Hmm...

Så sidder jeg her igen. Tidligt oppe, for hvem kan sove længe, når de har muligheden? Jeg må sove senere.

Jeg har så mange ting, jeg gerne vil snakke om... Men hvordan skal man sige det? Hvordan skal ordene sættes sammen, så de betyder noget? Jeg forstår det ikke. Jeg er ikke særlig... hvad skal vi kalde det... Jeg tror ikke, at der er et ord. Ja, det er der jo nok, men jeg kan ikke finde det rigtige.

Jeg føler mig virkelig dum og ubrugelig. En veninde til mig havde i går brug for hjælp, og jeg kunne ikke hjælpe hende. Det gjorde ondt på mig. Jeg har det dårligt med det. Men der er jo ikke noget at gøre. Jeg havde bare ikke de ord, der skulle til.

Sådan er det altid.