Nu skal jeg fortsætte med de sidste 10 minder, jeg har færdiggjort den første den, og nu laver jeg nummer 2. Eller... Det kom vist kom forkert ud. Jeg er ikke på WC. Eller bækken. Jeg laver blog nummer to.
14. Vi elskede at hænge ud omkring Marks hus, fordi han var den lækre dreng i klassen, og det var lidt sjovt at "holde øje" med ham. Det var der, vi skabte "opperen". Den mest syge, sjove og ultimative lækre leg, bare lavet af en gynge lavet af et bildæk og en lang træbjælke. Den var ikke at kimse af - og den blev kun federe af "hihi hvor var det sjovt" og "Døde Fluer" fra BonBon.
15. "Grippen ruller sig selv ind i bacon!"
16. Vi har tilbragt så mange timer ude i IKEA i Taatrup, og de dér myretæpper, vi købte! Tænk på alle de gange, vi har skulle koble af i IKEA og er endt ud med at få købt så meget, at vi måtte ringe til min far, som havde en minibus, og som arbejdede i Taastrup og spørge om han ville hente os, for vi kunne ikke komme ind i busserne.
17. Hold kæft, hvor jeg har gemt på sjove hændelser, for at du skulle blive den første til at grine ad mig. Vi har haft så mange grineflip over rulletrappen i Hundige centeret, da jeg skulle ind og købe Nickelbaum.
18. Nøj, hvor har vi smidt mange penge i chokoladetrekanter. Det smager jo også godt, det lort - og især når man er to - os to.
19. Vi har grint SÅ meget af Olle, at det næsten af til at dø over, og vi har haft det sjovt og moret os. Ah... Mange gode timer er gået med det!
20. Hold kæft, hvor vi grinte, da jeg fulgte dig over til bussen, både fordi det var mørkt, og fordi du ikke skulle stå alene og vente. Længere nede stod der noget, der så mystisk ud, og jeg sagde til dig, ganske alvorligt "Er det der nede en dame eller et træ?" og du var fuldstændig smadret af grin - og vi griner stadig af det. Mit syn er elendigt, og det er nogle sære ting, jeg ser.
21. Vi skulle til IKEA og sad i en bus på vej mod Høje Taastrup, da jeg pludselig blev overvældet af træthed og gabte uden at holde mig for munden. Du kiggede på mig og vrinskede som en hest, og jeg blev megaflov, men vi grinte af det i al den tid, vi var i IKEA.
22. Den magiske koncert med Depeche Mode i Parken i 2001 var fantastisk, "magisk" er det helt rigtige ord, og jeg er så glad for, at jeg fik dig med. Det var en oplevelse af dimensioner. Du var med, da jeg så Pete for første og eneste gang, og du var med til at grine af mit teenageanfald. "Oh my god, oh my god, oh my god" - han så dog syg ud. Det var i 2007.
23. Din 33-års fødselsdag, hvor du får denne smukke, hjemmelavede gave, som jeg har lagt tid og kærlighed i. Tillykke, din skumle skovnisse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar