Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 24. november 2013

Når den travle kvinde, der studerer meget hårdt (og dokumenterer det)

Jeg er en travl kvinde. Jeg skal jo både se godt ud, og være begravet i studier, lige nu om Reinhard Heydrich, som jeg er i gang med for tiden :) Men jeg har taget fri for at tage et yderst alvorligt billede af mig selv, så I kan se, hvor hårdt jeg studerer.


(Eller også er jeg bare i gang med at lære det stupide kamera at kende ... )

Jeg sidder og venter på min pizza. Ja, eller... det er mig, der skal lave den. Men René har ikke været nede og købe ind til den endnu. Han skal se at komme afsted, for jeg er sulten! S-U-L-T-E-N. Ej, jeg har spist i dag. Det er da noget. Jeg har spist i dag. 4 toasts. Jeg var fuldstændig bombet bagefter, men jeg fik bare pludselig lyst til toast (uden skinke) da jeg sad og lavede frokost til René. Vi skulle se "I'm Not Fat, I'm Fluffy". 

Jeg sidder og spekulerer på, hvad jeg mon skal putte PÅ pizzaen? Det har vi ikke besluttet endnu. Jeg vil egentlig hellere have en god burger - men Kvickly lukker... om 30 sekunder. Så burgere er udelukket. Men altså... Pizza er vel også okay. Skal bare have tjekket mel-situationen :) Jeg ved ikke, hvad René havde forestillet sig - det var ham, der bad om pizza.

Jeg sidder og synes at det er cool at de sidste to afsnit starter med det samme, så dette afsnit er en hyldest til "Jeg sidder og". Jeg regner med, at han smutter inden for 30 minutter. Jeg er så dødtørstig, at jeg nok smutter ud og henter en sodavand om lidt, selvom jeg har spurgt René om han vil hente en til mig. Jeg vil ikke være til besvær. Det er jeg jo, hvis jeg husker ham på det 135 gange. Nå, men han opdagede det, blev sur og smed mig (i overført betydning - han kaster ikke rundt med mig) tilbage i stolen og går selv ud og henter den. Men hvornår? Jeg er massivt tørstig lige nu. Jeg kan ikke vente 37 minutter. Jeg skal have den nu! For jeg er vitterligt ved at dehydrere. Jeg har drukket 4 liter sodavand i dag, indtil videre, og jeg har kun tisset 4 gange. Jeg er bare urimeligt tørstig. Godt, at det i det mindste er uden sukker, og at jeg ikke skal have børn - så behøver jeg ikke at frygte selvlysende børn eller noget.

Jeg sidder og tænker på, at vi i stedet for pizza har besluttet os for at spise minipizzaer. De er nemmere at lave, og tager kortere tid, når man er sulten! Og det er man nu! René ringer - ciao, baby!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar