Married Life For Mere Mortals #07

 Af og til sker det, at man ikke laver en skid. Man går rundt derhjemme, alene, mens ens mand/hustru (eller bare kæreste, hvis man ikke er nået så langt, men... You get the point) går på arbejde eller noget tilsvarende. I vores tilfælde var René i arbejdsprøvning for at teste, hvor meget han kunne arbejde pr. uge. Han tilbragte derfor en del til i jobcenteret. Derfor gjorde jeg noget, jeg nok måske ellers ikke ville have gjort, hvis jeg ikke bare gik rundt herhjemme: Jeg smurte en madpakke til ham hver dag, og med den lå der en lille seddel, som var ny hver dag. Der stod en lille, kort meddelelse på, om hvor meget jeg elskede ham og glædede mig til at han kom hjem. Andre gange var det dele fra sangtekster, eller bare straight out perversiteter, jeg skrev. Men hovedsagen er, at René blev glad for de små sedler. Han sagde, at dem, der var på jobcenteret sammen med ham, var misundelige over at hans kone gav sig tid til at skrive små kærlighedsnoter til hans madpakke. Da tingene gik i orden og de fandt ud af, at Renés situation var så dårlig, at han slet ikke egnede sig til arbejdsmarkedet, stoppede det naturligt med at putte sedler ved hans mad. I stedet gik jeg over til at eksperimentere med det i stedet for, som jeg f.eks. har gjort her:

Dette er et eksempel på et morgenmåltid som jeg har lavet til René. Syltetøj på flaske er meget nemmere at have med at gøre end syltetøj på glas.

Men René får også andre måltider. Og selvom det ser ud som om han kun spiser ost, så er det ikke korrekt. Jeg har bare taget billeder af disse, og lige nu er han på max 1 ostemad om dagen. Han er jo trods alt nyresyg. I stedet spiser han andre ting som pålæg fra Den Grønne Slagter, som han elsker med dilddressing fra Lidl. Og - til alt held for mig - er den også let at skrive ting med. Eller tegne, burde jeg nok skrive. 

Ofte, når vi skal noget, eller hvis der er en højtid som f.eks. jul, nytår eller en fødselsdag, giver jeg ham et kort, hvor jeg spørger ham, om han vil være min date til den ting. Også hvis det bare er os to, alene herhjemme. Jeg sætter altid 3 rubrikker, som han kan krydse af i: "ja", "nej" og "måske". Og vi griner altid når han har sat kryds i "nej". Jeg ved ikke hvorfor, men det er bare så hyggeligt. Når Bella og René begge to ligger i soveværelset og jeg kommer derind, siger jeg altid "Der er mine yndlingspiger jo", og René svarer altid "Hej skat". 

Det, jeg vil frem til, er: Det er cool at skrive små kærlighedssedler, også selvom man har været gift i 16 år. Jeg elsker det i hvert fald stadig, og jeg er ret sikker på, at René også sætter pris på dem. Hvis du har muligheder for at tegne på din partners mad - så prøv det. Det giver altid positive resultater.