Fridag!

Denne ekstra uge i år, og dermed denne ekstra fredag i denne uge, har jeg spekuleret en del over, hvad jeg ville bruge til, og jeg kom frem til, at det skulle være en fridag. En dag, hvor der ikke var et skema, og hvor jeg kunne skrive lige, hvad jeg havde lyst til. Så det gør jeg nu, hvor klokken er næsten 23. Jeg har haft en travl dag. 

Men jeg vil snakke om min svigermor i dag. Jeg er glad for min svigermor. Hun har haft det dårligt i et stykke tid, og det hele startede med, at hun ikke kunne huske en skid, og brugte forkerte navne for personer og ting. Der var ingen af os, der havde nogle alarmklokker, der gik i gang, men hun blev sat i gang for tests for demens. Hun er ikke dement endnu, og hun er en dejlig, glad dame på 74 år, som har boet alene for første gang, ja, vel egentlig nogensinde, men Renés far døde i 2017. De har været kærester siden de var 14 år gamle. Det har altid bare været dem, og det levede de så med. Min svigermor snakker sjældent om sin afdøde mand, og hun besøger ikke hans grav, fordi den slags ikke betød noget for hverken hende eller hendes mand. 

Hun har nu gennemgået en masse tests, som jeg skrev, og de har ikke kunne finde ud af, hvad der var i vejen. Det var umiddelbart ikke demens. Så hun har for nyligt skulle have taget en rygmarvsprøve. René mor har den samme rygsygdom som René har arvet, og hun har været på smertestillende i mange år. Men det er hun ikke mere, og de ville gerne tjekke hendes rygmarv. Så fandt de ud af, at hun havde en sammengroet rygsøjle. Hele ryggen, alle de forskellige disks er vokset sammen, og er i sig selv en lang rygsøjle. Det er meningen, at hun skal til en specialist på Rigshospitalet. Hun har ikke fået en tid endnu. På nuværende tidspunkt har hele denne "rejse" taget omkring 1½ år.

Så var hun for nyligt hos lægen igen, jeg ved ikke hvornår det var, men hun har fortalt det til René i dag. Og denne læge sad og snakkede og snakkede, og nævner pludselig den blodprop hun har haft i hjernen. Eller var det en hjerneblødning? Jeg kan faktisk ikke huske det lige nu. Sikkert en blodprop. Men selvom den slags burde kunne ses  på scanninger, som hun har fået foretaget, er der ingen der har sagt noget. Denne læge, hun talte med, troede at hun var informeret om det. Og lige pludselig faldt alting bare i hak for os. 

For ikke at kunne huske navnene på sine børn og børnebørn er jo sådan... af og til kan det være svært, hun har en stor familie. Men hun brugte forkerte ord om ting. "Blyantspidser" om en kniv, eller "taske" om en gaffel - den slags ting. Hun sagde de mærkeligste ting, ting, man ikke kunne forstå - og hun forstod ikke hvad vi sagde. 

Jeg kender symptomerne på en blodprop i hjernen. Min mor havde en for mange år siden, og jeg er blevet belært meget om det igennem årene, så jeg ved hvordan det "ser ud". At jeg ikke tænkte i de baner overhovedet, er noget, jeg skammer mig ekstremt meget over. Vi rystede bare på hovedet og snakkede om, at hun nok var ved at blive dement, fordi hun altid var alene, og ikke sådan rigtig brugte sin hjerne (= holdt den i gang). Og så har hun haft en blodprop. Den er ikke god. Hvad nu, hvis René får en. Vil jeg kunne genkende den hos ham og få ringet efter en ambulance, eller vil jeg tænke "den gut er totalt senil"? Det er skræmmende. 

Men vi har dog fået en god nyhed i denne uge. Hans blod er stadig for surt, men det ser lidt bedre ud. Hans nyretal er helt oppe på et sted mellem 22-27%, hvilket er højere end de har været i månedsvis, hans calciumtal er stadig lidt forhøjet, men det ser også bedre ud, og hans fosfat ser også bedre ud. Så alt i alt - her går det fint. Bare ikke med hans mor. Men hun bor jo ikke her. Hun har sin egen lejlighed. Bella er begyndt at angribe fugle. Men hun forstår det ikke helt, så hun ser skyggerne igennem de to lagener, der hænger foran vores terrassedør, når solen skinner på den, og så tager hun tilløb og springer op på døren, hvilket gør at lagenerne falder af. Men hun er ikke kommet til skade indtil videre. Personligt har jeg stadig ondt i min ankel efter faldet d. 11/4, men jeg kan godt gå en smule nu, så der er fremgang i det også. Min mor har det heller ikke for godt, og jeg tror at jeg måske ved, hvad der kan hjælpe hende, og derfor har jeg kopieret Renés diætistplan (det er en, han har fået af diætisten på nyreafdelingen, så vidt jeg husker), og jeg håber at min mor kan blive aflastet en smule. Hendes problemer er hovedsageligt folinsyremangel, men også calciummangel, og hun har fået ordineret calcium, men hun tager dem ikke, fordi "tabletterne er for store". Jeg mener at hun sagde noget om B12 også så jeg tænkte, at når jeg ringer til hende i morgen, vil jeg høre hende om, præcis hvad der er, hun skal tage, og eventuelt hjælpe hende med at finde substitutter for dem, som hun finder for store. Hun skal også helst spise magnesium, og det gør hun heller ikke. Til gengæld er hun begyndt at bruge sin medicin mod KOL, og det lader til, at det virker, for hendes hoste er blevet langt bedre. 

Men det er lidt om min familie. Min far har det vist okay. Han klager sjældent over noget. Bortset fra dengang han var ved at blive 40 og han fik en midtvejskrise og pludselig begyndte at udvikle en næsten anoreksi lignende tilstand. Han stoppede bare med at spise og blev tyndere og tyndere, og han løb ture konstant. Men hun er han 74, og de dage er long gone. Nu har han fået sin første blodprop i hjertet, som de forsøgte at holde skjult for mig, fordi jeg bekymrer mig for meget, og de ikke ville have at jeg ringede til dem konstant for at spørge om han var okay. 

Og hermed slutter min fridag for i dag. Bellas bakke skal tømmes, og jeg skal i seng om ca. 15 minutter. Jeg har glemt at fjerne makeup. Det bliver altså bare lige en wipe eller to denne gang, jeg har ikke tid til at sidde med hele rutinen nu.

Hav en dejlig weekend!

Mental Health Day #04

 Der er en ekstra uge i denne måned, så vores Mental Health Day kommer en uge før beregnet - og en dag for sent, fordi jeg havde glemt at det var fredag i går. Det er jeg ked af, jeg vil helst gerne opretholde den plan, jeg har sat for mig selv.

Jeg har været tidligt oppe i dag. Jeg stod op da klokken var 04:30, og jeg stod straks op, fordi jeg, inden jeg gik i seng (klokken 01:00) havde besluttet mig for at læse nogle af alle de episke kærlighedshistorier, jeg skrev om Peter Steele "back in the day" for at komme over min intense, ulykkelige kærlighed til René. Og mens jeg læste de to, jeg læste, lagde jeg mærke til, at selvom jeg da jeg skrev dem syntes at de var vanvittigt romantiske, så var det faktisk slet ikke det, de var. De var meget præget af jalousi, paranoia (omkring utroskab), druk og selvmordsforsøg på grund af ubegrundet paranoia omkring utroskab. Og ingen af disse ting er romantiske. What so ever. Men disse historier er 20 år gamle. Jeg skrev dem, lige inden jeg flyttede hjemmefra i 2003-2004. Mener at jeg flyttede i juni 2004. Det var i hvert fald i 2004. Den første fødselsdag, jeg holdt i min første rigtige "egen lejlighed", var i 2005, da jeg fyldte 25 år. Come on, guys, tyg lige på den. For 21 år siden, i 2005, var jeg kun 25 år gammel! Og nu er jeg sgu 44! Jeg havde ikke regnet med at blive så gammel, af flere årsager. 

Men lad os springe ud i det. I vores snak til i dag, skal vi snakke om, at jeg bruger et nyt keyboard, og at piletasterne ikke virker. Altså, det er et virkelig gammelt keyboard, det er det, der oprindeligt hørte med til computeren, men det er meget mindre end det, jeg normalt har, og det er nemmere at pakke væk hvis man har brug for plads.

Nej. Nu er det tid til noget seriøst. Jeg er klar over, at jeg havde planlagt et helt andet emne til i dag, end det jeg skriver om nu. Men dette er også vigtigt. I 1998, kort tid efter skolernes sommerferie satte ind, efter at have været igennem en psykologisk test (jeg kan godt uploade svaret, hvis nogen gider at læse det. Men der står dybest set bare, at jeg er på det skizofrene spektrum, at jeg har en tendens til at være fabulerende samt at jeg bør anses som meget "suicidal". Det står der. Jeg har fået en udskrift af hele min journal i min tid på Fjorden, som er Sjællands Universitetshospital Roskildes tosseafdeling), haft et par samtaler med en psykiater og et par prøvedage på Ungdomspsykiatrisk afdeling i Roskilde, blev vi enige om at det nok var bedst at jeg lod mig indlægge.

I 1998 var Ungdomspsykiatrisk afdeling i Roskilde helt ny. De bygninger, som Fjorden har, er nogen de har købt fra Sankt Hans, som København ejer. De ligger faktisk ret tæt på hinanden. Ofte, mens jeg var indlagt, cyklede jeg forbi de forskellige bygninger som stadig var Sankt Hans' ejendom. Men husene som Fjorden havde købt, var nogle virkelig store, smukke og gamle bygninger. De var blevet moderniseret, men der var store vinduer, store terrassedøre, store græsplæner, og Superbrugsen lå lige i gåafstand fra afdelingen. Der var havnen, som også var i gåafstand, og Vikingemuseet. Vi havde, på selve afdelingen, hvert vores værelse. Værelserne var malet i en gul farve, der havde samme farve som røræg. Der var sygt højt til loftet. Derfor var vinduerne store. De gik næsten helt op til loftet. Der var orange gardiner derinde, som også havde et lidt blåligt mønster på. Der var et skab, som man kunne aflåse, og opbevare sine værdifulde genstande i, og der var et lille skrivebord  og en slags stol. Det var de samme stole, der også blev brugt i spisestuen. Almindelige plastic-på-stålben-stole. Så var der en plasticskraldespand, og en vaskekurv af siv. Det var meningen, at man skulle vaske sit eget tøj i kælderen. Der var en vaskemaskine og en tørretumbler, samt nogle tørrestativer. Mere i værelset var en flettet lænestol og en sovesofa, hvor man kunne gemme sit sengetøj væk om dagen og tage det frem om natten. Man skulle bruge hospitalets sengetøj, men hvis man ikke ville, hvis man havde en grund til det, kunne man bruge sit eget - men man skulle så naturligvis selv stå for vask. Hvert værelse havde deres eget, lille wc med en dør, der var naturligvis også en vask, og man kunne lige akkurat vende sig rundt derude. Men det var dér, jeg lagde makeup hver dag. De badeværelser, hvor man kunne tage bad, var der 2 af. Der var et stort bad, som lå lidt nede ad gangen, og så var der et mindre bad, som lå helt oppe ved værelserne. Der var en fælles stue, en spisestue, et køkken, et ryge/opholdsrum/besøgsrum, og hvis man gik oven på (der var 2 etager) fandt man (udover alle de forskellige psykiateres, psykologers og socialrådgiveres kontorer) skolelokalet. Her skulle man undervises af en lærer, så man ikke faldt bagud i skolen, fordi det formodedes at man kom tilbage til den normale skole. De lærer, der var der, kunne ikke matematik på det niveau, jeg havde behov for. Så jeg var tilstede deroppe, men vi lavede ikke skolearbejde. Min lærer og jeg skiftedes til at tage en sang med, som vi så lyttede til og snakkede om bagefter. Der var forskellige klubber, man kunne deltage i. Jeg kan ikke længere huske, hvad de hed. Men der var en, hvor man bare lå på en måtte på gulvet og skulle prøve at føle sine tæer og sådan noget sært noget. Der var også en kreativ gruppe, som jeg ret hurtigt søgte væk fra, fordi jeg som 18-årig fandt det uinspirerende at sidde og male på sand, som man havde klistret på karton. Det var absolut ikke min stil. Min stil var DEATH TO THE WORLD. 

Hver morgen klokken 8 var der morgenmøde. Her snakkede vi om, hvad dagen skulle bringe, og hvordan det var gået om aftenen og om natten. De første 2-3 måneder jeg var indlagt som døgnpatient der, var afdelingen så ny, at de endnu ikke havde kapacitet til at patienterne kunne overnatte. Derfor blev vi transporteret frem og tilbage i taxaer. Men da vi begyndte at sove der, blev vi vækket klokken 7, stod op og gik i bad, hvis vi ville, og så aftenen før havde en af os meldt sig til at ordne morgenmaden. Det betød, at når dagens varer ankom, skulle vi sætte dem på bordet, sammen med saftevand. Jeg vågnede ofte helt uden hjælp omkring klokken 5, hvorefter jeg gik mig en tur i gaderne omkring Fjorden. Når jeg så kom tilbage, kunne jeg vente på "rengøringsassistenten", som var FANTASTISK. Jeg ved ikke, hvad hun syntes om mig, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg havde en tendens til bare at gå rundt og græde på gangen, og ofte var det hende og sekretæren der trøstede mig. Men hun gik rundt og gjorde rent, og hun tog imod maden, der kom fra hospitalet. Jeg hjalp med at sætte varerne på plads, og jeg satte maden på bordet. Hvis jeg var nede og vaske, og hendes alt-muligt klude hang til tørre, lagde jeg dem sammen for hende. Nå, men efter morgenmaden, skulle det ryddes væk. Det var også den, der havde morgentjansen, der stod for det. Og klokken 8 - så var der morgenmøde. Der blev snakket om hvilke patienter der havde hvilke støttepersoner den givne dag/aften, og der skulle vælges frivillige til frokosttjansen og til aftensmaden. Frokosten var varm mad, fordi dengang serverede Roskilde sygehus varm mad til frokost. I starten fik vi leveret den "varme" mad i vakuumposer, som vi selv skulle tømme op i skåle og varme op, og så fik vi rugbrød til frokost. Men senere byttede de om, så vi fik varm mad til aften. Eller var det omvendt? Jeg kan sgu ikke huske det længere. Jeg har nok noteret det et sted. Mange af dagene kunne jeg ikke spise med, fordi hjertegullasch, sprængt kalvetunge og andre ting som disse retter ikke bliver noget jeg spiser. LIKE, EVER! Så gik jeg i stedet hen i Brugsen og købte noget andet. Til aftenmødet blev altid serveret kage. Det kom fra hospitalet, blev sat frem og fik lov til at stå der, indtil det var væk, eller indtil der blev ryddet væk om aftenen. Mange af os (de fleste, vil jeg tro) fik en eller anden form for psykofarmaka, og det er medicin, som man tager på af. Og når der står kage lige foran en stort set hele dagen... De holdt ikke øje med vores vægt.

Jeg opdagede en dag, at jeg havde fået nogle mærkelige "mærker" på huden. Jeg kom farende ud af badet, fik fat i et af personalemedlemmerne og spurgte hende, hvad fanden det var. Hun sagde at det var strækmærker, og at jeg bare skulle smøre dem med en god, tyk creme, så ville de gå væk. De gik ikke væk, fordi jeg blev ved med at tage på. 

Jeg kom ud derfra i 1999. Ca. april måned. Jeg tror at sidste gang jeg var indlagt på en afdeling i fjorden, var i omkring 2005 eller 2006. Jeg har haft masser af psykotiske episoder, men det kan holdes nogenlunde under kontrol. 

Og med det, vil jeg lave morgenmad til min mand. I næste uge må vi se, hvad jeg finder på at lave dér. Det kan være at vi ses! I hvert fald, så tak fordi du læste med.

Married Life For Mere Mortals #08

 Velkommen til serien om mit liv som en gammel, træt, udslidt kone. Det føler jeg mig i hvert fald som engang imellem. Af og til synes jeg, at det hele bare går skævt, og vi er lidt inde i sådan en periode for tiden. Vi diskuterer alting. Jeg er træt af at skændes. Men det kommer vitterligt ned til de mest åndssvage ting. Jeg elsker når det går fantastisk, eller bare godt, men i den sidste uge... damn, den har været hård. 

Hvorfor skændes vi for eksempel om, hvem af os der skændes mest? Eller hvem af os, der husker bedst? Hvem af os, der bedst kan finde ud af at snakke ordentligt dansk? Hvem af os, der har mest respekt for hinanden? AND THE LIST GOES ON!!!

Men alligevel, selv efter en dag fyldt med diskussioner, og vi lægger os ned for at sove, siger han "Godnat, min elskede." På en eller anden måde gør det alting bedre. Så siger jeg "I lige måde, skat," og så snakker vi lidt om dagen, indtil vi falder i søvn under vores galakse-lys i loftet. Det er superhyggeligt. Jeg elsker vores natte-samtaler, inden vi falder i søvn. Af og til har René fået taget for meget sovemedicin, og så er han totalt væk. Har du nogensinde set en video (eller selv oplevet) af en person som er blevet opereret, og lige er vågnet op, men stadig er påvirket af narkosen - de siger de skæggeste ting. Det gør René også. Hver aften tager han 1mg Melatonin, og en halv time senere tager han 5mg Zolpidem. Men hvis Zolpidemmen ikke virker, tager han den sidste halve (hans piller er på 10mg, men der er delekærv i, så han tager en halv), og så er jeg på første række til noget af et show. De nætter er der ikke ret mange af, men jeg synes at de er rare, når de en sjælden gang er der. Bella gider det ikke. Det er lige lidt for meget af det sære til hende. Men hun kommer generelt set ind til René hver nat og lægger sig til at sove ved siden af hans hovedpude. Der ligger hun så i 2-3 timer, hvis jeg ikke står op, og så begynder hun på sine natlige udforskninger. 

Men nu er der jo så sket det, at jeg efter have gået i omkring 42 år uden at have sagt noget som helst, er begyndt at skvadre som en gal om natten. Det er stort set lige fra jeg lukker øjnene til jeg åbner dem igen. Det begyndte sidste år, og det ser ud til at fortsætte - nu hvor jeg endda har formået at ligge og synge mens jeg sov. Og det er ikke det eneste. Jeg ligger og skraldgriner, hulker som var mit hjerte blevet knust, og igennem alt dette, sover jeg maks 4 timer i træk uden at skulle op og lave noget andet. Jeg sover bedst om dagen. Ikke om sommeren, hvor der er 80 grader i soveværelset, men om vinteren har jeg det bedst i min seng i løbet af dagen. Min hjerne fungerer bedst om natten - hvilket er modsat Renés hjerne. Han kan ikke fungere om natten. Men jo dårligere han får det, jo svære får han det for at fungere i det hele taget. 

Han var til samtale på nefrologisk afdeling i Roskilde i går, og fik at vide, at nyretal er steget fra 21 til 24, hvilket er en god ting. Men surheden i blodet er faldet fra 17 til 15, hvilket er en dårlig ting. Lægen sagde, at det højst sandsynligt er colaen, som René drikker. Derfor skal han drikke mere saftevand. Det er ikke noget, der glæder mig, for jeg er selv afhængig af sodavand. Men vi kan måske finde ud af, at han kan blande sin saftevand op med danskvand, så er det nok nemmere for ham. Så længe det er almindelig danskvand uden citrus, så er det nok bedre. Så har han fået fjernet noget af den medicin, han får, hvilket er 2 kapsler med et stof der hedder alfacalcidol, og i stedet skal han have et andet stof til natten. Jeg kan ikke lige huske navnet på det. Men der er taget hånd om sagen.  I have it all under control. 

Men han er en dejlig mand, når det slår ham. Lige så dejlig som han er irriterende, når han er i dårligt humør. Og jeg ved godt, at det er hans smerter, der gør det. At det er hans smerter der gør, at han af og til er mere vrissen end på andre tidspunkter. Og det er okay. Han gør så meget for mig, når jeg har det dårligt. Vi er sådan set meget gode til at støtte hinanden i de fleste tilfælde. Der er bare nogle ting, der ikke rigtigt er til at overse for os altid. Så... Vi klarer det efterhånden som det sker. 

Tak fordi du læste med!

Manson er tilbage, og det er cool!

 Dette bliver det korteste indlæg, jeg har lavet. I hvert fald i år. Men til gengæld er det nok det bedste. Hvorfor? I bring you great news!

Nuclear Blast (pladeselskab) har signet Marilyn Manson, og han har allerede smidt en teaser op på sin YouTube kanal. Jeg sætter den ind her, så du kan se den og eventuelt sprede de gode nyheder, hvis du er en af os, som har glædet os til disse nyheder. 

Videoen, som er lagt op, hedder bare NB x MM, og min "ekspertise" siger mig, at det betyder Nuclear Blast x Marilyn Manson, som i at de har offentliggjort deres samarbejde. 

Musikken, der bliver spillet, lyder ekstremt fed. Jeg hører ikke rigtig Manson synge noget særligt, men hvad jeg ser, er en Marilyn Manson som er i top form. Manden fyldte 55 år for ikke mere end blot 4 måneder siden, og ser man på den video, kan man se, at han har fundet sundere måde at leve sit liv på.

Jeg glæder mig ud over alle grænser til at lytte til enten hele albummet, eller som det første bare en single. Jeg elsker det!

MAJ haul & Fødselsdag!

 Okay, så alle mine varer er ikke nået frem. Jeg ventede i et godt stykke tid på at de alle skulle nå frem, men det kunne ikke lade sig gøre. Men her er de. Tingene, som jeg har købt i maj, tingene som jeg har fået af min elskede i fødselsdagsgave, samt hvad jeg har brugt de penge, jeg fik af min svigermor, på. Jeg har også købt lidt til mig selv, for det kan hurtigt blive en dyr affære at være mig. 

Jeg har bestilt varer fra 3 steder. Fest og Farver, Matas samt Amazon. Fest og Farver kom først, så dem går vi igennem først. Det er også dér, jeg har brugt mine lommepenge fra maj, så denne første del af indlægget må vel være den virkelige maj haul. Jeg købte disse ting til mig selv:

Denne glasflaske med en korkprop, som har et okkult look, med flagermus på labelen, og hvor der står at der er "Bat Wings" i. Jeg har ikke tænkt mig at proppe noget i, men jeg tror at man kan, hvis man har lyst.

 

 

Disse to notesbøger er hardbacks. Jeg er fanatisk samler af sære notebooks, og disse to er nogle, som jeg synes er virkelig cool til min samling af notebooks.

Jeg vidste ikke, hvad jeg ville bruge denne metalspand til, da jeg købte den, men jeg vidste, at jeg måtte eje den. Den står nu i min reol, fyldt op med mine øjenskyggepaletter. Jeg er ikke sikker på, om det er dens endelige hvilested, men for nu, er det.

Jeg købte denne blondemaske, lidt som et eksperiment, og jeg har tænkt mig at tage den på og påføre forskellige farver øjenskygge henover - for at se, om jeg kan få et cool mønster ud af det. 

Men jeg var ikke den eneste, som nødt godt af mine lommepenge i maj måned. Nogle af de ting, jeg købte, var til Satan. Jeg plejer at kalde ham Hamid, men han siger selv at han er satan, så det må jeg jo tro på. Jeg købte en hel maske til ham, som var lavet af enten gummi eller latex, som skulle være fra Walking Dead, men de har den ikke længere, og jeg har ikke taget et billede af den. Men jeg fyldte den op med papir, malede øjenhullerne sorte (altså, papiret inde bag ved), og så pakke jeg masken ind i dette:

Jeg lagde et stykke papir, rødt, oven på, hvor jeg havde skrevet "What's in the box?" som et citat fra Brad Pitt fra filmen "Seven". Jeg gav også Satan denne "scene setter" af Jason Vorhees.

Så alt i alt, inklusiv fragt, blev det lige under 600 kroner. 

Så da det kom til mig selv, købte jeg også nogle småting hos Matas. Jeg skulle alligevel købe creme. Og det kostede mig disse ekstra ting:

Så mine to cremer fra Australian BodyCare, og en ørerenser fra LastObject. Når det er denne ørerenser, hedder den LastSwab. Jeg har haft øjne på den blå i lang tid, men jeg har ikke købt den, fordi René gerne ville have den orange/peach, hvilket de bare ikke havde, så jeg har ventet og ventet, og den var der nu, så jeg købte disse to. Så har jeg købt en lipscrub fra NYX, og to powderpuffs fra MCosmetics. Jeg kan ikke huske, hvad jeg gav for alt dette, men jeg ved, at jeg brugte min fødselsdags rabat på denne ordre, og at jeg fik 20% på alle varerne. 

Af min dejlige svigermor (hun er vitterligt dejlig, man bliver altid i godt humør når man har talt med hende) fik jeg 500 kroner, som jeg valgte at bruge på Amazon, fordi jeg er blevet ekstremt glad for at shoppe der, efter jeg fandt ud af, at jeg kan spare importen hvis jeg handler på den tyske. Love that for me.  Jeg brugte pengene på disse ting:

 

Tegningerne i disse malebøger for voksne er fantastiske, og det er første gang jeg er stødt ind i tegninger, der repræsenterer kvinder der ikke er af hvid herkomst. Især i den første, der er både indfødte amerikanske kvinder, afrikanske kvinder, asiatiske kvinder, og kvinder, der ser ud som om de kommer så meget nordpå som man overhovedet kan komme. Jeg elsker den ekstremt højt allerede nu, og jeg tror kun at jeg har farvelagt 4 tegninger. Jeg kan også godt lide, at de er greyscale, dvs. der er grå nuancer, der skaber meget mere liv, når mine farveblyanter glider hen over dem. Var der nogle der råbte farveblyanter?

Jeg har naturligvis købt en deskorganizer. Jeg var træt at den måde mine farveblyanter blev opbevaret på. Men den var lidt svær, ikke meget, men en lille bitte smule, svær at samle. Det er nok fordi jeg ikke er et logisk menneske. Men den ser således ud når den er fyldt:

Så farveblyanterne er delt hvid & "flesh"/lys fersken, gul & orange (og det tredje rum er en afstikker med sort og forskellige former for nuancer af grå), rød & lyserød/pink, lilla, blå, 2 grønne rum og et brunt til sidst. Så er der min (well, en af dem) højttalere i midten, og så mine tuscher neden under, plus mine kuglepenne i de sidste rum. Jeg burde nok have lagt mine gelpens der, fordi de er så flotte - men så går man næsten glip af de forskellige farver. Jeg udtænker et bedre system. Og så har jeg skuffen for neden til småting. Men jeg købte også makeup hos Amazon, og det er normalt ikke noget, jeg sådan rigtig har gjort det store i.

Jeg købte disse Dragon Rance Happy Space Makeup, og der er i alt 8 liquid eye shadows. Jeg købte dem primært for de to første farver. Det ser ud som om de er en anelse "skumle", men de mørke pletter skinner lyst og smukt hvis lyset rammer dem fra en anden vinkel = det er ikke skimmel, men bare fragmenter af glitter. Jeg glæder mig til at prøve dem. 

Jeg købte disse Romantic Bear Wow Long Lasting Lip Color i en pakke med disse 6 farver i, samt 2 små applikatorer til at påføre det.

De er ikke med på dette billede. Jeg har prøvet "Watermelon" og "Cherry Red", og jeg vil sige, at det nok er noget, jeg vil blive glad for. Men to af disse er alligevel noget, jeg ikke ser mig selv gå med. Fordi jeg normalt ikke giver makeup væk som jeg har taget hul på, hvis det kan undgås, har jeg valgt at lade være med at prøve dem alle sammen, og bare slet ikke åbne andre end watermelon og cherry red. Ud af dem, jeg har beholdt, udover de to jeg har nævnt, er "Sexy Red" og "Rose Pink". De to sidste giver jeg til en god veninde, som modtager en goodiebox sammensat af mig inden for den næste uges tid, regner jeg med. 

"Er det virkelig alt, hvad du har købt, Rikke?"

"Nej." 

"Snakker du altid med dig selv?"

"Yup. All the damn time!"

Jeg har også købt ting, som hører inden under det, som René har bestemt er noget der hedder "nødvendigheder", fordi jeg har overbevist ham om, at jeg er nødt til at have den slags liggende fast. Foundation, pudder, hudpleje, mascara og den slags. Og denne eyeliner.

Maybelline Hyper Precise i sort. Jeg tror ikke, at jeg har prøvet denne eyeliner før, men jeg glæder mig til at prøve! Hvad der også hører ind i denne kategori, er henna. Fregner er noget, jeg skal have. Det er noget, der får mig til at føle mig bedre tilpas, og jeg føler at jeg ikke har behov for foundation og alt det der. Så længe der bare er fregner - så går det. Er det ikke fantastisk? Især her om sommeren. Lige nu er klokken 02:50. Jeg sidder foran en væg, som er lavet af glas. Jeg har mørklægningsgardiner, men væggen vender mod vest. Solen står på lige fra den går hen over taget, efter at have bagt vores soveværelse op, som vender mod øst. Yay. Og nu, hvor jeg sidder placeret her midt imellem to store gulvblæsere, som er i min hovedhøjde når jeg sidder ned, er her ifølge det termometer, der står på reolen bag mig, 27,3 grader herinde. Det er ca. 12 grader uden for, og i morgen bliver det vist 18 her omkring. Så plejer jeg at sidde her, med gennemtræk og mine to blæsere, med en temperatur på omkring 31-32 grader. Vi har måtte smide al vores medicin i køleskabet, så vi har vitterligt mistet en hel hylde derinde. Og jeg kunne kun få plads til det fordi jeg ompakkede det, så hele æsker ikke lå derinde, hvis de alligevel var halvtomme. Heldigvis er luftfugtigheden ikke så høj. Lige nu er vi på 38%. Det er ikke så galt. Det er faktisk ret godt. Da vi flyttede ind her, vidste vi ikke, hvad vi kunne forvente. Da vi kom fra Køge, havde vi en old-ass affugter, som var helt fyldt med alger (vi havde arvet den fra nogen), så vi købte en ny. Den er aldrig blevet brugt. Wow... Listen af ting, vi skal have solgt må da blive længere og længere. Som det ser ud nu, kommer vi til at sætte i hvert fald 3 uåbnede, aldrig brugte men lidt gamle 3D printere til salg, jeg ved ikke om René vil beholde sin 6.000 kroner dyre ergonomisk korrekte kontorstol, og vi har vist 3 eller 4 sæsoner af Hunt A Killer, som jeg gerne vil af med, og kun 1 af dem er åbnet. Vi burde smække den affugter med også. Nå, videre til hennaen!

Dette er den samme rødbrune henna, som jeg ellers har brugt. Den har en anden farve plastictut, men der står på min kvittering at den er rødbrun. Jeg tester den helt klart inden jeg laver nogle nye fregner, men - I be lookin' fly!

"Jamen, Rikke! Gav din mand dig slet ikke nogen gaver?"

"Haha. Selvfølgelig gjorde han det!"

"Vis os hvad han købte!"

"Okay. Bare husk på, at det ikke er ment som en romantisk gave. Det er noget, jeg rent faktisk havde ønsket mig, så det er ikke sådan at han bare geeker totalt ud."

"Okay!"

Dette er en Blu-ray brænder. Men den kan meget mere end det! Heldigvis, for det er ikke det, jeg har tænkt mig at bruge den til. Det er et lille eksternt drev, som kan afspille Blu-rays, dvd'er og cd'er. Og det er her, jeg geeker lidt ud. Fordi min computer er 400 år gammel. Det drev, der sidder i, kan dårligt aflæse dvd'er, og nu hvor temperaturerne stiger som en gal, bliver min computer hurtigt overophedet hvis jeg ønsker at afspille bare en cd. Vi har talt om at jeg skulle snuppe Renés computer, fordi han ikke bruger sin. Han klarer alt fra sin SteamDeck. Damn, han er glad for den. Men den har han selv samlet fra bunden, han har selv valgt kabinettet, bundkortet, grafikkortet - alle de ting, jeg sidder og kigger forelsket på ham når han snakker om, men som jeg ikke kan huske bagefter. Og der er altså ikke noget drev i af nogen art. Derfor har jeg i et stykke tid ønsket mig dette. Han sagde godt nok at Verbatim ikke er det bedste mærke, men... jeg har hørt musik på det, en hel cd, og afspilleren blev ikke engang lun. 

"Mere?"

"Ja, der var mere!"

Denne hub, også fra Verbatim. Den har en masse porte, så man kan tilslutte forskellige enheder til den. Grunden til, at jeg har fået denne, er fordi vi snakkede om, at jeg eventuelt kunne bruge min Samsung tablet som computer i stedet for Renés computer, fordi den fylder så  meget mindre. Her i weekenden rodede jeg lidt med kabler. Så jeg fik tilsluttet mit nye drev, min mus og mit keyboard og min tablet til denne hub, jeg fik endda sat mit trådløse headset til. Eftersom der kun (heldigvis, kan man sige) er den ene JACK-udgang, ville jeg være nødt til selv manuelt at skifte mellem mit headset og min højttalere. Men så kom jeg i tanke om, at selvom alt virkede med denne hub, bortset fra skærmen, så ville jeg jo kunne bruge højttalerne uden kabel, fordi de begge er bluetooth. Men den tablet jeg har, som er en oldie, kan ikke det med skærmen, og det var derfor, at jeg ikke kunne få tablettens skærm op på min monitor. Vi snakker stadig om, hvorvidt jeg skal snuppe Renés computer, eller om jeg skal opgradere til en bedre tablet, når denne er betalt af. Så vidt jeg husker kostede den 2.000 kroner, men jeg betaler 50 kroner pr måned. Det var et tilbud, en sælger hos Telia i Roskilde "narrede" han til at falde for, med "du kan altid returnere den". Det var også korrekt - men så skulle han til Roskilde igen, og det er lang vej når man har ondt. Normalt når vi er i kontakt med Telia, er det via deres kundeservice, eller i deres butik i Køge. Jeg kan godt forstå, at René blev vred, da han opdagede det. Jeg ved ikke engang, hvor længe vi har haft dem.

Jeg tror vitterligt, at min stol er ved at gå i stykker. Jeg tror, at det er en dårlig idé at jeg sidder her og hører musik, fordi jeg har ingen chance for at sidde stille og samtidig høre god musik. Mine arme og ben og hele kroppen bevæger sig, men jeg sidder her jo ligesom bare... 

Men eftersom vi er nået frem til onsdag nu, og det faktisk snart er tid en ny opdatering her på bloggen, må jeg hellere smutte for nu. Jeg er ked af, at jeg ikke engang hoppede på i fredags for at fortælle at jeg var forsinket. Men der er meget tumult her for tiden, så sent som i går glemte jeg min nevøs fødselsdag. Det er MEGA pinligt. Jeg må huske at skrive til min bror senere.

Men tak fordi du gad at læse med, og tak fordi du nåede hele vejen igennem mit skamløse display af ting jeg har købt, fået og givet væk. Glædelig maj til alle! Det er den bedste måned af dem alle, det er det virkelig. CELEBRATE GOOD TIMES, COME ON! LET'S CELEBRATE!

Married Life For Mere Mortals #07

 Af og til sker det, at man ikke laver en skid. Man går rundt derhjemme, alene, mens ens mand/hustru (eller bare kæreste, hvis man ikke er nået så langt, men... You get the point) går på arbejde eller noget tilsvarende. I vores tilfælde var René i arbejdsprøvning for at teste, hvor meget han kunne arbejde pr. uge. Han tilbragte derfor en del til i jobcenteret. Derfor gjorde jeg noget, jeg nok måske ellers ikke ville have gjort, hvis jeg ikke bare gik rundt herhjemme: Jeg smurte en madpakke til ham hver dag, og med den lå der en lille seddel, som var ny hver dag. Der stod en lille, kort meddelelse på, om hvor meget jeg elskede ham og glædede mig til at han kom hjem. Andre gange var det dele fra sangtekster, eller bare straight out perversiteter, jeg skrev. Men hovedsagen er, at René blev glad for de små sedler. Han sagde, at dem, der var på jobcenteret sammen med ham, var misundelige over at hans kone gav sig tid til at skrive små kærlighedsnoter til hans madpakke. Da tingene gik i orden og de fandt ud af, at Renés situation var så dårlig, at han slet ikke egnede sig til arbejdsmarkedet, stoppede det naturligt med at putte sedler ved hans mad. I stedet gik jeg over til at eksperimentere med det i stedet for, som jeg f.eks. har gjort her:

Dette er et eksempel på et morgenmåltid som jeg har lavet til René. Syltetøj på flaske er meget nemmere at have med at gøre end syltetøj på glas.

Men René får også andre måltider. Og selvom det ser ud som om han kun spiser ost, så er det ikke korrekt. Jeg har bare taget billeder af disse, og lige nu er han på max 1 ostemad om dagen. Han er jo trods alt nyresyg. I stedet spiser han andre ting som pålæg fra Den Grønne Slagter, som han elsker med dilddressing fra Lidl. Og - til alt held for mig - er den også let at skrive ting med. Eller tegne, burde jeg nok skrive. 

Ofte, når vi skal noget, eller hvis der er en højtid som f.eks. jul, nytår eller en fødselsdag, giver jeg ham et kort, hvor jeg spørger ham, om han vil være min date til den ting. Også hvis det bare er os to, alene herhjemme. Jeg sætter altid 3 rubrikker, som han kan krydse af i: "ja", "nej" og "måske". Og vi griner altid når han har sat kryds i "nej". Jeg ved ikke hvorfor, men det er bare så hyggeligt. Når Bella og René begge to ligger i soveværelset og jeg kommer derind, siger jeg altid "Der er mine yndlingspiger jo", og René svarer altid "Hej skat". 

Det, jeg vil frem til, er: Det er cool at skrive små kærlighedssedler, også selvom man har været gift i 16 år. Jeg elsker det i hvert fald stadig, og jeg er ret sikker på, at René også sætter pris på dem. Hvis du har muligheder for at tegne på din partners mad - så prøv det. Det giver altid positive resultater.

Marry Me

"Marry Me" er en film (på Netflix), som blev lavet i 2022. Den har Jennifer Lopez i rollen som Kat Valdez, Maluma i rollen som Bastian, og Owen Wilson som Charlie Wilson. På sofaen her er Tank, Charlie, Kat og Lou, som er Charlies datter.

Kat og Bastian er sammen, de er et par, og med sangen "Marry Me", har de et kæmpe hit. Det er meningen, at de skal giftes foran 20 millioner mennesker, men lige inden Kat går på scenen, finder hun ud af, at Bastian har været hende utro - med hendes assistent. Hun stopper derfor brylluppet. I publikum står Charlie, hans kollega/veninde og hans datter. Fordi hans veninde skal filme, giver hun ham det skilt, hun ellers stod med. Der står "Marry Me" på. Kat ser dette skilt, og ud af alle de mange tilskuere, der er, får hun ham op på scenen, og hun gifter sig med ham lige der. 

Der er ingen der forventer at de bliver sammen, og hun har lidt svært ved at sætte sig ind i, at han som skolelærer sætter sit arbejde før noget andet (hans datter er naturligvis vigtigst for ham). Men de tænker over det, og beslutter sig for at give det en chance, med alle de ups and downs der nu kommer med en situation som denne. Det er Charlies andet ægteskab, men det er Kats fjerde.

Det er klart en romantisk film. Jeg vil ikke kalde det en romantisk komedie, og jeg synes heller ikke at det var et drama. Det var bare en romantisk film om at blive forelsket, om at tage chancer, og om at stole på sine instinkter. Den fik tårer frem hos mig 2 gange, den sidste gang mere end første. Men der er meget Jennifer Lopez i den. Meget. Og det er ikke det, jeg ville gå hen og kalde for "cute". Det er borderline irriterende. Jeg vil give filmen 5 RAPs ud af 10, på trods af, at jeg faktisk ikke kan lide Jennifer Lopez, og at jeg som regel undgår romantiske film.