Jeg tænker altid på andre. Det synes jeg, at jeg gør. Jeg tager hensyn til andre, jeg snakker pænt til andre, og jeg behandler andre pænt - også selvom det ikke er gengældt. Jeg tilsidesætter mine egne behov for at kunne tilfredsstille andres. For sådan er jeg. Jeg har ikke noget selvværd og mener at alle andre er bedre end mig.
Men jeg kom her til aften til at udtrykke et ønske om at jeg gerne vil have mere sne. Det, blev der svaret, var egoistisk tænkt af mig. Så sidder jeg lidt og tænker. Nu er det jo sådan, at jeg på ingen måde har kontrol over vejret, at mine ønsker umuligt kan skabe vejret som jeg foretrækker, og så tænker jeg på, at jeg gang på gang for at vide at jeg skal tænke på mig selv. Jeg hader solskin, jeg hader sommer. Skulle jeg så tænke, at alle, der ønsker sol og sommer, var egoistiske? Det kan godt være, at sne er mere upraktisk end sol, i og med det forhindrer en rent trafikmæssigt i at komme fra punkt A til punkt B. Men solskin forhindrer mig i at være ude om sommeren, fordi jeg ganske enkelt bliver utilpas, for slet ikke tale om skoldet. Skulle jeg så sidde og mugge på dem, der nu ønsker netop sol og sommer? For der er tilsyneladende nogen, der føler at de har tid til at sidde og mugge over at jeg gerne vil have mere sne.
Jeg er faktisk træt af, at folk altid siger "tænk nu lidt på dig selv", og når jeg så springer ud og siger "JA! Det her mener jeg!" eller "Det her vil jeg gerne have" - så er folk ikke enige med mig, og så bliver det på deres måde alligevel? Det gider jeg ikke. Derfor indordner jeg mig under andre. Og jeg er ked af, at jeg sagde noget så dumt som at jeg for en enkelt gangs skyld bare gerne vil prøve at blive sneet inde. Jeg kan da godt se, at det er upraktisk med al den sne, jeg ville bare så gerne prøve det... Åh... tårer. Igen. Der er alt for mange af dem. Jeg bliver træt i hovedet af alle de tårer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar