I forgårs mistede jeg næsten håbet. Jeg er gift med en mand, som er overvejende sur og kritisk over for mig. Jeg rydder ikke nok op i køkkenet, og jeg roder for meget alle andre steder. Jeg laver ikke mad nok til ham, og jeg laver ikke nok mad til vores kat. Af og til bliver han virkelig vred. Og jeg er så fucking træt af det.
Jeg lå i min seng og tænkte "Er det vitterligt det her værd? Er 17 år nok?" Men lige inden jeg faldt i søvn, blev vi gode venner igen. Ikke at der er en forskel på den dag og alle andre dage. Vi er meget forskellige, René og jeg. Vi har ikke ret mange ting tilfælles, og vi er på mange måder dybt forskellige mennesker. Det største problem, vi har, er vores skænderier/diskussioner. For hvor jeg holder min vrede inde og sidder og tygger på den, indtil den er væk, er René typen der eksploderer i vrede, men så snart det er ude af kroppen, er han afslappet igen. Jeg kan godt forstå at han reagerer sådan. Han forstår ikke mig.
Jeg er vokset op i et hjem, hvor skænderier og diskussioner ikke var noget, man ville opleve. Derfor har jeg nogle traumer omkring det. Det er også derfor jeg er ekstremt konfliktsky. Jeg kan sagtens sige fra, og min film knækker af og til - og så kommer det hele ud. På én gang. Men som standard sker det, at jeg går fra 0-100 i løbet af få sekunder, og så sidder og ser rødt i raseri indtil min temperatur er blevet sænket. Renés barndomshjem var en sur far og en glad mor. Men det gik sjældent ud over nogen. Hans mor og far elskede at diskutere. Det var deres ting. Og jeg ved, at min svigermor savner det mest af alt, siden min svigerfar døde i 2017. Hun og René diskuterer hver gang de snakker sammen, og jeg tror at det gør hende glad. Det virker sådan.
Men tilbage til Renés og mit forhold. I torsdags var han nede og handle. Jeg sad herhjemme med sedlerne, og krydsede af. Han havde både en fra mig og en fra hans mor. Så det var næsten som at spille bingo. Men den måde, han talte til mig på, der var noget... Okay, han har sin normale stemme. Den, som jeg er vant til at lytte til. Han har sin sure stemme, som han bruger når han skælder mig eller Bella ud. Han har også en vred stemme overfor alle andre end Bella og mig, og han har en charmerende stemme, som han bruger, når han kommer ind i butikker, møder folk på gaden osv. Men en gang imellem sker det, at han taler til mig med en stemme, der virker ekstremt sensuel. Og det var den der. Mens han gik og handlede, og snakkede til mig, blev jeg mere og mere tiltrukket til ham. Men så havde jeg lavet en fejl og fik en balle, og så forsvandt fortryllelsen.
På vejen hjem kørte han forbi og afleverede hans mors varer, og bagefter kom han hjem. Jeg havde lavet en ret, som man vel godt kan sige eksisterer på en anden slags måde, men jeg har aldrig smagt den, og ideen kom til mig i sidste uge, lige inden jeg faldt i søvn. Så vi spiste min specielle ret mens vi sad og så "The Midnight Club" på Netflix. Og det var hyggeligt.
Jeg ved ikke, om dette ægteskab kommer til at holde til døden os skiller. Men jeg tror det. Jeg håber det, og hvis det bliver dårligt, må jeg tage mig sammen og finde modet til at gå.
Tak fordi du valgte at læse med!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar