Jeg tænker altid på andre. Det synes jeg, at jeg gør. Jeg tager hensyn til andre, jeg snakker pænt til andre, og jeg behandler andre pænt - også selvom det ikke er gengældt. Jeg tilsidesætter mine egne behov for at kunne tilfredsstille andres. For sådan er jeg. Jeg har ikke noget selvværd og mener at alle andre er bedre end mig.
Men jeg kom her til aften til at udtrykke et ønske om at jeg gerne vil have mere sne. Det, blev der svaret, var egoistisk tænkt af mig. Så sidder jeg lidt og tænker. Nu er det jo sådan, at jeg på ingen måde har kontrol over vejret, at mine ønsker umuligt kan skabe vejret som jeg foretrækker, og så tænker jeg på, at jeg gang på gang for at vide at jeg skal tænke på mig selv. Jeg hader solskin, jeg hader sommer. Skulle jeg så tænke, at alle, der ønsker sol og sommer, var egoistiske? Det kan godt være, at sne er mere upraktisk end sol, i og med det forhindrer en rent trafikmæssigt i at komme fra punkt A til punkt B. Men solskin forhindrer mig i at være ude om sommeren, fordi jeg ganske enkelt bliver utilpas, for slet ikke tale om skoldet. Skulle jeg så sidde og mugge på dem, der nu ønsker netop sol og sommer? For der er tilsyneladende nogen, der føler at de har tid til at sidde og mugge over at jeg gerne vil have mere sne.
Jeg er faktisk træt af, at folk altid siger "tænk nu lidt på dig selv", og når jeg så springer ud og siger "JA! Det her mener jeg!" eller "Det her vil jeg gerne have" - så er folk ikke enige med mig, og så bliver det på deres måde alligevel? Det gider jeg ikke. Derfor indordner jeg mig under andre. Og jeg er ked af, at jeg sagde noget så dumt som at jeg for en enkelt gangs skyld bare gerne vil prøve at blive sneet inde. Jeg kan da godt se, at det er upraktisk med al den sne, jeg ville bare så gerne prøve det... Åh... tårer. Igen. Der er alt for mange af dem. Jeg bliver træt i hovedet af alle de tårer.
søndag den 31. januar 2010
lørdag den 30. januar 2010
Unavngivet
Jeg har ikke noget inspiration. Masser af ideer. Men ingen inspiration. Måske er det virkelighed, denne skriveblokade? Jeg troede at det var noget, jeg bildte mig ind... Men jeg tror faktisk, at den er her. Det vil jeg ikke acceptere. Jeg har så meget andet at slås med for tiden. Jeg gider ikke en skriveblokering også.
Men ellers skal jeg være alene i et par timer i aften. Her omkring klokken 19. René skal ind til naboen og hygge, men jeg har sagt nej tak. Jeg havde egentlig planlagt skrive, men jeg tror at jeg vil springe min irritation over at jeg ikke kan skrive over, og i stedet sætte mig til at læse den bog, jeg er i gang med, som jeg har været i gang med siden oktober,og kun har læst 2 kapitler af; "Gåden om Maria Magdalene". Jeg glæder mig egentlig til at læse den... Det har været sparsomt med koncentrationsevner, men det er nok fordi her altid er larm omkring mig. I aften er jeg alene, og så kan jeg sidde og læse for mig selv. Det lyder hyggeligt. Det tror jeg, at jeg vil gøre... Tænde stearinlys og bare tage en rigtig hyggeaften helt alene. René har været så sød at købe en ananas til mig, og jeg glæder mig sindssygt meget til at spise den, mens jeg læser.
Jeg har lavet minipizzaer i dag, de blev gode - som sædvanligt. De kan jo stort set ikke blive andet. Det er jo bare hakket oksekød, stegt, pastasauce i, op på pitabrød, godt med ost på og så i ovnen til osten er smeltet. Nemmere kan det ikke være. Det har vi spist i dag, jeg har lavet tidlig mad, fordi René skal derind ved 19-tiden og spise slik og chips, det skulle der gerne være plads til. Jeg håber at han får en superhyggelig aften. Det fortjener han, han er fandeme bundet til den seng i øjeblikket. Det er forfærdeligt at have ondt i ryggen, jeg kender det fra mig selv, og når jeg tænker på, at hans er meget være... Det gør så ondt i min sjæl at se ham sådan. Nu har han chancen for at komme ud og more sig lidt, godt nok bare inde hos naboen, men der kommer flere, han ikke kender, og selvom han siger at han ikke gider, så tror jeg at det er noget han siger fordi jeg har takket nej og ikke vil give mig dårlig samvittighed. Men han trænger sådan til det, så det skal han ikke tænke på. Jeg håber bare at han får en rigtig hyggelig aften, også selvom det måske kun bliver et par timer - hvem ved, måske kan han være derinde meget længere. Det kommer jo an på hans ryg.
Men ellers skal jeg være alene i et par timer i aften. Her omkring klokken 19. René skal ind til naboen og hygge, men jeg har sagt nej tak. Jeg havde egentlig planlagt skrive, men jeg tror at jeg vil springe min irritation over at jeg ikke kan skrive over, og i stedet sætte mig til at læse den bog, jeg er i gang med, som jeg har været i gang med siden oktober,og kun har læst 2 kapitler af; "Gåden om Maria Magdalene". Jeg glæder mig egentlig til at læse den... Det har været sparsomt med koncentrationsevner, men det er nok fordi her altid er larm omkring mig. I aften er jeg alene, og så kan jeg sidde og læse for mig selv. Det lyder hyggeligt. Det tror jeg, at jeg vil gøre... Tænde stearinlys og bare tage en rigtig hyggeaften helt alene. René har været så sød at købe en ananas til mig, og jeg glæder mig sindssygt meget til at spise den, mens jeg læser.
Jeg har lavet minipizzaer i dag, de blev gode - som sædvanligt. De kan jo stort set ikke blive andet. Det er jo bare hakket oksekød, stegt, pastasauce i, op på pitabrød, godt med ost på og så i ovnen til osten er smeltet. Nemmere kan det ikke være. Det har vi spist i dag, jeg har lavet tidlig mad, fordi René skal derind ved 19-tiden og spise slik og chips, det skulle der gerne være plads til. Jeg håber at han får en superhyggelig aften. Det fortjener han, han er fandeme bundet til den seng i øjeblikket. Det er forfærdeligt at have ondt i ryggen, jeg kender det fra mig selv, og når jeg tænker på, at hans er meget være... Det gør så ondt i min sjæl at se ham sådan. Nu har han chancen for at komme ud og more sig lidt, godt nok bare inde hos naboen, men der kommer flere, han ikke kender, og selvom han siger at han ikke gider, så tror jeg at det er noget han siger fordi jeg har takket nej og ikke vil give mig dårlig samvittighed. Men han trænger sådan til det, så det skal han ikke tænke på. Jeg håber bare at han får en rigtig hyggelig aften, også selvom det måske kun bliver et par timer - hvem ved, måske kan han være derinde meget længere. Det kommer jo an på hans ryg.
tirsdag den 26. januar 2010
"I can't speak when I look into your eyes... I get weak"
Jeg er så forfærdelig ked af det. Eller; "skuffet" er måske snarere det rigtige ord. Jeg spurgte René, om han ville have et af de frække, men han ville først i bad fordi han lugtede lidt. Da han kom ud, skulle han lige køle af. Det ville han gøre mens han så et afsnit Deep Space Nine (Star Trek), og så kunne vi hygge os bagefter. Men bagefter kom der et nyt afsnit på, et nyt og et nyt, så var der aftensmad, så kom der endnu et afsnit på, så gik vi på tanken for at købe cola -og nu er der et nyt afsnit på igen. Jeg er bare enormt skuffet over at blive nedprioriteret til fordel for Star Trek... Det gør da også, at jeg føler mig temmelig klam - og mig, som fik badet, barberet ben og gjort mig lækker... Men for hvad? Han er ikke engang kommet i tanke om det endnu. Og hvis jeg siger det til ham, vil han sikkert sige undskyld. Men hvad kan jeg bruge det til? Han har tilsidesat mig for Star Trek. Det siger alt.
Jeg var ikke sådan rigtig klar over, at vores forhold var blevet sådan... Måske er det også bare noget, jeg bilder mig ind. Måske er det fordi han bare ikke går op i sex. Det gør jeg jo heller ikke. Vi gjorde engang, men det er ikke noget, der betyder noget længere - måske fordi vi ved, at vi har resten af livet til det. Jeg ved det ikke. Er det fordi vi ikke sådan rigtig tænder på hinanden længere? Jeg synes da, at jeg tænder på René... Men måske er det bare noget, jeg bilder mig ind. Måske er det noget, jeg brændende ønsker? Jeg ved det ikke. Hvordan skal jeg tage hul på det her med René? Skal jeg overhovedet sige noget, eller skal jeg bare lade det være? Hvad får jeg ud af at sige noget? Ikke sådan rigtig noget. Ikke andet end tårer,og jeg synes at der er rigeligt af dem i forvejen. Jeg har grædt over det her i dag, men René opdagede det ikke, for han så Star Trek.
Jeg har ikke et problem med, at han elsker Star Trek og gerne vil ligge i sengen og se det hele dagen, nu hvor han er sygemeldt, men jeg har et problem med det, når han glemmer mig pga det. Så er det ikke sødt at han er så nørdet, så er det direkte irriterende. Jeg må vel egentlig se i øjnene at jeg bare ikke har det, der skal til for at fange Renés interesse.
Jeg var ikke sådan rigtig klar over, at vores forhold var blevet sådan... Måske er det også bare noget, jeg bilder mig ind. Måske er det fordi han bare ikke går op i sex. Det gør jeg jo heller ikke. Vi gjorde engang, men det er ikke noget, der betyder noget længere - måske fordi vi ved, at vi har resten af livet til det. Jeg ved det ikke. Er det fordi vi ikke sådan rigtig tænder på hinanden længere? Jeg synes da, at jeg tænder på René... Men måske er det bare noget, jeg bilder mig ind. Måske er det noget, jeg brændende ønsker? Jeg ved det ikke. Hvordan skal jeg tage hul på det her med René? Skal jeg overhovedet sige noget, eller skal jeg bare lade det være? Hvad får jeg ud af at sige noget? Ikke sådan rigtig noget. Ikke andet end tårer,og jeg synes at der er rigeligt af dem i forvejen. Jeg har grædt over det her i dag, men René opdagede det ikke, for han så Star Trek.
Jeg har ikke et problem med, at han elsker Star Trek og gerne vil ligge i sengen og se det hele dagen, nu hvor han er sygemeldt, men jeg har et problem med det, når han glemmer mig pga det. Så er det ikke sødt at han er så nørdet, så er det direkte irriterende. Jeg må vel egentlig se i øjnene at jeg bare ikke har det, der skal til for at fange Renés interesse.
søndag den 24. januar 2010
Endnu en dag med masser af gråd
Dette indlæg får en særlig farve, fordi jeg føler mig så trist. Jeg har ligget og grædt den halve nat, og jeg har måtte aflyse en aftale hos Kim & Majbrit i dag, fordi det tog for hårdt på mig at have Anders og Dorte på besøg i går. Ja, altså ikke fordi det var Anders og Dorte, men fordi jeg skulle opretholde en glad facade en hel aften. Det var hårdt, og da vi kom i seng, og René var faldet i søvn, gav jeg slip og græd. Desværre vågnede han. Men han trøstede mig. Holdt om mig. Jeg har grædt det meste af de 3 timer, jeg har været oppe i dag. René havde det superdårligt med at tage afsted alene, fordi han ikke ville lade mig være alene hjemme. Men vi er 2, der har aflyst. Det betyder, at der er 6 til spisning i det hele, de skal have hjemmelavede burgere, og de har taget 3kg kød ud af fryseren. Det giver mig meget voldsom dårlig samvittighed. Men jeg vil ikke sidde og græde deroppe, der er unger, der ikke behøver at se det her. Det, som jeg er blevet,
Men jeg skal nok klare at være alene hjemme, selvom det er til langt ud på aftenen. Det skal nok gå. Og hvis det går helt galt, ja, så går jeg i seng og forsøger at sove smerten væk - det sker ofte for mig. Jeg ved ikke helt, om jeg kan magte at være alene, men jeg sagde til René at det var okay, og at jeg godt kunne klare det. Men jeg regner med, at jeg klarer det. Der er jo - som sagt - min seng. Det evigt dejlige sted, mit fristed, hvor jeg går hen og sover, når alting bliver for meget. Jeg sover meget. Omkring 15-16 timer i døgnet. Hver dag.
Jeg er meget træt lige nu. Men jeg har sovet 5 timer i nat, så det er nok gråden, der gør det, vil jeg skyde på. Man får en træthedsfølelse af at græde så meget, som jeg har grædt... Jeg sidder og forsøger at muntre mig selv op med lækker, positiv musik, som gør mig glad. Det virker ikke, men det gør det i hvert fald ikke værre, og er det ikke hovedsagen? Jeg skal nok klare mig igennem det her. Jeg kan jo også forsøge at få skrevet lidt. Det har jeg planlagt. Men det er ikke sikkert, at der kommer noget godt ud af det. Det må jeg jo nok se i øjnene. Mine hævede, grådkvalte øjne. Mine kinder er dobbelt størrelse i dag, og bavianrøvsfarvede. Et eller andet sted er det jo komisk. At mine cheeks ligner en bavians buttcheeks. Det må helt sikkert være derfor, Gud gav os to kinder og to "numsekinder".
Men jeg skal nok klare at være alene hjemme, selvom det er til langt ud på aftenen. Det skal nok gå. Og hvis det går helt galt, ja, så går jeg i seng og forsøger at sove smerten væk - det sker ofte for mig. Jeg ved ikke helt, om jeg kan magte at være alene, men jeg sagde til René at det var okay, og at jeg godt kunne klare det. Men jeg regner med, at jeg klarer det. Der er jo - som sagt - min seng. Det evigt dejlige sted, mit fristed, hvor jeg går hen og sover, når alting bliver for meget. Jeg sover meget. Omkring 15-16 timer i døgnet. Hver dag.
Jeg er meget træt lige nu. Men jeg har sovet 5 timer i nat, så det er nok gråden, der gør det, vil jeg skyde på. Man får en træthedsfølelse af at græde så meget, som jeg har grædt... Jeg sidder og forsøger at muntre mig selv op med lækker, positiv musik, som gør mig glad. Det virker ikke, men det gør det i hvert fald ikke værre, og er det ikke hovedsagen? Jeg skal nok klare mig igennem det her. Jeg kan jo også forsøge at få skrevet lidt. Det har jeg planlagt. Men det er ikke sikkert, at der kommer noget godt ud af det. Det må jeg jo nok se i øjnene. Mine hævede, grådkvalte øjne. Mine kinder er dobbelt størrelse i dag, og bavianrøvsfarvede. Et eller andet sted er det jo komisk. At mine cheeks ligner en bavians buttcheeks. Det må helt sikkert være derfor, Gud gav os to kinder og to "numsekinder".
fredag den 22. januar 2010
Depression
Sådan her er sagerne: jeg er deprimeret, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Jeg har snakket med KBJ om det i dag, han sagde, at jeg straks skal kontakte ham, hvis jeg får det værre, og så vil han sørge for, at jeg kommer i akut behandling i distriktspsykiatrien i Køge. Det er meget rart at vide, for jeg mener selv, at jeg har brug for at snakke med en psykolog, men jeg har ikke penge til det. Men jeg har det ikke dårligt nok til det lige nu. Jeg har det ret dårligt, men ikke sådan rigtig. Det er en let depression, det er ikke noget særligt.
Men jeg kan kan ikke tåle antidepressiv medicin, fordi jeg får kramper, jeg er jo epileptiker, så min eneste mulighed er at gå til en psykolog. KBJ kan ikke tage sig af mig i det omfang, jeg har brug for - der er meget travlt derinde, og det er noget med 1 gang om måneden. Det er ikke nok. Men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre... Jeg kan godt mærke, at jeg ikke helt kan klare det alene. Det troede jeg, at jeg ville kunne, men det kan jeg ikke. Derfor er det rart at vide at jeg har KBJ i ryggen.
Jeg ved godt, at René meget gerne vil hjælpe, og det gør han også. Men det er bare ikke nok. Jeg har brug for hjælp udefra. Hvordan skal jeg tackle det her? Det er svært nok i sig selv at være depressiv, det gør det ikke nemmere, når man har en masse mennesker, man skal tage hensyn til. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal stoppe mit skuespil og bare være, som jeg er - det ville gavne helings-processen. Men der er så mange mennesker, der ikke har godt af at kende sandheden. Det er noget rod, det hele. Men hvad skal jeg gøre? Det er som om skuespillet er tvunget, som om det er liv eller død at visse mennesker ikke finder ud af, hvor slemt det helt præcis står til. Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal gøre. Men der kommer nok en løsning henad vejen. Det er i hvert fald, hvad jeg håber på.
Men jeg kan kan ikke tåle antidepressiv medicin, fordi jeg får kramper, jeg er jo epileptiker, så min eneste mulighed er at gå til en psykolog. KBJ kan ikke tage sig af mig i det omfang, jeg har brug for - der er meget travlt derinde, og det er noget med 1 gang om måneden. Det er ikke nok. Men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre... Jeg kan godt mærke, at jeg ikke helt kan klare det alene. Det troede jeg, at jeg ville kunne, men det kan jeg ikke. Derfor er det rart at vide at jeg har KBJ i ryggen.
Jeg ved godt, at René meget gerne vil hjælpe, og det gør han også. Men det er bare ikke nok. Jeg har brug for hjælp udefra. Hvordan skal jeg tackle det her? Det er svært nok i sig selv at være depressiv, det gør det ikke nemmere, når man har en masse mennesker, man skal tage hensyn til. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal stoppe mit skuespil og bare være, som jeg er - det ville gavne helings-processen. Men der er så mange mennesker, der ikke har godt af at kende sandheden. Det er noget rod, det hele. Men hvad skal jeg gøre? Det er som om skuespillet er tvunget, som om det er liv eller død at visse mennesker ikke finder ud af, hvor slemt det helt præcis står til. Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal gøre. Men der kommer nok en løsning henad vejen. Det er i hvert fald, hvad jeg håber på.
Stakkels veninde
I morgen kommer Anders og Dorte, og jeg glæder mig faktisk ret meget. Jeg har fundet en lækker ret, som jeg vil lave. Eller; fundet og fundet - det er en af mine egne opskrifter, som jeg laver forholdsvis tit.
Jeg skal have ryddet op og gjort alt muligt i dag, ret træls, fordi de piller, Todolac, som jeg får mod smerter, har en aftagende virkning. Det går mig lidt på, men måske har jeg bare overanstrengt mig. Men jeg har i hvert fald ret meget, der skal ordnes her til aften. Men Anders og Dorte kommer først ved 16:30-17:00 - tiden,og det er jo fint nok. Så jeg har også lidt tid i morgen.
Men ellers snakker jeg med en veninde over msn, der har tænkt sig at lave en rigtig, rigtig dum handling. Hun er ikke på et stadie lige nu, hvor hun har brug for kritik... I hvert fald ikke fra mig. Hun har ikke brug for at blive dømt, og det vil jeg lade være med. Men jeg sidder og spekulerer på, om der mon er noget, jeg kan gøre uden direkte at sige hende imod. Jeg tror det ikke. Det er heller ikke en tæt veninde, det er ikke mit liv, og hun må selv tage konsekvenserne. Jeg er bare meget bekymret for hende...
Jeg skal have ryddet op og gjort alt muligt i dag, ret træls, fordi de piller, Todolac, som jeg får mod smerter, har en aftagende virkning. Det går mig lidt på, men måske har jeg bare overanstrengt mig. Men jeg har i hvert fald ret meget, der skal ordnes her til aften. Men Anders og Dorte kommer først ved 16:30-17:00 - tiden,og det er jo fint nok. Så jeg har også lidt tid i morgen.
Men ellers snakker jeg med en veninde over msn, der har tænkt sig at lave en rigtig, rigtig dum handling. Hun er ikke på et stadie lige nu, hvor hun har brug for kritik... I hvert fald ikke fra mig. Hun har ikke brug for at blive dømt, og det vil jeg lade være med. Men jeg sidder og spekulerer på, om der mon er noget, jeg kan gøre uden direkte at sige hende imod. Jeg tror det ikke. Det er heller ikke en tæt veninde, det er ikke mit liv, og hun må selv tage konsekvenserne. Jeg er bare meget bekymret for hende...
torsdag den 21. januar 2010
Jeg har ondt
Jeg sidder og ser lidt Star Trek, det kører i baggrunden. "Deep Space Nine". Worf, den cling-on, der også var med i "The Next Generation" (også Star Trek), er også med i den her serie. Hans rigtige navn er Michael Dorn. Nå, men hvad jeg vil frem til er, at man sgu ikke kan lade være med at holde af ham... På en sær måde, for han er jo sådan set en skuespiller med et rumvæsen-kostume på. Men han er simpelthen så... Ja. Og jeg synes at hans forhold til Dax er rigtig sødt. Jeg er normalt ikke til Star Trek og "den slags", men jeg kan ikke lade være med at lure med, når René ser det - og han elsker Star Trek.
Det lader til, at jeg er ved at gå en opklaring i møde. Jeg er ikke nær så trist og fraværende, som jeg ellers har følt mig. Alle mine følelser er vendt tilbage, og desværre er de fysiske også kommet med, selvom de var kommet alligevel; depression fjerner jo ikke fysiske smerter. Men jeg har meget ondt i knæene her til aften. Jeg har båret 6 x 1½ liter sodavand på ryggen på en ca. 4 kilometer lang tur. Det tog hårdt på knæene - jeg er jo vant til at gå 2 kilometer om dagen, måske hver anden dag, her om vinteren. Det var en meget hyggelig tur, men det kan mine knæ altså ikke holde til. I hvert fald ikke med 9 liter sodavand på ryggen. Jeg har taget 300mg Todolac sammen med 100mg Dolol, men der har ikke været nogen lindring. Det irriterer mig, da jeg skal til Køge i morgen og gå på trapper. Men jeg SKAL ind hos KBJ, og mon ikke det er bedre i morgen? Det vil jeg tro.
Jeg skal snakke med KBJ om speciallægeerklæringen, som han skal sende til Jobcenter Køge. Der er nogle rettelser, både på oplysninger og på stavefejl, og så er der forkerte oplysninger om medicinen, jeg tager. Det skal selvfølgelig også rettes. Men det skal ordnes i morgen. Jeg vil helst gerne have svar på pensionssagen i februar, så han skal se at få fingeren ud. Men ellers får jeg vel svar til marts... Ved ikke, hvor hurtige de er i Jobcenter Køge.
René og jeg har set "Revenge of the Nerds" her til aften. Den er fra 1984, og den er faktisk ret sjov. Jeg er glad for, at jeg gik med til at se den, og vi skal selvfølgelig også se de resterende 3. Men det bliver ikke i dag, for jeg skal jo tidligt op i morgen.
Det lader til, at jeg er ved at gå en opklaring i møde. Jeg er ikke nær så trist og fraværende, som jeg ellers har følt mig. Alle mine følelser er vendt tilbage, og desværre er de fysiske også kommet med, selvom de var kommet alligevel; depression fjerner jo ikke fysiske smerter. Men jeg har meget ondt i knæene her til aften. Jeg har båret 6 x 1½ liter sodavand på ryggen på en ca. 4 kilometer lang tur. Det tog hårdt på knæene - jeg er jo vant til at gå 2 kilometer om dagen, måske hver anden dag, her om vinteren. Det var en meget hyggelig tur, men det kan mine knæ altså ikke holde til. I hvert fald ikke med 9 liter sodavand på ryggen. Jeg har taget 300mg Todolac sammen med 100mg Dolol, men der har ikke været nogen lindring. Det irriterer mig, da jeg skal til Køge i morgen og gå på trapper. Men jeg SKAL ind hos KBJ, og mon ikke det er bedre i morgen? Det vil jeg tro.
Jeg skal snakke med KBJ om speciallægeerklæringen, som han skal sende til Jobcenter Køge. Der er nogle rettelser, både på oplysninger og på stavefejl, og så er der forkerte oplysninger om medicinen, jeg tager. Det skal selvfølgelig også rettes. Men det skal ordnes i morgen. Jeg vil helst gerne have svar på pensionssagen i februar, så han skal se at få fingeren ud. Men ellers får jeg vel svar til marts... Ved ikke, hvor hurtige de er i Jobcenter Køge.
René og jeg har set "Revenge of the Nerds" her til aften. Den er fra 1984, og den er faktisk ret sjov. Jeg er glad for, at jeg gik med til at se den, og vi skal selvfølgelig også se de resterende 3. Men det bliver ikke i dag, for jeg skal jo tidligt op i morgen.
onsdag den 20. januar 2010
Jeg bliver 30 til maj...
Jeg fylder 30 næste gang. Først til maj, men dog 30. Jeg går og overvejer, om jeg skal spare penge sammen og invitere Kim & Majbrit ud at spise i anledning deraf, eller om jeg skal lade være. Mine veninder regner jeg med at invitere til lagkage, fordi jeg gider ikke at gøre noget større ud af dét: de holder alligevel aldrig noget, hvor jeg bliver inviteret (jeg er ikke sur over det, de gør det vel af en god mening - så jeg er fri for at sige nej tak) - så synes jeg at det er okay at de bare kommer her til lagkage. Kim & Majbrit inviterer os altid til deres fødselsdage, og kommer der mange mennesker, inviterer de os en anden dag, så jeg også kan komme med. Det er rigtig sødt af dem, synes jeg.
Men det har jeg gået og spekuleret lidt på, for jeg føler at jeg skal holde noget, når nu det er 30 år - men eftersom jeg stort set ingen venner har, er det lige i overkanten at leje festlokalet, og på den anden side kunne vi måske holde Renés fødselsdag samtidig, han bliver 34, men han kunne måske skrabe nogle venner sammen, så det kan betale sig? Vi skal bare være over 20, og jeg kender personligt 3 mennesker, så kommer Kim & Majbrit oven i med deres to unger, det er så 7 - så skal René invitere 13 mennesker, og så mange har han slet ikke kontakt til længere. Så er der Anders og Dorte, det er så 11, vi skal skaffe... Der kan ikke komme familie med, har jeg besluttet, fordi vi ikke kan have mine forældre med, da de er uvenner med René, og så skal Renés forældre ikke med. Men.. Jeg tror sgu ikke, at 11 venner kan skrabes sammen... Men altså... Det må vi se på til den tid - måske er der alligevel venner nok? Jeg kan i hvert fald finde på yderligere 4, jeg gerne vil se, og så er vi nede på 7, der skal indhentes. Nå ja - og René og mig selv, så er vi nede på 5. Hmm... Måske. Det kommer også an på pengesituationen... :S Der skal jo både drikkevarer, mad, slik/snacks og så selve gebyret for festlokalet... Jeg tænker over det.
Men det har jeg gået og spekuleret lidt på, for jeg føler at jeg skal holde noget, når nu det er 30 år - men eftersom jeg stort set ingen venner har, er det lige i overkanten at leje festlokalet, og på den anden side kunne vi måske holde Renés fødselsdag samtidig, han bliver 34, men han kunne måske skrabe nogle venner sammen, så det kan betale sig? Vi skal bare være over 20, og jeg kender personligt 3 mennesker, så kommer Kim & Majbrit oven i med deres to unger, det er så 7 - så skal René invitere 13 mennesker, og så mange har han slet ikke kontakt til længere. Så er der Anders og Dorte, det er så 11, vi skal skaffe... Der kan ikke komme familie med, har jeg besluttet, fordi vi ikke kan have mine forældre med, da de er uvenner med René, og så skal Renés forældre ikke med. Men.. Jeg tror sgu ikke, at 11 venner kan skrabes sammen... Men altså... Det må vi se på til den tid - måske er der alligevel venner nok? Jeg kan i hvert fald finde på yderligere 4, jeg gerne vil se, og så er vi nede på 7, der skal indhentes. Nå ja - og René og mig selv, så er vi nede på 5. Hmm... Måske. Det kommer også an på pengesituationen... :S Der skal jo både drikkevarer, mad, slik/snacks og så selve gebyret for festlokalet... Jeg tænker over det.
mandag den 18. januar 2010
Det er svært at være gudinde - i hvert fald hver dag
Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde at det går ned ad bakke. Jeg føler mig utrolig ked af det hele tiden, og ofte bryder jeg ud i gråd over ligegyldige ting. Jeg føler mig så fjollet, men et eller andet sted er jeg jo bare nødt til at komme igennem det. Der er ikke så mange andre muligheder.
Jeg så en musikvideo med Vast, "Free", og det mareridt, jeg har haft i adskillige år, mange af de psykoser, jeg har haft i adskillige år, dukkede pludselig op for mine øjne! Det var nemlig derfra, det kom! Jeg havde totalt glemt videoen, andet end at det var noget med en kæmpe edderkop. Men her så jeg simpelthen det hele udfolde sig. Det var ikke rart. Fik det lidt dårligt, selvom det hurtigt gik væk igen.
Men jeg har besluttet mig for, at det her sløseri ikke går længere. Jeg bliver nødt til at gøre noget ud af mig selv - HVER dag. Jeg har hidtil bare været en sjuskedorte, men René er jo også ligeglad, han elsker mig for den jeg er, og ikke den måde jeg ser ud på. Men jeg føler mig mere tiltrækkende, når jeg har makeup på, har fået barberet ben og har været i bad. Jeg vil ikke det her længere, nu er det på tide at blomstre op og ser smuk ud - hver dag - til ære for min dejlige mand, og selvfølgelig mig selv. Jeg er jo også lækker for min egen skyld.
Jeg har taget hans snak om opvask seriøst, og jeg forsøger at få vasket op hver dag, det er gået meget godt, men i går aftes tog jeg ikke opvasken, selvom jeg havde tid nok. Jeg var doven og skyllede bare af, jeg har det vildt dårligt over det, men det er svært at tage sig sammen lige nu. Men jeg gør det inden aftensmaden. Måske skulle jeg sætte et tidspunkt for det? Klokken 15:45 vasker jeg op,og efterfølgende laver jeg mad. Hvad, jeg skal lave, er endnu ikke besluttet. Men det kommer vel.
Jeg så en musikvideo med Vast, "Free", og det mareridt, jeg har haft i adskillige år, mange af de psykoser, jeg har haft i adskillige år, dukkede pludselig op for mine øjne! Det var nemlig derfra, det kom! Jeg havde totalt glemt videoen, andet end at det var noget med en kæmpe edderkop. Men her så jeg simpelthen det hele udfolde sig. Det var ikke rart. Fik det lidt dårligt, selvom det hurtigt gik væk igen.
Men jeg har besluttet mig for, at det her sløseri ikke går længere. Jeg bliver nødt til at gøre noget ud af mig selv - HVER dag. Jeg har hidtil bare været en sjuskedorte, men René er jo også ligeglad, han elsker mig for den jeg er, og ikke den måde jeg ser ud på. Men jeg føler mig mere tiltrækkende, når jeg har makeup på, har fået barberet ben og har været i bad. Jeg vil ikke det her længere, nu er det på tide at blomstre op og ser smuk ud - hver dag - til ære for min dejlige mand, og selvfølgelig mig selv. Jeg er jo også lækker for min egen skyld.
Jeg har taget hans snak om opvask seriøst, og jeg forsøger at få vasket op hver dag, det er gået meget godt, men i går aftes tog jeg ikke opvasken, selvom jeg havde tid nok. Jeg var doven og skyllede bare af, jeg har det vildt dårligt over det, men det er svært at tage sig sammen lige nu. Men jeg gør det inden aftensmaden. Måske skulle jeg sætte et tidspunkt for det? Klokken 15:45 vasker jeg op,og efterfølgende laver jeg mad. Hvad, jeg skal lave, er endnu ikke besluttet. Men det kommer vel.
søndag den 17. januar 2010
Paranoia og behandling af dårlig ryg
Jeg havde godt nok en dårlig dag i går. Det var helt utroligt. Jeg stjal Renés hobbykniv og knugede den så hårdt, at jeg fik mærker efter formen på kniven. Jeg ville ikke give slip. Men jeg afleverede den til sidst, jeg havde ikke gjort noget, men jeg havde godt nok lyst til det...!
Jeg burde tage en helt og aldeles afslappende dag i dag. Men jeg tror at det er bedre, hvis jeg forsøger at lave noget, så jeg vil tage den opvask, jeg blev forbudt at tage i går, fordi jeg havde det dårligt. Det var skønt at René sagde det til mig - men jeg ville nu hellere have taget den i går. Til gengæld har jeg ikke helt lige så ondt i ryggen, som jeg havde i går aftes, på trods af, at jeg vågnede pga. rygsmerter.
I torsdags (14/1) var jeg hos lægen, netop på grund af det med ryggen. Han sagde, at jeg skulle tage nogle piller (Todolac) i 10 dage. Virker det ikke, skal jeg have ultralyd hos en fysioterapeut, og virker det ikke, skal jeg røntgenfotograferes. Det var ikke min egen læge, det var en af de andre læger i lægehuset. Jeg var glad for, at han valgte at give mig piller, for jeg har bestemt ikke lyst til at komme kravlende tilbage til reumatologisk ambulatorium og bede om hjælp, når jeg selv sagde nej tak til fysioterapi, da jeg blev indlagt med samme problem i januar 2009. Min egen læge har det også med at sende mig afsted til røntgen konstant - og jeg fejler sgu aldrig noget, og det er pinligt. Men okay; hellere blive røntgenfotograferet end ikke behandlet overhovedet. Det er bare flovt, at jeg aldrig fejler noget, når jeg kommer ned på røntgenafdelingen. Men jeg satser inderligt på, at pillerne virker - jeg får ikke længere tilskud til fysioterapi, så det er 1000 kroner om måneden ud af egen lomme, og så mange penge har jeg slet ikke. Derfor ser jeg helst at pillerne virker. Men måske kan jeg få tilskud af en art, hvis jeg søger om det først. Ellers må lægen springe fysio over og sende mig direkte til røntgen.
Det er et par dage siden, jeg sidst var psykotisk, sådan for alvor. Det startede den 10/1 sidst på aftenen, og så forsvandt det igen tirsdag 12/1. Men siden deromkring har jeg haft nogle fantasier, kan man kalde dem, af paranoid karakter. Når jeg skriver e-mails til andre, det gør jeg hver dag, bliver jeg altid bange for at sende dem til de forkerte, og jeg er bange for, at dem, jeg får, er fremmede, der udgiver sig for at være dem, jeg kender. Jeg tjekker adressen i adresselinjen flere gange, og engang imellem stiller jeg spørgsmål til den, jeg skriver med, for at afgøre, om jeg skriver med den ægte ven, eller om det er "en af de fremmede". Det bekymrer mig dog ikke. Det er ikke noget alvorligt,og jeg tror ikke, at det udvikler sig til noget alvorligt. Det føles ikke som en plage. Det er bare ret frustrerende.
Jeg burde tage en helt og aldeles afslappende dag i dag. Men jeg tror at det er bedre, hvis jeg forsøger at lave noget, så jeg vil tage den opvask, jeg blev forbudt at tage i går, fordi jeg havde det dårligt. Det var skønt at René sagde det til mig - men jeg ville nu hellere have taget den i går. Til gengæld har jeg ikke helt lige så ondt i ryggen, som jeg havde i går aftes, på trods af, at jeg vågnede pga. rygsmerter.
I torsdags (14/1) var jeg hos lægen, netop på grund af det med ryggen. Han sagde, at jeg skulle tage nogle piller (Todolac) i 10 dage. Virker det ikke, skal jeg have ultralyd hos en fysioterapeut, og virker det ikke, skal jeg røntgenfotograferes. Det var ikke min egen læge, det var en af de andre læger i lægehuset. Jeg var glad for, at han valgte at give mig piller, for jeg har bestemt ikke lyst til at komme kravlende tilbage til reumatologisk ambulatorium og bede om hjælp, når jeg selv sagde nej tak til fysioterapi, da jeg blev indlagt med samme problem i januar 2009. Min egen læge har det også med at sende mig afsted til røntgen konstant - og jeg fejler sgu aldrig noget, og det er pinligt. Men okay; hellere blive røntgenfotograferet end ikke behandlet overhovedet. Det er bare flovt, at jeg aldrig fejler noget, når jeg kommer ned på røntgenafdelingen. Men jeg satser inderligt på, at pillerne virker - jeg får ikke længere tilskud til fysioterapi, så det er 1000 kroner om måneden ud af egen lomme, og så mange penge har jeg slet ikke. Derfor ser jeg helst at pillerne virker. Men måske kan jeg få tilskud af en art, hvis jeg søger om det først. Ellers må lægen springe fysio over og sende mig direkte til røntgen.
Det er et par dage siden, jeg sidst var psykotisk, sådan for alvor. Det startede den 10/1 sidst på aftenen, og så forsvandt det igen tirsdag 12/1. Men siden deromkring har jeg haft nogle fantasier, kan man kalde dem, af paranoid karakter. Når jeg skriver e-mails til andre, det gør jeg hver dag, bliver jeg altid bange for at sende dem til de forkerte, og jeg er bange for, at dem, jeg får, er fremmede, der udgiver sig for at være dem, jeg kender. Jeg tjekker adressen i adresselinjen flere gange, og engang imellem stiller jeg spørgsmål til den, jeg skriver med, for at afgøre, om jeg skriver med den ægte ven, eller om det er "en af de fremmede". Det bekymrer mig dog ikke. Det er ikke noget alvorligt,og jeg tror ikke, at det udvikler sig til noget alvorligt. Det føles ikke som en plage. Det er bare ret frustrerende.
mandag den 11. januar 2010
Cenneth og stolen, Casper og pigen
Tænk engang. Jeg var hos Kim & Majbrit i går, det kom ganske uventet. Det var faktisk rigtig hyggeligt, selvom jeg blev glad, da vi skulle hjem. Jeg har fået lov til at låne den yngste knægts hjemmetømrede stol. Den har jeg lånt, fordi den her hårde, mærkværdige træstol bare gør underværker for min dårlige ryg. Derfor sidder jeg i skrivende stund på en blå træstol og har sat min dyre kontorstol hen i et hjørne.
Men vi blev hentet af Kim & Majbrits den ældste, Casper, i går. Han er altså en dejlig dreng. Ja, det er han jo sådan set ikke længere, her i december blev han jo 19. Men han ser så lille og yndig ud stadigvæk. En af den slags unger, man har lyst til at rode op i håret på. Han fik sit kørekort sidste år, og han elsker at køre rundt, så vi bliver altid hentet - skønt.
Casper er lige blevet røvrendt at en pige, som han var blevet ret glad for. Det er sgu synd, men OK, man får ikke altid, hvad man gerne vil have. Casper var heldigvis ikke kommet så tæt ind på tøsen endnu, men det er jo bare heldigt.
Men vi blev hentet af Kim & Majbrits den ældste, Casper, i går. Han er altså en dejlig dreng. Ja, det er han jo sådan set ikke længere, her i december blev han jo 19. Men han ser så lille og yndig ud stadigvæk. En af den slags unger, man har lyst til at rode op i håret på. Han fik sit kørekort sidste år, og han elsker at køre rundt, så vi bliver altid hentet - skønt.
Casper er lige blevet røvrendt at en pige, som han var blevet ret glad for. Det er sgu synd, men OK, man får ikke altid, hvad man gerne vil have. Casper var heldigvis ikke kommet så tæt ind på tøsen endnu, men det er jo bare heldigt.
lørdag den 9. januar 2010
Hmm...
Så sidder jeg her igen. Tidligt oppe, for hvem kan sove længe, når de har muligheden? Jeg må sove senere.
Jeg har så mange ting, jeg gerne vil snakke om... Men hvordan skal man sige det? Hvordan skal ordene sættes sammen, så de betyder noget? Jeg forstår det ikke. Jeg er ikke særlig... hvad skal vi kalde det... Jeg tror ikke, at der er et ord. Ja, det er der jo nok, men jeg kan ikke finde det rigtige.
Jeg føler mig virkelig dum og ubrugelig. En veninde til mig havde i går brug for hjælp, og jeg kunne ikke hjælpe hende. Det gjorde ondt på mig. Jeg har det dårligt med det. Men der er jo ikke noget at gøre. Jeg havde bare ikke de ord, der skulle til.
Sådan er det altid.
Jeg har så mange ting, jeg gerne vil snakke om... Men hvordan skal man sige det? Hvordan skal ordene sættes sammen, så de betyder noget? Jeg forstår det ikke. Jeg er ikke særlig... hvad skal vi kalde det... Jeg tror ikke, at der er et ord. Ja, det er der jo nok, men jeg kan ikke finde det rigtige.
Jeg føler mig virkelig dum og ubrugelig. En veninde til mig havde i går brug for hjælp, og jeg kunne ikke hjælpe hende. Det gjorde ondt på mig. Jeg har det dårligt med det. Men der er jo ikke noget at gøre. Jeg havde bare ikke de ord, der skulle til.
Sådan er det altid.
fredag den 8. januar 2010
Alene. Helt alene
"Everything I believed in died yesterday, but today is my birthday"
- Marilyn Manson
Jeg skal være alene hjemme i morgen. Glæder mig allerede. Jeg elsker at være sammen med min bedre halvdel, det er slet ikke derfor. Det er simpelthen bare fordi jeg trænger til at være alene. Helt. Alene.
Det er ikke sådan, at jeg lige pludselig er blevet "dommedags-profet", men jeg har bare ikke særlig meget trang til at være sammen med andre. Jeg ved godt, at Hr. Poulsen er den perfekte mand, som er den eneste, jeg kan holde ud i længere tid. Jeg kan faktisk være sammen med ham døgnet rundt, året rundt. Sådan har det været i et par år nu. Nu er han begyndt i praktik. Det er hårdt. Både for mig og for ham (men selvfølgelig mest for ham).
Men jeg trænger til at være alene. Alene som i gamle dage. Det kan jeg være i morgen eftermiddag. Det bliver rigtig rart bare at hygge rundt herhjemme, og jeg kunne forestille mig, at jeg simpelthen bare lægger mig til at sove. For det er mest det, jeg gør, når jeg er alene hjemme. Sover. Jeg elsker at sove. Det er så roligt og afslappende, hvis ikke drømmen er dårlig.
Så i morgen er All-Rikke-Day. Glæder mig.
Det er ikke sådan, at jeg lige pludselig er blevet "dommedags-profet", men jeg har bare ikke særlig meget trang til at være sammen med andre. Jeg ved godt, at Hr. Poulsen er den perfekte mand, som er den eneste, jeg kan holde ud i længere tid. Jeg kan faktisk være sammen med ham døgnet rundt, året rundt. Sådan har det været i et par år nu. Nu er han begyndt i praktik. Det er hårdt. Både for mig og for ham (men selvfølgelig mest for ham).
Men jeg trænger til at være alene. Alene som i gamle dage. Det kan jeg være i morgen eftermiddag. Det bliver rigtig rart bare at hygge rundt herhjemme, og jeg kunne forestille mig, at jeg simpelthen bare lægger mig til at sove. For det er mest det, jeg gør, når jeg er alene hjemme. Sover. Jeg elsker at sove. Det er så roligt og afslappende, hvis ikke drømmen er dårlig.
Så i morgen er All-Rikke-Day. Glæder mig.
torsdag den 7. januar 2010
Ny kontakt
Stille og rolig dag. Jeg har været syg i en uges tid, men i dag er der bare bedring i stor stil - det er skønt. Derudover har jeg fået ordnet en masse af det huslige, der er sakket bagud fordi jeg var syg.
Jeg har også fået kontakt til en fantastisk pige, Camilla, kun 13 år er hun, og det er lidt skørt, jeg er over dobbelt så gammel som hun er. Men alligevel føles det som om vi er jævnbyrdige. Hun er utrolig klog og forstår nemt, hvad jeg siger - og vi skriver godt sammen, fordi vi har supermange ting tilfælles. Det er desværre i negativ retning, men det er rart at snakke om det med en, der har det som jeg har det - og hun har det på samme måde. Det er skønt.
Jeg har fået en e-mail fra min veninde, det var skønt at høre fra hende igen. Det er ikke så tit, at Josephine har overskud til at skrive lige for tiden, og det respekterer jeg selvfølgelig. Jeg har det jo på samme måde, jeg kunne jo også bare selv skrive til hende, men af og til virker alting bare uoverskueligt.
Jeg har fået en kopi af min psykiaters speciallægeerklæring til Køge Jobcenter, og den er godkendt af mig, bortset fra nogle enkelte småfejl, der er i den. Der står f.eks. at jeg cykler en smule - og jeg cykler aldrig. Jeg foretrækker at gå. Og hvis det ikke havde været fordi jeg havde sagt til min sagsbehandler, havde det jo været komplet ligegyldigt. Men nu er det altså ikke sådan, og så må der rettes i det. Der er også lidt stavefejl, som skal rettes, hvis det skal se professionelt ud.
Jeg lytter netop nu til Rollergirls "Luv You More". Det er skægt, for jeg kendte slet ikke Rollergirl før jeg fik al Renés musik over på min computer. Og den er faktisk rigtig god, jeg kan godt lide sangerindens stemme. Jeg ved ikke, hvem hun er. Men under alle omstændigheder er jeg godt tilfreds med mit musikbibliotek, selvom jeg for det meste lytter til det samme musik - vanedyr er man vel altid... Men engang imellem er det fedt at udforske det ukendte, og det gør jeg i musikken. For jeg er bestemt ikke fan af at udforske det ukendte på nogen andre områder. Jeg er bedst til kontrol over alting, jeg vil have kontrol over alt, der sker i mit liv, og har jeg ikke det, bliver jeg stresset. Jeg er begyndt at tænke på, hvordan jeg skal planlægge julen til næste år, og hvad der mon kommer til at ske i løbet af året, der kan anfægte, hvordan julen ser ud. Og så betyder julen ikke engang noget for mig. Der skal bare være styr på det, for ellers kan jeg ikke klare det.
Jeg har også fået kontakt til en fantastisk pige, Camilla, kun 13 år er hun, og det er lidt skørt, jeg er over dobbelt så gammel som hun er. Men alligevel føles det som om vi er jævnbyrdige. Hun er utrolig klog og forstår nemt, hvad jeg siger - og vi skriver godt sammen, fordi vi har supermange ting tilfælles. Det er desværre i negativ retning, men det er rart at snakke om det med en, der har det som jeg har det - og hun har det på samme måde. Det er skønt.
Jeg har fået en e-mail fra min veninde, det var skønt at høre fra hende igen. Det er ikke så tit, at Josephine har overskud til at skrive lige for tiden, og det respekterer jeg selvfølgelig. Jeg har det jo på samme måde, jeg kunne jo også bare selv skrive til hende, men af og til virker alting bare uoverskueligt.
Jeg har fået en kopi af min psykiaters speciallægeerklæring til Køge Jobcenter, og den er godkendt af mig, bortset fra nogle enkelte småfejl, der er i den. Der står f.eks. at jeg cykler en smule - og jeg cykler aldrig. Jeg foretrækker at gå. Og hvis det ikke havde været fordi jeg havde sagt til min sagsbehandler, havde det jo været komplet ligegyldigt. Men nu er det altså ikke sådan, og så må der rettes i det. Der er også lidt stavefejl, som skal rettes, hvis det skal se professionelt ud.
Jeg lytter netop nu til Rollergirls "Luv You More". Det er skægt, for jeg kendte slet ikke Rollergirl før jeg fik al Renés musik over på min computer. Og den er faktisk rigtig god, jeg kan godt lide sangerindens stemme. Jeg ved ikke, hvem hun er. Men under alle omstændigheder er jeg godt tilfreds med mit musikbibliotek, selvom jeg for det meste lytter til det samme musik - vanedyr er man vel altid... Men engang imellem er det fedt at udforske det ukendte, og det gør jeg i musikken. For jeg er bestemt ikke fan af at udforske det ukendte på nogen andre områder. Jeg er bedst til kontrol over alting, jeg vil have kontrol over alt, der sker i mit liv, og har jeg ikke det, bliver jeg stresset. Jeg er begyndt at tænke på, hvordan jeg skal planlægge julen til næste år, og hvad der mon kommer til at ske i løbet af året, der kan anfægte, hvordan julen ser ud. Og så betyder julen ikke engang noget for mig. Der skal bare være styr på det, for ellers kan jeg ikke klare det.
søndag den 3. januar 2010
Syg - ikke en del af planen
Hvor groft. Jeg er blevet syg. Det var ikke en del af min plan for denne uge. Jeg må melde afbud til min farmors fødselsdag, og jeg må opgive alt, hvad jeg ellers havde planlagt, bare fordi jeg har fået en dum virus. Det er ikke noget, jeg synes er særlig fedt.
Desværre er der ikke kommet flere nye billeder på cigarfar, det er jeg lidt irriteret over - det er sjældent, efterhånden, at der kommer nyt på. Håber ikke, at de lukker siden. Den er simpelthen så skæg!
Jeg skal op klokken 5. Nu er klokken tolv. Sikke noget pis. Men jeg har sovet hele aftenen og eftermiddagen med. Jeg gik i seng fordi jeg havde ondt i ryggen - og det kan jeg love for er en underdrivelse! Meeeen... Sådan er livet.
Ingen psykoser. Fint. Jeg skal ind til min psykiater den.... det er vist den 15. januar, jeg er ikke helt sikker, men det står i min kalender. Jeg er spændt på, hvad han har skrevet i sin speciallægeerklæring til Jobcenteret.
Desværre er der ikke kommet flere nye billeder på cigarfar, det er jeg lidt irriteret over - det er sjældent, efterhånden, at der kommer nyt på. Håber ikke, at de lukker siden. Den er simpelthen så skæg!
Jeg skal op klokken 5. Nu er klokken tolv. Sikke noget pis. Men jeg har sovet hele aftenen og eftermiddagen med. Jeg gik i seng fordi jeg havde ondt i ryggen - og det kan jeg love for er en underdrivelse! Meeeen... Sådan er livet.
Ingen psykoser. Fint. Jeg skal ind til min psykiater den.... det er vist den 15. januar, jeg er ikke helt sikker, men det står i min kalender. Jeg er spændt på, hvad han har skrevet i sin speciallægeerklæring til Jobcenteret.
Mærkelige beskeder
Jeg har fået en besked fra en, jeg ikke rigtig ved, om jeg synes om, og et eller andet sted tror jeg måske nok, at selvom den umiddelbart fremstår som en sød og venlig besked, er der noget negativt og sarkastisk over den... Jeg ved ikke hvorfor. Måske på grund af det, vedkommende plejer at skrive. Det er meget mystisk. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal reagere.
Men som noget andet, fik jeg i går en besked (alt det her foregår på blog.dk) fra en, der vist er die hard Michael Jackson fan. Vi fik faktisk en rigtig god snak,som gjorde mig i godt humør. Det var rart at opleve at andre havde lyst til at høre min mening. Et par gange er det sket at folk har skrevet til mig om råd ang. deres forhold eller hvordan de skal "score" (et grimt ord i mine øjne) en, de er forelsket i. Jeg forstår ikke hvorfor. Jeg har absolut ikke forstand på kærlighed. Jeg er faktisk bare... Ja... Jeg har aldrig haft en "ordentlig" kæreste i mere end en uges tid, og der er tale om 2 personer. Den eneste mand hvis hjerte jeg har formået at erobre, er jeg gift med nu. Jeg har absolut minus forstand på det med kærlighed. Jeg ved, hvordan jeg føler kærlighed og det er pretty much it.
Jeg er smigret over, at folk skriver til mig uopfordret for at spørge om gode råd, men jeg er bare ikke i stand til at give gode råd. Og så er jeg overrasket over, når folk engang imellem sender en besked til mig, hvor der bare står at jeg skriver gode indlæg. Det synes jeg nemlig ikke selv. Men jeg bliver da glad for det alligevel.
Mine svigerforældre kom i dag. Ret hyggeligt, faktisk. De blev ikke så længe, men det gør de aldrig, fordi de begge to har dårlig ryg, og det forhindrer dem i rigtig mange ting - de er også førtidspensionister begge to. De kan ikke være her så længe pga. smerter. Det er OK - lidt sørgeligt, men helt OK. Jeg ved godt, hvordan smerte føles. Jeg har selv ekstremt ondt i ryggen i dag. Eller: Jeg har ekstremt ondt i ryggen IGEN i dag. Men pyt med det, det går nok væk på et tidspunkt.
Men som noget andet, fik jeg i går en besked (alt det her foregår på blog.dk) fra en, der vist er die hard Michael Jackson fan. Vi fik faktisk en rigtig god snak,som gjorde mig i godt humør. Det var rart at opleve at andre havde lyst til at høre min mening. Et par gange er det sket at folk har skrevet til mig om råd ang. deres forhold eller hvordan de skal "score" (et grimt ord i mine øjne) en, de er forelsket i. Jeg forstår ikke hvorfor. Jeg har absolut ikke forstand på kærlighed. Jeg er faktisk bare... Ja... Jeg har aldrig haft en "ordentlig" kæreste i mere end en uges tid, og der er tale om 2 personer. Den eneste mand hvis hjerte jeg har formået at erobre, er jeg gift med nu. Jeg har absolut minus forstand på det med kærlighed. Jeg ved, hvordan jeg føler kærlighed og det er pretty much it.
Jeg er smigret over, at folk skriver til mig uopfordret for at spørge om gode råd, men jeg er bare ikke i stand til at give gode råd. Og så er jeg overrasket over, når folk engang imellem sender en besked til mig, hvor der bare står at jeg skriver gode indlæg. Det synes jeg nemlig ikke selv. Men jeg bliver da glad for det alligevel.
Mine svigerforældre kom i dag. Ret hyggeligt, faktisk. De blev ikke så længe, men det gør de aldrig, fordi de begge to har dårlig ryg, og det forhindrer dem i rigtig mange ting - de er også førtidspensionister begge to. De kan ikke være her så længe pga. smerter. Det er OK - lidt sørgeligt, men helt OK. Jeg ved godt, hvordan smerte føles. Jeg har selv ekstremt ondt i ryggen i dag. Eller: Jeg har ekstremt ondt i ryggen IGEN i dag. Men pyt med det, det går nok væk på et tidspunkt.
lørdag den 2. januar 2010
Svigerforældre til kaffe?
Svigerforældrene kommer på besøg i morgen, og jeg skal servere et eller andet. Jeg har bagt en kringle, det er første gang jeg har gjort det, og - jeg er skuffet. Den er ikke specielt lækker. Den smager udmærket, men den er bare ikke noget særligt. Den er kedelig. Overvejer at spise den selv, sammen med manden, men jeg tror at jeg gemmer den til i morgen, når de kommer.
Det vil sige; de kommer hvis der ikke er for meget sne på vejene. Det er jo fint nok, vi ringes ved i morgen. Derudover har jeg snakket med min farmor i dag, og hun holder fødselsdag på onsdag. Jeg har det lidt svært med det, grundet praktikken, jeg ved ikke, om René kan klare sig selv på 3. dagen af hans praktikperiode. Derfor har jeg måtte kvittere med et "måske". Min mor er vist ret forarget, men jeg er egentlig ligeglad med, hvad hun synes. Min farmor forstår det godt. Det er hovedsagen.
Ellers er det gået godt i dag, jeg har haft store smerter over lænden, men det har jeg jo hver dag. Men jeg har ikke haft hovedpine, det er første dag i 3 dage. Det er jeg glad for. Men på mandag skal jeg ringe til min neurolog alligevel, eftersom jeg skal have en tid. Det er noget værre rod med dét, for det er min svigermor, der skal køre, og hun vil ikke køre i snevejr. Jeg vil gerne have hende med ind til samtalen, men jeg kan jo ikke forudsige vejret. Men jeg håber på, at det ikke sner til marts. Derfor laver jeg en aftale dér. Jeg har også fundet ud af, at jeg bliver nødt til at få en ny undersøgelse af min tarm, eftersom jeg stadig bløder, og det er 1 år siden, jeg fik fjernet polyp nummer 2... Den var godartet, men jeg er lidt nervøs alligevel - hvis der nu er kommet en til, som ikke er godartet. Det kan også være hæmorider. Det håber jeg faktisk på, at det er. Det er ikke skræmmende, plus at de kan fjernes med creme. Det fik Anders i hvert fald gjort.
Det vil sige; de kommer hvis der ikke er for meget sne på vejene. Det er jo fint nok, vi ringes ved i morgen. Derudover har jeg snakket med min farmor i dag, og hun holder fødselsdag på onsdag. Jeg har det lidt svært med det, grundet praktikken, jeg ved ikke, om René kan klare sig selv på 3. dagen af hans praktikperiode. Derfor har jeg måtte kvittere med et "måske". Min mor er vist ret forarget, men jeg er egentlig ligeglad med, hvad hun synes. Min farmor forstår det godt. Det er hovedsagen.
Ellers er det gået godt i dag, jeg har haft store smerter over lænden, men det har jeg jo hver dag. Men jeg har ikke haft hovedpine, det er første dag i 3 dage. Det er jeg glad for. Men på mandag skal jeg ringe til min neurolog alligevel, eftersom jeg skal have en tid. Det er noget værre rod med dét, for det er min svigermor, der skal køre, og hun vil ikke køre i snevejr. Jeg vil gerne have hende med ind til samtalen, men jeg kan jo ikke forudsige vejret. Men jeg håber på, at det ikke sner til marts. Derfor laver jeg en aftale dér. Jeg har også fundet ud af, at jeg bliver nødt til at få en ny undersøgelse af min tarm, eftersom jeg stadig bløder, og det er 1 år siden, jeg fik fjernet polyp nummer 2... Den var godartet, men jeg er lidt nervøs alligevel - hvis der nu er kommet en til, som ikke er godartet. Det kan også være hæmorider. Det håber jeg faktisk på, at det er. Det er ikke skræmmende, plus at de kan fjernes med creme. Det fik Anders i hvert fald gjort.
Efter nytåret
Jeg er glad i dag, glad, men samtidig spændt ud over alle grænser. Eller måske snarere nervøs. Jeg er glad fordi jeg endelig er færdig med nytåret, det tog hele 2 dage, både nytårsaften og 1. januar, i to forskellige hjem. Det var hyggeligt - men nu har jeg weekenden for mig selv, og det er rart.
Jeg er dog ked af, at min René skal starte i jobprøvning på mandag, fordi han er sat til en køkkentjans på 30 timer om ugen - han har slidgigt, en diskusprolaps og en mere på vej. Han klarer måske 1 dag, så er det slut for ham. 6 timer om dagen + 2 timers transport. Hver dag. I 3 måneder. Det er jo nærmest en joke.
Jeg har godt nok også selv rigtig ondt i ryggen i dag. Det er ikke noget, jeg bryder mig om (hvem gør det?), men jeg har nogle ting, der skal ordnes i dag - oprydning, f.eks. Det er ret vigtigt at jeg får gjort det i dag, for jeg gider simpelthen ikke at bo i et bombet lokum, og det ser sådan ud lige nu.
Men ellers ånder alt fred. Jeg er i godt humør, jeg kan se at solen skinner, selvom jeg havde foretrukket snevejr, er det alligevel rart med lidt solskin. Det er måske derfor, jeg har en god dag.
Jeg er dog ked af, at min René skal starte i jobprøvning på mandag, fordi han er sat til en køkkentjans på 30 timer om ugen - han har slidgigt, en diskusprolaps og en mere på vej. Han klarer måske 1 dag, så er det slut for ham. 6 timer om dagen + 2 timers transport. Hver dag. I 3 måneder. Det er jo nærmest en joke.
Jeg har godt nok også selv rigtig ondt i ryggen i dag. Det er ikke noget, jeg bryder mig om (hvem gør det?), men jeg har nogle ting, der skal ordnes i dag - oprydning, f.eks. Det er ret vigtigt at jeg får gjort det i dag, for jeg gider simpelthen ikke at bo i et bombet lokum, og det ser sådan ud lige nu.
Men ellers ånder alt fred. Jeg er i godt humør, jeg kan se at solen skinner, selvom jeg havde foretrukket snevejr, er det alligevel rart med lidt solskin. Det er måske derfor, jeg har en god dag.
Abonner på:
Opslag (Atom)