Page 77

 Jeg vil prøve noget. Jeg har tænkt mig at citere side 77 af alle mine bøger, bare sådan engang imellem. Jeg har valgt det tal, fordi tallet 7 altid har været mit yndlingstal. Der er ingen grund til det. Det ligger godt i hovedet, det er pænt at se på, og ja. Det er bare 7 thumbs up! Dette indlæg er det første, der kommer af den slags. Jeg vil gerne sige, at ikke alle mine bøger er gode, men jeg har besluttet mig for at være ligeglad.

"... do not adhere are given non of the currency of reverence. They are, in fact, denigrated and despised by the people.This sometimes culminates in a sickening ritual, practiced mostly by the muslims, called honor killings. 

        Honor killings are when a female (there are a decent number of instanced of males being killed in honor killings, but it's not nearly so widespread) is murdered by her family for dishonoring the code of their religion (I say religion, rather than society or culture, which is what the political correctness people have me say, because honor killings seems to have started to transcend culture. Even here in the US, honor killings seem to have started taking place.). According to a leading website on honor killings "over 5.000 women and girls are killed every year by family members in so-called honor killings, according to the UN.  These crimes occur where cultures believe that a woman's unsanctioned sexual behavior brings such shame on the family that any female accused or suspected must be murdered.Reasons for these murders can be as trivial as talking to a man, or as innocent as suffering rape."

        What a man, other than a violent sociopathic, would murder his own daughter because she was raped? A religious one. 

        Religions have codes, and if one doesn't adhere to those codes, one will seem dishonorable. And apparantly, for 5.000 families each year, the loss of a daughter seems a small price to pay to avoid the loss of honor. 

        So, when a politician or a commentator gets on the airwaves and starts weeping and wailing that honor is dead..."

Så, dette er side 77 i "The Douchebag Bible", skrevet af TJ Kirk, eller hans YouTubenavn, "The Amazing Atheist".

Black Friday haul!

 Hej! Er det mon ugen efter Black Friday? YEP! Jeg havde så mange spændende ting på listen. Men som en eller anden tosse, er jeg gået all in for notesbøger. Jeg viser min totalt flotte samling af Black Friday haul:

Dette er min nye kalender for 2025. Jeg synes at den er ekstremt elegant, og jeg køber nok  mine kalendere på Amazon fremover.

Jeg har notesbøger i mange farver, men ingen gule. Så jeg valgte denne gule, sennepsagtige farve.

Dette er en lille, smart notesbøger med 5 "kapitler", eller 4 faneblade. Love is so much.

Kuglepenne, som rent faktisk virker. Dette er en 10-pak, men hver kuglepen har rød, blå, grøn og sort farve, man kan bare skifte imellem dem.

En lille smart taske er også noget, man behøver at have. Hvordan skal jeg ellers se cool ud? Truth be told, er jeg stadig glad for både min Jeffree Star taske (den røde der var fremme for nogle år tilbage i forbindelse med valentins dag) og den lille søde faux-leather bat-taske med vinger, som der var i en mysterybox i forbindelse med halloween.

En notesbog mere, jeg mener, hvem kan få for mange notesbøger? Just asking for a friend.

I needed to have this. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde bruger det, eftersom der kun kan sidde 22 billeder i.

Naturligvis har jeg købt mange andre ting. Men de er en del af  gave-crewet, så jeg kan ikke bare sidde og lukke ud hvad jeg har købt. Okay, René følger ikke med. Jeg har købt en rygsæk og 2 toads i samme "decour" som alle de andre Disney ting her. Derudover får han en rullemadras til sin seng, som skulle virke nedkølende. Renés gave til mig (ja, jeg har selv bestemt hvad det skulle være) er 3 bh'er og et superfluffy tæppe med samme tema som resten. Bella for en ny kradsebænk. Astrid får en bog, en øjenskyggeprimer, em øjenskyggepalette samt en hårbøjle og scrunchie fra Harry Potter. Hamid har fået et gavekort til imusic, så vi kan se "Grimm" sammen, og Katja og hendes mand får to fotoalbums fyldt op med billeder af deres datter. Mine forældre får hver deres gave. Min mor får 3 LED-bloklys, og min far får nogle brændte mandler, jeg selv har lavet. Han er imod gaver. Så jeg spiser ham af med noget, jeg selv har lavet. Hehe. Mon der er flere, der er på gavelisten i år? Jeg synes at det er dejligt at det er jul, selvom et juletræ er et no-go. Men jeg modtog en reklame fra Omlet her for nogle dage siden, og de sælger nu kattetræer med lys i. Da jeg så det, tænkte jeg "Det er det tætteste vi kommer på jul resten af vores liv". 

Jeg er altså ved at få dannet et godt bånd til min lille mis-ling. Hun er begyndt at ligge sammen med mig nogle gange, hvis jeg ligger i sengen og ser fjernsyn, og hun accepterer at blive nusset. Det er ikke sådan, at hun sover på min mave, eller ligger og ser fjernsyn med hovedet på min skulder, som hun gør ovre hos René. I betragtning af, at han altid er efter hende, er det utroligt at hun overhovedet gider ham. Jeg prøver ligesom at træne hende med belønning, når hun hører efter hvad man siger, hvor René 4 ud af 5 gange får 5 føl på tværs og råber og skriger af hende. Af og til angriber hun ham. Så taler han ikke til hende i 2-3 dage. Jeg har prøvet at forklare ham, at det gør ikke, at hun forstår at hun har gjort noget forkert. Det virker mere som om at hun bliver trist og indelukket indtil han snakker til hende igen. Jeg tager mig ekstra af hende i den tid. Alligevel kalder han mig for en dårlig kattemor. Hm. Hun er dog en dejlig lille mis-pige. Eller panterpige. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at hun er en bombaykat. Det er så tydeligt! Like... OMG!

Dette er mit indlæg nummer 3.001!

 ... Og jeg startede denne blog tilbage i 2009, i september, hvis jeg ikke tager meget fejl. Det er faktisk meget sjovt, fordi dengang var det ikke noget problem at komme op på over 1.000 views på et enkelt indlæg - nu skal jeg være heldig hvis jeg får over 15. Haha. Det indlæg, jeg uploadede sidst, har 8 visninger. Og det er fra d. 5. november. Can't help but laugh. Men om det er mig, der er begyndt at lave bæ-inspirerede indlæg, eller om det er fordi jeg ikke laver vlogs... Det er nok lidt en blanding af begge dele. 

Nå. Men hvad har jeg at sige i dag? Jeg har opdaget, at der kommer en Maleficent 3. Og det gør mig overdrevet glad. Jeg ELSKER Angelina. KYS til stort set alle hendes film. Men specielt Maleficent er virkelig gode.

Jeg har fået set "House of Gucci", og den var lang. Vi snakker 2 timer og 30 minutter lang. Jeg er sikker på, at de har skåret en masse fra, men damn der er mange detaljer med. Det føles en smule som om, de har taget hele historien og virkelig bare presset appelsinen, så den nærmest mere fremstår som en dokumentar. Men alle spillede godt - også Jared Leto, som jeg normalt ikke er glad for. 

Jeg har også fået set "The House Jack Built", som er en virkelig, virkelig bizar, mystisk, god, anderledes og surrealistisk film. Matt Dillon spiller godt i denne film. Og Sofie Gråbøl er med... Men det er jo så også en Lars Von Trier film. Jeg har aldrig set noget af hans før. Normalt, når man ser mange ting af den samme instruktør, vil man begynde at kunne genkende stilen. Burton er Tarantino er dem jeg lige kan komme i tanke om, som jeg har set meget af. Burton laver supermange film, som er ekstremt fede. Han benytter ofte Johnny Depp og Helena Bonham Carter, fordi de spiller godt sammen. Som f.eks. i alle de tusindvis af Adam Sandler film, der er lavet - i størstedelen af dem, har indspillet, er den kvindelige, romantiske hovedperson spillet af hans go to gal: Drew Barrymore. Min absolut yndlings er The Wedding Singer, og jeg tror, at jeg skal se den i dag! Det fik jeg sgu lige lyst til!

Om en times tid (1 time og 20 minutter) kommer min kommunale rådgiver. Vi skal snakke om, hvorvidt jeg kan kvalificere mig til en handicapbolig. Og vi skal snakke om min rollator. Så nu vil jeg gå ud og koge nogle æg, så jeg kan spise lækre æggemadder til morgenmad. Jeg kan love jer for, at de har noget fantastisk hvedesandwichbrød i Lidl. Sådan en skive med et tyndt lag Lätta og et hårkogt æg... Mmm... René skal have både mayonnaise og salt og peber på, men det er for meget til mig. Måske skal jeg koge flere æg, så jeg kan lave æggesalat senere? Yes. Det vil jeg gøre. 

Dette er, hvad der står i mit indlæg nummer 3001. Wauw. What a show! Hav den bedste uge, du kan få, og husk at lade være med at spilde dit liv. Jeg ved ikke hvorfor jeg skrev det. Nogen har nok haft et bedre citat at slutte af med. Ikke mig. Næh, jeg foretrækker at skrive noget virkelig cringeworthy. WELCOME TO MY BLOG (or... welcome to my space here on the internet?)

Updates!

Af og til får man købt noget, som er virkelig tåbeligt. Jeg har købt "House of Gucci", som jeg har glædet mig til at se. Og så har jeg købt den version, som jeg ikke kan se på mit eksterne drev. Yes. Men fordi jeg allerede havde pillet folien af, sagde René, at jeg bare kunne købe en ny. Så det har jeg gjort. Og nu, hvor jeg sidder her, bliver jeg helt i tvivl om det er en dansk version eller en svensk, for denne gang købte jeg den hos CDON. Men okay. Jeg har fået en kvittering. Jeg kan tjekke. Okay. Den er svensk. Jeg er en tåbe. Men der er engelsk tale og danske tekster. Så skal det nok gå!

Jeg har købt en anden film også, men den er der ingen problemer med. Det er "The House Jack Built". Jeg har ville se den film i årevis efterhånden, og jeg glæder mig til at se den. Jeg håber at det bliver i morgen. Den kom i dag, men René gad ikke at se den i dag, og det er sådan set en, jeg har købt til ham. 

Er der nogen andre, udover mig, som er virkelig trætte af YouTube? Jeg elsker normalt at se YouTube, jeg kan godt lide den måde man kan lære ting på. Ting, man ikke vidste. Eller få bekræftet ting man godt vidste ikke var rigtige. Men hvorfor skal alle videoer være 1 time eller mere? Hvad er der sket med videoerne der bare varede en halv time? Det er fint nok, når det er et emne man virkelig er interesseret i, men i dag, f.eks., er der INTET på YouTube, som jeg gider at se, som varer under 1 time. Og så er det, jeg begynder at blive utålmodig. 

I morges faldt jeg igen, fandeme, mens jeg var på vej i seng. Jeg havde været oppe i nogle timer, og var blevet træt igen. Så jeg ville gå i seng igen. Mens jeg lige rettede mit sengetøj, faldt jeg. Så René måtte ringe efter nogle der kunne komme og løfte mig op. Så jeg kom op at sidde på sengen, og fik sovet nogle flere timer. Dejligt nok. Men jeg har haft myoklonier hele dagen, hvilket jo også var af den årsag, jeg faldt i morges. 

Inde på Amazon Prime er der en serie, der hedder "My Lady Jane", og det er den bedste serie jeg har set længe. Det er en komplet omskrivning af historien omkring Jane Seymour, dronning Mary og dronning  Elizabeth I. Ja, og sådan set Kong Edward 5. Jeg synes at det er den bedste serie jeg har set længe, og hende, der spiller Jane, og ham, der spiller Guildfort (tror at det staves sådan) er et meget godt par. Der er bare den bedste kemi imellem dem, det virker næsten som de rent faktisk er erotisk tiltrukket af hinanden. Og den måde, de i starten nægter hinanden... I love that shit!

"Hellbound" på Netflix er også en serie, som virkelig rørte mig. Jeg syntes at den var megafed. Jeg smider den ind på min Netflix-recomend liste. 

Og Nedtælling til Marilyn Mansons nye album. Udkommer d. 22/11. Jeg kan umuligt være den eneste der er spændt AF. I love that guy. Jeg kan godt lide den vej, de tre nye videoer har taget. Klokken er 21 nu, og jeg bliver nødt til at gå i seng snart, fordi myoklonierne bliver ved, og jeg er træt af at tabe eller vælte alting. 

Forhåbentlig bliver det bedre i morgen!

Meget spændende indhold

 I am not even gonna lie. Jeg ønsker mig desperat at blive en hexenbeast. De er så cool. Fra serien "Grimm". Så godt. 

Jamen, i går havde jeg Katja og Astrid ovre for at bage. Vi bagte supermange forskellige ting, og det var sjovt. Det var svært for mig, fordi jeg er vant til at bage selv, og Katja og Astrid fuckede med min vægt så vi fik målene forkert og alt muligt. Men vi havde det hyggeligt, og det er vigtigst. Hun er ved at blive lidt sassy af en pige, der stadig er et halvt år fra at fylde 7 år. Men vi kan lide det!

Jeg er gået i gang med at planlægge julegaveindkøb. Jeg er ret overbevist om, at jeg har ramt rigtigt på alle dem, jeg har valgt, bortset fra Renés gave. Jeg ved ikke hvad jeg skal købe til ham.

Jeg er også endelig kommet i gang med Astrids bog, og hvis jeg skal holde mig til Katjas "directions", burde jeg kunne være færdig inden jul, og så kan hun få den i julegave, sammen med den ting, vi vælger at købe til hende.

Jeg har et liv i helvede for tiden. Jeg ved aldrig hvad klokken er, jeg ved aldrig hvad dag det er, og jeg kan ikke huske aftaler, jeg har lavet. Jeg har sådan lidt byttet om på dag og nat, så når René vækker mig og siger "klokken er 8", tror jeg at det er om morgenen. Konstant træthed. Jeg mener virkelig intens træthed. Jeg falder i søvn på toilettet, mens jeg sidder foran min computer og endda når jeg laver mad. Det er derfor vi er gået over til færdigretter fra Netto i stedet for. De har en linje, som jeg ikke kan huske hvad hedder, men de har forskellige ting. I går spiste René boller i karry, og jeg spiste pasta cabonara. Vi har også smagt spagball'en, som også er god, og ris med kylling i rød karrysauce med grøntsager. Deres stegte nudler er ikke så gode, men deres stegte ris er virkelig gode. Vi skal have det i dag. Stegte ris med kylling og grøntsager. Der står at det japansk inspireret. Idc, I love it.

Billeder af ting jeg har købt august/september + Down The Drain

 Haha. Hvor er det åndssvagt. Kommunen mente at det var på tide, at jeg fik en ny toiletforhøjer. Så kom de i går for at sætte det på. Get this: Der er ikke noget låg på, og du kan ikke løfte brættet fra kummen. Så jeg sagde altså nej tak, og jeg beholder den jeg allerede har.

Men: det er et stykke tid siden jeg har tjekket ind med billeder. Jeg har talt om de ting, jeg har købt, men jeg har ikke vist dem. Det er det, jeg vil gøre nu.

Du har ingen idé om hvor glad jeg blev da jeg modtog denne æske. Inden i ser den således ud

Alle farveblyanterne har et nummer. Det nummer var ikke i den rækkefølge, som skemaet på indersiden af boksen. Derfor har jeg taget dem ud og arrangeret dem i den rigtige rækkefølge. Det kan jeg bedst lide.

Jeg køber altid farveblyanter, men disse var blandt andet til at farvelægge mine 4 nye malebøger for voksne.

Tegningerne i disse to malebøger er meget ens, men utrolig flotte. Jeg synes virkelig at tegningerne i dem er virkelig flotte.

Denne Creepy Horror malebog startede jeg med at fotokopiere alle siderne i den, for at gemme bogen til senere brug. Så brugte jeg 11 dage på at farvelægge alle 40 tegninger, og sendte dem som en gave til Hamid, som faktisk bliver 47 år i dag. Han blev faktisk meget mere begejstret end jeg havde forventet.

Denne lille (den er ca. A5) malebog har nogle ekstremt flotte og meget stilfulde tegninger. Creepy Horror bogen var mere... Der var kun aliens i den, hvad jeg har vurderet. Det er slet ikke det samme. Denne lille en er også en, jeg glæder mig til at tegne lidt i.

Hvad skal man stille op med sit liv, hvis man ikke har et fad som dette? Kapaciteten siger omkring 6 muffins hvis det skal se pænt ud. Jeg bager mine muffins i "amerikanske muffinforme" af papir fra Discount 365, mærket er bare Minirisk.

Da jeg så at Lidl solgte lavendelfarvede aluminiumsstegepander og -spækbrætter, var jeg lykkelig! Så jeg ejer disse 5 ting nu. De var ikke engang særlig dyre, men det lader til, at de faktisk er ret gode.

Dette er min nye glitterlampe, som jeg beskrev. Her står den ved siden af en tændt skrivebordslampe. Hvis jeg slukker den lampe, ser glitterlampen således ud:

Meget smuk. Fandt den hos Harald Nyborg til 79 kroner. Uanset hvor længe den er tændt, bliver den ikke varm. Den bliver ikke engang lunken.

Dette er "nye vintage" flasker. Jeg synes at de er mega awesome, jeg ærger mig lidt over at jeg ikke har det perfekte sted til at fremstille dem pænt, men de står i hvert fald ikke her længere.

LOOK! Disse elverører er virkelig søde. Jeg har købt noget at lime dem fast med, men jeg elsker dem. Det pifter ens kedelige look lidt op.

Og når nu man har en kæmpe grå manke, hvad er så mere passende end et par grå ulveører? Jeg synes at de er fede. Det synes jeg om alt, hvad jeg har købt.

Som en lille slutning på dette indlæg, vil jeg lige sige, at jeg har læst den mest interessante bog i LANG tid. "Down The Drain" af Julia Fox. Den er virkelig bare fantastisk, og jeg håber at alle der læser dette indlæg helt herned til, tager den til sig. Den er virkelig det værd. Hvis man som jeg ikke kan koncentrere sig, og derfor er gået over til lydbøger, har Audible en, hvor hun selv læser bogen op. Jeg er ret sikker på, at det gør den lidt ekstra "spicy". 

Det var alt fra mig for denne gang. Jeg sidder her og halvsover, og det er virkelig ikke charmerende.

Hav en dejlig weekend!

Sleep the night away

 Alright! We're back! Jeg har fået en ny stol, som jeg er glad for. Det er noget, jeg nyder meget. Jeg har dog en masse tanker, jeg har tænkt igennem denne (synes jeg) lange periode hvor jeg ikke rigtigt har været tilstede. 

Som f.eks. at jeg i går lavede en fuldt ud julemiddag uden risalamande. Jeg lavede flæskesteg (alle svær blev sprøde), sovs, både hvide og brunede kartofler samt rødkål. Og det var sgu dejligt. Det var ikke besværligt, for jeg havde min stol! I love it! Men midt i madlavningen skulle jeg på wc. Mens jeg sad derude, kom jeg pludselig til at tænke over, at min farmor var gift med min farfar i over 50 år, og at hun lavede mad til ham stort set hver eneste aften. Det er mange aftensmåltider det drejer sig om! Jeg dør normalt når der er mere end 3-4 gange om ugen, hvor jeg skal lave varm mad. Der var engang jeg virkelig elskede at lave mad, men jeg har lidt mistet gnisten. 

Jeg har genopdaget Novympia kanalen på YouTube. Jeg elsker deres parodier, og jeg ville se nogle af dem igen. Men jeg fik lyst til at se noget af deres andet indhold, og jeg elsker dem! Hvis du ikke kender dem, er det disse to fantastiske dragqueens, som bare ... They got it. Den ene hedder Nova og den anden Olympia, så deres kanal har de kaldt Novympia. Jeg har det sådan her: Olympia har den bedste humor. Hun er sjov hele vejen igennem. Har de bedste kommentarer. On point. Nova har det sødeste smil jeg har set længe. Men når han ikke er i drag, er det ikke tiltrækkende. Der skal lipgloss/læbestift til. Er det ikke sært? Men deres interne dynamik er virkelig noget særligt, og hver måned har de en "faves & shitters" video, hvor de hver især afslører 3 ting de elsker og 3 ting de hader. Jeg synes at det er en virkelig god og festlig ting at se!

På kanalen Dankpods hørte jeg, at det kunne være en virkelig god idé at købe en sovemaske, tage den på, tage hovedtelefoner på, sætte noget musik på og lægge sig ned, og ligge virkelig godt. Angiveligt skulle den give en helt anderledes opfattelse af musikken, når der ingen udekomne forstyrrelser er tilstede. Jeg vil ikke bruge penge på en sovemaske bare for at teste det. Men jeg havde nogle stofrester, så jeg syede en til mig selv. Og jeg gik i seng og lyttede til Type O Negative. Jeg vil sige, at det fuldstændigt transformerede min oplevelse. Musikken blev endnu bedre, end den nogensinde har været før. Jeg fortalte René om det, og han prøvede den. Han bad mig om at lave en til ham. Så nu sover han bedre. Han tager den på inden han går i seng, og så sover han bedre uden opvågninger, andet end for at gå på wc. Og ofte kan han gå ind og sove videre. Sikke et godt tip. Hvis du elsker musik, så køb en sovemaske og prøv dette. Jeg tror ikke, at du vil fortryde det. Faktisk, så de sidste  dage, når jeg går i seng til natten, har jeg et headset i, og så logger jeg ind på Spotify, finder noget jeg vil lytte til, jeg har over 100 forskellige playlister derinde, og på med sovemasken. Jeg hører sjældent mere end maks 3 sange, alt efter hvor søvnig jeg er, men søvnen er SÅ meget mere effektiv, selvom musikken spiller i headsettet. Så det er et multipurpose buy/making, åbenbart.

Jeg har købt ting. Jeg har købt 4 malebøger. De kommer i dag. Så har jeg købt et sæt med 160 farveblyanter. Kommer tirsdag. Men jeg kunne ikke helt lige dy mig. Jeg har købt ting, jeg ikke har brug for. Ting, som er virkelig åndssvage at bruge penge på... Naturligvis har jeg købt en hvid plasticbakke med sorte flagermus på, og jeg har absolut ikke tjekket hvor stor (lille) den egentlig er. Jeg havde også brug for 2 giftflasker og 1 flaske med kranieprop. Og jeg var nødt til at købe en hårbøjle med ulveører. Ja, den er heftigt behåret af smukke grå hår. Og elverører i latex - hvem er man, hvis man ikke har et par af dem? Plus en flaske med hudlim til sensitiv hud. Og nu, hvor det er ankommet - så er jeg bare forelsket! Malebøgerne er smukke, farveblyanterne er fantastiske, bakken er perfekt til servering af muffins og mine "nye vintage" flasker er bare... chef's kiss. Jeg har faktisk ikke nogen billeder af noget af det. Så i må vente. Nå ja. Jeg har også købt en glitterlampe. Det er som en lavalampe, den ligner en raket, og så står den bare tilsluttet USB og glitter svirvler rundt i den klare væske, mens forskelligt lys får dem til at se forskellige ud. Der er røde, grønne og blå LED'er, vil jeg tro at det er, og imellem de forskellige klare farver som grøn og blå, kommer der rød imellem, og efter det blå, kommer det røde igen, så bliver den blå igen, og så skifter den til blandet blå og grøn, hvorefter den glider hen i grøn. Den galakselampe jeg har inde i mit soveværelse har også forskellige farveindstillinger (den bruger de samme farver LED'er, og laseren er grøn. Men vi slukker altid laseren pga Bella. Det er bare en masse små grønne pletter, der skal gøre det ud for stjerner), og en af de kombinationer der er der, er også grøn og rød blandet sammen. Jeg hader det. Det ligner opkast. Den røde farve trykker mig ned. Det føles som om den er tung, som om jeg kan mærke den fysisk. Jeg sætter den sjældent på rød. Jeg bruger mest den grønne, som er så beroligende, eller den blå som også sætter en i en slags harmoni. Så er der en, hvor den blå og røde er sammen, det giver en mere blå/magenta effekt, hvilket jeg godt kan lide. Eller den kombination, hvor alle farverne er sammen, det er også meget rart. Det er skægt med farver. 

Men jeg fik de malebøger den 2. september, ikke, og jeg havde lovet Hamid at farvelægge en af dem til ham. Så jeg tænkte "skal jeg sende ham bogen, eller vil jeg gerne selv have muligheden for at farvelægge dem selv på et tidspunkt?" Så jeg kopierede alle 40 tegninger, gav dem en titel, og jeg blev færdig i går. Det har været 13 intense dage, hvor jeg har været i søvnunderskud og alt muligt for at blive færdige med dem og ikke køre træt i det. Men jeg nåede det, og pakken er blevet afsendt i dag. Han har fødselsdag på lørdag. Han bliver skuffet når han ser dem, jeg ved det godt, men skal vi vædde med at han roser mig til skyerne når han får dem? Hehe. Jeg ved jo, at han gør det, så det irriterer mig ikke så meget. Men hele malebogen var fyldt med dæmoner og aliens, og det er jeg pænt træt af lige nu... Godt at de andre, jeg har, ikke har noget med det emne at gøre. 

Der er blevet sat gang i en speciel lymfødem behandling af den sygeplejerske, der er tilknyttet mig. Hun har taget et kursus i den slags, så nu render jeg rundt med bandager på benene. Og sært nok føles det rart. Sidst på måneden kommer der en af dem der fra strømpefirmaet og måler op til nye strømper, fordi dem jeg fik i april ikke var små nok, og jeg har ventet lige siden på et par, som var bedre. Derfor regner jeg nu med, at jeg får et par, som er gode. Og hende sygeplejersken, som kommer og lægger bandagerne på, siger at vi nok godt kan få et par centimeter af mine ben inden der bliver taget mål. Jeg elsker at jeg kan gå i bar røv herhjemme uden at fryse. Altså, jeg er ikke nøgen, min krop er på alle tidspunkter af døgnet, i så vid udstrækning som muligt, beklædt af så meget tøj som muligt. Jeg vil hellere have for meget tøj på end for lidt. Det lyder sært. Jeg hader at svede, og jeg kan bedre lide at fryse, men jeg vil tro, at når vi når frem til omkring slutningen af oktober, kan  jeg sove med dynen på igen. Lige nu sover jeg uden dyne, fordi det er for varmt, men jeg sover i joggingbukser, strømper, ekstra strømper, undertøj og helst en hoodie, men ellers bare en T-shirt. Når vi er i november, og jeg er vænnet af med bukserne og kun bruger dynen, begynder jeg typisk at lægge en fleeceplaid over min dyne, fordi det ellers er for varmt. Blæseren står jo trods alt stadig og blæser indtil ca. midt december. Det der er med denne lejlighed er, er den sjældent er "tilpas". Den er enten iskold eller stegende hed - og det kommer naturligvis også an på, om man befinder sig på øst- eller vesten.

Jeg håber at du har det godt. Jeg ved ikke, om jeg genoptager det "gamle" system med faste ugedage og emner, men jeg planlægger at skrive mere. Det siger jeg altid. Og hvem skriver ikke mere end hun plejer, måske endda mindre? Arh, you got me. I'm sorry. Hvis din weekend har været dejlig, har den været ligesom min, selvom vi nok ikke har lavet det samme. Men hvem siger også at man skal det. Jeg skal ind og ligge med benene oppe lidt, tror jeg. Det føles som om mine ben skal op og ligge lidt. Måske skulle jeg bare køre min stol længere ned. Har jeg fortalt det? Min nye fancy stol er EL-drevet, så jeg kan trykke på en knap, så kører jeg op, og når jeg skal ned igen, trykker jeg på en anden knap, og så lader jeg bare lige svinet op et par gange om ugen. Love it! Troede slet ikke jeg ville benytte mig af det. Men det er faktisk virkelig rart!

Today we're going to shake things up!

 Jeg har så meget efterhånden. Så jeg går i gang, og når jeg føler at nu er det nok, ser vi, om det er på tide at stoppe med indlægget, eller bide det over i to dele. 

Tilbage i ... tidligere på året, købte jeg nogle af disse fantastiske heatless curlere. Jeg kunne ikke uploade et billede af dem i mit hår, men jeg har fået taget et billede nu. Og jeg kan sige, at det er krøller, der vil noget. Jeg sætter dem i vådt, nyvasket hår om aftenen, skifter mellem størrelserne, så der ikke er uniforme krøller nogle steder. Så tager jeg et hårnet på og går i seng. Og så vågner jeg op dagen efter, kan tage curlerne nemt ud, og så har jeg dette hår.

Så tager jeg lige og lader mine fingre lide igennem nogle gange, og tilføjer lidt letvægts-mousse. Det er de fleste nu om dage. Jeg bruger en fra Gun-Britt. Den streg, der sidder tilbage efter hårnettet, forsvinder efter nogle timer, men hvis du skubber hårnettet op under de curlere, der rammer huden, kan du undgå mærkelige blæreagtige mærker, der bliver siddende i ugevis. Jeg ved ikke, hvad det skum der sidder på curlerne er lavet af. Men - så længe der ikke er direkte kontakt, er det ok. For mig. Men jeg har sensitiv hud. Det er ikke alle, der har det.

 

Så er der The Tuxedo Cat fra Lego. Alene navnet på katteracen, som den er opkaldt efter, tuxedo, gør at jeg ret hurtigt besluttede mig for, at min LEGO kat skulle være en hankat.

Naturligvis var det ikke lige til at hælde alle de forskellige poser ud af pakken, men den var relativ nem at samle. Det tog mig 3 dage. Han endte med at se således ud:

Min kat har halen lidt udadvendt. Den har det gule sæt øjne i, men der hører et blåt sæt med. Der hører også en åben mund med, men jeg foretrak en lukket mund. Hovedet kan drejes 360 grader. Men han blev sat på plads af Bella, som reagerede med angst overfor ham, og han kom derefter ind i min reol. Jeg har givet ham navnet Lazlo, efter min yndlingsvampyr.

Der kom også en Goodiebox Crush til mig, og jeg beskrev indholdet i en af mine tidligere indlæg. Jeg vælger at lægge billedet op her:

Jeg har pt brugt øjenskyggen og liplineren, men den løse pudderbronzer og makeup svampen har jeg ikke brugt. Jeg ved endnu ikke, om jeg giver det væk. Måske. Jeg har brugt den GOSH "Just Click It!" mascara (den lyserøde), som jeg fik gratis med til mine to GOSH parfumer. Men det er ikke en særlig god mascara-wand. Derfor har jeg shoppet hos Matas også. Her fandt jeg disse ting:

En Maybelline tattoo eyeliner, en essence waterproof mascara og en GOSH tinted lipbalm i farven berry. Jeg er ikke glad for mascaraen, fordi den wand er sær. Men bedre end GOSH. Jeg har en anden version af GOSH tinted lipbalm i farven vintage rose, og den jeg har, er med en sponge applikator, mens denne nye, jeg har købt, er med en plastic applikator. Og jeg bryder mig ikke om den måde, den faktisk spreder produktet på mine læber, der næsten føles som sand når jeg har den på. 

For længe siden (sidste år, tror jeg) købte jeg "Heathers" på dvd. Ja, jeg er en af dem, der bedst kan lide at have visse ting stående på hylden, og ikke bare er afhængig af en streamingtjeneste. "Heathers" blev lavet til en serie på et tidspunkt, som blev vist på HBO. Men jeg ville gerne se filmen. Den originale Winona Ryder film. Og - kære læser - vil jeg fortælle dig alt om den film, som jeg så forleden for at anmelde til dette indlæg. Jeg havde ikke set filmen før nu, fordi René ikke gad at se den, og min computer ikke har det godt med dvd'er. Men nu har jeg et eksternt blu-ray drev, så nu kan jeg se og høre stort set alt. 

 

** SPOILERS **

Så nu hopper vi ind i Heathers, som den var, da den blev released i 1988 (Danmark måtte vente til 1994). Den er instrueret af Michael Lehmann, og den løber over 104 minutter. På min blu-ray version er det en 15+ film (strong languange, drug use, sex references, suicide theme), og det, der står øverst på bagsiden lyder:

 

"Best friends, social trends and occasional murder"

Winona Ryder har rollen som  Veronica Sawyer, og Christian Slater har rollen som Jason Dean. Så er der de 3 Heathers. Kim Walker spiller den mest vigtige Heather, Heather Chandler, og Heather 2, Heather NcNamara, spilles af Lisanne Falk. Heather 3, the last standing, og kendt som Heather Duke, blev spillet af den nyligt afdøde Shannon Doherty. Filmen foregår i Sherwood Ohio, og alle disse 5 teenagere går på Westerburg High School. 

De 3 Heathers styrer skolen, og de har en vis rangorden inden for deres egen kreds. Veronica hænger ud med dem, men hun er ikke en del af dem. Der starter en ny elev på skolen, en lækker snack, som straks viser interesse i Veronica - og hun kan godt lide denne nye, interessante Jason Dean. Han vil gerne have hende væk fra the Heathers, men da han overtaler Veronica til at gøre Heather Chandler syg, efter hun har været ude en aften, lyver Jason for Veronica, og det ender med, at Heather Candler rent faktisk dør. De skriver derfor et selvmordsbrev, hvilket om muligt gør Heather Chandler mere populær på skolen end hun var før. Til hendes begravelse siger præsten:

"I blame not Heather, but rather a society that tells its youth that the answers can be found in the MTV video games". Hvordan kan det ikke blive mere perfekt udtrykt?

Veronica og Heather McNamara tager på en dobbelt date med Ram og Kurt, som er to af skolens football spillere. Den ender i noget værre lort, og Veronica og Heather Mcnamara skrider. Men Ram og Kurt kan ikke bruge det til noget. De finder på en slesk historie, om hvordan Veronica havde sex med dem begge to. På et tidspunkt forsøger Heather McNamara at begå selvmord, men hun bliver forstyrret og reddet. Veronica bliver naturligvis meget vred da hun bliver konfronteret med rygterne dagen efter i skolen, og da hun snakker med Jason, beslutter hun sig for at tage hævn.

Til deres fælles begravelse siger Kurt om sin søn:

"If there's any way you can hear me, Kurt buddy, I don't care that you really were some... Pansy. You're my own flesh and blood, and you made me proud. My son's a homosexual, and I love him. I love my dead, gay son". Og igen: det kan bare ikke siges bedre. Heather Duke rykker hurtigt ind og overtager pladsen efterladt fra Heather Chandler, og hun nyder al opmærksomheden. Veronica faker sit selvmord og Jason tilstår alt overfor hvad han tror, er hendes døde krop. Han planlægger at bombe skolen. Det er nu op til Veronica at redde alle de elever, der er der. 

Det lykkedes. Det sidste spil sker, når Heather X og Veronica mødes på gangen og har denne samtale. 

Heather: "You look like hell."

Veronica: "Yeah, well I just got back." (hun tager den røde sløjfe ud af Heathers hår, som symboliserede at hun var Heather 1 og placerer den i sit eget hår). 

Heather: "What are you doing?"

Veronica: "Heather, my love. There's a new sheriff in town."

Denne film er genial. Den er skæv, den er 80'er, og Winona Ryder spiller godt - som hun altid gør. Den er lidt anderledes fra den tv-serie, der blev vist på HBO (altså, selve historien), men hvis jeg skal sammenligne dem begge efter hvad jeg synes om dem, er de begge gode. Men filmen, som er aktuel her, får 9/10 RAP'er fra mig. GOOD ONE!

Men! Det må være nok. Jeg er vist kommet igennem alt, hvad jeg ville sige. Det tror jeg i hvert fald. Heldigvis kan jeg da altid vende tilbage!

Hav en dejlig uge!

Marilyn Manson - The God of Rock (hehe)

Hej! 

Jeg er så langt bagud at det næsten er til at græde over. Men jeg har stadig ingen stol, og jeg har ingen udsigt til hvornår jeg kan få en. Men lige nu har jeg en midlertidig løsning, fordi jeg måtte lade alle vide, i tilfælde af at det skulle være gået hen over deres hoveder, at Marilyn Manson har udgivet 2 nye singler. Jeg er superfan. De er megafede begge to. Den første, "As Sick As The Sickness Within", er virkelig god, og videoen er meget som dem der blev lavet tilbage i 1990'erne. Den anden single, "Raise The Red Flag", er efter min mening endnu bedre, og selvom jeg ikke altid kan se videoen, fordi den ikke er specielt god for folk med juvenil myoklon epilepsi, så synes jeg at den video også er fed. Den er fed på en helt anden måde. Marilyn Manson har aldrig, efter min hukommelse, lavet en video som denne. Hvor der i baggrunden er et band, der spiller, som ikke er "dressed for the occation", det hele foregår i et hvidt rum med lys, og man ser bandmedlemmerne. Manson står naturligvis forrest, fordi han lidt er den vigtigste figur. Men noget jeg lige lagde mærke til var, at i slutningen af den første video, når han sætter sig op, har han det tøj på, som han har på i den anden video. 

Hvad er der mere at sige? Indtil videre er musikken meget som 90'er æraen. Nu hvor han er stoppet med at drikke og tage stoffer, og er kommet i form igen, kan man høre en forskel på hans stemme. Den er ikke helt som i gamle dage. Men det gør vitterligt intet for mig, og det burde ikke gøre noget for nogen andre. Det vigtigste er at holde ham kørende. Men omkring slutningen af sidste årti havde han taget en del på, og hans videoer var ikke så fantastiske. Efter han har fået styr på sig selv, må jeg sige, at det virkelig har gjort en forskel. Dette billede er fra "Raise The Red Flag" videoen.

Denne mand fyldte 54 år i januar. Han ser ud som om han har smidt 20 år af sit udseende. Det er naturligvis et stillbillede, som jeg lige snuppede, og jeg tog også et af bandet.

Trommeslageren bliver også vist flere gange, men lige her er han skjult bag Manson. Som vitterligt ligner at han er trådt ud af 1990'erne. Det er helt vildt. Mange jeg har set synes at denne video er kedelig fordi den mangler det der Manson-oompf. Det artistiske aspekt. Men eftersom han aldrig har lavet en video som denne før, og sangen handler om "the accusors", gør det så noget? Og hvis han synes at det er en god idé, så er det vel også en god idé?

Når alt kommer til alt, vil jeg anbefale alle at lytte til disse to sange. De kan blive fundet (blandt andet) på YouTube: 

As Sick As The Sickness Within 

Raise The Red Flag

Det er ikke fordi at den er "klam" eller noget, der er ikke noget seksuelt, voldeligt eller blodigt over den, men videoen til As Sick As The Sickness Within bør ses på eget ansvar. 

Bloggen bliver opdateret i næste uge, jeg ved ikke præcis hvornår, men det er der, det kommer til at ske. Jeg har fået taget nogle billeder, der burde have været uploadet, og jeg har misset for lang tid, fordi jeg har svært ved at sidde ved mit skrivebord uden min stol. Men denne midlertidige løsning gør tingene en anelse nemmere, så i næste uge skal jeg nok tage mig sammen. 

Indtil da: Tak fordi du læste med, og husk at tjekke Marilyn Mansons nye musik ud, og husk at give det et like (er det nu også det, det hedder?), så vi kan støtte ham så meget som muligt!

Glædelig søndag!

(forresten: grunden til at jeg har kaldt dette indlæg The God of Rock og har skrevet Hehe i parentes, findes på ep'en med Marilyn Manson, "Smells Like Children". Det er ikke helt det samme, men... If you know, you know)

Hvad der var i Crush boxen (uden billeder) og lidt andre ting

 Damn... Jeg kan slet ikke komme mig over, at der kommer til at gå så lang tid før jeg får en stol. Men jeg skal nok klare det. Hvorfor? Fordi jeg er kongen af alt. Er det ikke cool?

Så jeg har endelig fået pakket min Crush box op, og der var nogle spændene ting i den. Men fordi jeg ikke vil tillade Google at snoope rundt i mine ting, kan jeg ikke uploade et billede. Jeg har taget et, fordi jeg troede at det ville være lige så nemt som på min pc, men nej. Så i stedet vil jeg fortælle jer hvad der er i den. Der er en GLOV Picture-perfect makeup blender. Så dvs. en lille, meget fin og delikat makeup-sponge, som f.eks. Beauty Blenderen, som de fleste af os kender. Der var også en løs mineral bronzer i farven Starshine. Den er fra mærket Bellapierre. Der var en liquid eyeshadow fra mærket Elikya Beauty, der står umiddelbart ikke noget om hvilken farve den har, men den er, efter min vurdering, hvad man ville kalde sart rose, eller måske "vintage pink", og med en anelse shine i. Meget smuk. Den sidste ting er en Tromborg lipliner. Farven på den hedder bare "Lipliner Magical". Jeg kan eventuelt se om jeg kan finde ud af, hvor tingene kan købes og hvad deres pris er. 

Okay. Makeup-blenderen kan fås på GLOVs egen side. https://glov.eu Den koster lige omkring €13.

Bellapierre bronzeren er umulig at finde, medmindre man vil have den som en compact powder. Men hvis man gerne vil have en bronzing highlight, er den der, på Bellapierres hjemmeside. Find den her for ca. €13.

Elikya beauty øjenskyggen kan du finde på ebay og steder som der, for elikya beuaty sælger den ikke længere. Men det er en lille tube med 8ml i. Det er et fransk firma, og mange af tingene derinde står på fransk. Men man kan godt gætte hvad der står, og det kan da også være, at der er en oversætter et sted. Men med æjenskyggen er på lidt, som med bronzeren, på egen hånd. 

Tromborg Lipliner Magical kan du finde på www.parfumerihamoghende.dk til den nette sum af 140 kroner.

Disse fire ting var i min GOODIEBOX Crush. som jeg får hver tredje måned til 129 kroner. Så det er fint nok. 

Som videre, som en vej til næste emne - er der nogen, der har set Marilyn Mansons hjemmeside for nyligt? Det billede, som er ... Hvad kalder man det? Det billede, der møder en når man kommer ind på siden... DUDE! www.marilynmanson.com - prøv lige at se det engang. Det er sort, hvidt og rødt. Og jeg er forelsket i det billede.  Det signaliserer så meget styrke, magt, overlegenhed og karma at hvis det bare havde haft lidt mere, havde det måske været for meget at se på. Men det er det bedste billede jeg har set af ham i lang tid, GODDAMN, den gut er smuk. Men det har jeg vidst siden jeg var 18 år, altså, fordi han af og til laver ringe musik, bliver han jo ikke lige pludselig en mere utiltrækkende person. Jeg ved godt, at han bruger sin "grill" ret meget, men hvis man ser hans tænder i tidliger vidoer, som f.eks. dem fra "Antichrist Superstar", "Mechanical Animals" og "Holy Wood" æraen, og de videoer han har lavet fra tid til anden uden sin grill på, de er perfekte. Hans tænder er smukke som dagen er lang. Han havde bøjle på som barn, måske har det meget at sige, men hans tænder er nogle af de flotteste, jeg har set. Og hans næse er ekstremt fint udformet. Den er vitterligt helt lige og sidder perfekt i hans ansigt. Og det billede, som man ser som det første på den hjemmeside, viser ikke noget af det, men det er superdejligt at se, at han er tilbage i god form. Han sagde jo også til sin fødselsdag, at 2024 ville blive hans år. Faktisk sagde han "our", fordi han snakkede til alle dem der var der sammen med ham. 

Jeg glæder mig til det nye materiale som jeg aldrig har glædet mig til noget før, tror jeg. Det føles i hvert fald sådan lige nu. Hehe.

Men det var det, jeg havde at fortælle i dag. Eller ... klokken er 3 om natten, og dette er skrevet fra min sengekant, hvor jeg sidder med min tablet, keyboard og mus og får ordnet de ting, jeg gerne vil have ordnet, som jeg ikke kan ordne så længe jeg ikke kan sidde foran min computer. Det er lidt "boredom city", men jeg klarer det! Hav en god søndag!

Juli haul #FAIL

 Jeg havde planlagt dette indlæg til mandag. Men min stol gik i stykker søndag aften, og lige nu venter jeg på at de ringer fra kommunen ang. en ny. Jeg har derfor boet i min seng siden søndag aften,  og hele dagen i går havde jeg myoklonier. Jeg har kørt spisebordet (det er på hjul) ind til min seng og jeg sidder lige nu med min tablet og forsøger at skrive.  Det går ikke så godt. Jeg savner mit keyboard og min mus. 

Hvem er Guds udvalgte folk mon?

Så. Gæt hvad jeg har set! Jeg fandt, på YouTube, en video uploadet af Tyler Oliveira, som han havde kaldt "I Investigated The City That Banned Police...". Er nogen i tvivl, er det den amerikanske by Seattle i staten Washington. Eftersom videoen i sig selv ikke har noget med dette emne at gøre, linker jeg den ikke. Det er muligt at du kan finde den selv, dog, ved at søge på hans navn og videoens navn. Det, der sker, som jeg vil snakke om, sker ca. 35-40 minutter inde.

Men Tyler går rundt og interviewer folk på gaden, da han render ind i nogle afroamerikanere, som står med nogle borde, pjecer og en bibel. Tyler spørger dem, hvem de er. De er "the black hebrew israelites", og da Tyler spørger om de vil uddybe dette, gør de netop det. En af dem forklarer:

"Israelites are God's chosen people. God said that he created his chosen people, the Israelites, which would be the so-called blacks, hispanics and native americans of today, to be above all other nations of people that are  on the face of the Earth." Og han fortsætter. "When you actually read the Bible you find out that the most high God does not actually love everybody. He only loves his chosen people." Og igen "God is all in support of war." 

En mand ved siden af ham, som står med en bibel, udgyder (han småråber) "THE LORD IS A MAN OF WAR!" 

Den første mand snakker videre, som om den anden ikke havde afbrudt ham. "Even back in the bible-days, he's always about war. He is about an eye for an eye, a tooth for a tooth - and revenge." Tyler spørger ham, hvem der er Guds fjender, fra Guds eget perspektiv. Her er listen: 

• Caucations
• Chinese
• Japanese
• Arabs
• The modern day Jewish man

 Samtidig er jeg en person, som ser ting. Altså, på YouTube. Jeg ser mange ting. Jeg følger naturligvis med i drama i mange kategorier, og jeg elsker makeup relateret videoer. Men det, jeg måske nok elsker mest af alt, er dokumentarer. Det er næsten lige gyldigt hvad emnet er. Jeg har dog emner, jeg går mere efter end andre. Der er altid dokumentarer om hvordan mennesket opstod, hvordan Jorden blev til det, den er nu, historie af forskellig slags - og religion. De dokumentarer, jeg normalt ser om religion kommer som regel fra 2 steder: de er lavet og uploadet af katolikker, eller de er lavet og uploadet af ateister. Og faktisk fandt jeg en video fra en af de ateister, jeg ser en del til, som jeg tænkte "Den vil jeg helt klart skrive noget om" - den var virkelig god. Men jeg havde mega hovedpine, og jeg kunne ikke tage de nødvendige kommentarer. Så jeg så videoen. Den hedder "Why hasn't God destroyed Satan Yet? | 5 Horrible excuses!", og den mand, der har den kanal, har valgt at kalde den for "Mindshift". Og den er virkelig, virkelig god. Jeg synes de fleste af hans videoer er fantastiske, og denne er bestemt ingen undtagelse.

Jeg har hovedpine igen, nu. Det er 3. dag i træk med tung hovedpine. Nå.

René faldt over en dansk serie på Amazon Prime, som vi besluttede os for at se. Det er en krimiserie, Der er 3 sæsoner, og indtil videre har vi kun set sæson 1. Men det er sådan lidt... Serien er sat i den politikreds der hedder Midt- og Vestsjælland. Men i sæson 1 bliver "Jan" sendt ud til noget bandehalløj i Køge, og de andre skal til noget efterforskning i Greve. Nu er det sådan, at René og jeg begge er vokset op i Jersie, som er en del af Solrød Strand. Og Solrød Strand ligger dead center lige mellem Køge og Greve. Og næsten det hele drejede sig om Greve. Men de blev ved med at nævne det. "Det er sket i Greve", "Ofrene blev fundet i Greve" - den slags. Mellem Solrød Strand og Greve ligger der en lille by, der hedder Karlslunde. Men hvad hed deres chef i den serie? Hun hed Karlslund. Uden 'e'. Og fordi det er et område, man kender, er det bare virkelig noget, der går en på. Det er så dovent og fantasiløst. Men selvom jeg ikke har været der i mange år, så var det lidt sjovt at se nogle af stederne igen, for mange af tingene har ændret sig meget. Og andre ting har ikke. Da vi flyttede fra Køge, var det allerede blevet ret slemt med de bander der. Min psykiater og hans kone blev ofte stoppet på vej hjem fra arbejde og blev tjekket for våben - af bandemedlemmer. Der var 2 bander, mindst, som sloges konstant, skød hinanden og alt muligt. Den ene var i nærheden af en rivaliserende (stoffer) rockergruppe, som havde en rockerborg lige i nærheden af hvor vi boede.

Dang, den hovedpine er slem. Jeg har ellers skruet helt ned for lyset på min skærm og tændt en lampe ved siden af i stedet for, med mildere lys. Jeg tager lige et par Treo'er.

Jeg håber at du får en dejlig dag. Tak fordi du læste med!

Married Life For Mere Mortals #11

Så, kan vi huske dengang, hvor jeg var nyforelsket i min mand hele tiden? Snakkede om ham konstant, som om jeg så ham igennem superstore lyserøde briller? Og tingene lige så langsomt ebbede ud, fordi det blev hverdag, og jeg blev TRÆT af at blive misforstået, skældt ud og alt muligt andet, som jeg objektivt kan se, skyldes andet end at "jeg bare ikke gider"?

Jeg har nu gået rundt og tænkt over dette i lang tid, for hvad man ikke tænker over, er noget, der skal skrives bøger om. Og jeg indså, at de dage, som René og jeg har, hvor der ikke er nogle skænderier, eller nogle synderligt store skænderier (eller diskussioner), er meget, meget bedre end dem hvor der er. Det mærkede jeg især forleden, da René var på indkøb. Han var nede i centeret, og som han gik og snakkede med mig, tænkte jeg "Hans stemme er sexet. Hvad er anderledes?" Vi skal ikke glemme, at jeg faldt for ham med det samme, da jeg hørte ham præsentere sig selv, vi kiggede ikke på hinanden, vi sad i en bil, han steg ind og sagde "Hej. René." Jeg var hooked fra det øjeblik. Der gik yderligere flere timer, før jeg så ham, jeg hørte bare hans stemme. Men René har en tendens til at blive ret vred over ting, han selv er skyld i, og derfor kan der opstå diskussioner, som er unødvendige. Og når han så snakker helt almindeligt til mig i et stykke tid, som er længere end bare et par timer uden afbrydelser, begynder jeg at føle, at det sexede kommer tilbage. 

Jeg er godt klar over, at det er noget af det, som man på engelsk ville kalde et "red flag" eller "toxic relationship". Men sådan en dag, hvor vi har fundet en serie, der sparker røv og vi kan bingewatche den en hel dag eller mere - de dage, dem elsker jeg. Og vi er lidt i sådan en stime nu. 

Derfor føles det som om jeg er forelsket i René all over igen, lige i øjeblikket, selvom jeg ved, at det vender tilbage til hverdagen igen på et tidspunkt. Jeg er ligeglad. Jeg lever for disse tider. 

Shit & Chanel - "Smuk og dejlig", fundet på Rune Zetterströms YouTube kanal. Jeg ved godt, at "Smuk og dejlig" er en sang skrevet til en kvinde fra en kvinde - men i dette tilfælde er det en sang som jeg, en kvinde, dedikerer til min mand. 

Hav en dejlig mandag aften! Tak fordi du læste med.

I'm always thinking about negative stuff too!

 Min mor bliver 74 år i dag. Den 6. juli. Jeg ringede til hende for at sige tillykke, men hun tog ikke sin telefon. Jeg tænkte at den nok var til ladning. Så jeg ringede til min far og spurgte hvad de lavede. Han sagde at hun nok sad foran fjernsynet, og at han ville give hende telefonen. Da han kommer hen til hende, siger han til mig "Du får hende nu, Musser." Det er det, de begge to kalder mig. I baggrunden hører jeg så min mor sige "Jeg vil ikke snakke med nogen." Damn. Så siger min far "Hun vil ikke tale med nogen," med en overrasket tone, fordi hun som regel altid gerne vil snakke med mig. Jeg sagde "Jamen, så må du jo ønske hende tillykke med fødselsdagen." Og så lød han igen overrasket og sagde "jamen, det skal jeg nok". Det er første år nogensinde, tror jeg, at jeg ikke har haft muligheden for at ønske min mor tillykke på hendes fødselsdag. Jeg er ... skuffet?

Nå. Jeg har gang i et projekt. Jeg ledte efter specifikke billeder, og faldt over dette:

Jeg er nødt til at indrømme, at jeg bare elsker dette meme. Jeg faldt også over en dokumentar, som jeg ikke har set før, men som jeg synes var virkelig god. Like, REALLY good. Og hvis du kan lide Type O Negative, eller gerne vil vide mere om dem, så se denne video.

Videoen hedder "The Strange History of TYPE O NEGATIVE (they would be canceled), den varer knapt 21 minutter og er lagt op på kanalen The Punk Rock MBA, som også har mange andre gode dokumentarer om mange andre gode ting. 

En anden kanal, som jeg varmt anbefaler til alle jer, som godt kan lide metal af enhver art, er Wyatt's Metal. Jeg lægger et link ind et sted på et andet tidspunkt, med en beskrivelse om hvad jeg sådan har af holdninger til det hele.

Lige nu skal jeg i seng, og sengetiderne skal også passes. Åbenbart.

Review: Donnie Darko (MANY SPOILERS)

 "Donnie Darko" er en film, som udkom i 2001, åbenbart, selvom der står 2002 på min dvd. Den varer 108 minutter. Der er store og mindre stjerner med, men hovedrollen, Donnie Darko, bliver spillet af Jake Gyllenhaal.

Drew Barrymore spiller Karen Pomery, som er Donnies engelsklærer. Jena Malone spiller Gretchen Ross, som er pigen, han er vild med. Noah Wyle spiller Dr. Kenneth Monnilot, som også er  lærer på skolen. Dave Moreland er inspektøren, og den stereotype, snerpede lærerinde, Miss Kitty Farmer, bliver spillet af Beth Grant. Donnies far, Eddie, spilles af Holmes Osborne, og hans to søskende spilles af Maggie Gyllenhaal (Elizabeth) og Daveigh Chase (Samantha). Moren, Rose Darko, bliver spillet af Mary McDonnell. Frank bliver spillet af James Duvall. Der er en ... jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde ham... lifestyleguru/coach, som viser sig at være et virkelig dårligt menneske. Han bliver spillet af Patrick Swayze. 

For lige at sætte en stemning: Filmen foregår i oktober 1988.

Okay. Vi lægger hårdt ud. På en stille vej 'up in the hills', ligger en ung mand. Ved siden af ham ligger hans cykel. Han vågner forvirret op, men hopper op på sin cykel og kører hjem. Da Darko-familien spiser aftensmad senere den dag, anklager Elizabeth Donnie for at være stoppet med at tage sin medicin. Vi ved endnu ikke, hvorfor han tager medicin. Moren spørger ham, hvor han tager hen om natten, men han vil ikke fortælle det.

Senere, efter han er gået i seng og faktisk allerede sover, bliver han vækket af en stemme, der siger to ord til ham igen og igen "come closer". Da Donnie når helt ud, ser han, at det er en kæmpe "rabbitbunny" (men vi kalder ham Frank, fordi han kalder sig selv for Frank). Han fortæller Donnie, at der er 28 dage, 6 timer, 42 minutter og 12 sekunder til verden går under. Han bliver vækket på byens golfbane med en permanent marker i den ene hånd, som han har brugt til at skrive "28:06:42:12" på den anden arm. Vi finder ud af, at en jetmotor havde løsrevet sig fra et fly, og var faldet ned, smackdown i Donnies værelse. Som han ikke var i, fordi Frank havde kaldt ham ud. Ingen andre i huset kom noget til, selvom Elizabeth lige var kommet hjem efter at have været til fest.

Da Donnie snakker med Dr. Thurman, som er hans psykiater, fortæller han, at han har fået en ny ven. Hans psykiater spørger ham, om det er en usynlig ven, eller om det er en virkelig ven. Donnie fortæller at det er en usynlig ven.

Natten efter vågner Donnie igen, efter Frank har kaldt på ham. Det er nu d. 6. oktober 1988, og han har en økse, som han bruger til at smadre nogle rør. Umiddelbart ser man ikke hvor han er henne, men man får at vide, at der er 24 dage tilbage til at Jorden går under. Mere viden viser sig at det var skolen, som Donnie vandaliserede. Alle rum er oversvømmede, øksen sidder i skolens bronzestatue af deres maskots hoved, og der står, med sort spraymaling på jorden foran den: They made me do it.

Donnie har tidligere siddet i fængsel for at sætte et hus i brand. Det var tomt, men det var stadig kriminelt. Derfor kan han ikke få et kørekort før han bliver 21 år. Vi ved at han får medicin, og at han går i søvne. 

Under hypnose, som Dr. Thurman foreslår efter snak om Gretchen Ross, den nye pige, som han er blevet glad for. Hun vil gerne høre mere om Frank, men i stedet fortæller Donnie, hvor meget (og hvem) han har lyst til at have sex med. på et tidspunkt har han åbnet sine bukser og skal til at masturbere, da Dr. Thurman bringer ham ud af hypnosen og dermed gør ham en smule pinligt berørt.

I skolen er Miss Farmer helt ekset med lifestyle personen Jim Cunningham, som har lavet en selvhjælpsvideo. Den handler om, "The path". Så i den ene ende er der "The path of fear", og i den anden ende er der "The path of love". I mellem de to modsætninger, er en lang streg, og eleverne får nogle kort med situationer, som de skal læse højt og herefter placere et kryds på den streg, og dermed vurdere om det er mere frygt eller kærlighed. Da Donnie bliver kaldt op, siger han sin mening om det, og han får at vide, at hvis han ikke gør, som hun siger, har han ikke bestået. Så han beder hende om at stikke det skråt op, og naturligvis bliver hans forældre indkaldt til samtale på inspektørens kontor, hvor Miss Farmer også er tilstede. Inspektøren kan ikke forstå hvad problemet er, og Donnies far kæmper for at holde sin latter inde. Men han får sin straf. Han bliver suspenderet fra alle efter-skole aktiviteter i 6 måneder. 

D. 10 oktober 1988, da der er 20 dage tilbage til Jordens undergang, kommer Frank og fortæller Donnie at han kan vise ham vejen. Dr. Kenneth Monnilot fortæller Donnie om tidsrejser, efter Donnie har vist interesse i emnet. Donnie fortæller Dr. Thurman om tidsrejser og hvad den ældgamle dame "up in the hills", Roberta Sparrow (også kaldet Grandma Death på grund af hendes alder. Hun er 101 år gammel) sagde til ham, da hans far næsten ramte hende med bilen et par dage før: "We all die alone". Hun hviskede det næsten lydløst ind i hans øre. 

En aften ser han syner, sådan nærmest som en hallucination, og han går oven på, hvor han føler sig direkte draget til hans forældres skab, for han finder en pistol. Den er pakket forholdsvist godt ind, men det er som om han ved det. Hans forældre snakker med Dr. Thurman, som mener at han lider af paranoid skizofreni, og hun vil gerne give ham mere medicin, samt indbygge hypnoterapi. Hans forældre accepterer.

En eftermiddag, da han kommer gående hen ad fortovet, ser han pludselig en tegnebog bare liggende. Han tager den op. Den tilhører Jim Cunningham. Han hører Frank sige "Nu ved du, hvor han bor henne."

Så, Donnie og Gretchen går i biffen for at se en Living Dead film. Gretchen falder i søvn. Der er kun de to. Pludselig sidder Frank på den anden side af Gretchen. Donnie beder Frank om at tage sit dumme kostume af. Da Frank gør det, ser han, at Frank ikke er en mand. Men Frank forklarer, at han er Frank som han far, og dennes far før ham. Han siger til Donnie, at han skal kigge på skærmen. Pludselig bliver Jim Cunninghams hus vist i et flammende helvede. Tilbage til filmen. Frank forlanger af Donnie at han sætter Jims hus i brand. Så han tager afsted til huset, overhælder det med benzin og sætter ild til det. Han når tilbage til at sidde ved siden af Gretchen, som vågner og ikke ved, at han har været væk.

Jim Cunningham er på skolen, hvor der afholdes et show for forældrene, som kan se hvor dygtige deres børn er til at optræde. Jeg vil dog sige, at den dansetrup, som jeg ikke kan huske hvad hedder, der danser til "Notorious" af Duran Duran er meget seksualiseret, selvom der ikke er noget nøgenhed. Næste dag kommer det frem, at Jims hus er brændt ned, men ikke nok med det - han havde en "man-cave" som blev brugt eksklusivt til hans ring af børneporno. 

4 dage før verden går under, fortæller Donnie Dr. Thurman om, hvordan han oversvømmede skolen og brændte Jim Cunninghams hus ned. Han kalder ham "den perverse stodder". Det skal noteres, at han er under hypnose. Han virker en smule modvillig i denne session, og da han vågner op i sin psykiaters arme, er han desorienteret. 

Men da der er 1 dag tilbage til Jordens udslettelse, fortæller Elizabeth Donnie, at hun er kommet ind på Harvard. Deres far er på forretningsrejse, og moren er rejst med Samantha og dansetruppen til en slags mesterskab, fordi Miss Farmer, som skulle have været afsted, er nødt til at blive hjemme for at forsvare Jim Cunningham imod "those viscious lies". Det er også halloween. Så de holder en fest. Midt i festen ringer Dr. Thurman og beder Mrs. Darko om at ringe hurtigst muligt, og ingen opdager opkaldet under festen. Gretchen dukker op til festen, ude af den, fordi hendes mor er forsvundet, og det lader til, at det ikke noget godt. Gretchen Ross er ikke Gretchens rigtige navn. Hendes stedfar har forsøgt at slå hendes mor ihjel, så moren og Gretchen er på flugt, begge har nye navne. Man får ikke at vide, hvad Gretchens rigtige navn er. Donnie modtager en besked fra Frank, der står nedfældet på køleskabet. Pludselig ved han, at de skal op til Grandma Deaths skur. Så Donnie, Gretchen og to af Donnies venner, cykler derop. Tingene går ikke som planlagt, og de bliver overfaldet. Gretchen dør. Donnie skyder Frank, og de andre stikker af. Han bærer Gretchen hele vejen hjem. Pludselig ser han et sært vejrfænomen på himlen. Noget flyver i luften langt væk. Hans mor og Samantha sidder i det fly, der rammer uvejret, der opstår tumult, og man får en tydelig fornemmelse af, at flyet styrter ned.

Men det viser sig, at Donnie har skrevet et brev til Roberta Sparrow. Det læser han højt til sidst, for os eller sig selv. Og nu ser vi stort set hele filmen i reverse, hurtig, mens alt det, som sket med Frank, bliver "undone". Tiden stilles tilbage til 2. oktober 1988. Og Donnie ligger og sover dejligt i sin seng, da jetmotoren styrter ned direkte i hans seng. Familien står udenfor huset og virker desorienterede, mens militær m.m. render rundt og indsamler data, og en pige kommer cyklende forbi. Hun spørger en dreng, hvad der er sket. Han siger at en jetmotor er faldet ned, og at deres søn er død. Han spørger hvad hun hedder. Hun siger Gretchen, og vinker til moderen. Det gør drengen også. Hun står og ryger op ad et træ i deres forhave, mens hun vinker tilbage. 

Filmen glider over i Gary Jules' version af "Mad World", som oprindeligt er en Tears for Fears sang. Sangene, som er med i filmen, er kickass, og det er nogen man kender. 

Men hvad skete der? Hvad endte denne film med? Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro. Jeg er vitterligt blank. Jeg søgte på "Donnie Darko Ending Explained" på YouTube, men der var så mange forskellige muligheder. Hvis du har lyst til at se denne film og danne din egen mening, så synes jeg, at du skal gøre det, fordi det er en virkelig fed film. Og hvis du ved, hvad du synes slutningen er, er det cool. 

Jeg tror lidt, at ideen om, at han sidder og ser på det der vejrfænomen, og den tingest der falder ned langt fremme, faktisk er den jetmotor, som gør at flyet styrter ned, og det svar, han fik fra Roberta Sparrow, hjalp ham til at indse, at han måtte ofre sig selv, og alt det, der var sket, derfor blev "ugjort", og han døde til sidst, som det skulle have været til at starte med. Som en slags "skæbne", hvilket han også lufter med Dr. Monnilot.

Min DVD er dansk. Og på coveret står der under 5 stjerner fra Cinemazone "en gennemført imponerende præstation." Også 5 stjerner fra Berlingske Tidende: "en minutiøs balance imellem realisme og fantasi." Politiken har givet filmen 5 hjerter og skriver "usædvanlig virtuøst og fascinerende." Min anmelder-skala går ikke kun til 5, den går til 10. Derfor må jeg sige, at "Donnie Darko" får 9 RAP'er fra mig. Også selvom Jake og Maggie IGEN er med den samme film. Har de lavet noget, hvor de ikke begge to er med i?

Mental Health Day #05

 Så. Dissociativ identitetsforstyrrelse (DID). Hvad er det? Det er, når man som meget lille, som regel inden man egentlig er gået i gang med at udvikle sin personlighed, bliver udsat for noget meget traumatisk, som f.eks. seksuelt misbrug. I stedet for at "slå ud", danner barnet i stedet såkaldte "alter egoer", som kan være mange forskellige ting. Det kan følge en resten af livet, så vidt jeg ved, men jeg vil gerne lige gøre det klart at jeg ikke er læge, jeg er ikke ekspert, jeg ved ikke specielt meget, jeg ved kun lige basis viden, som jeg har læst i fagbøger, jeg har om psykiatri, som på nuværende tidspunkt er omkring 20 år gamle. Der vil være en "vært", der ligesom er lederen, men der kan være alter egoer som varierer lige fra dyr til mytiske væsener, til ældre eller yngre personer eller personer af andet køn. Jeg ved ikke, hvordan man behandler sygdommen, om den kan holdes i skak med medicin, eller om der skal terapi til, eller måske begge dele. 

Jeg har set flere på nettet, der laver "Meet my alters"-videoer, hvor de angiveligt skifter mellem deres alter egoer på kamera. Nogle kan tilsyneladende få et bestemt alter ego frem, hvis de bliver spurgt om de må tale med den bestemte person. Jeg er lidt skeptisk over for disse videoer.

Men jeg ser det naturlige i, at hvis man har 7 (eller flere) alter egoer (plus værten) og man står op om morgenen, tager noget lækkert tøj på, sætter sit hår virkelig pænt og lækker noget crisp makeup - med andre ord er "really, really ridiculously good looking", så kan det være svært at skifte til en meget mandlig mand eller en lille pige, der ikke bryder sig om den slags musik. For det lader til, at ingen af dem, der lider af denne sygdom, har det samme alter ego en hel dag eller længere. 

Der er en del psykiatere og eksperter, der ikke tror på, at denne sygdom eksisterer. I mange år var det størstedelen af eksperterne i disse sygdomme, der mente at det ikke var en sygdom. I gamle dage kaldte vi sygdommen for "multiple personality disorder" eller "personlighedsspaltning", hvis man ikke helt vidste hvad man snakkede om. Når man tager personligheden og spalter den, altså spaltet personlighed, er vi faktisk ovre i skizofreni - noget, som man i gamle dage kaldte for ungdomssløvsind. Som mange troede var teenagere, der led af skoletræthed. Den engelske betegnelse, "multiple personality disorder" er mere præcis, da det ligger i selve navnet "flere personligheder".

I takt med at TikTok tiltvang sig adgang til flere og flere millioner af menneskers dagligdag, har man set mange, som lader som om de har en psykisk sygdom for at få flere visninger og likes, måske endda subscribers. Dem, der især har været slemme, har været folk, som har påstået at lide af Tourette's syndrom. Men det er ikke den eneste psykiske sygdom, og jeg må sige at jeg synes at det er trist at vi er nået hertil. Der er også mange der forsøger at narre folk til at tro at de har kræft, og selvom jeg er klar over, at kræft ikke er en psykisk sygdom, så lægger den alligevel et sindssygt pres på ens hjerne, og man bliver naturligvis påvirket psykisk. Som med epilepsi. Det har jeg. Det er heller ikke en psykisk sygdom. Men al den stress der følger med, kan gå over og skade både andre sygdomme, som skizofreni og depression, men også bare kroppen i al almindelighed. I dag, f.eks., havde jeg besluttet mig for at gøre rent i mit køkken. Næsten færdig. Så gled jeg ned fra min stol. Og jeg slå i den mærkeligste stilling indtil jeg havde  fundet ud af, hvordan jeg skulle komme op. Denne gang gik der 10 minutter, fordi jeg hverken havde myoklonier eller var stresset. Men da jeg faldt d. 11. april, fordi jeg fik myoklonier, og de bare blev ved med at komme, lå jeg på gulvet i 90 minutter og forsøgte at komme op. Hver dag er der stress over epilepsien, og stress påvirker både epilepsi og skizofreni. Jeg sover maks 3 timer ad gangen.

Men dette skal ikke handle om mig og mine problemer. Ikke i dag. Tilhører jeg gruppen, som tror på disse personer, eller er jeg en skeptiker? Uden at vide en skid om det, vil jeg gætte på, og jeg lægger stor vægt på gætte, at sygdommen eksisterer, men at de videoer jeg har set på nettet om folk som hævder at lide af den, ikke er oprigtige, fordi de virker så sært. Det virker virkelig sært. 

Så nu, hvor du kender min ugyldige - er det så noget du nogensinde har tænkt over? Der er meget viden at finde på nettet, hvis du gerne vil læse eller høre mere. Jeg vil anbefale at undgå dem, som hævder at være syge, og starter med dem, som er eksperter. Du kan altid tage de ramte bagefter.

Tak fordi du læste med.

Married Life For Mere Mortals #10

I forgårs mistede jeg næsten håbet. Jeg er gift med en mand, som er overvejende sur og kritisk over for mig. Jeg rydder ikke nok op i køkkenet, og jeg roder for meget alle andre steder. Jeg laver ikke mad nok til ham, og jeg laver ikke nok mad til vores kat. Af og til bliver han virkelig vred. Og jeg er så fucking træt af det. 

Jeg lå i min seng og tænkte "Er det vitterligt det her værd? Er 17 år nok?" Men lige inden jeg faldt i søvn, blev vi gode venner igen. Ikke at der er en forskel på den dag og alle andre dage. Vi er meget forskellige, René og jeg. Vi har ikke ret mange ting tilfælles, og vi er på mange måder dybt forskellige mennesker. Det største problem, vi har, er vores skænderier/diskussioner. For hvor jeg holder min vrede inde og sidder og tygger på den, indtil den er væk, er René typen der eksploderer i vrede, men så snart det er ude af kroppen, er han afslappet igen. Jeg kan godt forstå at han reagerer sådan. Han forstår ikke mig. 

Jeg er vokset op i et hjem, hvor skænderier og diskussioner ikke var noget, man ville opleve. Derfor har jeg nogle traumer omkring det. Det er også derfor jeg er ekstremt konfliktsky. Jeg kan sagtens sige fra, og min film knækker af og til - og så kommer det hele ud. På én gang. Men som standard sker det, at jeg går fra 0-100 i løbet af få sekunder, og så sidder og ser rødt i raseri indtil min temperatur er blevet sænket. Renés barndomshjem var en sur far og en glad mor. Men det gik sjældent ud over nogen. Hans mor og far elskede at diskutere. Det var deres ting. Og jeg ved, at min svigermor savner det mest af alt, siden min svigerfar døde i 2017. Hun og René diskuterer hver gang de snakker sammen, og jeg tror at det gør hende glad. Det virker sådan. 

Men tilbage til Renés og mit forhold. I torsdags var han nede og handle. Jeg sad herhjemme med sedlerne, og krydsede af. Han havde både en fra mig og en fra hans mor. Så det var næsten som at spille bingo. Men den måde, han talte til mig på, der var noget... Okay, han har sin normale stemme. Den, som jeg er vant til at lytte til. Han har sin sure stemme, som han bruger når han skælder mig eller Bella ud. Han har også en vred stemme overfor alle andre end Bella og mig, og han har en charmerende stemme, som han bruger, når han kommer ind i butikker, møder folk på gaden osv. Men en gang imellem sker det, at han taler til mig med en stemme, der virker ekstremt sensuel. Og det var den der. Mens han gik og handlede, og snakkede til mig, blev jeg mere og mere tiltrukket til ham. Men så havde jeg lavet en fejl og fik en balle, og så forsvandt fortryllelsen. 

På vejen hjem kørte han forbi og afleverede hans mors varer, og bagefter kom han hjem. Jeg havde lavet en ret, som man vel godt kan sige eksisterer på en anden slags måde, men jeg har aldrig smagt den, og ideen kom til mig i sidste uge, lige inden jeg faldt i søvn. Så vi spiste min specielle ret mens vi sad og så "The Midnight Club" på Netflix. Og det var hyggeligt. 

Jeg ved ikke, om dette ægteskab kommer til at holde til døden os skiller. Men jeg tror det. Jeg håber det, og hvis det bliver dårligt, må jeg tage mig sammen og finde modet til at gå. 

Tak fordi du valgte at læse med!

Musik og sommerferier!

 Jeg elsker musik. Mange forskellige slags musik, mange forskellige genrer og subgenrer. Jeg er vild med ganske almindelig, basic popmusik. Men hvad jeg virkelig brænder for, er rock. Jeg elsker musik som har guitarsoli. Og man finder dem forskellige steder. Steder man kender, som f.eks. Guns N' Roses, Megadeth, Ozzy Osbourne, Halestorm, og jeg er nok nødt til at nævne det mest cringeworthy band i verden, Metallica (Lars er virkelig... ekstra, og hans forhold til James og deres dominering over bandet i alle år frem til Jason skred er fuldstændig absurd). Men andre steder, som f.eks. i Michael Jacksons musik (også på de numre, hvor han ikke samarbejder med Slash), Roxette, Jonny Lang, Welshy Arms, Imagine Dragons og naturligvis Prince. Der er bare ikke noget så godt for ens sjæl som en virkelig veludført guitarsolo. Og det band, som gør det bedst, er uden tvivl Megadeth. Nummer to er Guns N' Roses. Men af bands, jeg lytter til ud over det, som f.eks. Type O Negative, Marilyn Manson og In This Moment, er der ikke rigtig nogen, som bruger den gammeldags guitarsolo. Den, der kan ophøje ethvert nummer. Men prøv engang at lytte til disse to sange (hvis du vil, der er ingen tvang):

Den første er Guns N' Roses "November Rain", som er på pladen "Use Your Illusions I", der udkom i 1992. Jeg bryder mig ikke specielt meget om denne sang, men tjek Slashs solo foran kirken. Den er ret fed, og den hæver hele sangen. Hvis du bare vil høre soloen, starter den 4:12 minutter inde i sangen. Den anden video er med Ozzy Osbourne og hans samarbejde med Elton John på nummeret "Ordinary Man" fra selvsamme titelalbum fra Ozzy. Jeg har det, og jeg kan tjekke hvornår det udkom, men jeg gider ikke, og jeg har 500 bogmærker åbne, så jeg åbner ikke et nyt. Men videoen står på YouTube til at have haft premiere d. 10. marts 2020, og det passer meget godt.

Den guitarsolo, som er  på dette nummer, ved jeg desværre ikke hvem spiller. Men jeg kan da sige, at den er superfed. Og stilen minder mig en smule om Guns N' Roses. Der er jo ingen tvivl om, at Ozzy kom før Guns N' Roses, men så vend det om. Slashs solo minder mig om soloen fra Ozzy og Eltons sang. Hvis du bare vil høre soloen, kan du hoppe frem til 3:16 minutter inde. Denne sang er dog speciel på flere måder. For det første lægger Ozzy ud med at synge omkring 2-3 linjer, og det lyder som om han enten er halvsnadret, eller at han har en fuld tandprotese, som ikke blev isat inden optagning. Elton Johns ene passage er nem at skelne fra Ozzys, selvom deres stemmer er meget ens. Men ikke en eneste gang ser man bare et lille glimt af noget Elton-relateret materiale i de minutter, videoen varer. Det virker som om han bare tænkte "Ja, jeg vil gerne hjælpe Ozzy, jeg behøver ikke at være med i videoen eller noget, jeg vil bare gerne være flink mod en (måske?) gammel ven". Og derfor hedder sangen "Ozzy Osbourne - Ordinary Man ft. Elton John"

Min mormor havde, da jeg var yngre, et sommerhus. Det lå på Enø, ved Karrebæksminde. Det lå som det første hus på højre hånd ned ad en vej, der ville lede en ned til stranden. Der var mange forskellige slags miljøer. Som sagt var der en strand. Men ved stranden var der også mindre klinter, så vi skulle altid passe på ikke at gå for langt ud, fordi et vindpust kunne blæse en ned, og der var i hvert fald 4 meter ned, og der lå altid en masse kæmpe store sten længst inde på stranden. Der var blomsterenge. Skovområder. Der var et lille lysstøberi, som solgte souvenirs. Der var også "down town" Enø. Der var nogle grillbarer, tøjbutikker, en isbar, der var en lokalbrugsen man kunne købe morgenmad hos, og der var en Spar købmand, som man kunne købe sine dagligvarer ind hos. Og der var en såkaldt "ferieby", som bestod af en masse små sommerhuse, som blev lejet ud. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ved det, men jeg ved, at inde i selve feriebyen havde de en ged. Når jeg var der med mine forældre og veninder, eller senere hen kun mine veninder, opdagede vi også ting, som vi ofte vendte tilbage til. Der var et sted på stranden, sådan, midt i klitterne, hvor der lå et hus. Eller skur. Et stort skur, som et smalt, kort 2-etagers skur. I alle de år, var var der, var det forladt. Det stod der bare, med de knuste ruder. Der gik ikke lang tid, før vi begyndte at kalde det for "Morderhuset" eller "Spøgelseshuset" og lavede historier omkring det. Min mormors hus var lidt (temmelig meget) præget af "kolonihavehus -stil". I det lille køkken, som på et tidspunkt havde fået et glowup, var der kommet en ny vask. Men køkkenvinduet gik længere ned end vasken. Så blev sat sammen på en virkelig sær måde. Det værste var, at når man stod uden for og kiggede ind i det lille rum der nu var i vinduet under vasken, kunne man se alle de døde og stadig levende gigantiske edderkopper, som kæmpede for at komme ud. Jeg laver lige en plantegning.

Det kan godt være, at du skal klikke på billedet for at se det bedre. Men det var sådan her, det så ud. Da jeg var lille, var der ikke kommet et brusebad endnu, der var det kun opbevaring. Og da der kom en bruser, var det ikke en kæmpe varmtvandsbeholder, der var blevet sat ind. Det er lige før at jeg tror, at min mormor bare forbandt den med den der blev brugt til køkkenet. WC'et var udendørs. Du gik ud, åbnede døren, tændte for lyset og sad og frygtede alle de edderkopper og dyr, som der helt sikkert ville komme farende. I stuen var der den eneste varmekilde i huset: en brændeovn. I soveværelse 1 stod der 3 senge. De to af dem var skubbet sammen til en dobbelt, og den sidste stod for sig selv. I soveværelse 2 var der en køjeseng, som bragte en alt for tæt på både vægge og loft. Den brændeovn, som min mormor fik sat ind, fik vi at vide, da vi børnebørn som ældre fik lov at låne det, skulle bruges til papruller fyldt med avispapir (det var nogle specielle paprør, sådan nogle industriruller-agtige nogen) og affald, der kunne gå i den. Men hver gang jeg kom der, lå der mælkekartoner, plasticposer og den slags - alle de ting, man ikke skal brænde af. Der var, uden for ejendommen, en lille sø. Der svømmede vildhøns (er det det, de hedder? Jeg har en følelse af, at det ikke er det, de hedder. De var sorte med hvide pletter på vingerne), der var fisk, og det var ekstremt idyllisk. Der var et lille nethegn rundt om, inde på græsset, og langs det, voksede brombærbuske. På den anden side af søen var der ikke noget hegn, og der var altid en dreng og hans far, som stod og fiskede. Der var mange guldsmede, og midt i andedammen, eller hvad det var, var der et lille hus. Det var hyggeligt at være der, selvom jeg var pissebange for edderkopper og de var der allevegne. René og jeg mødte hinanden på vej til en weekend i dette sommerhus i den første weekend i februar i 2001, og vi var afsted igen om sommeren. Af og til tænker jeg på det, og meget lige i øjeblikket. Jeg tænker over de tidlige øjeblikke, som når jeg løb rundt i haven eller ude på græsset ved søen og bare... var et barn mens nattens dug stadig sad på græsstråene.

Det skulle vise sig at være noget, jeg kom til at holde af. Som ældre begyndte jeg at vende op og ned på dag og nat, og jeg var faktisk ret ofte meget sent i seng og meget tidligt oppe, hvis jeg overhovedet sov, for det meste sov jeg bare lidt efter skole. Men sommerferierne... Mand. Det var den bedste tid på året. Hvert år. 7 hele uger, hvor man ikke skulle koncentrere sig om at lave lektier, følge med i timerne, forstå hvad der blev sagt og alt det. Man kunne bare slappe af. Den ultimativt bedste sommerferie (det må det have været, siden det er den eneste, jeg rent faktisk kan huske) var 1993. Det var året, hvor mine forældre og jeg turede rundt i Europa for at ende i Paris (de mente at jeg var en Euro-Disney kind of girl), og jeg havde uanede mængder af lommepenge. Jeg købte så mange Guns N' Roses T-shirts, og alt muligt andet bras. Jeg kom hjem og faldt ind i de gamle vaner, men det var dejligt! Jeg stod tidligt op om morgenen, gik i bad, ordnede mit hår, fandt min WalkMan frem og satte mig ud på gyngen mens jeg ventede på at vennerne kom ud. Og igen; jeg husker at græsset stadig var fugtigt fra natteduggen, fuglesang mellem numrene, solskin (som ikke var irriterende), min superfede, grønne mountainbike, vinden i håret, ghettoblasteren på skulderen mens veninderne og jeg hørte Guns... Det var en magisk tid. Jeg var 13 år i 1993. Det er vitterligt den eneste sommerferie, jeg som sådan kan huske. Nuvel, jeg er 44 år gammel nu, det kan jo ikke lade sig gøre at huske alting for evigt. Men engang i mellem dukker disse små, ellers glemte minder frem, og giver mig lidt glæde i hverdagen.