHOST TOO, OR WAS IT JUST ME?!

Note to self: I might possible be going insane. Or maybe I just had to share this really ridiculous photo, I took of myself a minute ago.

Opdatering og normalitet

Alrighty then. Min hjemmeside er opdateret. Der er lagt nogle nye ting ind, så det er jo spændende nok for nogen af jer - måske ;)

Fandens, jeg har simpelthen så pisseondt i min ankel, det er lørdag, og i freaking overmorgen skal jeg begynde at gå på foden. Det skræmmer mig pænt meget. Det gør så latterligt ondt! Tænk, hvis det aldrig stopper med at gøre ondt? Lægen sagde et års tid. Men et år er fandeme lang tid, og nu er det vinter = glatte fortove. Lige helet, og så skal jeg ud og gå på glatte veje? I hvert fald hvis der falder sne. Det tror jeg, at der gør. Jeg er dog ikke sikker.

Men hvordan skal jeg klare det? Hvordan skal jeg klare mig igennem det her? Jeg er bare ... Det er så ... uvirkeligt. Jeg har så ondt stadigvæk, og jeg er ikke engang gået i gang med genoptræningen! Det skal jeg først på onsdag! Jeg sidder og er pissenervøs, og jeg har lyst til at aflyse, men jeg gør det ikke, for jeg er stærk, og jeg kan gøre, hvad jeg vil. Jeg skal bare have motivationen - og det har jeg. Jeg vil ikke ende som en krøbling - ikke mere end mine udsigter er i forvejen. Der kommer sådan nogle jag fra anklen, på indersiden. Skinnen og skruerne sidder på ydersiden, men der er et sår, et lille bitte et, på indersiden, så der sidder muligvis en skrue der, eller noget, jeg ved det vitterligt ikke, og jeg tror at jeg vil spørge fysioterapeuten, om hun ved noget om det. Men mine ben gør ondt. Eller, dvs., højre ankel, på indersiden, gør ondt, på ydersiden gør såret ondt - og på begge underben er huden bare... Den gør ondt. Den har helt normal størrelse. Vi burde faktisk have vredet dem op i sæbevand, men det er blevet for sent nu - de kan ikke nå at tørre, selvom vi hænger dem på en varm radiator. Vi burde købe et par mere. Hvorfor vi ikke har gjort det, ved jeg ikke. Nogle mysterier skal der være, ikke?

Af gode nyheder har jeg dog en. Jeg er smuk i dag. Og naturligt, oven i købet. Desværre kun i badeværelseslys. Men der er jeg til gengæld også supermodelsmuk.Mit hår sidder perfekt, mine øjne er smukke, min hud er skøn. Bortset fra det sår efter en bums, jeg har haft på næsen. Rigtig hekseagtigt. Haha. Og jeg har faktisk endnu en god nyhed. Jeg tror at jeg har fundet inspiration i en kombination mellem Peter og Frida. "Unsuccesfully Coping With The Natural Beauty Of Infidelity" og "I Know There's Something Going On" - de sange skaber noget i mig, det skal bare lige have lov til at udvikle sig. Samtidig lytter jeg til musik, der skaber inspiration i mig lige nu. Jeg føler mig klar til at kaste mig ud i at skrive, men jeg vil gerne have mere styr på mine stikord inden jeg går i gang. Er det normalt? Tja. Det er det nu. For mig. Hæ.

Lige på falderebet inden sengetid

Mit hår er alt for kruset, jeg træner til noget, der kan få det til at se pænere ud.  Men OK - først noget, der kan helbrede min hovedbund! Det er det vigtigste i verden! Så når hovedbunden er i orden, kommer der en eller anden form for hårkur i håret, og jeg skal have noget, der giver håret fugt - det er knastørt, her i denne lejlighed med høje temperaturer (ifølge andre), og jeg skal helt klart se, om jeg kan få mine smukke krøller igen. Man da i hvert fald prøve, ikke? Først og fremmest kan jeg måske skifte shampoo og bruge balsam? Sanex, tror jeg, for den har den SKØNNESTE duft. Jeg ved ikke, hvad det koster. Hos nemlig siger den... Den har åbenbart ikke nogen balsam. Men jeg faldt over Respons. Som barn kunne jeg rigtig godt lide duften. Kan jeg stadig det? Er Respons 2-in-1 mon løsningen for mig? Eller hvad med Urtekram? Neural? De har også en 2-in-1... Der er forskellige muligheder. Jeg er fuldstændig clueless, altså...

... Jeg har faktisk pissehamrende ondt i såret. Det gør så ondt, at når buksekanten rammer, gør det skideondt, selvom der er et plaster på. Jeg forstår det ikke, det har slet ikke været sådan før. Tidligere har det ikke gjort ondt.Og slet ikke i disse dimensioner. Jeg er lidt nervøs, men altså... Ja... Der er nok ikke noget galt - sygeplejersken så jo på det i morges. NÅ NEJ FOR HUN LØJ OM DET! Dumme kælling. Heldigvis kommer den søde igen i morgen. Faktisk kommer der bare en anden i morgen, og så kan det blive tjekket. Plasteret havde pletter på ydersiden (det var sivet igennem), så René skiftede det. Jeg blev nødt til at smide støttestrømperne ret tidligt i dag, for de bragte smerter. Jeg tog dem af. Så skiftede René plasteret.

Nu er klokken efterhånden blevet kvart i et om natten, og det er ved at være på tide at gå i seng. René har taget sin sovepille, og han er ved at være klar til at sove. Han ser noget om seriemordere. Det er faktisk ret interessant. Jeg lytter med, men jeg sidder med ryggen til, så jeg kan ikke se, hvad der foregår. Men det er nemt at følge, selvom de snakker engelsk. Engelsk er jo nemt.

Jeg har ikke fået spist aftensmad i dag. Jeg er ikke sulten, men det er jeg nok i morgen tidlig. Så må jeg nok hellere passe det ind med penicillinen - det er vildt besværligt. Menøh... Tja. Jeg tror dog, at jeg smutter dog i seng, og så må jeg se på det i morgen ;)

Sov godt, alle sammen!

Ehm... Ja, for jeg har absolut ingen idé til en titel

Den dér lallende kvinde, der danser rundt i gaderne i sorte klipklappere repareret med gaffatape, grå strømper, grå joggingbukser, en grå T-shirt og løst, brunt/gråt, krøllet/ikke krøllet hår (lidt af hvert) i gaderne om lidt - det er mig. Mit hår ser ud til, at der ikke er kommet en måne eller noget.

Og vi stiller direkte om til rapoulsen.blogspot.com, hvor rapporter Rikke har en trist nyhed. "Det viser sig, at en tør og varm følelse i halsen har spredt sig i det Køgen'ske hjem, hvor Rikke og René bor. De er begge to ramt af noget, der muligvis, eller måske snarere højst sandsynligt, udvikler sig til halsbetændelse. Det er ganske trist, eftersom der kun er de to i hjemmet, og det vil give problemer, hvis sygdommen når at udvikle sig, inden der bliver gjort noget ved det. Heldigvis, for der er trods alt noget held i uheld, er Rikke allerede på penicillin, og det skulle ikke være nødvendigt at gå til lægen, som ellers var frygtet på grund af en brækket ankel. Det lader til, at det hele nok skal løse sig."

Jeg burde faktisk ringe til min mor, men hun har vist aftenvagt i dag. What the hell. Jeg kan da prøve :) Hun er faktisk hjemme. Yay! Vi snakkede om mit hår, og om vores "ondt-i-halsen-symptom" - for hun har (som René og jeg) det også. Jeg har ikke feber, dog, det har min mor. Jeg ved ikke, om René har feber, men han ser sådan ud. Jeg burde bede ham om at tage sin temperatur - man han skal ikke bruge det til noget. Så der er ingen grund til at tage den. Jeg fucking fryser. Men jeg har ikke feber, så meget fryser jeg sgu ikke. Men jeg fryser. Over det hele. Min næse er varm. Den er ellers ret ofte iskold når her er koldt. Jeg den vildeste trang til at gå i seng og sove, men jeg er ikke træt, og jeg har ikke lyst til at gå i seng - jeg vil bare gerne have varmen. Gåsehud, I ved. Jeg tror også at den er nede på under 23 grader. René er dog sulten, så han skal have mad. Hvordan han kan spise med ondt i halsen, fatter jeg ikke. Jeg har slet ikke lyst til mad. Jeg laver det dog til René. Så kan jeg smutte under den varme dyne bagefter :)

Så lidt, så lidt...

Jeg er i syvende himmel. Hvis ikke mere. Jeg har tabt historisk lidt hår ved hårvasken i dag. Åh... Hvilken glæde... Jeg tror ikke, at I fatter det her. Jeg er dog meget nervøs for det tørre resultat... :S Der kan nå at ske meget. Jeg satser mine sidste 100 kroner på det! Jeg har 100 kroner i min pung, opdagede jeg forleden. Jeg vædder med René. Jeg må nok hellere vædde en 50'er... Hehe. Jeg frygter det. Tænk hvis det ser ud, som det gjorde før jeg vaskede det? Det går bare slet ikke! Så lægger jeg mig på knæ og hulker.

Hver en celle I + II

Jeg vil gerne skrive om, hvordan jeg har det - men jeg har allerede gjort det. Et andet sted. Derfor vil jeg undtagelsesvis sætte teksterne ind (som er fra i går og i dag), og sige undskyld til dem, som følger med i begge blogs.

Torsdag d. 21. november
Ja. Ja! JA for fa'en! Sikke en dag! En helt almindelig, skide kedelig dag, og jeg sætter mig foran computeren og kaster mig ud i at høre musik, blogge, e-maile og hvad jeg nu ellers plejer - og det føles som om jeg har kastet mig ud fra en høj, høj, klippe, og er landet på ryggen af den smukkeste, mest fabelagtige, ildspyende drage, som svæver på sine smukke vinger, højere, lavere og højere igen! Hvilken rutchetur, hvilken rus af lykke, blodet bruser i mine årer, og jeg mærker at jeg LEVER! Jeg er i live, jeg eksisterer ikke blot, jeg er i live, jeg er højere end himlen, jeg når helt ud til universets yderste grænser, hver eneste celle i min krop er levende, hver eneste celle i min krop rækker ud efter endnu mere end blot det, den har, og den breder sig - sammen med de andre celler! Snart vil jeg bare være et kæmpe hav af energi, fordi min krop slet ikke rumme al den lykkerus over en ganske almindelig, kedelig dag - for dagen er 100 gange bedre end dagen i går, og det er dage som den, man skal huske, fordi dage som denne står frem og bliver eventyrlige! Jeg ved sgu godt, at jeg har koks i hovedet, jeg ved sgu godt, at jeg at svære menstruationssmerter, ondt i anklen og i ryggen - men jeg LEVER! Læs det, sig det højt, smag på det, tænk det! JEG LEVER! Gårdagen har tændt en gnist i mig, og jeg flyver endnu højere end jeg gjorde før! Gnisten er blevet til en flamme, og sammen med min drageven, spyer jeg ild over den åbne dal, jeg flyver over! "Højt at flyve, langt at falde" siger man. Jeg falder ingen steder. Min plads på dragens ryg er fast. Jeg skal sidde her indtil den næste dårlige dag, og jeg falder. Men jeg ved, at min drageven vil flyve under mig og gribe mig inden jeg rammer jorden, samle mig op igen og flyve mig herop igen - højere end nogen er fløjet før mig!

Fredag d. 22. november
Jeg har siddet og halvsovet på stolen i en halv times tid. Men nu er jeg her igen. Til stede. I live. Levende. Svævende. Som jeg beskrev i går i "Hver en celle", har jeg igen i dag kastet mig hovedkulds ud fra en klippe, uden at vide hvad der vil ske. Og igen i blev jeg grebet af den smukke, fabelagtige og højtflyvende drage, som flyver både højt og lavt. Et hul forude, og dragen og jeg flyver igennem det, og ind i en anden verden, se! De smukkeste blomster i alle regnbuens farver, og farver, som jeg slet ikke kender, deres stilke snoer sig op ad gamle bygninger, de ejer dem, og græsset står grønt og frodigt. Små og store blomster, jeg har aldrig set deres arter før. Små insekter summer omkring ørerne på mig og suger næring fra de mange millioner af blomster, det er vidunderligt, solen skinner, her er varmt nok til, at det hele kan vokse, men ikke varmt nok til, at jeg har det for varmt. Det føles som om denne verden er skabt kun for mig. Se! Længere oppe, en zeppeliner! Smukt malet, blomster over det hele, piloten stikker hovedet ud af vinduet og råber "Hej Aagren!" mens hun sejler videre hen over den smukke, beplantede dal.Jeg flyver på dragens ryg, og han finder hullet igen, svurp! Vi er tilbage i min verden igen, og jeg ser pludselig alt det smukke, jeg ikke havde set før. De høje træer, jeg flyver over nu, de grønne enge, de gule kornmarker... Det er så smukt, og jeg  kan ikke holde min glæde over at være i live inde! Jeg læner mig frem og giver dragen et knus, og den nikker, mens den flyver højere og højere endnu. Springer alle grænser, lader ingen rammer stoppe den.Jeg suser afsted mellem stjernerne, og jeg elsker det, jeg elsker at leve, min krop står op i en lys lue, fordi alle de mange celler, der befinder sig i min krop, er ved at sprænges af en energi så voldsom, blot fordi jeg er i en rus af lykke. Denne dag bliver en af de rigtig gode.

1 - 2 - 3 - 4: I don't wanna be awake no more (right now, at least)

Pyh! Jeg lavede så meget i går (tilsyneladende), at mit venstre knæ ikke kan bære min vægt. Jo. Når jeg står almindeligt. Men ikke når jeg skal støtte på det, og kun det. Det går ikke. Det har det ikke kræfter til. Ikke i dag.

Øhm... Jeg jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal håndtere det her, vel, men jeg har mistet så meget hår nu, at det næsten er på vej til at ligne en måne i nakken...Jeg er ved at... Jeg græder snart. Mit engang så smukke hår... Og nu er jeg halvvejs skaldet... suk.

Men jeg har fundet ud af indpakningen af dvd'erne til René. Jeg lægger et cover mellem 2 stykker karton og klipper dem sammen, pænt, og klistrer de tal, jeg lavede i går aftes, på. Nu, hvor det er adventsgaver. Hvis det er pænt, vil jeg fremover benytte mig af metoden, men "flette" gavebånd i, så det ligner et korset. Så en bund nederst, gerne en spids, og en sløjfe øverst. Det kunne faktisk se ret godt ud :) Især hvis jeg bruger smalt "krøl-silkebånd", så jeg kan binde en sløjfe efter egen beslutning. Det kunne være så awesome! Det er næsten ærgerligt at Katja ikke skal have en "rigtig" gave.
De tal, jeg har lavet til Renés karton-gaver, er ganske almindelige. De ser således ud, lagt på et A4 karton.

- Se. Ganske almindelige tal. 2-tallet er ikke så pænt, men jeg laver det ikke om. Jeg tror, at det bliver ganske godt!

Hamids far har læst brevet, og forklaret Hamid alvoren i den her Abilify-sag, og han har fået bestilt en tid hos hans psykiater. Jeg er interesseret i at få at vide, hvad denne psykiater har at sige til sit forsvar. Han må have et andet forsvar end "Det er bare pressen, der forsøger at give Abilify dårlig omtale" som han bruger når han skal sælge gift til sine patienter - får det er jo det, Hamid får. Han får halvdelen af maksdosis - oven i maxdosis!!! Det går ikke, det går slet, slet ikke, det skal stoppes, det skal være nu. Hvem ved, måske er hans indre organer allerede ved at stå af? Men jeg er glad for, at NOGEN i familien Hedayat tager det alvorligt og gør noget ved det.

For pokker, hvor er jeg dog træt! Det er helt vildt. Jeg overvejer meget stærkt at tage en lur. På 1½ time. Det vil være godt, at den ikke er længere, og den vil måske (måske - jeg krydser fingre!) hjælpe på humøret. 

Jo. Jeg tror at jeg lige tager 1½ time. Det har jeg i hvert fald også fortjent! Det synes jeg selv. Derfor vil jeg sige farvel - og vi skrives! "Goodbye my love" - hvor det så end er fra, er jo heldigt, at det lige passede ind her. Eller... det gør det måske heeelt, det dér med "my love" ved jeg ikke om er sandt. Men "goodbye" er i hvert fald sandt.

Rikke signing off

For now

"IT'S ALIVE!!!" (Ace-citat, som jeg kløgtigt bruger om mig selv)

Woohoo! Hvilken dag! Hvilken absolut skøn og eventyrlig dag! Intet er gået galt! Alt er gået, som det skulle. Alt er bare... lykkedes. Jeg har været lykkelig i dag. Rigtig, vaskeægte smaskhamrende lykkelig og bare nydt det hele! Jamen... YES!

Men nu, hvor jeg har siddet længe på denne spisestuestol i forhold til, hvor længe jeg har parkeret min røv på den anden, er jeg måske nok begyndt at blive en smule sensitiv bag på lårene. Det gør faktisk lidt småondt. Øv. Skal jeg mon finde bækkenstolen frem igen? Må rådføre mig med René :)

Men okay; nu sidder jeg på bækkenstolen, og den gør ikke specielt godt for hverken mine lår eller røv. Klokken er faktisk, lige nu, 22:27, og jeg overvejer at gå i seng - ja, allerede. Min krop - og mit hoved - er så ... åh, hvad er ordet.. Ør? Min krop er ør, og jeg er ør i hovedet. Jeg er totalt energiforladt - men for fa'en hvor har det været en absolut lækker dag! Jeg satser på en endnu lækrere dag i morgen - eller mindst lige så god ;)

Jeg er også blevet sådan helt tung i kroppen - træt, men på en god måde. Jeg kan mærke, at jeg har lavet noget i dag. Det er skønt. Det er virkelig skønt. Nu burde jeg faktisk lave venepumpeøvelser i min seng - men jeg magter det ikke. Jeg magter at gå i seng, men foden skal hvile nu.

Jeg skal op klokken 8 i morgen. Jeg har lavet et dagsprogram for mig selv, som jeg skal holde. Det eneste måltid, der er fastsat tid på, er aftensmaden. De andre skal passe med medicin.

Men selvom jeg er sat til at gå i seng om 55 minutter, tror jeg nok, at jeg måske kommer til at springe lidt over i køen og gå i seng før tid. Jeg er fuldstændig smadret. Nok også fordi jeg har grædt så meget her til aften. Jeg har jo bare siddet og grædt over at jeg har følt mig så levende, og som en "rigtigt" menneske igen, at jeg faktisk slet ikke har tænkt over, at gråd faktisk trætter en utrolig meget. Her er alligevel også ved at blive temmelig koldt - hehe. 

Min pakke er ikke kommet i dag, i øvrigt. Så havde I nok hørt om det. Men jeg har i morgen at glæde mig til! Hvor mon mit gavepapir egentlig er henne? Og mit gavebånd? Det skal jeg bruge :) Allerede i morgen, hvis pakken kommer i morgen!

Helegen der blev min yndlings!

Det her... det er en af de dage. "One of those days" - på den fede måde! Intet kan slå mig ned, og jeg er blevet glad igen, efter at have smidt Hamids e-mail i baghovedet og bare nyder dagen, musikken, Katja, René og mig selv (på en-ikke pornografisk måde). Jeg sidder med et kæmpe smil på mine i øvrigt ellers småtørre læber (dem, der sidder på ansigtet) og jeg glædes som jeg ved ikke hvad, fordi jeg (gen)så "The Saint" med Val Kilmer og Elisabeth Shue i går aftes. Elsker den film, elsker-elsker-elsker! Jeg tror jeg har set den 5 gange i de mange år, jeg har haft den, men jeg bliver aldrig træt af den. Den er så... Wauw... Og det er måske nok den eneste film, hvor jeg rent faktisk har set Val Kilmer se godt ud - og Elisabeth Shue var, som sædvanligt på den tid, smuk som en gudinde. Og filmens intensitet, dens følsomhed, dens, dens, dens... genial film!

Pyh... Jeg blev helt revet med! Bare jeg havde skrevet den historie. Den er så fantastisk. Fantastisk - fantastisk! Virkelig. Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde skrevet den. Alene fantasien til at finde på en historie som det, en fortælling, et helt virkeligt, men alligevel opdigtet univers. Fantastisk. Jeg elsker det! Jeg elsker det hele!

Nå. Nu må jeg vist hellere falde lidt ned. Hehe... René sover, og jeg venter på posten. Så han har sagt at jeg skal høre musik i højttalerne. Men der er ikke lige så god lyd som i mine hovedtelefoner. Men bestemt bedre end intet! Musik får min verden min verden til at dreje rundt!

Jeg er sulten. Jeg kan ikke nå at spise før mine penicillinpiller... Det er klokken 15, og jeg må ikke spise 1 time tør, der er 20 minutter igen, og René sover. Hm... Jeg kunne måske godt bruge gangstativet og gå derud, men der er ingen stol at sidde på. Åh well... Jeg må vente til klokken 17 - haha. Der er det i øvrigt tid til aftensmad, og hvad mon vi skal spise i dag?! Jeg er totalt blank. Nå. Måske har René nogle ideer - det plejer han nemlig ikke at have. Haha. Sucker.

Jeg har lavet øvelser i 20 minutter, mine fødder er brandvarme - på en god måde. Det er sgu rart. Nu ved jeg jo, hvordan jeg skal få varme fødder, når det er allerkoldest - og vi går jo trods alt en vinter i møde. Når man bor oven på en kælder, kan gulvet fandeme godt blive koldt! Uha uha. Haha. Men - allerede 3 minutter efter er de ved at køle ned igen. Men så ved jeg jo selvfølgelig, hvordan jeg lynhurtigt kan varme dem op igen ;)

Det er ikke umuligt at han læser det - argh!

Jeg. Har. Så. Ondt. Ikke på grund af genoptræning, for det var bare en snak i går. Men min fod er sprækket til bristepunktet med vand, den er helt blank og ildrød, og såret gør ondt. Såret gør rigtig ondt. Men temperatur er lige nu 37,0. Mere end normalt på denne tid, men ikke feber. Jeg er lige vågnet. Jeg har tisset og tisset, og jeg har brugt den sidste pose. Hjemmehjælpen derovre lovede at sætte en pakke med poser foran døren - og det har de ikke gjort. Faktisk havde de hele dagen i går. Heeele dagen. Måske har sygeplejersken en pakke med. Ellers må vi jo ringe derover igen.

Jeg skrev til Laserdisken i går, at jeg ville annullere min ordre. Det gjorde jeg, fordi jeg havde fundet ud af, at jeg kunne købe samtlige dvd'er samtidig, stort set fra dag til dag levering i dvdcity. Men så skrev Laserdisken tilbage, 2 minutter senere, at det da var ærgerligt, for pakken var klar til at blive sendt, men at de ville annullere ordren. Så jeg beholdt den alligevel, og forventer at få den i dag, eftersom pengene blev trukket på min konto i går. Ja, det er ingen sikkerhed, for vi har med Post Danmark at gøre. Selvom de er søde engang imellem, ja, så kan de altså være... Sløve.

Jeg fik en e-mail fra Hamid i går. Han skrev det her til mig: jeg lover dig at læse det . jeg vil jo altid ha det læggenne fra nu af søde. så det er jo ikke umuligt at læse det. og dine mail læser je gjo altid. det ved du da godt. vi skriver til hindanden hele tiden. Det skrev han, fordi jeg skrev til ham, at jeg var vred over at han ikke  havde læst det brev, jeg har sendt ham, endnu. Jeg ved godt, at jeg bare skal tænke "nå ja. Jeg vidste det jo godt" - men manden er rent faktisk for tykpandet til at indse, at det, han har gang i, er livsfarligt, og at han kan dø af det (han tager 45mg Abilify dagligt). Jeg er bare... Jeg er bekymret for hans liv, og jeg kan ikke forstå, hvorfor han kan være så skødesløs. Han er jo komplet tankeløs!

Men Katja kan ikke nå herned før i december - så ikke FØR sin fødselsdag d. 1. december. Jeg sender ikke julekort i år. Muligvis til udvalgte? Nej, det tror jeg altså ikke... Jeg ved det ikke, jeg har dog stadig tid til at beslutte mig ;)

"Baby make time for love" - yeah. Will do. Tak for rådet, du kære Paul Rodgers ;)

O skræk O ve!

Jeg tør ikke at gå ud, og nu ved jeg hvorfor. Jeg er bange fordi jeg er bundet til stolen. Jeg kan ikke bare rejse mig op og gå den anden vej. Jeg sidder bare i stolen. Det er faktisk en temmelig skræmmende tanke. Jeg kan ikke lide den slags!

Øv

Prøv at forestille jer at smutte ind til et stand op one man comedy show og regner med at grine rigtig meget, så I (ladies) for en sikkerheds skyld har taget vandfast mascara på. Og så kommer I ind og ser det her show, for blot at konstatere at herren, man har betalt penge for at se, faktisk synes at hans jokes er så sjove, at han selv griner mere, mens han fortæller dem, end man selv gør. Var der nogen der sagde "Damp" og "Talbot" i samme sætning? Ej. Ret skal være ret. Jeg har ikke set showet live. Men jeg har lige set en dejlig dvd, som da i hvert fald ikke var min tid værdig. Men hey - det er hans første forsøg. "Hva' snakker du om" og "Micktrix" havde også en svært start - men de var dog sjove. Eller... Ja. "Micktrix" var sjov.

Jeg går i gang med kortene til Katja, når jeg har spist morgenmad :)

Så er de her, de sidste 10 minder, der ikke kom med før!

Nu skal jeg fortsætte med de sidste 10 minder, jeg har færdiggjort den første den, og nu laver jeg nummer 2. Eller... Det kom vist kom forkert ud. Jeg er ikke på WC. Eller bækken. Jeg laver blog nummer to.

14. Vi elskede at hænge ud omkring Marks hus, fordi han var den lækre dreng i klassen, og det var lidt sjovt at "holde øje" med ham. Det var der, vi skabte "opperen". Den mest syge, sjove og ultimative lækre leg, bare lavet af en gynge lavet af et bildæk og en lang træbjælke. Den var ikke at kimse af - og den blev kun federe af "hihi hvor var det sjovt" og "Døde Fluer" fra BonBon.

15. "Grippen ruller sig selv ind i bacon!"

16. Vi har tilbragt så mange timer ude i IKEA i Taatrup, og de dér myretæpper, vi købte! Tænk på alle de gange, vi har skulle koble af i IKEA og er endt ud med at få købt så meget, at vi måtte ringe til min far, som havde en minibus, og som arbejdede i Taastrup og spørge om han ville hente os, for vi kunne ikke komme ind i busserne.

17. Hold kæft, hvor jeg har gemt på sjove hændelser, for at du skulle blive den første til at grine ad mig. Vi har haft så mange grineflip over rulletrappen i Hundige centeret, da jeg skulle ind og købe Nickelbaum.

18. Nøj, hvor har vi smidt mange penge i chokoladetrekanter. Det smager jo også godt, det lort - og især når man er to - os to.

19. Vi har grint SÅ meget af Olle, at det næsten af til at dø over, og vi har haft det sjovt og moret os. Ah... Mange gode timer er gået med det!

20. Hold kæft, hvor vi grinte, da jeg fulgte dig over til bussen, både fordi det var mørkt, og fordi du ikke skulle stå alene og vente. Længere nede stod der noget, der så mystisk ud, og jeg sagde til dig, ganske alvorligt "Er det der nede en dame eller et træ?" og du var fuldstændig smadret af grin - og vi griner stadig af det. Mit syn er elendigt, og det er nogle sære ting, jeg ser.

21. Vi skulle til IKEA og sad i en bus på vej mod Høje Taastrup, da jeg pludselig blev overvældet af træthed og gabte uden at holde mig for munden. Du kiggede på mig og vrinskede som en hest, og jeg blev megaflov, men vi grinte af det i al den tid, vi var i IKEA.

22. Den magiske koncert med Depeche Mode i Parken i 2001 var fantastisk, "magisk" er det helt rigtige ord, og jeg er så glad for, at jeg fik dig med. Det var en oplevelse af dimensioner. Du var med, da jeg så Pete for første og eneste gang, og du var med til at grine af mit teenageanfald. "Oh my god, oh my god, oh my god" - han så dog syg ud. Det var i 2007.

23. Din 33-års fødselsdag, hvor du får denne smukke, hjemmelavede gave, som jeg har lagt tid og kærlighed i. Tillykke, din skumle skovnisse.

1. december 2013 - og man har været bedste veninder i 23 år!

Fuck, hvor har jeg ondt i min ankel lige nu! Og jeg har fået freakin' kramper - out of nowhere! Jeg er bare så pissed off lige nu.

Katja har fødselsdag om 2 uger. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal finde på. Jeg tænker på at lave noget selv. Jeg er i gang med at finde ting, som vi har oplevet sammen. Jeg kunne måske lave en lille bunke af kort, hvor der står et minde, vi har sammen. Det kunne være fedt, hvis jeg kunne finde på 33, eftersom hun bliver 33 år. På den anden side har jeg ikke kendt hende i 33 år. Jeg tror, at jeg smækker "bedste veninder" stemplet på og siger 23 år. Så skal jeg finde 23 gode minder, vi har sammen.

1. Vi havde projekt i skolen, om horoskoper og stjernerne på himlen - og vores lærer havde sagt, at hvis vi fik mulighed for det, kunne vi gå ud og kigge på stjernerne på en klar nattehimmel. En aften skulle vi "sove hos hinanden", og min madras lå midt på cykelstien, hvor vi havde planlagt at se på stjerner, men vi grinte så meget, og madrassen var  så tung, at vi gik hjem til hende.

2. Når Karina ikke var hjemme, var vi inde på hendes værelse og snage i hendes ting. Hun havde det fedeste nye musik. F.eks. havde hun den med Gorky Park, som bare hed "Bang". Jeg forstod minus af, hvad de sang, men jeg skrålede fandeme med: "Bang! Zidadada! Tommi yeah! Let's steal the fire!" - for det gav fuldt ud mening.

3. Vi havde fået en halvtredser af min mor, og vi var gået hos Villy og købt en liter Carte D'or Appelsinsorbet.  Vi spiste en halv liter hver, vi var ved at brække os til sidst, men vi opgav ikke! Jeg ved ikke, om nogen af os kan spise appelsinsorbet til denne dag.

4. Vi skulle til at stille op på skolen til Ugleby, og alle havde samlet ind hjemmefra. Der var i bunkevis af makeup, der var taget hul på, men som var blevet doneret til Uglebys Beauty Shop. En dag blev vi 10 minutter efter skoletid, og vi snuppede noget kindrødt og "en streg" (en kohlblyant) og mon ikke vi blev lækre? Jo det tror jeg da nok vi gjorde.

5. Jeg sad og hørte min splinternye "Hidden Treasures" cd, da du ringede og fortalte mig, at "Ace Ventura - When Nature Calls" var megafed, og du rådede mig til at se den. Du var lige kommet hjem fra biografen.

6. Du var rigtig tit alene hjemme, og vi dansede rundt til dine mors og stedfars gamle 60'er plader med de mest latterlige sange på.

7. Vi tilbragte nytårsaften sammen, og vi fejrede det ved at lege at vi var pigerne fra Abba. Du ville være den lyshårede, så jeg skulle være den mørkhårede. Der var naturligvis kun én måde at gøre det på. Vi klædte os ud og lavede serpentinparykker. Efter midnat, da vi skulle i seng, fortalte vi hinanden hemmeligheder. Du faldt forholdsvis hurtigt i søvn, så du hørte ikke mine forældre knalde. Først da sengen brast, vågnede du med et sæt. Jeg fortalte dig, hvad der var sket, og du svor at du aldrig ville sige det til nogen - men allerede 2. januar vidste alle i klassen det.

8. Efter sidste skoledag før en sommerferie, skulle du cykle hjem. Vi gik og grinte lidt, og da jeg drejede om hjørnet, og du hoppede op på din cykel og forsatte ligeud, råbte jeg for sjov "Jeg håber at du falder og brækker armen" - og det gjorde du små 2 minutter efter.

9. Da "Happy Nation" af Ace of Base udkom, elskede vi at lege, at vi var sangerinderne i bandet, og vi legede dem hjemme hos dig. Du var den lyshårede - jeg var den mørkhårede. Vi dansede rundt og sang med på alle sangene. Jeg tror at vi til sidst kunne dem udenad.

10. Vi slap væk fra musiktimen og den forfærdelige musiklærer/bibliotekar, Arne, og heldigt nok stod døren til skolekøkkenet åben. Vi listede os ind og rodede rundt i skabet, og vi fandt en dåse med vaniljesukker. Vi var ellevilde og pjækkede resten af dagen, cyklede hjem til mig og åd vaniljesukker - direkte fra dåsen. Der gik mange år før jeg kunne klare smagen igen.

11. Din stedfar havde den dejligste hund, Walther. En smuk schæferhund. Du sagde til mig, en af de første gange, jeg besøgte dig, at jeg under ingen omstændigheder måtte kigge ham i øjnene, fordi han kunne finde på at angribe mig. Fra den dag af var jeg bange for Walther.

12. Da I flyttede i hus og du stadig var meget alene, var vi temmelig ofte ret glade for at bage. Vi startede med havregrynskugler vendt i kokos med frugtfarve. Men så fandt du en opskrift på pleskner, og så blev det noget, vi bagte næsten hver dag.

13. Du var god til at slå kunstige bøvser, men den eftermiddag havde jeg spist for mange chips, og jeg sagde til dig, at jeg ville brække mig, hvis du gjorde det igen. Du troede ikke på mig - men det burde du nok have godt - "hihi hvor var det sjovt"

-- De sidste 10 minder må komme i næste indlæg. Ellers bliver det for meget på én gang.

Opdatering

Jeg er ikke specielt glad lige nu, jeg er faktisk sådan lidt... Jeg ved det ikke. Jeg har en dårlig dag. Lady Gaga hjælper lidt, men jeg synes bare, sådan... øv, ikke? Dejligt nok, rent tøj, og rent gulv - alt det gode. Men for fa'en hvor er det ekstremt nederen. Jeg har heller ikke ringet til min farmor, og klokken er 21:30. Jeg kan godt lige nå at ringe. Nå, for pokker. "Vild med dans". 

Så vil jeg opdatere Firefox i stedet for...

Lad ham nu komme til mig

René har været inde hos Anna nu, i TO timer. Det er for lang tid til mig. Jeg savner ham. Jeg kan sgu ikke klare det her. Han må straks komme ind til mig. Skal jeg ringe? Nej. Det er synd for Anna. Hun havde brug for at snakke. Jeg må også lade René have et liv uden mig.Vi er altid sammen. Ej, i dag har han været ude og købe ind med sin mor. Han har stort set ikke været hjemme i dag. Det kan ikke være rigtigt. Jeg må straks have ham hjemme, hvor han hører hjemme. Men Anna... Kan jeg tillade mig det? Jeg gør det ikke. Jeg gør det IKKE. Jo jeg gjorde. Han kommer om lidt. Jeg ved ikke, hvad der går af mig. Jeg har ikke haft det sådan her meget længe. Det er mærkeligt.

JEG ELSKER DIG, RENÉ

Det er et hit!

Jeg har fundet en plade, jeg tror, at jeg kan høre fra start til slut uden at skippe - men jeg er stadig 5 sange fra for at kunne konstatere det med sikkerhed. Jeg er faktisk allerede ret vild med den, der har ikke været noget dårligt indtil videre, men fra nummer 1 til 9, er "Swine" min yndlings. Jeps. Jeg har været fascineret af Lady Gaga i lang tid. År. Hun er interessant. Hendes stemme er speciel, den er anderledes. Jeg kan lide den. Når jeg hører en sang med Marilyn Manson, jeg ikke har ikke har hørt før, er jeg ikke tvivl om, hvem kunstneren er. Det kan jeg godt blive med Lady Gaga. Men - det er ikke dårligt. Fordi Lady Gaga har jo alle sine forskellige "skins", og det er egentlig specielt, at hver har sin stemme. Hendes videoer er altid kunstneriske, og hun har en ydre skønhed, der bare drager mig til hende. Hun er guddommelig at se på. Jeg er imponeret over, at hun har en finger med i spillet af skriveriet af stort set alle hendes sange. Hun er bare... Wauw. Jeg elsker nu, ved nummer 12, "Swine" og "Donatella" allermest. Nå ja, og "Applause", men den er old news efterhånden. Og er i øvrigt sidste sang. Jeg mangler sådan set kun 2 sange for at have et overblik over pladen. Der er 15 i alt, og den sidste er "Applause". Så der må være 2 numre tilbage. "Dope" og "Gypsy".

Oh damn, jeg trænger sådan til at ligge under min dyne og bare slappe af og lægge mig til at sove. Men fucking penicillin  forhindrer mig i det. Klokken skal være i hvert fald 22:15. Det er om 5 kvarter. Jeg hader pillerne allerede. Jeg skal op klokken 8 i morgen, for jeg skal jo tage de satans penicillinpiller. Jeg er nødt til at komme ind i en anden døgnrytme, end dem jeg har haft indtil nu. Forskellen er hvornår jeg spiser, drikker, tager en lur og - og går i seng om aftenen. Jeg er helt totalt bombet oveni. Det kender I godt. Det der med at være tømt for energi. Jeg ved ikke helt hvorfor, men sådan har jeg det nu. Sur røv. Men sådan er det.

Oh - by the way: jeg pissede en HEL tissetår ud på gulvet, da jeg gik på potten, og det lå overalt mine bukser, strømper - og mine støttestrømper. de er blevet vasket og hængt til at tørre på en radiator. Hvis de ikke kan nå at tørre til i morgen tidlig, kan jeg jo ikke få dem på... Men det er ikke sikkert, at de skal de skal komme i morgen, for René skal på indkøb med sin mor. Jeg er alene hjemme, og jeg har svært ved at komme ud og åbne døren. Såøh... Jeg tror at jeg aflyser i morgen. Udsætter til en anden dag, eller bare holder aftalen til på næste onsdag.

I øvrigt virker opvaskemaskinen fra i dag ;) - René kan sgu alligevel sit job. Jeg er så stolt af ham! Jeg burde have taget nogle billeder undervejs, faktisk. Vi har jo en "dagbog" med billeder og beskrivelser af det, han laver - men det med opvaskemaskinen har han jo selvfølgelig ikke lavet selv. Holst har hjulpet. Men vi tjekker det lige i morgen. Der var jo hullet i væggen, og der er jo slanger og alt det dér nu, som der kan/skal dokumenteres. Det kunne faktisk  være rart hvis vi havde det :) René tog vist også et billede af selve stikket, fordi det var et ganske almindeligt lampeudtag. Det hele bliver sgu da godt!

Nu er der efterhånden kun lidt et kvarter til jeg kan komme i seng - det er et hit!

90 penicillinpiller - true story...

What the hell... Lorte dag. Virkelig bare. LORTEDAG. Jeg er blevet afsluttet fra Slagelse Sygehus uden at være begyndt, jeg er blevet afsluttet af hjemmeplejen selvom lægen på Køge Sygehus har sagt noget andet - og jeg har lige fundet ud af, at jeg skal tage de mest overdrevne lorte penicillinpiller - og 90 af dem! Freaking HALVFEMS penicillinpiller - 6 om dagen. Og her er det herlige:

Du må ikke tage Dicloxacillin Arrow i forbindelse 

med et måltid mad. Kapslerne skal synkes hele

med mindst et halvt glas vand og ikke i liggende

eller umiddelbart før sengetid. Dosis skal tages

mindst 1 time før eller 2 timer efter et måltid.

Normaldosis for voksne er 500mg dagligt, 3 gange om dagen. Det er NORMALDOSIS. Ved svære og alvorlige infektioner, skal man tage 6g. Og det er det, jeg skal?! Hvorfor skal jeg tage så freaking mange piller, når der ikke engang er infektion i såret, og det bare er "forebyggende"??? Jeg forstår det ikke... Jeg magter det ikke. SLUT. 6 piller i 15 dage. Det er altså... lige pludselig har jeg 36 piller i døgnet, i stedet for blot de 30, som jeg har svært ved i forvejen. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal tage alle de skide piller? Normalt for man en kur på 20-30 piller. 90??? Get a grip, man!

Jeg er i chok. Og nu skal jeg til at rode med at klage over Slagelse sygehus. Men de slipper fandeme ikke godt fra det her. De skide røvhuller!

Kunsten at skrive breve

Hm. Støvlen kom af i dag. Jeg har 3 uger til at vænne mig til at gå de første 2 uger må jeg slet ikke støtte på foden. Når jeg må støtte, har jeg 1 uge til at vænne mig til et liv uden hjælpemidler, og den 23. december skal jeg til det sidste tjek. Så er jeg "on my own". Nogen kommer til at købe mine julegaver i år! Medmindre jeg kan finde dem på nettet - så er det bedst for mig. Men jeg skal have fat i Renés mor ang. T-shirts til René. Igen i dag fik jeg sendt ham afsted i aircondition T-shirten. Det må simpelthen være noget så pinligt! Der er hul fra armhulen og til et godt stykke ned imod taljen. Hvordan vi begge to kunne overse det, er mig en gåde.


Jeg har sendt et brev til Hamid i dag. Det er ikke særlig ofte, jeg sender breve. Engang sendte jeg et brev stort set hver dag. Alle fik breve af mig, jeg elskede at skrive breve. Jeg har skrevet mange breve, hver dag, som jeg så alligevel ikke var tilfreds med, og krøllede og smed væk, skrev om og fik sendt. Jeg har haft adskillige pennevenner igennem tiden - jeg to af dem stadigvæk. Jeg snakker ikke så tit med Maria, men vi har kontakt. Og... Hamid snakker jeg jo mere eller mindre med hver dag. Han er blevet en ven. Ikke altid en god ven, ikke altid en dårlig ven - han er gennemsnitlig vel bare en... ven? Vi har mistet kontakten 3-4 gange i de 15 år, vi har kendt hinanden, og af mystiske årsager finder vi altid hinanden igen. Da jeg flyttede hjemmefra, havde vi ingen kontakt. Min mor og far boede i deres hus et års tid mere. Så fandt de et sted og flyttede. De fik lavet det - som alle andre gør - at posten, der bliver sendt til dem, på den gamle adresse, automatisk bliver sendt til den nye adresse. Den sidste dag, de havde den service, modtog jeg et brev fra Hamid - hvor heldigt. Men vi blev uvenner igen. Jeg tror, at det var i 2009 eller 2010  jeg ville ringe for at sige undskyld. Det var mig, der havde afbrudt vores venskab på en ikke-venskabelig måde. Jeg kunne ikke finde hans navn i telefonbogen, men jeg kendte hans fars navn og adresse, så jeg slog det op på nettet. Så ringede jeg til nummeret. Det vidste sig så at være Saras telefon, hans lillesøster, men Hamid var tilstede, for det var dagen før hans fødselsdag, så han troede (og tror stadig) at jeg ringede den dag fordi jeg vidste at han havde fødselsdag dagen efter.

Nå, menøh.. Det var det der med at komme i seng, så jeg kan komme op i morgen. Jeg skal være oppe klokken 8:00.

Vigtigt med hjemmesidekundskaber når man har en

Om jeg er klam? Hvorfor ikke være klam? Jeg har sagt at jeg ikke ville lægge det nye billede af såret op til public display. Oh well, nu kommer det alligevel, for jeg er medieliderlig og vil gerne vise mit klamme ben til alle, der gider at glo på det! Ha! Better learn!

Som I kan se, er såret ikke helet, som der skulle være nu, på den 6. uge for operationen. I morgen er det 6 uger siden jeg fik støvlen på. Nogen snakker om 8 uger, men jeg ved det ikke med sikkerhed.

Nå! Jeg er ligeglad med foden - det vil jeg i hvert fald være. Hehe. Jeg bliver nødt til at få skrevet noget - nogle noveller eller noget. Filmanmeldelser eller musik. Min hjemmeside har stået stille siden januar. Not cool. Jeg bliver nødt til at lære at smide ting på selv. Det kan sgu ikke være René hver gang. Jeg må få det fortalt og så skrive det ned, så jeg har det på papir. :) Så kan jeg sgu bare lige smække en anmeldelse op, når der dukker en op - det er cool. Det må jeg sgu lige hive fat i ham omkring. Det gør jeg senere :P

Jeg er ellers godt tilfreds med i dag, jeg har slappet af og har haft det rart. Ej, okay, måske ikke ligefrem "rart" - jeg er temmelig bombet. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er helt kraftesløs. Som om jeg har lavet noget hele ugen, og dette er min eneste fridag i 14 år. Jeg har det bare mærkeligt. Ganske enkelt. Uden at have foretaget mig en skid. Psh.

Men jeg lærer det med hjemmesiden i dag. Det håber jeg. Det hører jo også med til at have en hjemmeside. At kunne putte ting på.

Uden at det passer, hverken i sammenhæng eller i virkeligheden, vil jeg benytte mig af en af Østkyst Hustlers' mange guldkorn:

"Jeg' sgu for gammel til det skrammel, så vi ses!"

Juice til mig - yeah

Så er det igen søndag eftermiddag, eftermiddagsmedicinen skal indtages om 10 minutter, jeg har lige fået skiftet plaster, det ser ikke for godt ud. Det kommer ikke op. Ikke fordi det er ulækkert, men fordi jeg ikke har specielt meget lyst til det dér med "public display" omkring mine bjørneben. Her er ganske koldt, synes jeg. Jeg håber at det er almindelig "frysning", som jeg jo plejer at have - for hvis det er feber, ved jeg bare ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg kan muligvis godt finde lidt symptomer på halsbetændelse, men hvad nu, hvis det ikke er tegn på halsbetændelse, men "bare" en betændelsestilstand? For så er det stensikkert feber på grund af operationssåret. Men min temperatur er 37,1. Ingen feber. Ingen grund til stor bekymring.

Men! Jeg har snart drukket 1½ liter æblejuice. Det er bare et no go når man sidder på et bækken. Haha! Men jeg elsker altså bare æblejuice. I fredags drak jeg 2 liter appelsinjuice. Okay, jeg er lidt en sucker for juice. Haha. Hvad mon jeg i øvrigt skal producere til aftensmad? Åh nej. Det samme spørgsmål dag efter dag. Engang imellem bliver jeg sgu frustreret over, at jeg ikke bare har skabe, der bugner med mad. Med det værste er: Det har jeg! Det skal bare sammensættes på den korrekte måde. Det er det, der er så skidesvært. Jeg tror dog, at jeg har fundet det, jeg laver i dag.

Jeg steger noget bacon og lægger det på noget køkkenrulle, så alt det dér klamme baconfedt lidt løber lidt af. Så skærer jeg nogle løg og svitser dem i lidt oliemargarine. Så kommer jeg hakkede tomater i. Jeg krydrer det med hvidløg, stødt paprika, salt og peber. Jeg kan først rigtig smage den til med salt, når der er kommet bacon i til sidst. Imens det her er foregået, har jeg i min riskoger lavet ris, basmati, og så kan jeg bare servere det. Det er meningen, at der skal et eller flere kyllingebryster i tern, eller måske kalkun (det bruger jeg, hvis jeg har noget - René kan ikke lide kylling) Så skal man putte dem i når løgene er svitset, og de skal steges i gryden til er gennemstegte inden de hakkede tomater kommes i.

Men det er en utrolig velsmagende ret. Man kan lave den, som man vil. Den eneste ingrediens, som man er nødt til at bruge, er hakkede tomater. bacon, løg, krydderier, fjerkæ. Man vælger selv hvad man vil have i. Jeg laver den engang imellem blot med løg og krydderier. Det smager også fortrinligt. Lige nu spiser jeg et hvidløgsbrød, som vi købte til i dag, da vi bestilte mad fra Marios i Køge i går. Ingen af os kunne overskue at lave mad med det køkken, efter René og Holst havde kæmpet med det i timevis, lignede det en slagmark, og vi kiggede bare på hinanden. Pizza. Men som sagt bestilte vi et hvidløgsbrød til i dag. Jeg har i øvrigt anmeldt Marios pizza her en af dagene, anmeldelsen hedder "Sulten".

Jeg vil spise mig brød, og så vil jeg drikke mere juice.

Hitler - nu rykker jeg videre!

Hej. Jeg har kramper igen i dag. Yay for det. Tabt min mor 3 gange. Så bliver det da ikke bedre. Nu kan hun sidde og være bekymret for mig. Indtil jeg ringer igen.

Jeg er seriøst ved at være 100% overbevist om, at en penicillin kur er en splendid idé. For det ser meget rødt ud dernede. Jeg synes at det er uforsvarligt at lade være med at tage den. Men... Hvem skal hente den? René kan ikke... Hvem så? Jeg er ikke tilfreds.

Mine varer, som skulle komme mellem 17-18 i går, kom 18:50. Jeg ret irriteret, men jeg ringede derind da klokken var 18:30, og jeg blev glad igen, da gutten sagde, at leverancen var på vej. Derudover sagde han, at de ville fjerne 100 kroner fra prisen som kompensation for, at varerne kom næsten en time for sent. Jeg sagde bare "tak", men det er ikke i orden. Jeg skal ikke have nedslag i prisen fordi deres chauffør er forsinket. Der kan være sket så meget på vejen. Han var endda så venlig at bære varerne ind og stille dem på spisebordet. Dejlig mand. René gav ham 100 kroner i drikkepenge. Det blev vi enige om, ved blot et lille nik til hinanden. Nemlig. Husk på det, jer, som køber ind på nettet .www.nemlig.com

Jeg her studeret lidt om Göring, og er nu rykket videre til Goebbels. Jeg ved, at jeg inde i arbejdsværelset har en bog, som hedder "Hitlers hjælpere" - den kunne jo være god at læse i disse studier :) Jeg købte den fordi jeg var dødtræt af at høre om Hitler. De er jeg stadig. Hitler. Altid Hitler. Kedeligt. Det er ligesom blevet tid til at rykke videre.

Okay, nu kommer den værste; jeg skal tisse, og jeg er nødt til at rejse mig op. Men jeg har kramper, og jeg falder højst sandsynligt.

Nå, det gjorde jeg ikke. Katja og Holst kommer, men de kan ikke nå at købe penicillinpillerne med. Jeg er MEGET imod at spørge min mor og far. Men ... Kan jeg vente til i næste uge? Det er jo ikke så mange dage, der er tale om. Håber jeg. Jeg ved ikke helt, hvor det her bærer hen... Men jeg har kigget på Renés operationsbilleder fra hans rygoperation, og det ser meget værre ud end mit, så jeg er ikke længere bekymret. Jeg tror, at grunden til, at mit sår stadig væsker, er fordi jeg har så meget vand i benet. Ganske enkelt. Derfor slapper jeg bare af. Jeg skal jo alligevel til kontrol på mandag.

9 skide år!!!

Undskyld, men er det her, man ser lækker ud, lige så snart man træder ud af badet? Yeah. Det er her. Sjovt, som jeg i Vestertorp var i stand til at tage de lækreste billeder af mig selv, men at jeg bare ikke kan få nogle ordentlige shots her. Det er jo selvfølgelig lyset, men det er simpelthen så irriterende - det er stort set ligegyldigt hvor jeg er i lejligheden, så bliver det et kikset billedet. Men stol på mig. Lige nu? Hot as hell. That's me.

I morgen, når jeg står op og sidder her og chatter med Katja (hvis jeg gør det - jeg ved ikke, om hun er på arbejde - vil jeg lægge Essie Luxedo neglelak på mine negle. Ja, hvor ellers, tænker man. Og det er jo et spørgsmål der ikke kan besvares, for i min fantasi putter man kun neglelak på sine negle, når der er tale om ens krop og ikke en form for maske/dukke eller lignende. Luxedo er en farve, som har en dyb, vinrød farve. Jeg glæder mig SÅ meget til at få den på mine negle og se, om mine øjne har ramt rigtigt og har fundet den helt rigtige farve. Den farve er det samme som Rikke Aagrens negle - og nu bliver den det samme som Rikke Poulsens negle. Derfor skal det helst være den samme farve. Ellers har jeg købt en bordeaux neglelak med en anelse "shimmering" (glimmer er ikke det rigtige ord, men den skinner/glimter sådan lidt) - den hedder After Sex. Det bliver også spændende at prøve den. Som altid står man og tænker "hvad skal jeg vælge først" - men i mit tilfælde går jeg efter Luxedo først. Jeg er begejstret og vil helst gerne prøve den nu - men klokken slår snart midnat, og det er deromkring, vi har planlagt at gå i seng. Så det bliver i morgen - som jeg startede med at fortælle :)

René bakser med skabet i køkkenet. Opvaskemaskinen, vi har sparet sammen til og købt, står bare og fylder, fordi ham, der skulle hjælpe os med at installere lortet, ikke sådan heeelt lige gider alligevel. Han ringer i hvert fald ikke, og maskinen har stået der i 2 uger. Det er SÅ belastende. René har besluttet sig for at gøre det selv, men han kan ikke, kan jeg se, han har alt for ondt, og det er simpelthen så dumt. Men... Det er hans eget valg. Altså, ja, vi skal sgu have skabet ud, og vi er nødt til at gøre det selv. Men lige her på falderebet, uden smertestillende og på sovepiller... Virkelig dårlig idé. Han anstrenger sig alt for meget, det kan jeg høre - men han går også og gaber. Jeg kan ikke få ham overtalt til at lade være. Men nu er der gået 5 minutter yderligere, og nu stopper han for i dag. Godt. Det er jeg tilfreds med.

Midt i min samling af mystisk musik, som René har lagt ind på min computer, for at vi har et fælles musikbibliotek, fandt jeg en sang med en band, UNITE, som lavede "Butterfly" i ... Ja, det er i hvert fald nogle år siden. Butterfly

OH MY GOD! Jeg faldt lige over den her, den er I nødt til at se. Denne pige er fantastisk! Jeg aner ikke hvad de snakker om, for jeg forstår ikke hollandsk, men hold kæft, mand... Hun er 9 år!

Nå, men det var det dér med at komme i seng - hehe. Sov godt, alle jer derude!

Det er en god opgradering!

Jeg kom ikke til Slagelse i dag. Kramper. You know the story. Jeg mente selv, at jeg burde kunne være taget af sted, men jeg respekterede Renés frygt for, at jeg skulle falde på stentrappen. Så det bliver aflyst. Indtil videre er det kun transporten, som er aflyst. Det afsnit, jeg skal hen på... Kan det passe, at hedder endokrinologisk afsnit? Nå, noget i den retning. De bliver pissesure, når man aflyser en konsultation samme dag, og især samme tidspunkt, man skal være der - og det er 100% forståeligt. Men når de giver en den allerførste tid på dagen den kommende dag, er det unægtelig lidt svært at melde afbud i god tid. Men jeg kan godt forstå, at de bliver sure. Det kan jeg sgu godt. Der er bare ikke sådan helt noget at gøre ved det. Jeg skal være der om 30 minutter. Men turen tager langt længere tid en det.

Jeg har sgu ellers sovet godt. Fra 22:00-5:30. Men alligevel kramper. KBJ ringer i dag, så ringer vi til neu.amb. i morgen, når vi har snakket tingene igennem med KBJ. Nu begynder jeg at få ondt i ørerne igen. Det begynder at gå mig på nerverne. Jeg magter det altså snart ikke mere! Åndssvage ører!

Jeg har fået en e-mail fra PostDanmark i dag. De har sendt min pakke.

Der hører en lille notits med, hvor de skriver, at den bliver leveret i dag. Det er meget fornemt - det er en god service, de har fået, synes jeg. Jeg har aldrig oplevet det før, men jeg kan lide det! Det er jo skønt. Jeg synes virkelig at det er cool. Det skal de have kredit for.

Nå, nu fik vi fat på endo.afsnit, og de lød nærmest som om, sagde René, at de tror at vi aflyser fordi vi ikke gider. Hvis det kommer til det - så kommer der en klage. Det kan der vist ikke være nogen tvivl om. De har med syge mennesker at gøre. 2 gange har det være på grund af epilepsi, og én gang på grund af en brækket ankel (opereret dagen forinden). De skal fandeme ikke slippe afsted med af at afslutte os dernede fra, fordi de tror at vi ikke gider. Psh!

Men hold da op for en hovedpine, der har sænket sig over det smukke land, der kaldes Rikkes hoved. Jeg bliver nok nødt til at tage nogle piller. Jeg kan også tage en lur. Det hjælper 50% af gangene. Jeg gætter på nej. Jeg tager ikke en lur lige nu.

"Rikke". Det er mærkeligt at se på, og det er mærkeligt at det er mit navn. Sært at jeg pludselig har fået den fornemmelse, ikke? Jeg føler mig lige pludselig så fremmedgjort. Nå. Dette indlæg slutter her.

Tak for i aften. Her klokken 09.20. Jeg skriver måske senere men for en sikkerheds skyld!

O kvinde!

Jeg fryyyser. Og derfor har jeg fundet min plaid frem. Nøj, hvor er den dejlig! Det er lige før det er hyggeligt at sidde her og fryse - hehe. Jeg tror, at når servicemedarbejderen smutter, ruller jeg ind i stuen og begynder på min nye bog. Det glæder jeg mig til. Det kunne være sjovere hvis jeg havde en færdigskrevet historie, men det har jeg så ikke, så den må komme fra fingrene. Det er vel egentlig også meget sjovt? Jeg bliver ikke færdig i dag, men jeg kommer i hvert fald i gang. Jeg regner med,at jeg forsætter i morgen aften. Men ellers senere på ugen - der er ingen deadline :P

Jeg har stadig ondt i øret. René må overtage hovedtelefonerne. Det tilbød han i går. Det er rart. For lyden fra fjernsynet gik lige i ørerne. Jeg synes godt nok at det er slemt med den ørepine. Jeg ønsker for mig selv, at det snart går væk! At jeg i det hele taget bliver sund og rask. Det her er sgu da ikke til at holde ud.

Men KBJ har ringet og spurgt, om han må ringe i morgen 13:30, fordi han har et afbud dér, og han så er fri til at snakke. Hvis vi skulle snakke i dag, skulle det presses ind mellem 2 konsultationer. Så det svarede jeg ja til. Lige i øjeblikket er dødsensbange for, at han mener at jeg har brug for tværfaglig behandling, og omstiller mig til Distriktspsykiatrien i Køge. Jeg har SÅ meget brug for KBJ, og jeg kan ikke overskue at skulle stoppe hos ham. Jeg kan jo godt vende tilbage, jeg kan jo bare få en henvisning og ringe til Lisbeth (sekretæren) og bede hende om at hive den ned fra Serveren. Der er ingen tvivl om, at jeg trænger til psykologhjælp. Det gør jeg. Men jeg er bange for at vælge en forkert psykolog. Vælger jeg at deltage i dis.psyk., er det valg allerede taget for mig.

Jeg vil gerne lige påpege, at når Susanne kommer tilbage med vores vasketøj, er alt vores tøj rent - bortset fra de laser, vi har på nu. Gamle, hullede bukser, gamle, hullede T-shirts, og gammelt, grimt undertøj. Alt det, vi normalt går i, er rent. Nøj, hvor er det bare rart!

René ligger og sover. Mens vi får gjort rent. Totalt arrogant. Haha. Men han er lige som mig. Hvis han ser en seng, bliver han træt og må sove. Jeg er lidt værre. Just a tad - men jeg er faktisk ret træt lige nu. Jeg burde tage en lur. O så træt denne skønne kvinde dog er!

Råben og skrigen

Godmorgen, læsere. 

I dag har jeg lyst til morgenmad. Derfor spiser jeg om lidt krydderboller. For at forkæle mig selv, for jeg er jo normalt ikke den store morgenmadsspiser. Men to varme krydderboller, når jeg sidder i iskoldt gennemtræk må være sagen. Det er egentlig også mærkeligt, at jeg sidder i gennemtræk, når jeg har ondt i ørerne? Hm. Jeg har hovedtelefoner på. Det hjælper vel på det.

Jeg har fået en pludselig opstået trang til at lytte til Type O Negative. Aahh... Brings back memories... "Christian Woman" spiller lige nu, og jeg får en form for... "nu er jeg kommet hjem"-agtig følelse. Den følelse, "Bloody Kisses"-pladen bringer op i mig, er rigtig rar. Jeg føler mig hjemme. Velkommen. Længe ventet. Jeg var været væk i et godt stykke tid. Nu er jeg tilbage.

Men ellers går jeg rundt og er i vildrede. René er de sidste par dage begyndt at råbe og skrige urimelig meget af mig, og han er ekstremt hidsig. Jeg ved godt, at det er en kombination af hans smerter og min evne til at gøre tingene på en nem måde, men altid skal gøre det sværere for mig selv. Jeg irriterer ham, og han magter mig ikke. Det har jeg fået smækket i hovedet i et par dage. Lækkert nok, ikke? "Jeg magter dig ikke!" fra ens mand. Jeg skulle have valgt det dér behandlingssted, frem for at komme hjem. Det går ikke, det her. Vi ender i den helt forkerte grøft.

Og det har taget så lang tid at skrive dette, at jeg vil afslutte denne blog med

God formiddag, læsere

Dette har jeg købt!

Jeg vil vise, hvad jeg har købt hos Matas! Det blev i alt 548,60 kroner, og der er 20 kroner oven i for levering. Men her er det.

Jeg er meget, meget spændt på Matas' foundation. Jeg er vant til at bruge Maybelline. Det er ganske godt, men jeg vil prøve noget andet. Jeg har så købt en Max Factor pudder - jeg håber, at det går sammen.

Jeg fryser rigtig meget, og klokken har lige passeret midnat. Jeg har derudover ondt i ørerne. Det går mig virkelig på - jeg kan ikke engang lytte til musik! Nej... Det er simpelthen så irriterende. Måske skulle jeg rykke ind i stuen indtil det er væk, for Renés fjernsyn går også i ørerne, og jeg vil ikke have at han skal sidde og glo på billeder uden lyd.

Åh, men han har tilbudt at overtage mine hovedtelefoner. Så kan jeg sidde her i fred og ro og bare... slappe af uden en lyd. Det bliver skønt. Jeg glæder mig. Jeg har simpelthen så ondt.

Jeg burde gå til lægen. Jeg kan ikke komme derned. Yay. Hurra for toge og trapper. SUK! Vent. Øre... Det er jo en ørelæge det skal ligge på det, og dem er der masser af her i Køge. Spørgsmålet er, om René kan klare til at gå derned med en kørestol, og om der ligger en i stueetagen? Mange af lægerne i Køge ligger på 1. etage, fordi bygningerne er gamle og høje. Men nu skal jeg ikke tage sorgerne på forskud. Jeg slapper af. Men fuck hvor har jeg ondt!

Morgenmad!

Det er længe siden, jeg har fået skrevet sidst, kan jeg se. Det skal der også være plads til. Tænker jeg.

I dag skal jeg afsted til ortopædkirurgisk ambulatorium, fordi jeg har været lidt nervøs for, om der er noget i vejen med mit operationssår. Det væsker nemlig. Og så har jeg i øvrigt ikke fået nogen anvisninger om, hvordan såret skal passes. Jeg har jo ikke plaster på, jeg sådan en "gaze-sok" på. Det hedder egentlig rørgaze. Men såret væsker igennem det. Og jeg ved ikke, hvad for noget plaster, jeg skal have på - og om jeg overhovedet skal bruge plaster. Jeg tænkte ikke over det, før min mor spurgte mig. Men nu må vi se, hvad der sker.

***

Nå, blev hentet klokken 8 som aftalt :) Jeg har ikke sådan lige umiddelbart betændelse i såret, men jeg skal på penicillin. Bagefter smuttede jeg ned og fik taget blodprøver, og så kom jeg hjem. Jeg har hørt det rigtig mange gange nu, "Du må ikke støtte på benet overhovedet". Kirurgerne er meget bestemte. Så jeg bliver nødt til at være mere fokuseret på at passe på :/ 

Og så fryser jeg i øvrigt ad pommerns til på den raske fod. Jeg burde tage en ekstra strømpe på. Klokken er snart 11:40, og jeg skal snart spise morgenmad.

Rikke signing off

For now

You & I

Yeah. Jeg har haft en dejlig dag.  Mmm.... Dejlig. Dejlig oksesteg, hygge og godt humør! Jeg havde grøn makeup på i dag, limegrøn, for det er åbenbart Renés yndlings, og jeg var supersmuk :)  Det har han også sagt flere gange i dag. 

Det har været en skøn dag, en dag med megen romantik og kærlighed, og jeg vil gå i seng om lidt med en glad og varm følelse inden i. Det er så dejligt at have en dag som denne!

Skøn dag! Jeg glæder mig til næste år! Hehe.