Endnu en dag med masser af gråd

Dette indlæg får en særlig farve, fordi jeg føler mig så trist. Jeg har ligget og grædt den halve nat, og jeg har måtte aflyse en aftale hos Kim & Majbrit i dag, fordi det tog for hårdt på mig at have Anders og Dorte på besøg i går. Ja, altså ikke fordi det var Anders og Dorte, men fordi jeg skulle opretholde en glad facade en hel aften. Det var hårdt, og da vi kom i seng, og René var faldet i søvn, gav jeg slip og græd. Desværre vågnede han. Men han trøstede mig. Holdt om mig. Jeg har grædt det meste af de 3 timer, jeg har været oppe i dag. René havde det superdårligt med at tage afsted alene, fordi han ikke ville lade mig være alene hjemme. Men vi er 2, der har aflyst. Det betyder, at der er 6 til spisning i det hele, de skal have hjemmelavede burgere, og de har taget 3kg kød ud af fryseren. Det giver mig meget voldsom dårlig samvittighed. Men jeg vil ikke sidde og græde deroppe, der er unger, der ikke behøver at se det her. Det, som jeg er blevet,

Men jeg skal nok klare at være alene hjemme, selvom det er til langt ud på aftenen. Det skal nok gå. Og hvis det går helt galt, ja, så går jeg i seng og forsøger at sove smerten væk - det sker ofte for mig. Jeg ved ikke helt, om jeg kan magte at være alene, men jeg sagde til René at det var okay, og at jeg godt kunne klare det. Men jeg regner med, at jeg klarer det. Der er jo - som sagt - min seng. Det evigt dejlige sted, mit fristed, hvor jeg går hen og sover, når alting bliver for meget. Jeg sover meget. Omkring 15-16 timer i døgnet. Hver dag.

Jeg er meget træt lige nu. Men jeg har sovet 5 timer i nat, så det er nok gråden, der gør det, vil jeg skyde på. Man får en træthedsfølelse af at græde så meget, som jeg har grædt... Jeg sidder og forsøger at muntre mig selv op med lækker, positiv musik, som gør mig glad. Det virker ikke, men det gør det i hvert fald ikke værre, og er det ikke hovedsagen? Jeg skal nok klare mig igennem det her. Jeg kan jo også forsøge at få skrevet lidt. Det har jeg planlagt. Men det er ikke sikkert, at der kommer noget godt ud af det. Det må jeg jo nok se i øjnene. Mine hævede, grådkvalte øjne. Mine kinder er dobbelt størrelse i dag, og bavianrøvsfarvede. Et eller andet sted er det jo komisk. At mine cheeks ligner en bavians buttcheeks. Det må helt sikkert være derfor, Gud gav os to kinder og to "numsekinder".