Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

tirsdag den 19. november 2013

Det er ikke umuligt at han læser det - argh!

Jeg. Har. Så. Ondt. Ikke på grund af genoptræning, for det var bare en snak i går. Men min fod er sprækket til bristepunktet med vand, den er helt blank og ildrød, og såret gør ondt. Såret gør rigtig ondt. Men temperatur er lige nu 37,0. Mere end normalt på denne tid, men ikke feber. Jeg er lige vågnet. Jeg har tisset og tisset, og jeg har brugt den sidste pose. Hjemmehjælpen derovre lovede at sætte en pakke med poser foran døren - og det har de ikke gjort. Faktisk havde de hele dagen i går. Heeele dagen. Måske har sygeplejersken en pakke med. Ellers må vi jo ringe derover igen.

Jeg skrev til Laserdisken i går, at jeg ville annullere min ordre. Det gjorde jeg, fordi jeg havde fundet ud af, at jeg kunne købe samtlige dvd'er samtidig, stort set fra dag til dag levering i dvdcity. Men så skrev Laserdisken tilbage, 2 minutter senere, at det da var ærgerligt, for pakken var klar til at blive sendt, men at de ville annullere ordren. Så jeg beholdt den alligevel, og forventer at få den i dag, eftersom pengene blev trukket på min konto i går. Ja, det er ingen sikkerhed, for vi har med Post Danmark at gøre. Selvom de er søde engang imellem, ja, så kan de altså være... Sløve.

Jeg fik en e-mail fra Hamid i går. Han skrev det her til mig: jeg lover dig at læse det . jeg vil jo altid ha det læggenne fra nu af søde. så det er jo ikke umuligt at læse det. og dine mail læser je gjo altid. det ved du da godt. vi skriver til hindanden hele tiden. Det skrev han, fordi jeg skrev til ham, at jeg var vred over at han ikke  havde læst det brev, jeg har sendt ham, endnu. Jeg ved godt, at jeg bare skal tænke "nå ja. Jeg vidste det jo godt" - men manden er rent faktisk for tykpandet til at indse, at det, han har gang i, er livsfarligt, og at han kan dø af det (han tager 45mg Abilify dagligt). Jeg er bare... Jeg er bekymret for hans liv, og jeg kan ikke forstå, hvorfor han kan være så skødesløs. Han er jo komplet tankeløs!

Men Katja kan ikke nå herned før i december - så ikke FØR sin fødselsdag d. 1. december. Jeg sender ikke julekort i år. Muligvis til udvalgte? Nej, det tror jeg altså ikke... Jeg ved det ikke, jeg har dog stadig tid til at beslutte mig ;)

"Baby make time for love" - yeah. Will do. Tak for rådet, du kære Paul Rodgers ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar