Min ikke så alvorlige nytårstale

Min tale til folket 

Nytårsversion

2015

Året har budt på mange op- og nedture, men som altid er det de gode ting, vi bør huske, og ikke dvæle ved de dårlige. Selvfølgelig skal vi ikke bare glemme alt dårligt, som er sket, men vi skal ikke lade det påvirke os i al for stor grad. Positiv tænkning er vejen frem!

Det er nu tid til at træde ind i det nye år, 2016, som har været undervejs i et års tid.  Det er i dag nytårsaftensdag, og mange er i gang med forberedelser til fest. Nogen skal holde fest, andre skal til fest, og nogen skal bare være hjemme - det skal jeg for eksempel. Man har måske sørget for at have købt en virkelig fancy kjole, som man har kæmpet med vægten hele december om, for rettighederne til at kunne skrue sig ned i med et godt resultat. Menuen er planlagt og invitationerne er sendt ud, folk har svaret, og man venter spændt på at skulle i gang. For nogen er det mere et spørgsmål om druk.

Husk på, at jo fuldere man bliver, jo mere appellerende bliver fyrværkeri. Jo sjovere ser det ud - og jo sværere bliver det at håndtere. Men man lægger ikke mærke til det, fordi man er stangvissen. Hvis du har planer om at fyre fyrværkeri af, så husk beskyttelsesbrillerne, og pas på fingrene. Gå aldrig tilbage til en fuser - og ja, det gælder også, når man sidder til en fest, hvor ens ekskæreste også er tilstede, og man efter tilstrækkelig mange øl, tænker "Okay, men for en enkelt gang mere er han vel okay". Nej. Gå aldrig tilbage til en fuser. Husk også på, at dyr som f.eks. hunde og katte (bare for at nævne 2 arter) kan være virkelig bange for fyrværkeri, så tag lidt hensyn, og hvis du selv ejer et dyr, der er bange for fyrværkeri, så pas lidt ekstra på hende/ham - måske har du fået udskrevet nogle beroligende piller hos dyrlægen,  men du er stadig nødt til at passe lidt på de stakkels små kræ.

Den genbo, man synes er ret lækker, skal man lade være med at knalde med på altanen, hvis man allerede godt ved, at man vil fortryde det, enten fordi han/hun har en kæreste, eller fordi man selv har. Det er vigtigt at tage hensyn til dem, man skal til fest hos - ikke noget med at ødelægge inventaret eller tabe tændte smøger på gulvet, så der kommer brandmærker i gulvtæppet. Pas på med rødvinen - den kan også efterlade pletter, men hvis det er på din egen kjole eller skjorte, gør det ikke helt lige så meget. Selvfølgelig er det ærgerligt, men så har du ikke gjort en anden ked af det. Husk en værtsgave, og hvis du skal spise det sted, du skal hen, så husk at sige "Tak for mad" og komplimentere den bagefter. Husk at efterlade plads til kransekage. Hvis du mener, at du skal hoppe ind i det nye år, fra f.eks. en stol, så husk på 3 ting; Tag dine stiletter af, de ødelægger stolen, du står på. De ødelægger også dine ben/ankler, når du lander. Underboen bliver pænt irriteret, hvis 25 mennesker hopper ned fra stole med sko på når klokken slår midnat.

Sidst, men ikke mindst: Dronningens nytårstale SKAL ikke ses. Det er valgfrit. Og i øvrigt bliver den genudsendt i morgen. Så vidt jeg ved, i hvert fald. Man SKAL heller ikke se "90-års Fødselsdagen". Den er blevet vist 89 gange for meget. Det er også valgfrit, om man vil se den :)

Jeg håber at alle får en dejlig aften med masser af hygge og fest og dejlighed. Pas på jer selv, og lad være med at forsøge at køre bilen hjem selv, fordi I kun har fået 3 glas rødvin - for når alt kommer til alt, er det sikkert mere. Ingen døde, tak :) Pas også på med at fyre af omkring huse med stråtag.

Det var det, jeg ville sige. I HAVE SPOKEN.

At sove hvor det trækker

Why ON EARTH blev jeg siddende lige de ekstra 2 minutter, når jeg skulle tisse, og jeg vidste at vi havde en date med pizzeriaet? Lige som jeg skulle til at rejse mig op og gå på toilettet, ringede det op døren, og jeg skal tisse! Vores toilet er lige bag hoveddøren. Oh well. Jeg må jo holde mig. René skal også ind med forårsruller til naboen.

Nu er klokken lidt i 16, hvilket betyder, at tiden for aflevering af varer fra OSUMA sætter ind. De kan komme et sted mellem 16 og 20 i dag. Det bliver spændende at se, hvor meget de har fucket op i det i dag. Sidste gang var der vist ingen problemer. Utroligt nok :)

Jeg har fået mine varer fra Imerco i dag, og det er fint. Så skal jeg bare have René sendt ned i Arnold Bucsk. Men det haster ikke så meget. Jeg skal bare have et bredere udvalg af farveblyanter :) Jeg elsker den malebog, jeg fik i julegave.

Min bror ringede i øvrigt i går. Min svigerindes mor er død. Hun havde kræft og har kæmpet længe for at overleve, men hun kunne ikke længere. Efter at have snakket det igennem med René, blev vi enige om at kontakte min farmor og tilbyde hende at deles om en bårebuket, og så smide 300 kroner i. Problemet opstår, hvis hendes søn også vil deles om en bårebuket, men jeg har sagt til min farmor, at hvis min far eller min mor kontakter hende og spørger, skal hun bare sige ja, og så ringe til os bagefter - så finder vi bare selv ud af noget. Jeg har mødt Susanne, mener jeg hun hed, ellers var det Susan, men jeg er ret sikker på, at det var det første, et antal gange, der kan tælles på én hånd. René har mødt hende én gang. Det er ikke det, der skal betyde det helt store, men det betyder alligevel lidt i forhold til beløbet, der bliver lagt i buketten, for hvis det havde været en, som var tættere på os personligt, ville vi nok være mere gavmilde med pengene. Men januar er underligt nok altid dyr... Min farmor fylder også 90 på lørdag og skal have 1.000 kroner, lagt i et gavekort til Rødovre Centrum. Tja. Men hvis vi frigører os fra min farmors bårebuket, lægger vi nok lidt ekstra i. For så kommer der jo fragt oven i. Medmindre min farmor kan tage den med for os, det vil jo være væsentlig nemmere.

Jeg sover forkert om natten, jeg trækker min venstre skulder hen over min krop, når jeg ligger på siden. Man skulle tro, at jeg så ville få ondt et sted på kravebenet eller noget. Men mit skulderblad gør skideondt. Og at vi forrige år (mener jeg) fik indsat disse "fantastiske" åbne spjæld, hjælper ikke. Alt efter, hvor man sidder i lejligheden, kan man mærke gennemtrækket. Jeg kan endda se Renés hår på hans hoved bevæge sig, når det stormer rigtig meget uden for. Og der, hvor min seng står, og netop i den side, hvor jeg ligger, farer trækket lige igennem og blæser på mig en hel nat igennem. Det, jeg burde gøre, var at lægge mig ind i sengen lige nu, på ryggen, med vores varmepude placeret lige præcis på mit venstre skulderblad. Jeg synes at det bliver værre og værre, det har varet i nogle dage nu, og jeg skal nok ikke bare lade det stå til. Der skal nok noget handling til. Men først skal jeg lige have de varer. Jeg skal have sat dem på plads, og jeg skal have ordnet det først. Så kan jeg lægge mig bagefter. På den anden side må man kun ligge med en varmepude i 20 minutter ad gangen, og der er kun gået 15 minutter ind i deres ankomst-tid, og de har ikke skrevet endnu... Jeg kunne muligvis godt lige stjæle 20 minutter på ryggen :)

Jeg elsker dette!

Oh my gosh... Haha... I love this... The Amazing Atheist er så genial, at man nærmest ikke kan lade være med at holde af ham. Han er så ... humoristisk at det er virkelig svært at lade være med at sidde med et smil på læben efter en video som denne:

Efter videoen her, er der naturligvis kommet endnu en video, hvor The Amazing Atheist fortsætter. Den er ikke lige så sjov, men den er kraftedeme så ... jeg ved ikke, hvilket ord, jeg skal sætte på. Hun er fuldstændig på afveje, hende, som er årsagen til disse videoer, som The Amazing Atheist har navngivet "The Offended  Idiot". Hehe. 

Igen - Oh my gosh...

Manden med det afbidte ansigt

Tah-da!

Jeg blev færdig med den omkring klokken 01:45 i nat. Så jeg startede klokken ca. 22-23 d. 25. december, og afsluttede det klokken ca. 2 d. 27. december. Udover at spise og sove, og se en smule fjernsyn, har jeg faktisk ikke lavet ret meget andet. Det er virkelig afhængighedsskabende. Den grønne/sorte er en hyldest til mig, fordi det er mine yndlingsfarver, og den lilla/sorte er til René, fordi det er hans yndlings :)

I går var en virkelig dårlig dag. Også natten til i går. Jeg havde voldsomme mareridt. Jeg husker kun brudstykker af det første, men det er så hjemsøgende, at jeg virkelig bare stadig ser det for mine øjne konstant. Jeg kommer gående på sådan en gang, som ellers lidt kunne ligne noget i Star Trek, men som er noget helt almindeligt, jordisk noget. Et slags bofællesskab. Jeg har ingen hund, men der er mange hunde.  i haven sidder en mand med 3 hunde, som er vanvittig bidske, og han sender dem på alle. Pludselig kommer der en mand ind ad have døren. Han går som en zombie, og det gør hans 3 hunde også, som han har i snor. De er totalt skambidt alle 3, og manden, som ligner en menneskeversion af Otto fra The Simpsons, har fået bidt sit ansigt af. Det er som om han ikke ænser det... Det var så uhyggeligt. Da jeg skulle sove i nat, da klokken var lidt over 2, måtte jeg have Renés arme omkring mig, fordi jeg simpelthen ikke turde at lægge mig til at sove. Hver gang jeg lukkede øjnene, så jeg den der mand med de tre hunde for mig... Men jeg må jo være faldet i søvn til sidst, for den var næsten 9:30 da jeg vågnede, og det var fordi jeg skulle tisse.


Jeg har i øvrigt shoppet lidt i dag. Ain't that great? Nul penge på kontoen, og alligevel vælger jeg at shoppe? Haha. Ej, vi havde sådan set lidt penge på kontoen. Jeg tror, at jeg har fået overtrukket med 30 kroner, eller sådan noget, fordi jeg ikke har medregnet fragten. Den er bare så dyr hos Imerco.Men deres 10% rabatkode udløber i dag, så det var med at få den brugt. Jeg skulle bruge et nyt piskeris, fordi det jeg havde før, spontant knækkede på midten i onsdags. Så har jeg købt nogle andre småting. Der er 1-3 dages leveringstid.

Alt på mig er iskoldt. Jeg bliver nødt til at gå ind og lægge mig under dynen, med et tæppe over. Hvordan kan det være muligt at fryse så meget? Jeg har ikke feber, så der er ikke noget i den retning. Det er sært, ikke? Men jeg bliver nok nødt til det....

Spændende, ikke?

Hej. Det kunne være superawesome, hvis jeg havde noget spændende at fortælle, ikke? Well I do! Jeg har fået en tripod af René, til min mobiltelefon, og jeg vil optage min første film af: René! Jeg vil simpelthen lave en dokumentarfilm, som handler om René. Den kommer til at handle om hans liv, så jeg vil jeg interviewe hans søster, mor og far, tror jeg. Det bliver awesome. Jeg synes det er en skidegod idé. Det kunne samtidig være en god anledning til at afprøve tripod'en :) Jeg har også fået sådan et LED-lyspanel. Superawesome.

Jeg forstår slet ikke, at her skal være så koldt i denne forbandede lejlighed, altså, alle vores radiatorer står på 4. Er det virkelig takken for at bo oven på en kælder og under nogen, som ikke varmer op? Dammit! Jeg hader at bo her!

Jeg har faktisk lyst til at gå i seng nu, men klokken er like 21, og jeg har allerede taget 2 lure i dag. Haha. Totalt åndssvagt. Jeg er virkelig bare træt! Det kunne være, at jeg skulle tage den første side i min nye malebog, som jeg har fået af Iben og Mads.

Denne tegning er den første, jeg skal udfylde! Jeg skal nok vise et eksemplar af den færdige tegning, når jeg når så langt! 

Farvel til Arne og glædelig jul til alle

Jeg vil ikke gå i detaljer med det. Det har jeg gjort andetsteds. Men jeg vil dog sige, at min far er et DÅRLIGT menneske, som jeg ikke ønsker kontakt til længere. Til alt held behøver jeg ikke sådan rigtig at have et "vaklende fundament" at tage stilling til, for han ønsker heller ikke kontakt til mig længere.

Jeg har derfor ikke længere nogen far. Teknisk set har jeg jo. Men han er ikke min far længere, han er bare en figur i min fortid, som jeg ikke vil bruge mere tid på. Min svigerfamilie har været utrolig søde og hjælpsomme, og min svigermor gav sig tid til at lytte til mit brok, og derefter læse en lang mail om det samme, på trods af at hun er svært ordblind. Jeg holder meget af hende.

Jeg troede at jeg ville kunne klare at komme igennem resten af mit liv med et bare nogenlunde velfungerende familieliv, men inderst inde vidste jeg godt, at jeg bare forsøgte at narre mig selv. For hver gang, jeg skulle være sammen med dem, frygtede jeg, at noget ville ske, der skulle gøre det hele dårligt igen. Og det skulle vise sig, at min frygt var ganske velberettiget.

Nok om det. Arne er et overstået kapitel i mit liv. Min bror flytter til Schweiz i februar, og hans familie følger efter i løbet af sommerferien. Jeg kunne godt tænke mig, at de kom og besøgte os inden de tog afsted, men jeg kan godt se, at tiden er presset. I hvert fald for Mark. Min farmor fylder 90 år den 2. januar, og hun holder en stor fest hos Mark og Anja. René og jeg deltager ikke, og på trods af dagens dato og min farmors fødselsdato, har vi endnu ikke besluttet os for, hvad vi skal give hende i gave.

Et eller andet sted er det 90. Halvfems år. Det er ikke en 300-kroners fødselsdag. Men det er jo sådan set heller ikke en "rund" fødselsdag. Eller hvad? Det er jo ikke 50 eller 100. Det er 90. Men hendes storesøster, som blev 91, holdt en kæmpe fest da hun blev 90. Så måske er det en rund fødselsdag. Lidt a la 75. Ikke rund-rund, men lidt ekstra-fejrings-værdig. Vi har snakket om at give hende et gavekort til Rødovre Centrum. Men igen - på hvilket beløb? Nå, vi har ikke sådan helt lige pengene lige nu. Eller; jo vi har, men det er ikke på kontoen, så vi kan ikke bare bestille det på nettet. Så skal vi først lige ned og sætte pengene ind i banken. Ikke fordi vi har flere millioner eller noget.

Eller jo. Det har vi faktisk. I virkeligheden, som jeg vil afsløre for et få antal læsere nu, er René og jeg slet ikke førtidspensionister. Vi er russiske mafiagangstere - René er faktisk bossen, men er er sådan meget tys-tys, så I må ikke sige noget til nogen. Vi har flere milliarder på vores konti i Liechtenstein. Men vi lever her i Danmark på den danske stats regning fordi vi ikke gider at lave noget, men hellere bare vil gøre hvad vi har lyst til, for alle, som har haft mere en én måned fri fra noget som helst, ved nemlig, at det er som at komme i himlen. At man bare kan stå op og kede sig fra morgen til aften, det er virkelig noget, man skal værdsætte - og det gør vi så, her i Danmark. Det er også derfor, der så ofte er stavefejl i mine indlæg. Det er ikke fordi jeg ikke gider at læse dem igennem inden jeg poster dem. Det er fordi jeg i virkeligheden er russer. Jaj kan ik' den danske sprog. That's it. So now you know.

Det var meget racistisk, ikke? Jeg er ikke racist, faktisk. Men jeg kan godt hælde lidt til det engang imellem. Af og til sker der ting, der gør, at jeg tænker racistiske tanker. Min mor arbejdede engang som nattevagt på et plejehjem på Nørrebro, eller derinde omkring, i hvert fald. En aften var hun på vej på arbejde. Hun sad alene i en togkupe - dengang var der kupeer, man kunne ikke gå igennem hele toget, som man kan nu - og der kom en gruppe på 4 unge indvandrerdrenge ind. De spyttede hende i ansigtet og kaldte hende en luder. Min mor var skidebange, og sagde ikke noget, hun fjernede deres spyt, og da hun stod af, sagde hun "Og så undrer I jer over at der er racister i Danmark?" Det er nok derfra, jeg har det. René har en bekendt, der er lidt oppe i årene. Han er i sine 60'ere nu. Han var i Køge for at besøge sin datter. På vej hjem blev han gelejdet ind til siden af nogle unge indvandrerdrenge, de hev ham ud af bilen og kropsvisiterede ham, for at være sikker på, at han ikke havde våben på sig - han var på vej ind i deres territorium. Der var slagsmål mellem Banditos og Black Cobras på det tidspunkt. Af og til kommer der lidt racisme op i mig. Men jeg skammer mig sådan over det, og forsøger at fortrænge det, for racisme er ikke okay. Det er gammeldags og latterligt. Det er for DUMME mennesker. Og jeg er ikke dum. Det tror jeg i hvert fald ikke, for René bliver ved med at sige, at han ikke ville have giftet sig med mig, hvis jeg havde været dum, fordi han ikke kan holde dumme mennesker ud.  Det er jo sådan set et rart kompliment at få :)

Nå, jeg må hellere komme i seng!

Glædelig jul, allesammen! Jeg håber at dem af jer, som skal fejre jul, får en hygsom aften, og at dem af jer, som ikke skal, hygger jer akkurat lige så meget :)

Jeg håber at Luke Wilson godkender dette indlæg!

Jeg er helt færdig. Jeg synes at jeg er stået alt for tidligt op. Men 9:15 er vel egentlig ikke for tidligt, hvis man gik i seng 01:25? Det er da meget passende? Jeg vågnede af "naturlige årsager", selvom Renés vækkeur ringede 1 minut efter eller sådan noget - han havde vist glemt at slå det fra.

Det er den 20. december i dag. Det betyder, at jeg nok får menstruation i dag eller i morgen, hvilket er lidt ubelejligt, da jeg skal noget i morgen, der kræver dyb involvering fra min side. Jeg er ikke i stand til at håndtere børn, det er akavet og sært, og jeg føler mig mærkelig og dummere end dem. Engang var jeg i praktik i en børnehave, og der var en dreng, som hed Anders, der var så sød, at han skabte nogle følelser i mig, som jeg på det tidspunkt fik mig overbevist om at jeg var pædofil, på trods af, at mine tanker og følelser ikke indeholdt noget erotisk omkring ham eller andre børn. Det ved jeg nu, fordi jeg har de samme følelser overfor Emma, og jeg vil skyde på at det er en form for "moderinstinkt", på en syg, "twisted" måde. Jeg kan jo dybest set ikke lide børn, men de rører alligevel noget i mig, som jeg ellers ikke altid har haft. Jeg græder ofte når jeg ser mødre med deres børn. Selvom jeg ikke i min vildeste fantasi kan se mig selv med et barn. Fordi jeg ikke ser mig selv som en der står og skifter ble, får gylp ned ad ryggen, skal op flere gange om natten fordi jeg har en unge der skriger af kolik... Jeg ser bare det helt store mareridt for mig. Emma er som en datter for mig. Også selvom jeg har en mistanke om, at hun nok ikke lever lige så lang tid som jeg gør, når nu hun allerede er 10 år...

Julen står for døren. Jeg skal transporteres hjem til de gamle i morgen, for at møde min niece og nevø for første gang i 3-4 år, min farmor er der også, og så, her til aften, sker der noget, som jeg havde havde forventet ville ske i går: Jeg har fået menstruation. De første 2 dage er altid de værste. Jeg kan risikere at skulle sidde dernede med store smerter. Jeg må huske at pakke masser af smertestillende. Bare for en sikkerheds skyld. Det er jo ikke sikkert at jeg får ondt, eller meget ondt. Måske er det til at holde ud uden brug af piller. Det kunne jeg godt tænke mig :)

Jeg har set "Legally Blonde" her til eftermiddag. Jeg elsker den film. Reese Witherspoon klarer bare den rolle til perfektion! Jeg har aldrig set 2'eren. Tror ikke, at jeg kommer til det, selvom jeg ellers er lidt skudt i Luke Wilson.

Billedet her er fra 2003, fra filmen "Old School", og han ser selvfølgelig ældre ud nu. Men jeg kan stadig godt lide ham. Han har generelt en god type  roller, han er sådan set mere eller mindre altid "The Good Guy", og hvem husker ikke den geniale film "Idiocracy" fra 2006, hvor Maya Rudolph spiller hans "opposite", så at sige. Jeg synes, at den film er så genial. Virkelig en god film. Jeg elsker den! Men jeg kan godt lide "Legally Blonde" fordi Reese Witherspoons karakter, Elle Woods, er fuldstændig 100% skøn. Der er ikke et ondt hår på hendes hoved. Alt ved hende er godt. Hun er god helt ind i det allerdybeste sted i hjertet (for lige at blive lidt sentimental), og den måde, hun bare tværer ham skodadvokaten ud på, elsker jeg SÅ meget. Eller da hun skal købe kjolen til hendes "special night" og hende salgsekspedienten forsøger at snyde en "dumb blonde with daddy's credit card". For Elle Woods er fandeme ikke dum, selvom hun er blondine. Selvom den film går helt tilbage til 2001, så holder den stadig. Selvom jeg ikke har set Reese Witherspoon ret meget i de seneste år... Hvad mon hun har lavet? Hm. Ret meget, tilsyneladende. Jeg har bare ikke set noget af det.

For helvede, altså, klokken er tyve minutter i 19, ikke, og vi skal supertidligt op i morgen fordi  René skal på hospitalet, men jeg føler det som om klokken er noget nær 01-02 stykker, og jeg har bare så meget brug for søvn lige nu... Dammit.  Det kunne være at jeg skulle tage en powernap, så jeg kan sove i nat, og stadig komme op i morgen tidlig, dér ved 6-tiden, når uret ringer. Jeg kan jo teknisk set godt sove lidt, mens han er på hospitalet. Jeg skal jo bare være klar til at tage til jul, når min far henter mig... Shit mand, det virker lige pludselig så uoverskueligt....

Når man bliver ældre

Jeg kan med glæde meddele jer, at jeres yndlingsblogger (mig) ser usandsynligt godt ud i dag. Det sker måske 1 eller 2 gange om året. Men I får ingen fotodokumentation denne gang. Der må være bare lidt privatliv.

Åh, nu blinker den der igen. Jeg har for lidt plads på min computer, og Firefox skal lukkes, fordi jeg har for mange faner åbne. Det er i hvert fald det, der står. Jeg må hellere gennemgå, hvad jeg kan undvære. Okay. Der røg i hvert fald 10 sider. Nu har jeg ikke så  mange åbne længere.

Jeg har besluttet mig for at bruge min dag på at skrive. På den der bog, som jeg skriver ud fra Renés idé, og som jeg vil give ham i fødselsdagsgave, hvis jeg kan nå at blive færdig. Jeg krydser fingre! Jeg må arbejde mere målrettet. Sætte nogle faste mål, som f.eks. hvor mange sider jeg skal skrive om ugen. Jeg tænker f.eks. i retning af 5 sider. Det er ikke at sætte målet for højt, og det er heller ikke for lavt. Der er 17 uger, så  når vi når frem til hans fødselsdag, skal jeg kunne præsentere en bog på minimum 85 sider, og det er ærligt talt ikke ret meget. Hvis det er hele A4 sider. Det kan jeg sagtens overgå. Hvis jeg skal sætte et realistisk bud på, hvor lang jeg vil have min roman, skal den være ca. 200 sider. Så skal jeg skrive lidt over 11 sider om ugen. Det bliver et hårdt stykke arbejde. Men det er på den anden side også hans 40 års fødselsdag, så det er lidt mere specielt. Hvis jeg er heldig - det er jeg muligvis - at kunne nå mit mål før tid, vil jeg eventuelt prøve at sende den ind til et forlag, for det kunne være sjovt at præsentere ham for et "Ja, vi vil gerne udgive Deres bog"-brev til hans fødselsdag. Jeg glæder mig så meget, at jeg vil gå i gang lige nu. Jeg vil tilsidesætte alle andre projekter, som jeg har gang i og har planlagt, til fordel for dette.

Udover det, kommer der om ca. 15 minutter, besøg fra kommunen. Derfor må jeg hellere se at få René i noget kluns, så han ser præsentabel ud  Det er ham, der får "gæster", så det er for hans egen skyld. Når de to udsendte mennesker fra kommunen er gået, kaster jeg mig over skrivningen, og håber at det bliver en god start.

Adios Amigos! (for i dag, i hvert fald)

Hell-spawn

Jeg er glad i dag. Hvorfor? Jeg ved det ikke. Måske fordi jeg har verdens dejligste mand :) Haha. Han er så sød. Jeg elsker ham supermeget.

Jeg fik pakket alle gaver ind i går, men jeg mangler jo selvfølgelig de to, der ikke er kommet endnu. Det irriterer mig grusomt, at de ikke er kommet endnu. Matas er ikke kommet endnu, selvom jeg indgav min ordre 4. december, de har ikke engang afsendt den. Men okay; der står på deres hjemmeside at deres webshop er lidt bagud. Den anden anden gave, fra coop, den halvdel der bliver leveret fra et andet fragtfirma, leverer til kantstenen, og fordi jeg ikke ved hvad "til kantstenen" indebærer, er jeg lidt nervøs over at den ikke er kommet i dag, fordi de har trukket pengene. Jeg ringer til coop i morgen. Den er blevet sat til levering i dag eller i morgen, og i morgen formiddag, når jeg vågner, ringer jeg til coop og spørger, om jeg kan få en forklaring på hvad "til kantstenen" betyder.

Nu er der så gået alverdens timer, og jeg er blevet træt. Træt af "verdens dejligste mand", som nok måske snarere er "verdens sureste mand". Ej. Jeg må give ham lidt kredit. Han har sgu ondt. Når man har ondt, er man ikke jublende lykkelig og bare en happy dude, det ved jeg godt. Men jeg kunne godt tænke mig en lille smule mere "venlighed" eller hvad man kalder den slags. Han er ikke nærig med kys - men når alt, hvad der kommer fra den mund er kys og skæld ud, så er det begrænset hvad man gider, sådan set. Og jeg snakker ikke om sex nu.

Nå. Jeg vil ikke snakke mere om René nu, for jeg ved godt, at han måske er lidt for påvirket af de der smerter. Det er også noget lort at han ikke har mere medicin.

Jeg overvejer at gå tidligt i seng i dag. Faktisk om lidt. Det kunne jeg godt finde på. Jeg føler mig ikke oplagt til mere onsdag, og der er jo rengøring i morgen. Jeg burde lægge al vasketøjet fra sidst på plads, men... Jeg synes lidt at det er noget, jeg ikke kan overkomme netop nu. Jeg har dog tænkt mig lige at fikse køkkenet og hvis jeg kan, tager jeg også bakken.  Så må det vel være det for i dag.

Hm. Kender I det, når man bliver overvældet af tanker, som man bare føler man må have ud? Jeg gik ind til René for at snakke ud om al dette, alle hans sure opstød og hans dårlige humør. Han har været sur siden i mandags. Men af grunde, jeg ikke kender til, andet end smerte. Da jeg vågnede, lod det bare til, at dagen i dag (som så var onsdag) ville forme sig anderledes. Men det gjorde den ikke. Vi fik en god snak. Jeg er glad igen, nu, og der er sgu gået 4 timer siden jeg sagde at jeg ville gå i seng. Jeg  har set Simpsons med René, ordnet køkkenet, kattebakken, fodret Emma for sidste gang i dag inden sengetid, og jeg har lagt rent vasketøj på plads og pakket det beskidte ned. Sådan. Så en god, lang snak 3 afsnit Simpsons og alt det, der så fulgte efter, og nu denne afslutning af dette indlæg. Jeg har fået en forespørgsel fra Jonna, som gerne vil komme på lørdag, og jeg skal have lidt mere gang i mit kattestudie, som jeg vil genoptage efter dette indlægs upload. Jeg har afsluttet hendes pakkekalender fra hendes farmor, fordi hun simpelthen fik dårlig mave af den. Hvis jeg stod i et supermarked og skulle købe en katte-pakkekalender, er jeg ikke helt sikker på, at jeg ville vælge en, der havde dette billede på toppen:

Det skriger sådan lidt "Hell-spawn", det inviterer ligefrem til at give dårlig mave! Haha. Men pupillerne er da hjerter, så den er da ikke helt "hell-ish" :P

Being the bigger one

Well, well. How about that. Et forholdsvist stort skænderi har gjort, at jeg slet ikke er i humør til at lave de svinemørbradbøffer, jeg ellers havde købt ind til, i dag. "Om hvad?" King Nothing i mit hjem besluttede sig for, at den forespørgsel, jeg gav ham i morges om hjælp til at ordne mine fødder, skulle være i dag, og lige så langsomt opbyggede han et raseri og smed om sig med ord som "medtaget" over at skulle arbejde med fødder der lugtede SÅ meget af lakrids. For jeg har altid mine fødder pakket tæt ind ind i strømper. Og det er han sur over, ja, det ved jeg godt. Jeg har altid haft strømper på. Jeg tager kun strømperne af, når jeg går i bad. Men nu er tingene tilfældigvis ændret, fordi jeg har støttestrømper, som jeg skal have på. Nogen om dagen, andre om natten. Det er ikke samme slags. Men at de nye, jeg har fået, producerer mere lakrids, forstår han ikke. Så vi er uvenner lige nu. Jeg gider ikke at være "den voksne" en gang til. Jo, altså, men ikke i dag. Jeg har allerede været det én gang i dag, da vi spiste morgenmad. Der blev vi også uvenner over et eller andet. Jeg bliver fandeme bare så irriteret på ham, når han opfører sig som en teenager. Jeg kan ikke snuppe det!

Nå, men jeg har jo så fået leveret mine varer, og jeg venter på pakkeposten, så jeg kan få Mads' gave. Den er sendt fra BR, sådan en af de der fjernstyrede biler, og jeg har, med dagens varelevering, fået købt batterier til controlleren også. Det lort bruger sgu 6 AA-batterier! Så jeg har købt 20. 2 pakker med 10 i hver. Så har han noget at lege med når vi ses.

Typisk. Jeg kunne ikke lade være med at være "den voksne". Jeg gider simpelthen ikke det der med at være uvenner. Det er så dumt. Tænk hvis en af os pludselig dør? Uden af vi er blevet gode venner? Så vil vores sidste samtale have været et skænderi - og denne gang om lakrids mellem mine tæer. Det ville være så dumt. Så må man sgu bare "suck it up" og gå ind og sige "Skal du ha' en is eller en pakke Tuc nu hvor jeg alligevel er ude i køkkenet?" og så får man et svar som "Nej... Hvad har vi ellers?" og så kan man svare "Vi har nogle bananer" og så svarer ens mand, som råbte og skreg og følte sig "medtaget" kort forinden, måske "Nej, det har jeg ikke lyst til - men tak fordi du spurgte" og så slutter man skænderiet af med et "Det var så lidt". Så enkelt kan det gøres - og jeg burde have gjort det med det samme. Men der gik altså 20 minutter. Dog ikke noget, der voldte større skade. Heldigvis.

Hold kæft, altså, hvor jeg dog trænger til en lur! Men klokken er 14, det er et dårligt tidspunkt at sove på. Klokken nærmer sig at jeg skal lave aftensmad, og selvom vi kan få leveret pakkepost frem til klokken 22, så kan det ringe på døren når som helst, og jeg ved ikke om mine forældre kigger forbi med en af de ting, jeg har købt til René. Dammit. Måske er det alligevel bedst at få en lur, en hurtig lur, overstået nu, og så være vågen senere? Men det er på den anden siden også meget ret at være vågen om dagen, for en gangs skyld, det er jeg sjældent - og sjældent med oprullede gardiner. De er heller ikke rullet op nu - kun ca. 35 cm. Men det er fordi klokken er det, den er. Lyset rammer lige ind på mit maskineri, der bliver overophedet. Plus at min sodavand bliver varm og mine piller ikke kan tåle lys.

Nej. Jeg tager fandeme den lur, mens der er de bedste vilkår for det, for jo længere jeg venter, jo værre bliver de. Jeg har sikkert en masse, jeg skal have lavet i aften alligevel :)

Are they freaking kidding me?!

Jeg har fundet en interessant Youtuber, The Amazing Atheist, som leverer en masse gode pointer med en god portion sarkasme. Jeg elsker den dude. I går skulle jeg bare lige søge efter en video med Madonna, og faldt over "I'm Racist?", som jeg bare måtte se. Hvilket ledte mig videre til en masse andre videoer, og før jeg vidste af det, var der gået næsten 3 timer. Han er utrolig særpræget, men virkelig morsom. Han minder mig nok lidt om René, hvilket nok er årsagen til, at jeg virkelig godt kan lide ham. Allerede efter de første 3-4 videoer klikkede jeg på "subscribe". Jeg har ikke så mange på min liste. Good Mythical Morning, Rhett & Link, Grav3yardgirl, Matthew Santoro, Julian Smith og Marcus Butler. Og nu The Amazing Atheist. Jeg har overvejet at springe på The Lonely Island. Jeg har bare ikke været derinde i lang tid. Måske burde jeg.

Oh My Freaking God! Are ýou kidding me? Synes Post Danmark at det er realistisk at de får flere kunder ved deres nye pris-system? Der er kun 3 priser på privatbreve, A post. 19 kroner for 50g og 100g, 38 kr for 250g og 500g og 62 kroner for 1000g og 2000g. Det er sygt mange penge at betale for at sende et almindeligt brev! Man kan skrive næsten 8-9 ganske almindelige A4 sider og sende dem for under 50g, og nu skal jeg betale 19 kroner for det lort? No fucking way! Da jeg startede min brevskrivnings-karriere kostede et frimærke 3,25 kroner. Og det var i 1993 eller sådan noget. Nu skal jeg betale 19 kroner for det samme? Ha! POST DANMARK KAN RENDE MIG I RØVEN!

Og "Nothing Else Matters" kan ikke laves om til en operette, eller hvad fanden det er, Tarja har gang i til det der bryllup. Hun synger skidegodt, men ikke i den sang. FAIL!

Jeg har besluttet mig for at genoptage modelbygning. Af materialer vil jeg bruge pap, karton, papir, stof, cellofan, stålråd, vat, farver (fra tuscher og farveblyanter, eventuelt senere hen maling) og andre materialer som det, samt selvfølgelig en masse lim og tape og hæfteklammer. Jeg vil starte på det i morgen, da jeg ikke skal noget i morgen. Andet end at vågne. Jeg ser, at det er blevet søndag nu. Det er utroligt at jeg har så svært ved at komme i seng. Der går nok yderligere 2 timer. Jeg har et køkken og en kattebakke, der skal ordnes, plus at jeg gerne lige vil have lidt tid til at "falde ned" efter det.

Men jeg må hellere tå i gang nu, så. Jeg får jo så åbenbart travlt i morgen :) Ih, jeg glæder mig så meget, at jeg slet ikke gider at gå i seng :) Kender I ikke det? Men jeg bliver nødt til at gå i seng, og derfor bliver jeg nødt til at komme i gang med de ting.

19 kroner... psh....

Hjælp! I'm sending you an S.O.S.!

Psykiatrien stinker! Jeg forstår ikke, at det kan være så svært at opfinde et stof, der ikke har en million bivirkninger, som ALLE sammen er så skadelige, at kroppen nærmest går i forrådnelse så snart man tænker på navnet på præparatet.

Ej.

Jeg forstår det godt. Der er jo mange andre sygdomme, der har det lige så slemt. Nu er det bare lige psykiatrien jeg har set mig sur på. Hvordan kan det være at et præparat som Zyprexa stadig eksisterer? Det er sådan noget giftigt lort! Det er skylden til halvdelen af den overvægt jeg startede med at tage på mens jeg var på ung.psyk tilbage i '98. Jeg tog 40kg på i løbet af 2-3 måneder, og det var Zyprexa, og det Deprakine. Deprakine slås jeg med nu - jeg har taget 30kg på siden sidste december, da de øgede min dosis fra 300mg til 1800mg overnight efter en 3-døgns indlæggelse på neurologisk afdeling til kontinuerlig videomonitorering. Eller hvad det nu er, de kalder det. Jeg sagde til neurologen, at jeg ikke kan tåle det præparat, og at jeg ville tage på, men jeg skulle have det. Og jeg har taget 30kg på. Great.

Hamid, som faktisk havde tabt en masse kg fordi han fik konstateret type 2 diabetes, blev tvangsindlagt hele 2 gange i løbet af det seneste år, og han har været tvangsindlagt til at få en injektion med Zyprexa hver 2. uge. Han fik også Zyprexa, da jeg mødte ham. Han skiftede til Risperdal. Han har har også været, samtidig med mig, på en Risperdal/Abilify-kombinationskur, men hans psykiater er ikke kompetent. Han udskrev 45mg Abilfy til Hamid - dagligt. For det første er maksdosis 30mg, for det andet fortsatte han, selvom det kom frem at man helst skulle holde sig under 10mg, hvis man overhovedet var nødt til at bruge Abilify. Og han tog en kæmpe mængde Risperdal ved siden af. Det var helt sindssygt. Han skulle have ét andet præparat, og det skulle ikke være Zyprexa. Jeg tror 100% på, at monoterapi er bedst for Hamid.

Jeg fortalte det til min mor. Hun var bare sådan totalt nærmest glad for at han får Zyprexa. Men okay; hun har aldrig, på noget tidspunkt what so ever, brudt sig om Hamid. Aldrig nogensinde. Hamids forældre kan godt lide mig, og de kan også lide René. Jeg kan godt se lidt, hvorfor hun ikke har de helt store, varme følelser overfor Hamid, men hun virker nærmest hadefuld, og det har han ikke fortjent. Måske er det bare mig, der har dannet en overilet konklusion, ud fra min nyfundne omsorg for ham.

Men jeg synes stadig at det er for dårligt at der ikke bliver gjort mere! Jeg sidder her, på min flade, førtidspensionerede røv, og tigger jer om at studere, så I kan opfinde noget medicin som kan få Hamid til at få det bedre. Og alle andre som har det skidt.

At larme alt for meget midt om natten

Jeg har netop oplevet noget, jeg aldrig har oplevet før! René skældte mig ud fordi jeg roder overalt (det oplever jeg hver dag), men pludselig blev der banket i gulvet fra dem over os! Haha! Hende vampyren har godt nok også klaget over Renés larm lige siden vi flyttede ind. Og lige nu er den 20 i midnat. Men han råbte ikke særlig højt. Han råbte faktisk ikke, han talte bare med hævet stemme. Nok mest fordi jeg sad 3-4 meter fra hvor han stod. Han hader hende som pesten, nok måske lige så meget som jeg gør, og det var dejligt at han endelig kom ud med noget af sit raseri - overfor hende. Ikke til hendes ansigt. For klokken er ikke til, at man går op og banker på folks døre. Men han sagde, at hvis hun igen, på et andet tidspunkt, dukker op hernede "in person" for at klage over støj, skal jeg straks hente ham, så skal han nok tage sig af det. Fordi jeg jo er lige en tand for konfliktsky til at tage mig af det der.

Snorker Emma lige nu, eller hvad fanden foregår der? Jeg kan se på hendes "krop" eller hvordan jeg nu skal forklare det, at lyden kommer sammen med hendes vejrtrækning. Når maven bliver "pustet op", kommer der en ekstremt svag lyd. Den er så svag, så jeg skal koncentrere mig hårdt for at høre den. Hele aftenen i går havde hun "dårlig mave". Ikke som i myldrebæ, men mere som i luft i maven. Og det lugtede ikke godt! Når man tog hende op og kom til at trykke hende på maven, kom der sådan en "pssss....." lyd, og Emma så enormt skamfuld ud og forsøgte at komme væk. Jeg ved ikke, om det er noget, jeg bare forestiller mig. Nå, det hører jo ikke til på denne blog, men på hendes egen. Jeg skriver dog ikke noget om det i dag :P

Jeg skulle ikke være startet på det her...

Jeg havde min mor for mig selv hele dagen i går, og vi havde en virkelig awesome dag, mens vi snakkede og grinte over Mick Øgendahls "Tåfræser". Min min mor er vist ikke så vant til standup comedy, og hun havde ikke set noget af Micks før. Derfor var det nødvendigt at jeg straks smækkede sådan en fætter i. Jeg valgte "Tåfræser" fordi jeg mente at det var den, der ville falde mest i hendes smag. Og hun spruttede af grin. Dejligt at se. Hehe.

Og jeg har fået opdateret min musikliste herinde, så der er de sange, jeg lytter til i øjeblikket - well, nogen af dem, i hvert fald. Jeg slettet 3 blogs og oprettet en ny, så jeg har stadig 3, men den 3. kommer til at handle om Emma og katte generelt.

Og jeg havde planlagt at skrive en hel masse, men BANG, mit hoved blev tomt, og jeg har lyst til at gå i seng. Jeg ved godt, at jeg først stod op 18:30, og at klokken kun er 20:53 nu, men jeg har viiiirkelig ikke lyst til at være oppe længere :/ Jeg skal også være oppe i morgen tidlig, fordi min kontaktperson kommer. Jeg overvejer at aflyse det, for jeg føler ikke, at jeg kan magte det. Det var sindssygt hyggeligt at have gæster i går - men det var i noget der ligner 7½ time, og det er fandeme lang tid - også selvom det er ens mor, og det hele gik som smurt.

Jeg er træt. TRÆT siger jeg jer. Men smut ind på anmeldersiden (link i listen over godkendte hjemmesider, mener det er nummer 2 eller 3) og tjek mit krøllede hår ud. Jeg har aldrig prøvet at bruge et krøllejern, og dette er mit resultat. Temmelig godt alligevel, ikke? Hehe.

Sov godt!

Når man vil købe hele verden

Er det ikke fedt, at man virkelig ønsker sig noget, og så har man allerede købt noget andet? Åh! Men det ønskede jeg mig også! ... Okay; sagen er den, at jeg har købt et krøllejern, fordi jeg seriøst gerne vil have muligheden for at lave krøller, nu hvor mine naturlige er forsvundet igen, lige så hurtigt som de kom. Få timer efter jeg havde bestilt mit krøllejern, faldt jeg over et tøjstativ som virkelig kan gøre gavn for os i vores hverdag. Det koster 200 kroner. Men når man ikke har de 200 kroner længere....  Synes dog at have set, at tilbuddet gælder til den 11. december, så det er nok ikke så vigtigt.  Måske skal jeg reservere et. Min far kan måske hjælpe med at hente det i næste uge? Jeg har tjekket nu, og der er ikke noget af det, som er relateret til Black Friday. Super. Så er jeg tilfreds nok :)

Nu bliver det spændende om hr & fr Aagren dukker op i morgen, ikke? Der er mange faktorer, der kan spille ind, men lige nu, tror jeg måske nok lidt, at det er Renés ryg, der er problemet og hæmskoen. Jeg håber at den bliver i orden til i morgen. Jeg trænger til at få en ordentlig snak med min mor, og ikke de der korte over telefonen.

René siger, at jeg går ud over hoved og lemmer  for at få det "til at gå op" når det er noget, der omhandler mine forældre, men ikke når det er noget der omhandler hans. Det er jeg aldeles ikke enig i! Det er rigtigt at jeg ikke kommer særlig ofte til sammenkomsterne (det gør jeg faktisk aldrig - der er for mange mennesker til at jeg kan klare det), men når det er hans mor og far eller hans søster og Michael, er mere end villig til at strække mig langt for at det skal gå op. Som med mine egne forældre. Forskellen er bare, at mine forældre rent faktisk kommer her, og vi skal ind til Renés forældre, og jeg kan ikke klare turen. De gange, de kommer her, elsker jeg det! Og jeg elsker at have Renés søster og hendes kæreste på besøg. Jeg forstår slet ikke hvad fanden han snakker om. Men det gjorde mig ret irriteret, da han sagde det.

Fandens! Den der "hætte" der sidder for enden af min kuglepen, ikke den man skriver med, men den man trykker på for at få "spidsen" frem, den sprang sgu af, og nu ligger den et eller andet sted på gulvet, jeg kan ikke finde den nogen steder, og jeg har en lille kat der snasker i alt. IKKE en god kombination! Jeg må straks finde det lort! Og den er væk. Nice.

Jeg føler lidt, at jeg bliver nødt til at skynde mig at læse en bog. Som jeg vist har nævnt, lovede jeg mig selv omkring årsskiftet, at jeg inden udgangen af 2015 ville have læst 2 bøger. Det har så vist sig, at jeg ikke engang har fået læst en kvart.  Det er så ikke udelukkende min skyld, vil jeg sige, da jeg er i gang med at læse en bog sammen med René, "Don Quijote", og fordi han heller ikke er så god til at koncentrere sig, er det svært at finde tidspunkter, vi begge kan. Derfor er vi ikke nået så langt. Jeg skal vælge en bog blandt dem, jeg har, og den skal ikke være supertyk. Jeg forestiller mig ... "Introvert" eller måske "I Won't Cut My Hair". Eller jeg kan læse "Dave Mustaine: A Heavy Metal Memoir" færdig. Håbe, at jeg kanhuske de første 8 kapitler. Det kan jeg nok godt, for Dave Mustaine er jo lidt en af mine gamle "helte", og jeg plejede at vide en masse om ham.

Det er svært at skrive på på et tastatur, når ens kat slikker ens fingre. Men jeg har vasket mine fingre efter jeg smurte madder til René. Der burde være en duft af Palmolive, og ikke Agnes-ost fra Netto. Nu er der i hvert fald ingen af dele. Ikke på den hånd, i hvert fald. Det er sådan lidt, at når man flytter sin kat, kommer den bare tilbage... Godt jeg har denne dejlige ting stående:

Så har jeg naturligvis også en håndcreme, det er jeg jo nødt til, når jeg bruger den der Alcogel. Det er måske ikke så tydeligt, men den er bakteriedræbende og kan godt udtørre hænderne en del. Jeg læste i går på Wikipedia, at katte har et mildt giftstof i munden. Hm. En giftig kat. Hehe.

Dammit! Jeg hader de chok! Emma er lige hoppet fra vindueskarmen ned i en papkasse, som væltede. Jeg får fandeme hjertestop hver gang. Det kan umuligt være godt for mig at sidde her! Jeg skulle have været i bad i dag, men hvad gjorde jeg? Sov. Jeg sov hele min dag væk. Great.

Jeg vil skrive et brev til Hamid. Et rigtigt, gammeldags brev. Se, om jeg kan. Jeg har tilsyneladende mistet evnen, nemlig. Jeg har folk, jeg plejer at skrive til, som jeg bare lige pludselig ikke kan skrive til. Om det er deres breve til mig eller mig, ved jeg ikke. Men... Ja. Hamid er anderledes.

At se dårlig ud kan være en kunst i sig selv

Jeg er så spændt på, hvordan det kommer til at gå i løbet af den næste halve time. Klokken er halv tolv nu, og når klokken er tolv, skal jeg ringe til min mor, så vi kan finde ud af, om vi skal ses i dag. Forhindringerne er at deres bil måske er på værksted, og at René måske har for ondt. Men jeg vil være spændt lige indtil klokken 11:55, når jeg spørger René, hvordan tingene ser ud med hans ryg. Han har allerede sagt, at han har meget ondt i dag, men jeg håber alligevel, for jeg savner min mor. Ja, jeg er 35 år.

Jeg bliver bedre og bedre til at bruge den der grønne makeupbørste fra matas. Det er en skrå børste, der er beregnet til f.eks. at tegne helt nede ved vipperne. Den er af mærket M.Cosmetics, og den har sådan en tyrkis-grøn farve. Jeg elsker den. Jeg har efterhånden en del børster, men bruger stort set kun den. Jeg kan nemlig ikke finde ud af at bruge flydende eyeliner, og jeg ryster så meget på hænderne pga. medicin, at jeg heller ikke kan bruge noget andet. Men med den børste, kan jeg bruge sort øjenskygge i stedet for - og det er et hit!

Hvis det ender med, at mine forældre kommer, tror jeg, at jeg vil smide en dug på bordet. Vi har altid de dér Poul Pava dækkeservietter på. Jeg har jo en dug, i sort/hvid, og jeg har indkøbt tonsvis af sort/hvide servietter, vores tallerkener er hvide, vores kopper hvide, der er hvide "tegninger" (Poul Pava) på vores glas, vi har også sorte tallerkener, Vores lys er hvide, men vi har en fyrfadsstage af noget sort metal,og masser af både hvide og sorte fyrfadslys. Awesome! Men nu må jeg ikke glæde mig for meget. René har sagt "Okay", men ikke mine forældre, og jeg har bare sådan en "gut-feeling" af at de aflyser. Jeg ringer til dem, selvom den er 5 minutter i tolv. Jaja. For min mor er det "noget rod i dag", men hun vil lige snakke med min far, og ringe tilbage om lidt. Så det bliver nok først i weekenden. Eller i næste uge. Det er fandeme så irriterende.

Jaja. Fordi min mor tænkte, at det ville tage et par timer, og René regner med 3-4 timer. De skal ordne min fars computer, jo. Så hun har ikke været i bad, og kan derfor ikke tage herind nu, der skal gå 3 timer, og  så bliver det temmelig sent, hvis noget går galt under opdateringen af computerens styresystem. Så nu er de blevet enige om lørdag. Fair nok. Så må jeg jo se frem til det. Det er 3. gang denne aftale er "skudt frem". Det begynder at blive lidt irriterende. Også fordi det betyder at jeg så skal lave mad, hvilket jeg faktisk havde satset på, at jeg ikke skulle. Men OK, så får jeg et break på lørdag.

Hvad skal jeg så lave i dag? Af alle mulige forskellige retter, jeg har købt ind til, har jeg mest lyst til bare risengrød, faktisk. Ganske almindelig risengrød med kanelsukker og Lätta på. Ja, jeg bruger Lätta, fordi det bruger vi til hverdag, og det smager skidegodt. Jeg kunne såmænd godt lave det nu, men vi får rengøring om en times tid, og det er ikke optimalt, så. På den anden side er det måske det bedste, netop? Men åh, jeg gider hende slet ikke i dag, hende rengøringsassistenten...! Jeg har lyst til at fake at jeg er syg, men vi skal have skiftet sengetøj. Sidste gang lod vi det ligge på, fordi jeg "var syg" - hun sagde også at jeg så ud til at være dårlig. Wauw. Hvilket talent jeg har. Ellers ser jeg bare generelt dårlig ud. Haha.

Lige en snak om ting fra "den anden ende"

Hej. Natten til onsdag er begyndt.  Klokken er 01:05, og jeg har lige set "A Fantastic Fear of Everything". Den er med Simon Pegg - og den er awesome. Fra 2012. Den handler om en forfatter, som skriver en bog om seriemordere fra den viktorianske tidsalder, men hans reseach ender ud i at gøre ham sygeligt paranoid. Det lyder ikke sådan - men det er faktisk en morsom film. En morsom engelsk film. Når det engelske tilføjes, ved man bedre, hvad der menes med "morsom" i dette tilfælde, for det er jo ikke en familiefilm. Det er en mørk historie om noget tragisk, som bliver fortalt på en finurlig måde, der gør den værd at trække på smilebåndet over. Den giver også et meget godt billede af paranoia, selvom det for mit vedkommende ikke er helt rammende. Men ingen mennesker har vel helt de samme symptomer, når det kommer til psykisk sygdom. Men god film. Se den!

Tænk engang, jeg er faktisk rigtig træt lige nu, jeg har en kattebakke, som skal ordnes, og mit køkken ligner Jerusalems  ødelæggelse - men alligevel sidder jeg her og skriver et indlæg. Det er fuldstændig åndssvagt. Jeg har fået problemer med at sluge mine piller tilbage, så jeg skal tage én ad gangen igen, nu. Desværre havde jeg kun Faxe Kondi herinde, og jeg er fuldstændig propmæt, fordi jeg er kommet til at spise for meget til aften (vi spiste meget sent i dag, René kom først hjem fra Netto omkring 20:30) og det dér Faxe Kondi med sukker fylder altså. Så hver enkelt tår udvidede min mave, og nu er jeg så sprængfyldt at jeg er på grænsen til at kaste op. Jeg har rent faktisk fået ondt. Jeg mener; jeg spiste ikke SÅ meget mad, men det har åbenbart været for meget, for sent i forhold til mængden af sukkerholdig sodavand.


Torsdag kommer der en og vasker mit tøj. Jeg har ét par rene bukser tilbage. Hvis jeg tisser i dem, jeg har på nu, i løbet af i morgen, har jeg ikke noget at have på når hun kommer på torsdag. Jeg kunne godt bare tage nogle dem på, jeg så erstatter dem her med torsdag morgen, men så er de jo ikke rene torsdag, og der kommer mine forældre - og de kommer før rengøringen/tøjvasken. Min mor er her mens der bliver ordnet alt det der - René og min far kører hjem til mine forældre, så René kan trylle med min fars computer. René er ret god til det med computere. De kommer her tilbage senere, og så spiser vi kinesisk mad fra en lokal restaurant. Jeg glæder mig til at bruge en eftermiddag med min mor. Det bliver rart. Så kan vi rigtig få snakket, uden forstyrrelser. Awesome.

***

Og så, med et enkelt blink, gik der 1 time og 35 minutter, og jeg har nu ordnet køkkenet, tømt opvaskemaskinen og Emmas bakke, og hun har fået mad og rent vand. Jeg har også fyldt opvaskemaskinen igen, så den er klar til i morgen. Den er ikke helt klar, der kan godt være mere i. Og det kommer der i løbet af i morgen. I morgen vil jeg sørge for, at vasketøjet ER pakket, så når det bliver torsdag, skal jeg ikke tænke på det. Nå ja, når I læser dette, står der "onsdag" overindlægget, men for mig er det stadig tirsdag, for jeg har jo ikke været i seng endnu, og jeg kommer pludselig i tanke om at jeg har glemt at e-maile et vigtigt dokument til Renés fysioterapeut, som var her i dag. Han læste det, mens han var her, men jeg havde ikke tid til at printe det ud til ham. Jeg sagde jeg ville sende det. Jeg må hellere gøre det med det samme. 

Super. Så er det ordnet. Det er bare status fra den kiropraktor, han var hos i fredags. Der er risiko for nye spinalstenoser, det er der jo altid, den er næsten stensikker, og han skal da også MR-scannes. Desværre har han endnu ikke fået en tid, og vi kan ikke gøre andet end at vente. Kiropraktoren har skrevet meget om Renés vægt, men fysioterapeuten har sagt at det ikke er helt så vigtigt. Selvfølgelig skal René tabe sig, det skal alle overvægtige mennesker, men det vigtigste er at han holder sig i gang, han må ikke udsætte sig selv for nogle smerter, andet end de almindelige "muskelsmerter" man får efter man har lavet noget. De "gode smerter", som de bliver kaldt. Han er blevet bedt om, af fysioterapeuten, at stoppe med at lave de øvelser han har fået, lige så snart de begynder at gøre ondt, men at han skal holde sig i gang, og at det sagtens kan være ved at gå lidt rundt i lejligheden og sådan noget. René leger en del med Emma, så det er jo også positivt - for dem begge to. 

Jeg tror at Emma har ondt i maven. Hun siger ikke noget, hun sover det meste af tiden, men er også meget legesyg, men hun er stort set stoppet med at indtage mad - og alligevel skider hun i stor stil. Det finder jeg underligt. Så der må være en prop. Jeg vil sætte hende på en catmalt kur. Vi har alligevel en million af de dér pastapenne fra Miamor.

Godt så! Så kan I få et godt billede af Emma, der spiser noget, der ligner et uheld fra "den anden ende".

Men det er en af disse:

Jeg har købt dem hos www.zooplus.dk og der er flere forskellige smagsvarianter at vælge imellem. Emma har selvfølgelig dem alle sammen. Catmalt er noget man giver sin kat for at give en bedre tarmflora/reducere hårboller i maven, og jeg tror, at hun skal have sådan en kur nu. Der er vist 6 i en pakke til 15 kroner eller sådan noget. Hun skal have en af dem der om dagen.

 

Billedet er helt nytaget, og jeg indrømmer at det ikke er så godt, men det er mine billeder sjældent. Jeg er ikke den helt store fotograf. Jeg tager af og til flotte billeder, men så er det altid af motiver, der ikke kan vises på nettet - f.eks. af hvor jeg bor henne, eller hvordan René ser ud.  Hehe.

René og jeg er kommet lidt i uenighed om, hvordan vores juletræ skal se ud. Jeg vil gerne have et stilfuldt juletræ med farver, der passer sammen og ikke er multifarvet, mens René bare lidt vil gå "all in" og have så meget lort på som muligt. Det kan jeg ikke acceptere, men det kan lade til, at han sætter foden ned, på trods af, at det var mit valg og mig som bestilte det juletræ - og mig, som ser på det hver dag. René føler ikke, at man er i ordentlig julestemning hvis der ikke er 500 farver på træet, hvor jeg gerne vil holde det til 2, maks 3, og helst nogen, der ikke "clasher", men komplimenterer hinanden. Det bliver et stort issue, kan jeg fornemme allerede nu, og vi er ikke engang i december endnu.

Min veninde har fødselsdag den 1. december, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Skal jeg sende hende et kort, give hende en gave eller hvad? Hun holder nok ikke fødselsdag, når hun ligger i skilsmisse og ikke bor hjemme hos sig selv, og hvor helvede skal jeg sende kortet hen? Skal jeg sende en e-mail, eller bare en sms? Skal jeg ringe? Jeg har ikke talt med hende siden maj. Den bliver svær, så. Vi har ikke så meget at snakke om længere. Men jeg bliver nødt til at skynde mig at tage en beslutning. Måske skal jeg alliere mig med René. Det er også hans veninde. Det er hende, der skubbede os sammen. Hun bliver 35 år. Gør man noget særligt? Hun dukkede op på min fødselsdag med en kæmpe kasse med frugt og en engelsk bog om Hara Krishna. Jeg bliver nødt til at gøre noget. Men virker det så ikke sådan lidt "af pligt"? Eller hvad? Jeg må tale med René. 

Det må jeg hellere gøre nu. Jeg må hellere se, hvad kapitalen siger. 700 kroner. Men vi har i hvert fald for 700 kroner flasker, som min far måske vil hjælpe med at aflevere på torsdag - Kvickly ligger alligevel lige overfor den kinesiske restaurant, og hvis vi afleverer bare halvdelen af flaskerne, har vi dækket vores halvdel af maden, og så er der i hvert fald de 300 kroner, jeg skal bruge på hendes gave. Så skal jeg bare finde ud af, hvad helvede det skal være.... :S

Igen: jeg snakker med René. Nu, hvor klokken er halv fire om morgenen, er vel et lige så godt tidspunkt som alle andre. Han er sikkert sulten og skal have mad til at dække sin sovepille.

Let it snow!

Oh my god, that thing is heavy as hell! Talkin' 'bout my rollator. Den er sygt tung at styre igennem 10cm sne. Men sne. SNE! Åh! Jeg elsker sne! Jeg kom ud på en kort tur, jeg kunne ikke gå med det lort, og jeg kan ikke rigtig gå uden. Men følelsen af frostbidte kinder og en frossen hestehale var bare toppen! Det var mørkt, da det begyndte at sne, derfor en aftentur som sædvanlig. Klokken var faktisk 20:30 eller sådan noget, så det er 2 timer siden. Jeg har, siden da, haft travlt i køkkenet. Mest fordi jeg skulle ordne min ny-bryggede ingefærdrik, men også fordi mine forældre (måske -  afhænger af sneen) kommer til middag. Der var egentlig ikke så meget at ordne, det tog bare lang tid. Jeg er vist bare effektiv til tider, og ikke til andre.

Men igen: når kigger ud af mit vindue, ser jeg sneen drysse ned i skæret fra lygtepælene. Det er så smukt, og jeg kunne såmænd godt finde på at tage mine vinterstøvler og jakke, vanter og refleksbånd på igen, og så gå en tur mere. Men det bliver for besværligt. Jeg købte sidste år en hue, hvor der ikke står "Marilyn Manson" på. Det er ikke fordi jeg ikke vil ses meget noget, der står Marilyn Manson på, det var simpelthen fordi den er for tyk. Vanterne er også strikket meget tyndt, fordi jeg bare ikke kan håndtere ret meget varme. Jeg havde ikke huen på her til aften, men jeg tror, at det er en god idé at bruge den.

Jeg har købt en hemmelig gave til René. Ved han det? Det ved jeg ikke. Det gør han nok. Han ved det i hvert fald, hvis han tjekker netbank og læser "Imerco". Men han gætter aldrig hvad det er. Jeg har været snu i år. Og jeg siger intet om det. I hvert fald ikke til René. Jeg kan godt fortælle det til jer. Jeg ved, at René ikke gider at læse mine blogs alligevel. Eller; han gider hun at læse de indlæg jeg sender til ham. Men jeg har købt en af de der skåle til popcorn til mikroovnen, som ikke skal bruge fedtstof.  Han har en popcorn-maskine allerede, jeg købte den for år tilbage, men lortet sprøjter popcorn OG kerner ud til alle sider. Så har jeg købt sådan en, der kan bruges til andre ting også, og som endda kan foldes sammen! 249,95 kroner + 50 kroner i levering. Jeg har pakket den ind, det gjorde jeg med det samme. Jegskal have købt nogle kerner, så han kan prøve den når han får den - det bliver sjovt!

Jeg har lavet en kæmpe skandale (i min verden). Det lader til, at jeg torsdag aften glemte min aftenmedicin, og fredag morgen glemte min morgenmedicin. Da jeg skulle tage aftenmedicin om fredagen, var klokken sneglet sig frem til omkring 01:30, og det er et teeeeeemmeligt stort spring mellem doser. Så nu går jeg næsten bare og venter på at få myoklonier.  Men der har ikke været noget, så måske er jeg heldig.

Men til gengæld er jeg træt og har en smule hovedpine. Burde måske gå i seng til ordentlig tid, for engangs skyld. René ser noget meget meget høj lyd, som han nok lige skal have lov til at se færdig først, men så tror jeg også, at jeg er den, der er hoppet i seng.

Er han nu også kannibal?

Aah... Sikke en dejlig dag at stå op til. Massivt regnvejr. Jeg skal SÅ meget ud at gå en tur, lige så snart hende fra kommunen har været her. Hun kommer om 15 minutter fra nu, så jeg har gode muligheder for at nå det. Jeg er blevet lovet sne i weekenden sidste gang jeg hørte noget om vejret, men det kan jo have ændret sig. Det gør den slags jo.

Emma har tabt et knurhår, ser jeg pludselig, på hendes røde plads ved siden af mig. Det ligger lige så fint der, hvor hun plejer at ligge. Hvor hun er lige nu, ved jeg ikke, men det er ikke herinde hos mig, så hun sover nok inde hos René. Får sig en lille morfar. Hun sover tit ved siden af hans hovedpude. Det er åbenbart et sted, hun føler sig tryg.

Vores juletræ står stadig og ser smukt ud. Jeg glæder mig til at pynte det :) Det lader til, at julen måske bliver god alligevel.

Jeg har lige taget en lur, og jeg vågnede op til denne sang:

Sangen handler om skuespilleren alle elsker at hade, Shia Lebeouf. Han er f.eks. med i "Tranformers" filmene og "I, Robot" - han har lavet mange film, man han er virkelig bare ikke særlig elsket. Renés teori er, at han får tilbudt roller fordi han tiltrækker publikum der elsker at hade ham. Sangen er lavet af Rob Canton,  som har lavet flere sange. Han er at finde på www.robcantor.com og han er selvfølgelig på sin Youtubekanal under navnet robcantor. Jeg skal helt klart undersøge hans musik nærmere. 

 Anyways; jeg er i dårlig tilstand i dag, jeg har haft to fremmede på besøg i 2 stive klokketimer, og selvom jeg har sovet i noget nær 3 timer i dag, måske snarere 4, så er jeg stadig så bombet, at jeg nok ikke kan klare ret meget mere i dag - og klokken er ikke engang blevet 19 endnu. Jeg har ikke lavet aftensmad eller noget som helst. Det bekymrer mig lidt. Jeg overvejer at sætte mig ind hos René lidt, og være derinde og se om noget af hans "godhed" kan smitte af på mig, for "det her" kører ikke for mig.

Jeg er helt nede på bunden lige nu

Jeg er bare så "down and out". Jeg har svært ved at se positivt på noget lige nu. Jeg er i stand til at se at der er positive ting omkring mig - men de er stadig kun omkring mig. Ikke "i" mig. GOSH I hate myself.

Men dagen har bragt en masse søvn med sig. Jeg forventer at gå i meget tidligt i seng i dag, og bare sove det hele væk. Jeg regner med, at når klokken er 22:00, så er jeg gået i seng. Lige nu er den 21:12. Jeg ved godt, at det efterlader René med en masse problemer i forhold til mad og sådan noget - men jeg kan ikke tage det. Jeg har måtte skippe aftensmaden i dag, jeg kunne ikke holde ud at lave mad. Så jeg "skubbede ham bare af" med madder. Det holder jo ikke. Men jeg kunne virkelig ikke lave mad.

Så om lidt går jeg ind og ordner kattebakken, og jeg går i seng bagefter. Jeg er glad for, at jeg trods alt har holdt ud til klokken 21, for det har været en slem dag, selvom jeg bare har sovet hele dagen. Først afbrudt af postbuddet, så afbrudt af elektrikeren og så afbrudt af pakkeposten. Så jo... Jeg ville skidegerne have været i bad i dag, men det var bare IKKE min dag.

Men nu er alt ankommet. Great. I morgen får vi rengøring. Jeg skal op senest klokken 10, for jeg skal have pakket vasketøj. Men går jeg i seng inden 22:00, er det nok ikke et større problem. Håber jeg.

Jeg har set mig lidt varm på "The Flat Earth Conspiracy", det lyder så tilpas sært at jeg ikke kan lade være med at fatte interesse i det. Jeg vil undersøge det nærmere de kommende dage :)

Juleglæden begynder så småt at dukke op

Yup. Så fik familien Poulsen deres juletræ. Det ankom i dag, fint indpakket i en kasse :)  Vi har købt et, som er lavet af plastic, på 180cm med LED lyskæde for 498 kroner i Harald Nyborg, 553 kroner med levering. Det står her bag mig, fordi jeg er i gang med at rette grene og kviste ud. Det er 10 gange flottere end det så ud på deres hjemmeside. Godt vi valgte det, frem for vores andet valg, som var et til dobbelt pris på en side, som har specialiseret sig i kunstige juletræer.

Jeg har også fået bestilt min julegave! Woohoo! Denne gang pakker jeg den ikke op før juleaften, medmindre det bliver nødvendigt. Jeg har bestilt nogle forskellige hårelastikker hos lookperfect.dk, og jeg har også bestilt en Tangle Teezer. Det gjorde jeg, fordi den er på tilbud til 79 kroner, og normalprisen er 199 kroner. Jeg planlægger en længere frisure, og jeg er ikke vant til at rede mit hår. Jeg plejer bare at lade fingrene løbe igennem det. Pagehår er nemt at holde.Så det blev i alt 201 kroner, fordi Post Danmark skal have 35 kroner for at levere pakken her. Jeg vælger som sagt at lade være med at pakke den op indtil juleaften. René og jeg skal nemlig ikke være sammen juleaften, og gaven er fra ham. Emmas mad er også bestilt nu, og jeg har valgt at købe disse til hende:

Det er "Knitrebolde". Ganske almindelige små bolde, lavet af et materiale, der er meget let og som knitrer, skinner og i det hele taget skulle være sjovt ad helvedes til. Ud af 9 anmeldelser på zooplus.dk, har kun 1 ikke specielt gode erfaringer med dem. Hos zooplus koster en 4-pak som denne en 20'er, rundt regnet. Jeg glæder mig meget til at se hendes reaktion. Er hun mon en af dem, der kan lide dem?

De hovedpuder, jeg fik i bryllupsgave får min søvn til at føles som at hvile mit hoved på skyer. I kow, I know, virkelig dårlig idé at sove med 4 hovedpuder, og jeg smider nok også i hvert fald 1 væk (ikke ud, men gemmer den væk i et skab eller noget), jeg tror faktisk, at det optimale vil være kun de 2 nye, og slet ingen IKEA puder. Men det giver ulige i mine hovedpudebetræk (farver). Det er ganske enkelt. Til det helt sorte dynebetræk hører der selvfølgelig helt sorte hovedpudebetræk med. Men jeg har købt limegrønne betræk (2 stk) ekstra til mine ekstra puder. Til det sorte betræk med kinesiske tegn i guld, har jeg købt 2 beige betræk til mine ekstra puder, fordi den beige farve går godt med guldtegnene. Til det bordeaux/sorte dynebetræk med gulddragen, som har bordeauxfarvede hovedpudebetræk, har jeg købt 2 ekstra sorte hovedpudebetræk til mine ekstra hovedpuder. Det hører sammen sådan. Det kan ikke pludselig ændres.  F.eks. som med poseklemmerne på vores madvarer. Jeg HAR givet det en chance nu, synes jeg. Jeg kan ikke sætte en blå klemme på en pose, der indeholder en ost, medmindre skorpen, inden den blev fjernet, havde noget blåt på sig. Ellers skal ost have en gul klemme. SLUT FÆRDIG! Jeg forstår ikke, hvorfor René går op i det. Til gengæld har jeg det meget skidt med at få trykket piller ud af blisterpakninger i forkert rækkefølge. Så har man han en tom blisterpakning, og så ser man pludselig, at der stadig sidder en enkelt pille tilbage midt i pakningen, som man først kan bruge 2 uger senere! Det er et mareridt! Det ville jeg hellere have at han gik lidt op i!

Men ih, dog, hvor har vi det godt sammen for tiden! Det er nærmest helt eventyrligt! Jeg har en følelse af, at han fortrænger eller forsøger at presse et eller andet væk, og kaster kærlighed ud over mig i stedet for, for jeg har da sjældent set noget lignende! Don't get me wrong! Jeg elsker hvert minut! Men der er bare så meget kysseri og pilleri og ... Ja. Der er ingen af os, som kan tåle det, selvom vi teknisk set burde fungere normalt. Men det er ikke helt "bare sådan". Jeg har ondt i knæene, René har ondt i ryggen, og uanset hvilken metode vi vælger, er der altid en af os, som får ondt. Af og til er det lykkes os at få noget dejligt ud af det - men tiden vi har brugt på at gen-gen-genopvarme er ekstrem. Og vores forhold bygger ikke på kødelig kærlighed, selvom det da er rart. Jeg elsker det her. Men jeg skal lige have snakket med min veninde, dog, for jeg føler at jeg holder hende for nar. Jeg sagde til hende, at jeg ønskede mere kontakt, og så har jeg stort set ikke været på Skype siden, på grund af mit samvær med René og forberedelsen til vores bryllupsdag.

Desillusion...

Jeg er tilbøjelig til at tro, at jeg har rodet mig ud noget rod (hehe) inde på en anden side, føler mig en smule forfulgt. Ikke stalked. Persecuted. Måske er det bare min paranoia. Den er der jo, altid, bagerst i mit hoved, banker på, igen og igen, "Hallo me, it's me again". Kragen, der flyver over træer, der ser. Det er faktisk alt sammen utrolig eyeopening. For de er der jo også. Øjnene, som er der, steady, as they've always been. De sidder der, kigger bare, og hvad skal jeg gøre? Opføre mig eksemplarisk? Lægge et slør ud? Silketørklæderne, jeg legede med som barn, som jeg fik af min farmor? Farmor, med de strikkede nederdele og "perlekransene", som altid passede til de højhalsede bluser. Turtlenecks.  Krøllet hår med skæl, læbestift og sutsko med hæl. Hvor er fjerboaen? Nå nej, der var ikke en fjerboa, der var grydelapper. "Farmor, hvor mange pandekager vil du have?" "Rikkeskat, du må aldrig røre kogepladerne, når de er varme, for huden på dine hænder kan brænde fast". Det var en god "lifelesson" fra farmor, for jeg har prøvet at lægge min hånd på en varm kogeplade uden at vide den var varm, før jeg mærkede smerte. Huden brændte ikke fast, fordi huden hører til på kroppen.

Jeg er rundt på gulvet nu, rund er jeg altid, på gulvet er jeg ikke, jeg sidder på en stol, men jeg kan sige ordsproget. Dog har kun skrevet det, indtil videre, for jeg venter stadig på at René bliver færdig med at snakke med min far i telefonen så jeg kan bruge telefonen selv, og ringe op til min mor. De bor i samme hus. Langt ude, hvor kragerne vender. Det er måske de krager, jeg skrev om før? Jeg er bange for at katten ser i stedet for kragen, men Satanbabyen kan alligevel styre den - som den gjorde med rotten under Vatikanet. Jeff og Haileys Satanbaby. Nemo, som er "omen" stavet bagfra. Det var Jeff, der valgte navnet, selvom han ikke vidste, at han havde adopteret antikrist.

Antikrist og kristtjørn. Det er ved at være juletid, og jeg skal skrive julekort. Men skal jeg det, "skal" er vel ikke noget, jeg er bestemt til at gøre? Det er LAKS. Jeg kan faktisk ikke lide laks, så jeg burde ikke skrive de kort, og jeg hiver mange hår (eller år?) ud af mit hoved hvert år når denne tid kommer. Julekortene gør mig sindssyg, fordi der er så meget arbejde i dem. 23 individuelle kort. Ikke "Vi har ikke set så meget til hinanden i år, det må vi gøre om til næste år" - ALL LIES! Det gør man jo aldrig! Der står altid det samme lort i de kort! I want my man. Or my mom. Just somebody I can get comfort from right now.

Lidt om min hverdag

Jeg er så glad! Jeg har fået en uopfordret sms fra Hamid, som har det godt! Det gjorde mig SÅ glad, og jeg svarede straks tilbage. Jeg har bare en god følelse med ham denne gang, selvom han havde en "dårlig rolle" i en drøm jeg havde i forgårs.

I dag er jeg tidligt oppe, selvom jeg kom ret sent i seng i går (01:30). Jeg føler mig for en gangs skyld frisk og udhvilet. Det overrasker mig, fordi jeg har fået omkring 7½ timers søvn, og det plejer at være alt, alt for lidt. Men jeg har plus på overskudskontoen i dag, så jeg er glad og tilfreds. Jeg er overbevist om, at jeg får en god dag.

Det går godt mellem René og jeg. Det har været sådan siden vores bryllupsdag i søndags. Vi har stort set ikke diskuteret om noget som helst overhovedet. Jeg føler en dejlig ro ved at være hjemme i en atmosfære, hvor der ikke bliver råbt hele tiden.

Til gengæld er der en masse kærlighed. Lots and lots of love. Det er fantastisk at genopleve de gamle dage, bare endnu bedre. Jeg føler virkelig bare at jeg er omgivet af kærlighed her i mit lille hjem. Det er så skønt og dejligt.

Vi har besluttet at købe et juletræ i år. Vi har også besluttet, at det skal være et af plastic. Og at det skal være et ordentligt et, og ikke et afpillet et. Så vi har ledt lidt på de forskellige sider og har fundet et flot træ, som vi klart skal have. Det koster i omegnen af 1000 kroner, hvis vi vil have det med lys.Vi har besluttet, at vi lige så godt kan købe det med lys, da vi ellers alligevel skal ud og købe en lyskæde. Det bliver dejligt at få lidt julestemning. Det har vi vist ikke haft før, sammen.  Vi har en smule julepynt, men det er ikke sådan "rigtig" blevet brugt. Da vi boede i Herfølge, købte vi nogle julekugler, men vi har så vidt jeg husker ikke brugt dem.

Kravlenisser gider jeg ikke, men jeg kunne da godt finde på at måske pynte op til jul, sådan på en "stilfuld" måde. Jeg ved, at René holder stædigt fast i sine appelsiner med nelliker, og dem må han gerne få.  De har aldrig været en del af min jul. Men jeg kan måske flette nogle julehjerter eller lave en anden form for pynt. Jeg kan se inde hos cchobby, om de har nogen former for inspiration til mig.

Lige nu venter jeg på at min morgenmad bliver færdig. Den er i ovnen nu. Jeg laver bare rundstykker til René og mig. Det gør jeg hver morgen. Jeg har en syg hovedpine, jeg ved egentlig ikke hvorfor. Emma sidder ved siden af mig og kigger ud af vinduet, mens hun siger de der lyde, som katte nu gør, når de stalker deres prey, i dette tilfælde en allike (fugl). Dem er der mægtig mange af her. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Der, hvor jeg boede før, var der flest skader (også en fugl), og, det var stort set samme "klima".

Time's up. Maden er færdig.

En dejlig dag

Ih... Sikke en dejlig bryllupsdag vi havde i går! Den var vidunderlig. Og det eneste besvær, jeg behøvede at lægge i det, var at lave frugtsalat. Den ananas hadede mig big time. Resten af aftenen (og dagen) var perfekt!

De to plakater (som er artprints, det er ikke det samme - det vidste jeg bare ikke, da jeg bestilte dem) kom allerede i forgårs (lørdags), dvs. dagen efter jeg havde bestilt dem, og de er AWESOME! De er SÅ flotte, og de er allerede i ramme og det hele. Awesome, just... Awesome... Der er endda skruer til ophæng med! Og jeg fik to nye hovedpuder! Ikke én, men to! Fra Hoie of Scandinavia. Der er et norsk flag på den plastikpose, de kom i. De er lavet af mikrofiber, og de er absolut vidunderlige at sove med! Jeg elsker dem SÅ meget, det er helt vildt så lækre de er! I freaking love 'em!

Og dagen gik bare perfekt! Vi lavede intet af det, vi havde planlagt, men det var superhyggeligt alligevel, måske endda hyggeligere, end det ellers ville være blevet. Det var bare sådan en positiv oplevelse! Jeg er SÅ glad for at det gik godt - vi skændtes ikke engang! Ikke en eneste gang. Vi diskuterede ikke engang! Det var bare så AMAZING det hele!

Emma er en værre ballademager, men det lader til, at det hele går ud over hende selv. Efter jeg har ryddet op i stuen lørdag aften, ville hun hoppe op på armlænet på sofaen. Der var jo plads nu, hvor jeg havde fået lagt vasketøjet på plads, som havde stået der i 3 uger. Men da hun hoppede op, bankede hun ryggen op i hjørnet på sofabordet. Så sad hun på gulvet og så helt fortumlet ud. Her for lidt siden ville hun hoppe op på sin høje kasse, som står ved siden af mig, men noget gik galt, så hun skvattede og faldt ned. Jeg tog hende op og satte hende op på kassen. Nu har hun lagt sig til at sove. Hun sover dog ikke lige nu. Jeg kan se hendes ører bevæger sig ganske svagt = hun lytter, hvad der sker omkring hende. Det gør hun ikke, når hun sover. Men hun har lukkede øjne og ser ud til at slappe af.

Mit køkken ligner så meget et bombet lokum lige nu, men det er mest varer, der er blevet leveret i dag, som jeg ikke har fundet en plads til endnu. Jeg skal naturligvis have fundet en plads til det, og så skal jeg i seng hurtigst muligt, for min vejleder kommer i morgen klokken 8:30. Åh, jeg dør bare ved tanken! Jeg skal op klokken 7, så, eller sådan noget, måske 6:30. Måske skal jeg bede om Renés hjælp.

Drænet og slavearbejde

Jeg har set mange forskellige dokumentarprogrammer her de sidste par dage eller 3, og jeg har lært en masse om Bibelen og Jesus. Det er fascinerende, at der kan være så meget hokus pokus over det, og at Jonna tilsyneladende er blevet stødt over det, og føler at hun ikke kan hjælpe mig, fordi mit fundament vakler - det er jo vildt ærgerligt. Så jeg har sagt farvel til Jonna.

Og nu studerer jeg "on my own". Jeg studerer stadig Bibelen, og jeg vil gøre det mere nu, tror jeg, og igennem dokumentar mere end igennem læsning. Men jeg glemmer ikke læsningen.

Mine forældre kommer på søndag. Jeg glæder mig. Det bliver rigtig hyggeligt. De skal fejre Renés og min bryllupsdag sammen med os. Det er noget jeg har valgt. Jeg blev så rørt over min mors reaktion, da jeg inviterede dem. Hehe.

Jeg køber de Poul Pava plakater i morgen alligevel, selvom jeg havde planlagt at jeg ikke ville gøre det, af respekt for René og de penge han aldrig får lov at bruge, men han siger at jeg skal købe dem, samt to hovedpuder, fordi vi mangler dem. Han er et sært, men dejligt menneske. Gaven til ham bliver færdig til tiden, men dvd'en kan ikke nå at blive brændt inden. Jeg har besluttet at det er sagen uvedkommende, eftersom han alligevel ikke kan se den. Han har jo heller ikke noget cd-rom drev. Så skal han se den via en USB stik. Og sådan en ligger den på allerede, plus at jeg stadig har den på telefonen :) Han får nok bare telefonen at se på. Så brænder vi den ned senere. Jeg har gjort plads til den i bogen.

Ellers synes jeg, at det måske lidt står i stampe. I går, da jeg tog strømperne af, var min ene ankel (den jeg har fået opereret) dobbelt så stor, og jeg underdriver ikke. Jeg havde ellers haft støttestrømper på hele dagen. Men det var "de lette", fordi jeg har haft svært ved at iføre mine ben "de rigtige" nu hvor jeg har så store knæsmerter. Men i dag var der ingen vej uden om. De støttestrømper skulle bare på. Koste hvad det skulle. Det var også temmelig smertefuldt, men ikke så meget, som jeg havde frygtet.

Så... Men jeg har en dårlig dag. Jeg er egentlig ikke deprimeret, det er ikke "dårlig" på den facon. Det er mere sådan en... jeg er drænet for alt. Jeg ved godt, at jeg ikke har lavet en skid, og har sovet med hovedtelefoner på med relativ høj musik i, mens kvinden fra Servicekorpset har støvsuget min lejlighed og René har været nødt til at "underholde" hende. Jeg har sovet og hun har lavet sådan noget slavearbejde, jeg føler mig ret ussel. Jeg sad herinde i stuen, René kaldte på mig og sagde, at hvis JEG var den første, som skulle ligge med mit sengetøj, måtte jeg hellere krølle det lidt sammen. Emma er nemlig lige så vild med crispy sengetøj, som jeg er, og hun var begyndt at cirkle omkring min hovedpude. Så jeg tog en hurtig beslutning og gik i seng, jeg havde ikke tid til at gå ind og slukke musikken, og jeg synes at den er så god, at jeg ikke ville gå glip af den - jeg var godt klar over, at jeg kører på en playliste, jeg selv har lavet og gemt, og jeg vidste også, at den jo bare kører på repeat. Men musikken vandt. Og jeg faldt hurtigt i søvn. Men jeg er faktisk ret træt stadigvæk. Jeg tror godt jeg kan smutte ned under dynen og tage en lille bitte lur mere inden jeg skal lave aftensmad. Det bliver jeg nødt til. Ellers klarer jeg det ikke!

Jeg har i øvrigt fået lagt en rigtig pæn makeup i dag. Meget neutral, dog synlig, og den komplimenterer mig rigtig godt. Og selvom jeg har sovet efterfølgende, sidder halvdelen af ansigtet ikke på puden, so yay on that! Så i øvrigt "Big Stan" til morgenmaden. Genial film. Haha. Jeg grinte ekstremt meget. Jeg skal huske at anmelde den til min hjemmeside. Jeg har en masse andre anmeldelser liggende, som skal op, jeg skal bare have Renés hjælp, og vi har ikke fået koordineret det endnu :)

Hav en god dag, a'll :P

I am coming for you!

Hmm... Jeg har udviklet en stor interesse for seriemordere. René virker bekymret, og jeg har tolket det som at han følte at det var dårligt for mig og min psyke på grund af de drømme, jeg fik, da jeg fulgte med i tv-serien "Criminal Minds". Men i dag, da jeg sad på toilettet og filosoferede, kom jeg pludselig til at tænke på dette: Jeg er skizofren. Teknisk set kan jeg få en psykose, der kan gøre, at jeg gør skade på HAM. Er det, hvad han i virkeligheden er nervøs for? Jeg har ikke fået snakket med ham om det endnu, men det gør jeg senere i dag. Jeg kom bare til at tænke på, hvordan han så ud i hovedet da han sagde "Du må love mig at sige til hvis du begynder at få det dårligt igen".

Det hele er kommet sig af, at jeg har downloadet en masse dokumentarfilm fra Youtube om de seriemordere, jeg finder interessante. Jeg har også downloadet en masse dokumentarfilm om religiøse kulte og religion i det hele taget, og det er jeg faktisk måske nok mere interesseret i lige nu. Jeg har i dag set en udsendelse om Jesu slægtslinje og det var en god udsendelse, fra BBC. Jeg har tænkt mig, efter dette indlæg, at se en udsendelse, der hedder "Lilith - Demon and firsth Wife of Adam". I går så jeg "The history of The Devil" - det var et utrolig godt program, faktisk. Meget lærerigt. Jeg har mange programmer, jeg skal have set. Glæder mig rigtig meget! Af seriemorderne glæder mig ikke sådan specielt til noget særligt, men jeg tænker umiddelbart at jeg vælger Jeff Dahmer eller Richard Kuklinski. Jeff Dahmer havde tilnavnet "The Milwaukee Cannibal" og Richard Kuklinski er også kendt under navnet "Iceman". Men jeg vil spørge René om lov først, tror jeg, af respekt.

Jeg skal naturligvis også have en lur. Jeg er monstertræt. Jeg kom i seng 01:32, som jeg havde forudset, og jeg blev vækket her ved 8-tiden fordi René havde nogle spørgsmål ang. Emma og hendes mad. Men det er fikset nu. Jeg tror bare, at jeg måske bør tage luren inden jeg ser det næste program? Eller skal jeg gøre det omvendt? Jeg føler mig træt, men er jeg for træt til at kunne koncentrere mig? Det er det evige spørgsmål.

Nej, jeg må hellere lige tage et par timer på langs. Jeg lytter til denne sang lige nu, og jeg synes den er pissecool!

Men denne sang nyder jeg lige så meget, bare på andre tidspunkter

Og denne sang er så dejlig, at jeg slet ikke kan beskrive det :)

Nu vil jeg gå ind og tage den lur, jeg har tænkt på i nogle minutter, og så vil jeg håbe at I lytter til disse sange. Megadeth og Kygo med henholdsvis Ella Henderson og Parson James. Jeg skal nok opdatere min musikliste, men jeg ved ikke lige hvornår. Skal nok prøve at få det ordnet i dag :)

Hasta la vista babies!

An "all day long" post

Jeg er blevet nødsaget til at lave et skema til Emma. Hun er en anelse flommet, men hendes vægt er ikke for høj, og hun grovæder. Så nu må jeg "rationere" hendes mad. Jeg har delt det ind i tidspunkter. Fra i dag får hun mad klokken 10, 14, 18 og 22. Det bliver sådan, at hun får 10g tørfoder om morgenen, ½ dåse mad klokken 14, den anden halve klokken 20, og klokken 24 får hun 14g tørfoder til natten.

Jeg havde briller på hele dagen i går, og bortset fra, at de glider ned det meste af tiden (de er lidt løse i det - det er de sorte briller, jeg har på, på det billede jeg i indlægget før dette omtaler som mit yndlingsbillede af mit selv), har det været superrart. Jeg er vant til, at jeg ikke kan se ret meget, og det var faktisk helt naturligt for mig at have brillerne på. Jeg tænkte over det, men det var fordi jeg skulle skubbe dem på plads ret ofte. De generede mig ikke, og for første gang i længere tid, har jeg ikke haft hovedpine. Jeg fortalte til min farmor, rigtig stolt, at jeg havde haft briller på en hel dag. Hun troede så, at jeg bærer briller fordi jeg som barn altid ønskede mig briller. Hun troede med andre ord ikke, at jeg behøvede briller, og at der var styrke i overhovedet. Hehe. Men hun glemmer ting hele tiden, så det undrer mig ikke. Jeg er så helvedes træt lige nu. Vækkeuret ringede klokken 9 pga. Emma, men vi kom først i seng 2:30 i går. Det føles ikke som pokkers meget søvn. Og slet ikke når man er ved at dø, som jeg er. Dø af træthed. Eller alderdom. Eller fedme. Whatever you like.

Jeg har set nogle afsnit af serien "Falling Skies", sådan ind imellem, og så hele 5 sæson, og det er en fantastisk serie. Jeg har besluttet mig for, at jeg godt kan lide "Bones", og at alle karaktererne i "CSI: Cyber" er dårlige (bortset fra Raven), men at de alligevel tilsammen formår at skabe en god serie. Når jeg spiser morgenmad om lidt, vil jeg se "Criminal Minds", tror jeg. Jeg er "on a roll"! Awesome!

Jeg skal faktisk lave aftensmad nu. Jeg gider ikke. Jeg gider vitterligt ikke. Det er ikke fordi jeg ikke har overskud, eller har for ondt. Jeg gider virkelig bare ikke. Men det holder jo ikke i retten, og jeg er nødt til at tage mig af René. Han sover lige nu, så jeg er "secured" og behøver ikke at bekymre mig om at skulle i gang LIGE nu. Men jeg er vanvittigt tæt på.

I går købte jeg næste års kalender. Den er ikke lige så pæn som dette års, men det er vel egentlig ligegyldigt - den er aldrig lukket, den er altid slået op på den givne dag. Jeg købte den i går, fordi jeg i går lavede min første aftale næste år, i januar, og så er det rart at skrive den ind i en frisk kalender. Så jeg har videreført alle relevante fødselsdage, og skrevet hvor mange år, folk bliver denne gang. Det har jeg forholdsvis styr på. Kalenderen er derfor fuldt opdateret på nuværende tidspunkt. Jeg glæder mig sygt til at komme i gang med at fylde aftaler  den! Det er min last. Kalendere. Blandt mange andre laster af den art. Men af og til er det sket, at jeg på tidspunkt inde i året er blevet utilfreds med den måde jeg har holdt min kalender på, og derfor køber en helt ny kalender og overfører alt - også alle de gamle aftaler, som jeg allerede har været til, men jeg skriver dem bare pænt ind denne gang. Fjollet, ikke? Nu har jeg besluttet mig for, allerede i år, faktisk, at jeg kun vil bruge blyant i min kalender, fordi jeg så kan viske fejl ud. Det har fungeret fint i år, det kommer det nok også til, til næste år :)

Jeg kan ikke beslutte mig for, om jeg vil sende julekort ud i år. Jeg har planen, og det er sådan set fint nok, men de skal skrives, og de skal også sendes. Pyha... Og Emma slikker sig i røven bare ved tanken om hvor hårdt det bliver. Det er fandeme klamt. Men okay; det er hendes eneste mulighed.

Jeg trænger SÅ meget til en lur. Men jeg er lige vågnet fra en. Det er nok ikke så godt, så. Arh, men jeg har da været oppe i 40 minutter. Det må sgu da tælle som en form for rekord. Min farmor troede at jeg bærer briller fordi jeg synes det er pænt, og ikke fordi jeg er stærblind. Haha. If she only knew!

Hvis René stadig sover, kan jeg måske snige mig i seng igen. Ellers vækker jeg ham og skal i gang med madlavningen - det er noget af en satsning! Haha. Men jeg kan ikke holde ud at sidde her længere, jeg er ved at falde i søvn.

Billeder af mig - jeg er en navlepiller af værste skuffe

En veninde til mig, som er blind, skrev dette til mig i går, at vi på et tidspunkt snakkede meget i telefon. Vi har kun mødt hinanden i den virkelige verden 1 gang, hjemme hos mig, og det var en hård nyser. Ikke på grund af hende. Men jeg skulle med bussen fra Herfølge til Køge og derfra ind til Københavns hovedbanegård for at hente hende - hun kom mere eller mindre direkte fra Jylland. En af hendes venner, som var svagtseende, men ikke blind, sørgede for, at vi "fandt sammen", og han sørgede for at hun blev hentet på Københavns hovedbanegård, så da hun skulle hjem, skulle jeg bare tage bussen med hende til Køge station. René var med på den sidste tur, mindes jeg, og jeg kan huske, at jeg havde lavet hjemmelavet pizza. Vi havde en hyggelig dag/aften.

Men vi skriver e-mails til hinanden nu. Da jeg læste i går, at vi havde talt meget i telefon, blev jeg sådan lidt underligt tilpas, for jeg kan faktisk ikke huske det. Vi snakkede ikke sammen i 3-4 år. Jeg var vred på hende over noget ligegyldigt. Men pludselig fik jeg den idé, at jeg kan prøve at tage fusen på hende og sende hende et lydbrev. Jeg tror ikke, at hun læser denne blog, og gør hun, så er der ikke noget at stille op nu. Nu har jeg afsløret mine planer. Jeg er gået i gang med at planlægge,hvad jeg vil sige. Vi har en mikrofon i huset, og der findes gratis programmer, som man kan downloade og bruge til at optage lyd. Jeg mener faktisk, at der er et indbygget i Windows, men det er jeg IKKE sikker på, så hold mig ikke fast på noget. Jeg har bare lavet lydbreve før, til folk der har svært ved at koncentrere sig om at læse, og jeg mindes bare at det program allerede lå indbygget i Windows. Men der kunne man kun optage 3 minutter ad gangen, jeg har ikke helt sat mig ind i det endnu, for denne gang - jeg er stadig i gang med at samle brevet. Eller; jeg er i gang med at skrive det, så jeg kan læse "løseligt" højt op af det.

Ha! Jeg har ENDELIG fundet en løsning! Emma er så irriterende lige nu, hun hopper rundt på ting, hun ikke skal hoppe rundt på.

Hun hopper fra hendes papkasse, over på armlænet på sofaen, over på den dér vogn med skufferne og hen på mit bord, jeg sætter hende tilbage på papkassen, og hun hopper op på armlænet på min stol, op over ryglænet og ned på den anden side og derefter op på den side af bordet. Nu har jeg hende. Hun skal indfanges i en af hendes turneer, og så skal hun holdes fast, sådan, "cuddly", mens jeg bare sidder og synger. Men det skal ikke være en hvilken som helst sang. Det skal være hendes sang. Bare en sang, hvor man  lukker virkelig crap ud, bare for at sige noget. "Emma er en værre ballademager, hendes mor og far vil ellers gerne have at hun var en mønstermis, men hun kan slet ikke holde op med at lave narrestreger, hun er så irriterende og nu bliver mor nødt til at nusse hende på maven indtil hun kan opføre sig ordentligt... " Ikke alene stopper balladen  et par timer - hun falder også til ro og lægger sig til at sove. Dejligt. Så nu kan jeg slappe af. Jeg har haft en hård dag. Sovet den væk, og da jeg vågnede klokken 17:00 (ja, faktisk præcis, og vækkeuret ringede ikke engang. Jeg havde heller ikke sat det. René sov også) gik jeg straks i gang med at lave aftensmad - vi skulle have mørbradgryde. Køkkenet lignede en slagmark, så jeg skulle rydde op samtidig. Det var bare ikke særligt effektivt. Men nu er køkkenet ryddet op, vi har spist og jeg har gemt resten til i morgen. Eller senere. Det kommer an på, hvornår vi går i seng. Det er nok ikke så sent, for René for besøg af en fysioterapeut i morgen klokken 11:00. Så vi skal op klokken 9:00. Damn... Det er alligevel sent, i forhold til, hvad vi har været vant til de sidste par dage.

Jeg har modtaget en skriftlig "forklaring" på, hvad der er gået galt fra endokrinologisk ambulatorium, fra lægen, der afsluttede mig. Sært. Som om han vil sørge for, at jeg ikke har noget at klage over. Jeg havde nu ikke tænkt mig at skrive en klage. Jeg får næsten lyst til at gøre det nu! Men jeg kan naturligvis godt finde ud af at opføre mig ordentligt.

Bortset fra, at jeg ved et uheld er kommer til at overtale min farmor til at give min mor og far penge fordi de skal have en ny varmtvandsbeholder. Jeg sagde til hende, at jeg havde det dårligt, fordi jeg følte skyld fordi jeg ikke havde tilbudt dem et lån, men at jeg stadig betaler af på et lån, som de har været med til at skabe, men at jeg har René nu, som er med til at betale af på lånet, og jeg ved, at jeg aldrig får pengene igen. Min farmor sagde, at hun, når vi når til november, vil se hvor meget hun kan undvære, og så give dem alle de penge. Jeg sagde "Det gør du fandeme ikke!" og hun sagde "Det er mine penge, jeg må vel selv bestemme" og det er jo rigtig nok... Suk. Jeg skulle ikke have nænt det.

En god nyhed er dog, at jeg er blevet bekræftet i, at jeg kan se dvd-film på min bærbare computer (den er af seriøst ældre dato), så jeg kan se flere film, og dermed anmelde flere film. Det kan være, at der kan komme lidt mere liv på min hjemmeside, så :)

I går filmede jeg en lille video til René, til vores bryllupsdag. Det var en "one-take" video, jeg havde simpelthen ikke tid til at lave den om. Jeg havde en times tid til at vaske mit hår, tørre det, sætte det, lægge makeup, sætte kameraet, starte kameraet, starte den sang, jeg ville synge, og starte med den lille snak, jeg ville lave til sidst. Jeg ville også have brændt filen, men jeg kunne ikke nå det, fordi den fyldte 1,14GB og derfor skulle brændes på en dvd, og ikke på en cd, som kun kan holde 700MB. Jeg havde overført den til den bærbare - og det var jo så der, jeg opdagede at den kun kan brænde cd'er og ikke dvd'er. Cd-rom drevet i min egen computer er ude af værk.  Jeg har ikke fået sat den nye computer op endnu. Men det skal ordnes inden den 1. november, for den video skal brændes :) Jeg kan muligvis hive fat i min far - han kan nok hjælpe, hvis det bliver nødvendigt. Han har en velfungerende computer og bor i nærheden. Jeg kender ingen, som bor i nærheden af mig. Mine forældre er nok det tætteste. I hvert fald det mest bekvemme.

Men da jeg så mig selv på den der video, ikke, jeg mener seriøst... Bortset fra at jeg synger som en kat der bliver hevet i halen, så er min makeup virkelig bare så kikset, at det var nødvendigt for mig at kommentere i videoen, at jeg godt var klar over, at jeg lignede et sminket lig. Til mit forsvar var mit søvnindtag fra mandag eftermiddag til tirsdag formiddag ret minimalt, så jeg forstår skam godt selv, at jeg så træt ud, men at jeg kunne lægge så dårlig en  makeup og alligevel gennemføre videoen, er alligevel lidt utroligt. Men jeg havde også mange "sammenbrud" af grin undervejs. Jeg sad der og sang, Emma kom og sang med, jeg kommenterede lidt på min djævlesang ind imellem, men det var sgu så hyggeligt alligevel.

Mere uheldig makeup får man vist ikke... Og så på en bryllupsvideo! Haha... Jeg ved ikke rigtig, hvad der skete, for dagen før havde jeg lagt en awesome makeup. Jeg skulle have gået med den igen, i stedet for at satse på nogle andre farver. Makeuppen i mandags var gul, brun og sort, hvor denne er lyserød, lyselilla,  mørkelilla og sort. Jeg har bare "blendet" det rigtig meget, og ikke puttet ret meget på, fordi jeg ville have et mindre ekstremt look. Jeg ville have lavet et look som jeg skabte på dette billede, men uden at se så... Ja, ung ud, nu hvor jeg ikke er det længere.

Det er faktisk meget pudsigt, for jeg kan ikke huske, om min makeup til selve brylluppet blev pæn. Jeg kan godt huske farven - kobber. Eller var det bronze? Nej. Kobber. Jeg er sgu lige pludselig kommet i tvivl. Jeg har stadig tuben. Den virker stadig, jeg har brugt 3/4 af den, den blev købt i 2007, og jeg burde ikke bruge den. Men indimellem gør jeg alligevel, for den er god at arbejde med, og den er rar at have på. Clarins. Til gengæld kan jeg huske, at jeg, lige omkring hvor ovenstående billede blev taget (af mig selv - yeah, jeg er bedst til at tage billederne af mig selv. René fanger ikke "mig") dyrkede dette look:

Det ser sådan ud med lukkede øjne:

Jeg har fundet et billede, nu, med den der Clarins øjenskygge. Bedøm selv om det er kobber eller bronze. Jeg synes at det er et meget godt billede - jeg håber da, at jeg så lige så okay ud, da jeg blev gift.

Min 1-års bryllupsdag er stadig den bryllupsdag, der har det smukkeste billede af mig. René er altid skidelækker, men jeg var bare så ... Jeg har set de par billeder, der blev taget til festen, vi holdt (vi holdt ikke festen samme dag som brylluppet. Vi blev gift en torsdag og holdt festen om lørdagen), og det er ikke noget, man bare tænker "WAUW! over.

Jeg havde klippet mit pandehår aftenen forinden, og det var totalt skævt - ikke med vilje! De sko, jeg skulle have på, havde jeg ødelagt på vej hjem fra brylluppet, mens jeg stod i kø på apoteket. Jeps, en forkert bevægelse, og pludselig faldt hælen på den ene støvlet af! Den faldt freaking af! Så jeg måtte tage begge støvletter af og løbe ned til smørrebrødsforretningen, hvor resten af min familie holdt og ventede, mens de hentede smørrebrød.  Det var den 1. november 2007, jeg havde godt nok tennisstrømper på, men det var da koldt om fødderne alligevel. Derfor havde jeg kun ét par sko at tage på til den fest. Og "sko" kan man ikke kalde dem. Det var mine H2O badesandaler. Jeg havde så også en dejlig aften, uden at få ømme fødder. Men se mig lige. Jeg ligner en jubelidiot. Da der var gået 1 år, og vi skulle fejre vores 1-års bryllupsdag, satte vi vores digitalkamera (et oldtidsfund, som vi havde fået af Renés far, fordi vi ikke havde et og han havde to) på vores emhætte og tog et billede. Jeg har skåret René fra, fordi han ikke vil være med på nettet, og så skal han heller ikke. Men jeg har hans arm om livet.

Det er mit yndlingsbillede af mig selv.