Fridag!

Denne ekstra uge i år, og dermed denne ekstra fredag i denne uge, har jeg spekuleret en del over, hvad jeg ville bruge til, og jeg kom frem til, at det skulle være en fridag. En dag, hvor der ikke var et skema, og hvor jeg kunne skrive lige, hvad jeg havde lyst til. Så det gør jeg nu, hvor klokken er næsten 23. Jeg har haft en travl dag. 

Men jeg vil snakke om min svigermor i dag. Jeg er glad for min svigermor. Hun har haft det dårligt i et stykke tid, og det hele startede med, at hun ikke kunne huske en skid, og brugte forkerte navne for personer og ting. Der var ingen af os, der havde nogle alarmklokker, der gik i gang, men hun blev sat i gang for tests for demens. Hun er ikke dement endnu, og hun er en dejlig, glad dame på 74 år, som har boet alene for første gang, ja, vel egentlig nogensinde, men Renés far døde i 2017. De har været kærester siden de var 14 år gamle. Det har altid bare været dem, og det levede de så med. Min svigermor snakker sjældent om sin afdøde mand, og hun besøger ikke hans grav, fordi den slags ikke betød noget for hverken hende eller hendes mand. 

Hun har nu gennemgået en masse tests, som jeg skrev, og de har ikke kunne finde ud af, hvad der var i vejen. Det var umiddelbart ikke demens. Så hun har for nyligt skulle have taget en rygmarvsprøve. René mor har den samme rygsygdom som René har arvet, og hun har været på smertestillende i mange år. Men det er hun ikke mere, og de ville gerne tjekke hendes rygmarv. Så fandt de ud af, at hun havde en sammengroet rygsøjle. Hele ryggen, alle de forskellige disks er vokset sammen, og er i sig selv en lang rygsøjle. Det er meningen, at hun skal til en specialist på Rigshospitalet. Hun har ikke fået en tid endnu. På nuværende tidspunkt har hele denne "rejse" taget omkring 1½ år.

Så var hun for nyligt hos lægen igen, jeg ved ikke hvornår det var, men hun har fortalt det til René i dag. Og denne læge sad og snakkede og snakkede, og nævner pludselig den blodprop hun har haft i hjernen. Eller var det en hjerneblødning? Jeg kan faktisk ikke huske det lige nu. Sikkert en blodprop. Men selvom den slags burde kunne ses  på scanninger, som hun har fået foretaget, er der ingen der har sagt noget. Denne læge, hun talte med, troede at hun var informeret om det. Og lige pludselig faldt alting bare i hak for os. 

For ikke at kunne huske navnene på sine børn og børnebørn er jo sådan... af og til kan det være svært, hun har en stor familie. Men hun brugte forkerte ord om ting. "Blyantspidser" om en kniv, eller "taske" om en gaffel - den slags ting. Hun sagde de mærkeligste ting, ting, man ikke kunne forstå - og hun forstod ikke hvad vi sagde. 

Jeg kender symptomerne på en blodprop i hjernen. Min mor havde en for mange år siden, og jeg er blevet belært meget om det igennem årene, så jeg ved hvordan det "ser ud". At jeg ikke tænkte i de baner overhovedet, er noget, jeg skammer mig ekstremt meget over. Vi rystede bare på hovedet og snakkede om, at hun nok var ved at blive dement, fordi hun altid var alene, og ikke sådan rigtig brugte sin hjerne (= holdt den i gang). Og så har hun haft en blodprop. Den er ikke god. Hvad nu, hvis René får en. Vil jeg kunne genkende den hos ham og få ringet efter en ambulance, eller vil jeg tænke "den gut er totalt senil"? Det er skræmmende. 

Men vi har dog fået en god nyhed i denne uge. Hans blod er stadig for surt, men det ser lidt bedre ud. Hans nyretal er helt oppe på et sted mellem 22-27%, hvilket er højere end de har været i månedsvis, hans calciumtal er stadig lidt forhøjet, men det ser også bedre ud, og hans fosfat ser også bedre ud. Så alt i alt - her går det fint. Bare ikke med hans mor. Men hun bor jo ikke her. Hun har sin egen lejlighed. Bella er begyndt at angribe fugle. Men hun forstår det ikke helt, så hun ser skyggerne igennem de to lagener, der hænger foran vores terrassedør, når solen skinner på den, og så tager hun tilløb og springer op på døren, hvilket gør at lagenerne falder af. Men hun er ikke kommet til skade indtil videre. Personligt har jeg stadig ondt i min ankel efter faldet d. 11/4, men jeg kan godt gå en smule nu, så der er fremgang i det også. Min mor har det heller ikke for godt, og jeg tror at jeg måske ved, hvad der kan hjælpe hende, og derfor har jeg kopieret Renés diætistplan (det er en, han har fået af diætisten på nyreafdelingen, så vidt jeg husker), og jeg håber at min mor kan blive aflastet en smule. Hendes problemer er hovedsageligt folinsyremangel, men også calciummangel, og hun har fået ordineret calcium, men hun tager dem ikke, fordi "tabletterne er for store". Jeg mener at hun sagde noget om B12 også så jeg tænkte, at når jeg ringer til hende i morgen, vil jeg høre hende om, præcis hvad der er, hun skal tage, og eventuelt hjælpe hende med at finde substitutter for dem, som hun finder for store. Hun skal også helst spise magnesium, og det gør hun heller ikke. Til gengæld er hun begyndt at bruge sin medicin mod KOL, og det lader til, at det virker, for hendes hoste er blevet langt bedre. 

Men det er lidt om min familie. Min far har det vist okay. Han klager sjældent over noget. Bortset fra dengang han var ved at blive 40 og han fik en midtvejskrise og pludselig begyndte at udvikle en næsten anoreksi lignende tilstand. Han stoppede bare med at spise og blev tyndere og tyndere, og han løb ture konstant. Men hun er han 74, og de dage er long gone. Nu har han fået sin første blodprop i hjertet, som de forsøgte at holde skjult for mig, fordi jeg bekymrer mig for meget, og de ikke ville have at jeg ringede til dem konstant for at spørge om han var okay. 

Og hermed slutter min fridag for i dag. Bellas bakke skal tømmes, og jeg skal i seng om ca. 15 minutter. Jeg har glemt at fjerne makeup. Det bliver altså bare lige en wipe eller to denne gang, jeg har ikke tid til at sidde med hele rutinen nu.

Hav en dejlig weekend!