Svigerforældrene kommer på besøg i morgen, og jeg skal servere et eller andet. Jeg har bagt en kringle, det er første gang jeg har gjort det, og - jeg er skuffet. Den er ikke specielt lækker. Den smager udmærket, men den er bare ikke noget særligt. Den er kedelig. Overvejer at spise den selv, sammen med manden, men jeg tror at jeg gemmer den til i morgen, når de kommer.
Det vil sige; de kommer hvis der ikke er for meget sne på vejene. Det er jo fint nok, vi ringes ved i morgen. Derudover har jeg snakket med min farmor i dag, og hun holder fødselsdag på onsdag. Jeg har det lidt svært med det, grundet praktikken, jeg ved ikke, om René kan klare sig selv på 3. dagen af hans praktikperiode. Derfor har jeg måtte kvittere med et "måske". Min mor er vist ret forarget, men jeg er egentlig ligeglad med, hvad hun synes. Min farmor forstår det godt. Det er hovedsagen.
Ellers er det gået godt i dag, jeg har haft store smerter over lænden, men det har jeg jo hver dag. Men jeg har ikke haft hovedpine, det er første dag i 3 dage. Det er jeg glad for. Men på mandag skal jeg ringe til min neurolog alligevel, eftersom jeg skal have en tid. Det er noget værre rod med dét, for det er min svigermor, der skal køre, og hun vil ikke køre i snevejr. Jeg vil gerne have hende med ind til samtalen, men jeg kan jo ikke forudsige vejret. Men jeg håber på, at det ikke sner til marts. Derfor laver jeg en aftale dér. Jeg har også fundet ud af, at jeg bliver nødt til at få en ny undersøgelse af min tarm, eftersom jeg stadig bløder, og det er 1 år siden, jeg fik fjernet polyp nummer 2... Den var godartet, men jeg er lidt nervøs alligevel - hvis der nu er kommet en til, som ikke er godartet. Det kan også være hæmorider. Det håber jeg faktisk på, at det er. Det er ikke skræmmende, plus at de kan fjernes med creme. Det fik Anders i hvert fald gjort.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar