Jeg stod op klokken 8. Det eneste, jeg skulle, var at skifte tøj, smøre madpakke, lave saftevand, pakke taske, børste tænder og tage støttestrømper og sko på. Det betød, at jeg havde 1 time og 50 minutter til det. Man skulle tro, at det var nok. Men næh. Og så fik jeg oven i købet 15 foræret, fordi chaufføren var forsinket, og jeg fik René til at pakke tasken og lave saftevandet. Psh. Hvor ussel en udregner er jeg. Jeg nåede i øvrigt ikke at få børstet tænder.
Men jeg var på Køge sygehus 10:30. Dejligt! Jeg skulle nemlig være der 11:15. Okay, jeg trækker "dejligt" tilbage, men så kom vi da i god tid, og René kunne nå ind på smertecentret og bestille medicin til sig selv. Vi snakkede med en sød læge, som var reservelæge, hun vurderede mine papirer og kom med en lille lyd over at der stod 9 medicinske præparater på listen, når der kun var plads til 8. Men jeg har gang i 9 for tiden.
... Og nu, hvor jeg har fået konstateret for lavt stofskifte, skal jeg så til at skrive et 10. præparat på, nemlig Eltroxin. Jeg skal i 2 uger tage 50 mikrogram, og hvis der ingen bivirkninger er, skal jeg så stige til 100 mikrogram. Og så bliver jeg kaldt ind til en ny undersøgelse/samtale. Jeg skal i hvert fald have taget blodprøver. Jeg blev transporteret rundt på hospitalet i en rullestol. Undskyld, kørestol. Jeg lånte en af dem fra foyeren, og så blev jeg trillet, af René, ned til det sted, vi skulle være. Utrolig så sært Køge Sygehus er opbygget.
Lige nu føler jeg bare for at sove, men jeg fornemmer at jeg har arbejde såsom kattebakken og køkkenet, som lige skal ordnes, inden jeg kan gå i seng. Jeg skal også have taget aftenmedicin - den har jeg ikke fået taget endnu - shame on me!
mandag den 31. august 2015
søndag den 30. august 2015
Vi fik spaghetti i går, Knorr Indian Rice i dag
Hej igen. Det er mig, som midt om natten sidder og ser virkelig creepy ting på nettet, der gør at jeg ikke tør at lægge mig til at sove før jeg til sidst falder i søvn af udmattelse klokken 4 om morgenen, og skal have vækkeuret til at ringe klokken 11, fordi jeg har planlagt et besøg af Jonna klokken 14:30. Psh. Dumbass.
Men det gik heldigvis rigtig godt, det var rigtig hyggeligt, jeg havde det meget rart, det havde René også, og vi snakkede bare om alt det dér Jesus/Jehova-stuff og alt muligt andet også, selvfølgelig - butikstyveri, f.eks., og LEGO, og så havde vi, inden hun kom, besluttet at donere 200 kroner til Jehovas Vidner, fordi vi har fået virkelig meget litteratur af dem. Ikke Vagttårnet og Vågn Op!, men rigtige, indbundne bøger - René har endda fået en bibel. De tager jo heller ikke penge for den slags, de lever på velgørenhed, så det er jo bare fair. De er i gang med en ny oversættelse, og vi har sagt til Jonna, at vi skal have 2, måske nok 3, men i hvert fald 2. Og derfor smider vi selvfølgelig nogle penge efter dem, selvom vi teknisk set kan få dem gratis.
Uh, klokken er 17. Jeg har ikke spist siden klokken 11:45! Det er nok derfor, jeg ikke er sulten. Det er René til gengæld, og han vil gerne have aftensmad. Han har ikke sagt det endnu, for han er på "det lille hus", men lige om lidt kommer han tilbage, og så er jeg ret overbevist om, at han siger det. Wait for it, wait for it... Jo, han er sulten. Han vil have noget at spise. Men hvad? Det ved han ikke. Bare noget. Typisk. Men jeg har ikke "bare noget". Dem spiste han i går aftes/nat.
Jeg har mulighed for adskillige risretter, men jeg har ikke så meget lyst til ris i dag. Jeg kan også lave noget med pasta. Det er nok mere i min retning i dag. Men jeg er ikke sulten nu, allerede. Det er sgu for tidligt. Men okay, hvis jeg drikker resten af den dér Fanta Exotic, der står foran mig, kan det godt være at jeg får behov for mad i maven. Damn, der er syre i det lort. Hovedpinen, jeg havde da jeg vågnede, er kommet igen.
***
Hov! På magisk vis hoppede vi til dagen efter. Så nu er det søndag. Jeg brugte min lørdag aften på at græde. Eller, faktisk, så hulkede jeg. Og jeg vidste ikke hvorfor! Men så kom René og krammede mig og kyssede på mig og tog mig med ind i soveværelset, hvor vi fandt "Jonatan Spang's Bryllup" frem. Så satte vi den på, og jeg grinte og grinte, så jeg glemte at græde. Og da jeg havde set det færdigt, gik jeg ind til min computer og bestilte mine varer hos cchobby, coop og LEGO.
Og så faldt jeg i søvn. Havde lidt problemer til at starte med, men jeg kom igennem dem med succes. Tog en lur hvor jeg havde en virkelig syg ting i ... og der faldt jeg så i søvn på min keyboard, vågnede op og gik i seng igen.
Da jeg vågnede, var jeg sat direkte til køkkenet og madlavning, fordi jeg altså skulle i bad inden det blev mørkt. Men det var lidt som om klokken blev næsten 19 før jeg kom i bad, så den holdt ikke helt. Nu er klokken 21, og jeg har lige fået tøj på igen, efter et dejligt bad. Det var hårdt, selvfølgelig, det er jo derfor, jeg ikke kommer i bad hver dag. Men i dag har jeg så været i bad, og det kan så blive noteret ind i skemaet.
Aftensmaden i dag gik næsten galt. Når jeg laver de dér Knorr risretter, plejer jeg at lave dem på min egen facon. Jeg koger nogle ris i min riskoger, og så steger jeg noget Quornfars i en gryde, tilsætter f.eks. Indian Rice Sauce Mix, rører rundt, hælder lidt vand i, og når mine ris er færdige, putter jeg dem selv ned i, og i dag sammen med sød chilisauce. Normalt bruger vi mest den, der hedder Oriental Rice, og så steger jeg en pose Quornfars, putter saucemixen i, samt f.eks. ekstra stærk karry, Madras karry, paprika og hvidløg og stødt chili eller stærk chilisauce. Så rører jeg det lige sammen, hælder vand ved, og koger det op og kommer de kogte ris i og rører rundt. Klar til servering! Det er en balancegang om man får kommet for meget eller tilpas meget vand i. Man kan altid komme mere i, men for meget... Uha. Men det smager jo skidegodt, både spicet op og ikke.
22:50. Det er på tide at slutte min aften af. Jeg har visse ting, jeg skal have ordnet, men jeg synes, sådan i al almindelighed, at jeg har styr på det hele. Jeg har lavet en huskeliste over alt hvad jeg skal huske i morgen inden vi skal afsted så alt bliver ordnet. Jeg har faktisk også rigtig meget lyst til at komme i seng. Jeg har sindssygt ondt i et sår jeg har fået på ryggen. Yup. Det er sådan noget, jeg får. Det er opstået, fordi jeg nede omkring lænden lige har et sted, hvor der altså er hudkontakt - ment som at det nederste af min ryg gnider sig mod det øverste af min ene balde. Og lige dér. Lige der, midt i det hele, er der opstået et form for "brandsår". Jeg forsøger at behandle det med Pantothenolsalve, men i sidste uge, da vi ikke skulle bruge flere penge på apoteket, fordi vi faktisk ikke havde ret mange penge tilbage, opdagede jeg, at der stod "anv. inden 08 2015" på tuben. Hader I ikke bare den slags? Hvis det sår var opstået 2 uger tidligere, eller bare 1 uge, kunne jeg have købt en tube, som stadig var holdbar.
Jeg glæder mig virkelig meget til i næste uge, som starter om 55 minutter, men jeg regner nu ikke lige med fra i morgen af, men alle mine tre pakker kan højst sandsynligt komme der. Det er awesome. Nu kommer der en lille ny i familien snart. Ikke her, men min kusine er gravid, og har termin omkring nytår. Hvis der bliver holdt en barnedåb, og det gør der nok, kommer jeg ikke. Jeg ville virkelig gerne, men jeg ... tør fucking ikke. Men hende og kæresten skal selvfølgelig have en gave alligevel, det samme skal den lille da vel også - men hvad giver man? Det ved René sikkert, ellers gør hans mor. Jeg tænker over det, i hvert fald, jeg har nogle måneder endnu!
Emma er kommet for at sige godnat. Jeg tror helt sikkert, at det er derfor, hun er kommet, for hun tigger ikke, og hun vader ikke rundt på mit keyboard. Hun har bare lagt sig tilrette ved siden af mig. Men nu har jeg også brugt 20 minutter, for den er 23:10 nu, og jeg bliver nødt til at gå i seng nu, selvom jeg synes jeg har mere at sige. Det må blive i morgen!
Jeg skal lige have kigget papirerne til hospitalet igennem en sidste gang, så jeg må hellere slutte dette formålsløse indlæg nu. Jeg kan jo altid fable videre i morgen tidlig eller i morgen eftermiddag.
Hav en god nat!
Men det gik heldigvis rigtig godt, det var rigtig hyggeligt, jeg havde det meget rart, det havde René også, og vi snakkede bare om alt det dér Jesus/Jehova-stuff og alt muligt andet også, selvfølgelig - butikstyveri, f.eks., og LEGO, og så havde vi, inden hun kom, besluttet at donere 200 kroner til Jehovas Vidner, fordi vi har fået virkelig meget litteratur af dem. Ikke Vagttårnet og Vågn Op!, men rigtige, indbundne bøger - René har endda fået en bibel. De tager jo heller ikke penge for den slags, de lever på velgørenhed, så det er jo bare fair. De er i gang med en ny oversættelse, og vi har sagt til Jonna, at vi skal have 2, måske nok 3, men i hvert fald 2. Og derfor smider vi selvfølgelig nogle penge efter dem, selvom vi teknisk set kan få dem gratis.
Uh, klokken er 17. Jeg har ikke spist siden klokken 11:45! Det er nok derfor, jeg ikke er sulten. Det er René til gengæld, og han vil gerne have aftensmad. Han har ikke sagt det endnu, for han er på "det lille hus", men lige om lidt kommer han tilbage, og så er jeg ret overbevist om, at han siger det. Wait for it, wait for it... Jo, han er sulten. Han vil have noget at spise. Men hvad? Det ved han ikke. Bare noget. Typisk. Men jeg har ikke "bare noget". Dem spiste han i går aftes/nat.
Jeg har mulighed for adskillige risretter, men jeg har ikke så meget lyst til ris i dag. Jeg kan også lave noget med pasta. Det er nok mere i min retning i dag. Men jeg er ikke sulten nu, allerede. Det er sgu for tidligt. Men okay, hvis jeg drikker resten af den dér Fanta Exotic, der står foran mig, kan det godt være at jeg får behov for mad i maven. Damn, der er syre i det lort. Hovedpinen, jeg havde da jeg vågnede, er kommet igen.
***
Hov! På magisk vis hoppede vi til dagen efter. Så nu er det søndag. Jeg brugte min lørdag aften på at græde. Eller, faktisk, så hulkede jeg. Og jeg vidste ikke hvorfor! Men så kom René og krammede mig og kyssede på mig og tog mig med ind i soveværelset, hvor vi fandt "Jonatan Spang's Bryllup" frem. Så satte vi den på, og jeg grinte og grinte, så jeg glemte at græde. Og da jeg havde set det færdigt, gik jeg ind til min computer og bestilte mine varer hos cchobby, coop og LEGO.
Og så faldt jeg i søvn. Havde lidt problemer til at starte med, men jeg kom igennem dem med succes. Tog en lur hvor jeg havde en virkelig syg ting i ... og der faldt jeg så i søvn på min keyboard, vågnede op og gik i seng igen.
Da jeg vågnede, var jeg sat direkte til køkkenet og madlavning, fordi jeg altså skulle i bad inden det blev mørkt. Men det var lidt som om klokken blev næsten 19 før jeg kom i bad, så den holdt ikke helt. Nu er klokken 21, og jeg har lige fået tøj på igen, efter et dejligt bad. Det var hårdt, selvfølgelig, det er jo derfor, jeg ikke kommer i bad hver dag. Men i dag har jeg så været i bad, og det kan så blive noteret ind i skemaet.
Aftensmaden i dag gik næsten galt. Når jeg laver de dér Knorr risretter, plejer jeg at lave dem på min egen facon. Jeg koger nogle ris i min riskoger, og så steger jeg noget Quornfars i en gryde, tilsætter f.eks. Indian Rice Sauce Mix, rører rundt, hælder lidt vand i, og når mine ris er færdige, putter jeg dem selv ned i, og i dag sammen med sød chilisauce. Normalt bruger vi mest den, der hedder Oriental Rice, og så steger jeg en pose Quornfars, putter saucemixen i, samt f.eks. ekstra stærk karry, Madras karry, paprika og hvidløg og stødt chili eller stærk chilisauce. Så rører jeg det lige sammen, hælder vand ved, og koger det op og kommer de kogte ris i og rører rundt. Klar til servering! Det er en balancegang om man får kommet for meget eller tilpas meget vand i. Man kan altid komme mere i, men for meget... Uha. Men det smager jo skidegodt, både spicet op og ikke.
22:50. Det er på tide at slutte min aften af. Jeg har visse ting, jeg skal have ordnet, men jeg synes, sådan i al almindelighed, at jeg har styr på det hele. Jeg har lavet en huskeliste over alt hvad jeg skal huske i morgen inden vi skal afsted så alt bliver ordnet. Jeg har faktisk også rigtig meget lyst til at komme i seng. Jeg har sindssygt ondt i et sår jeg har fået på ryggen. Yup. Det er sådan noget, jeg får. Det er opstået, fordi jeg nede omkring lænden lige har et sted, hvor der altså er hudkontakt - ment som at det nederste af min ryg gnider sig mod det øverste af min ene balde. Og lige dér. Lige der, midt i det hele, er der opstået et form for "brandsår". Jeg forsøger at behandle det med Pantothenolsalve, men i sidste uge, da vi ikke skulle bruge flere penge på apoteket, fordi vi faktisk ikke havde ret mange penge tilbage, opdagede jeg, at der stod "anv. inden 08 2015" på tuben. Hader I ikke bare den slags? Hvis det sår var opstået 2 uger tidligere, eller bare 1 uge, kunne jeg have købt en tube, som stadig var holdbar.
Jeg glæder mig virkelig meget til i næste uge, som starter om 55 minutter, men jeg regner nu ikke lige med fra i morgen af, men alle mine tre pakker kan højst sandsynligt komme der. Det er awesome. Nu kommer der en lille ny i familien snart. Ikke her, men min kusine er gravid, og har termin omkring nytår. Hvis der bliver holdt en barnedåb, og det gør der nok, kommer jeg ikke. Jeg ville virkelig gerne, men jeg ... tør fucking ikke. Men hende og kæresten skal selvfølgelig have en gave alligevel, det samme skal den lille da vel også - men hvad giver man? Det ved René sikkert, ellers gør hans mor. Jeg tænker over det, i hvert fald, jeg har nogle måneder endnu!
Emma er kommet for at sige godnat. Jeg tror helt sikkert, at det er derfor, hun er kommet, for hun tigger ikke, og hun vader ikke rundt på mit keyboard. Hun har bare lagt sig tilrette ved siden af mig. Men nu har jeg også brugt 20 minutter, for den er 23:10 nu, og jeg bliver nødt til at gå i seng nu, selvom jeg synes jeg har mere at sige. Det må blive i morgen!
Jeg skal lige have kigget papirerne til hospitalet igennem en sidste gang, så jeg må hellere slutte dette formålsløse indlæg nu. Jeg kan jo altid fable videre i morgen tidlig eller i morgen eftermiddag.
Hav en god nat!
fredag den 28. august 2015
En lang fortælling om...
Jeg er ved at blive lidt smånervøs omkring det der show på endokrinologisk på mandag. De sendte mig jo et brev, som jeg modtog i onsdags, om at jeg skulle have taget blodprøver i mandags, så René ringede til dem i går og spurgte hvad vi skal gøre ved dét. Det er okay, at jeg bare kommer - hvis de mangler prøver, kan de bare tage dem, og så kan resten klares telefonisk, svarede sekretæren. Men jeg er begyndt at blive bange, selvom jeg har tænkt mig at gennemføre det alligevel. Jeg bakker ikke ud på grund af den form for angst.
Lige nu har jeg fundet noget gammelt Mr. Big frem, og det er sgu meget god musik. Pladen hedder "Deep Cuts", og jeg synes at den er rigtig god. Jeg er ret vild med den. Haha. Jeg er ellers ikke den helt store fan af rockballader. Man Mr. Big klarede det sgu fint :)
Nu er klokken 9, vækkeuret har lige ringet, og René er væltet ud af sengen. Jeg har været oppe siden klokken 6, hvilket er højst usædvanligt for mig. Jeg kommer til at sove rigtig meget i dag, kan jeg mærke. Jeg er træt allerede nu! Haha. Det var jeg ikke, da klokken var 6. Jeg fik i seng ved 1-tiden :)
Jeg har lige lavet en plantegning over den lejlighed, min nye kærlighedshistorie hovedsaglig kommer til at foregå i. Det irriterer mig, at jeg ikke kan skrive om René, for det er det, jeg i virkeligheden gerne vil. Men fordi han er "virkelig", en allerede eksisterende person, som jeg kender personligt, kan jeg ikke bare forme ham, som jeg gerne vil have at han skal være. Jeg er nødt til at have en fiktiv person, og jeg har allerede en, som jeg bruger. Til alt, hvad der har med kærlighed at gøre. Problemet er, at jeg har bygget den person på en virkelig person, som jeg kun kendte igennem de tekster han skrev inden hans alt for tidlige død i 2010. Jeg vidste jo ikke, hvem han var, men det var sjovt at forestille sig, hvordan han mon var, og jeg brugte den figur, kun med små ændringer, i 5-6 forskellige historier i starten af årtusindskiftet. Og når jeg skriver noget nu, bruger jeg stadig den person. Og fordi jeg havde følelser (godt nok ikke den slags, men alligevel) for den person, føler jeg mig lidt skyldig overfor René. Så jeg har flere gange forsøgt at skrive om René. Men det kan jeg ligesom bare ikke.
René. Den vidunderlige skabning. Jeg føler mig virkelig heldig over at jeg har ham. Han er så smuk. Alt ved ham er smukt. Han snorker endda på en smuk måde. Jeg har lyst til at kysse ham over det hele lige nu, men jeg er lige i gang med at lave morgenmad. I øvrigt er han jo også lige vågnet. Jeg elsker ham. Jeg elsker ham så knusende højt, at det næsten gør ondt. Jeg burde sige det noget oftere.
Jeg skal også se at komme i gang med at få skrevet til dem, jeg ikke får set til. Af venner og familie. Jeg er håbløst bagud. Det er svært at holde kontakt med folk, når man er deprimeret, det ved jeg godt, men altså - jeg burde gøre en indsats, i det mindste, og fortælle hvorfor jeg ikke skriver så ofte. Men jeg har fået skrevet til Majbrit og min kusine. Så er der kun Hamid, Jørg'nsen, Maria, Cecilie, den anden Cecilie, Joseph, Thomas og min dejlige penneveninde fra Fredericia tilbage. Det er så også en del, og jeg kan jo ikke være sikker på, at de er ligeglade med at jeg ikke har skrevet i så lang tid. Nogle af dem har fået en mail for kortere tid siden end andre, meeen... Den er strid. Jeg har noget liggende helt tilbage fra maj, jeg burde have svaret på.
René har fået lov til at læse i min "Privat"-bog. Det er en bog, jeg har, hvor jeg skriver nogle linjer ned, når jeg sådan bliver lidt... "ekstra kåd", og kan smilede til mig, kaldte mig pervers, og så kyssede han mig bare så meget at jeg var ved at besvime. Det var som om mine læber bare ikke kunne give slip på hans, og at det var det, han "havde gang i". Men så kom Emma. Hun havde tilsyneladende hørt et eller andet, ellers var hun bare sulten, for det passede meget godt med tidspunktet af døgnet. Men så stoppede vi naturligvis med at kysse. René kan heller ikke lide at hun er "på" ham, når han er seksuelt opstemt. Og hun hopper jo rundt på ham hele tiden. Nu var det sådan, at han var nøgen, men lå under dynen, men det har ingen betydning for ham, og jeg kan godt følge ham. Når vi en sjælden gang har sex, lukker vi døren, så hun ikke kan komme ind. Så får hun nogle godbidder og noget at lege med, og så lukker jeg døren ind til soveværelset.
Ej, dem der Mr. Big er altså ret gode. Jeg kan godt lide dem. Haha. Jeg har bare downloaded pladen i Spotify, og der er kun gemt ganske få numre - jeg tror ikke, at jeg selv har siddet og valgt dem ud. Det mindes jeg ikke. Så det er nok bare en masse forskellige rockballader, og så har Mr. Big leveret sin del.
I morges gjorde jeg noget, jeg ALDRIG har gjort før. Aldrig nogensinde. Jeg synes at det er klamt, jeg får kvalme ved tanken om det, men jeg pillede en sårskorpe af et sår. Såret er 2 uger gammelt, og det var begyndt at klø så helt utroligt. I nat drømte jeg, at jeg med spidsen på en hobbykniv stak hul på den, og så forsigtigt hev den af.
Jeg har et et lidt dårligt taget billede af den, som er ca. 1 uge gammelt, fordi jeg skulle vise det til Katja.
Det var nemlig en vabel, så det var ikke en "rigtig" sårskorpe. Men huden skad pludselig lige og strittede lidt i den ene ende, og jeg tænkte over det i 2 timer, inden jeg til sidst tog en pincet og forsigtigt fjernede al sårskorpe. Huden var helt fin inden under, og det stoppede med at klø stort set øjeblikkeligt. Vablen var kommet, til at starte med, fordi jeg lage hånden op ad en stegepande, jeg lige havde taget af blusset og sat på en korkbrik på bordet.
Klokken er nu blevet 14:15, fordi jeg faktisk har været inde og lure den. Jeg blev så træt. Og nu er jeg mere træt. Ain't that just grand? Jeg glæder mig til på mandag når jeg kan bestille alle de lækre ting, jeg har fået lov til at bestille! René er virkelig gået på kompromis i den kommende måned. Det var meningen, at vi skulle købe alt muligt computergejl og jeg skulle lige have noget printerpapir af en god kvalitet samt tuscher, så jeg kan lave hans bryllupsgave del nummer 1, og så skulle han have Simpsonshuset i LEGO. Men så blev jeg sluppet løs inde på hobbysiden, og fra at købe 2 pakker papir og en pakke tuscher, har jeg nu smidt 14 ruller gavepapir oven i, der er i alt 9 forskellige designs, samt 7 forskellige farver gavebånd, 250 meter af hver, 105 konvolutter i størrelse C6, og 10 notesbøger med udskiftelig for- og bagside. Og så har jeg fundet noget negle-noget, jeg skal have, inde på coops hjemmeside. Disse ting bliver i alt 3.265,50 kroner. Wauw. Det er fandeme mange penge.
Det er måske også en syg hobby at have.... Gaveindpakning... Jeg giver stort set aldrig nogen gaver. Men det burde jeg måske også ændre lidt på. Jeg ved ikke, hvem der har noget næste gang... Katja og hendes mand har bryllupsdag her først i september, men det er jo ikke sådan noget, jeg bør give gave til. Så den næste fødselsdag er min svigermor den 15. september. 66 år. Det må der kunne laves noget sjov med. Hvis man kommer til at skrive "Tillykke med de 666 år" eller sådan noget. Jeg finder på noget. Så er det også godt, at jeg har de tuscher, jeg bestiller på mandag! See, it all works out!
Jeg lugter bare som en selvdød gnu, der har ligget i en mose i en uge. Jeg skal se at komme i bad, men fordi det er så besværligt, bliver jeg nok nødt til at gemme det til på søndag, når nu jeg skal på hospitalet på mandag.
Er det ikke sjovt at tænke på, at Arnold Schwarzenegger taler helt almindeligt engelsk, men er blevet "påtvunget" den der mærkelige østrigske accent, fordi det kunne fremme hans karriere? Det gjorde det jo så også, og nu er han stuck on it. Jeg er blevet vild med Arnold. Altså, hans film. Han er en rigtig dygtig skuespiller! Min yndlingsfilm med Arnold... Uh, den er svær. Jeg har jo set mange, og mange af dem har jeg set for mange år siden. Men valget står og falder mellem "True Lies",som er en actionfilm med lidt romantisk komedie ind over, og "End of Days" hvor han sammen med Robin Tunney forsøger at bekæmpe Satan. Action thriller. Ingen komik overhovedet, men genial film. Robin Tunney spiller i øvrigt med i filmen, "Den Onde Cirkel" ("The Craft") sammen med Fairuza Balk, Neve Campbell og Rachel True. Den er fra 1996, og handler om de 4 piger, som bliver fascineret af heksekunst, og skaber lille heksekult, hvor de udøver heksekunstner, primært ondskabsfulde, overfor deres medstuderende. Men en dag vender de sig mod hinanden. Det er altså en virkelig god ´film, og jeg vil sige, at Fairuza Balk som altid spiller ekstremt godt. Hun er også med i "The Waterboy", som frister Adam Sandler, der ellers er Mama's Boy - og Mama mener at Vicky Valentine (Fairuza Balk) er The Devil! Genial film. Adam Sandler er en af mine favoritter. Og blandt hans bedste, er "Anger Management", "The Wedding Singer" og "Don't Mess With The Zohan". I Adam Sandlers film, er der ofte de samme skuespillere med som biroller - især Rob Sneider og Steve Buscemi samt Kevin James er benyttet. Rob Schneider lavede den legendariske "Er du til noget" (originalt "Deuce Bigalow - Male Gigolo"), som jeg virkelig elsker, men han er nok mere en biorolle-mand for mig. Han er rigtig god til at spille taber-typen, som man ikke kan lade være med at holde af. Steve Buscemi har jo spillet alt lige fra seriemorder i "Con Air" sammen med John Malkovich, der var genial i "Farlige forbindelser" (originalt "Dangerous Liaisons") med Glenn Close i 1988. Her spillede han også med Michelle Pheiffer, som jeg virkelig nød i "Heksene fra Eastwick" (originalt "The Witches of Eastwick") med Cher, Susan Sarandon og selvfølgelig Jack Nicholson. Men Steve Buscemi er også sjov - som f.eks. i birollerne som "Crazy Eyes" i Sandler-filmen "Deeds", og han spillede også med som birolle i sandlerfilmene "The Wedding Singer" og "Big Daddy". Kevin James, som jeg også nævnte, er bamsefaren, som ikke kan finde kærligheden, sådan rigtig. Filmene "Zookeeper", "Centervagten" og "Here Comes The Boom". Men jeg lærte ham først at kende i den sitcom, der blev vist på tv 2, "Kongen af Queens", hvor han spillede Doug, et pakkebud, og hans altid nagging kone Carrie og møgirriterende svigerfar Arthur, som bor sammen under ét tag. Ikke den bedste serie, men Doug Heffernan er en god karakter. Jack Nicholson er i øvrigt også med i "Anger Management" og er pisseskæg.
Og nu til det ekstra gode: Fordi jeg ved ting, ved jeg, at manden, jeg ikke kan huske hvad hedder til fornavn, men som jeg mener er "Thomas", fylder 46 år i dag - og jeg snakker om JB. Jeps. Thank You Wiki.
Lige nu har jeg fundet noget gammelt Mr. Big frem, og det er sgu meget god musik. Pladen hedder "Deep Cuts", og jeg synes at den er rigtig god. Jeg er ret vild med den. Haha. Jeg er ellers ikke den helt store fan af rockballader. Man Mr. Big klarede det sgu fint :)
Nu er klokken 9, vækkeuret har lige ringet, og René er væltet ud af sengen. Jeg har været oppe siden klokken 6, hvilket er højst usædvanligt for mig. Jeg kommer til at sove rigtig meget i dag, kan jeg mærke. Jeg er træt allerede nu! Haha. Det var jeg ikke, da klokken var 6. Jeg fik i seng ved 1-tiden :)
Jeg har lige lavet en plantegning over den lejlighed, min nye kærlighedshistorie hovedsaglig kommer til at foregå i. Det irriterer mig, at jeg ikke kan skrive om René, for det er det, jeg i virkeligheden gerne vil. Men fordi han er "virkelig", en allerede eksisterende person, som jeg kender personligt, kan jeg ikke bare forme ham, som jeg gerne vil have at han skal være. Jeg er nødt til at have en fiktiv person, og jeg har allerede en, som jeg bruger. Til alt, hvad der har med kærlighed at gøre. Problemet er, at jeg har bygget den person på en virkelig person, som jeg kun kendte igennem de tekster han skrev inden hans alt for tidlige død i 2010. Jeg vidste jo ikke, hvem han var, men det var sjovt at forestille sig, hvordan han mon var, og jeg brugte den figur, kun med små ændringer, i 5-6 forskellige historier i starten af årtusindskiftet. Og når jeg skriver noget nu, bruger jeg stadig den person. Og fordi jeg havde følelser (godt nok ikke den slags, men alligevel) for den person, føler jeg mig lidt skyldig overfor René. Så jeg har flere gange forsøgt at skrive om René. Men det kan jeg ligesom bare ikke.
René. Den vidunderlige skabning. Jeg føler mig virkelig heldig over at jeg har ham. Han er så smuk. Alt ved ham er smukt. Han snorker endda på en smuk måde. Jeg har lyst til at kysse ham over det hele lige nu, men jeg er lige i gang med at lave morgenmad. I øvrigt er han jo også lige vågnet. Jeg elsker ham. Jeg elsker ham så knusende højt, at det næsten gør ondt. Jeg burde sige det noget oftere.
Jeg skal også se at komme i gang med at få skrevet til dem, jeg ikke får set til. Af venner og familie. Jeg er håbløst bagud. Det er svært at holde kontakt med folk, når man er deprimeret, det ved jeg godt, men altså - jeg burde gøre en indsats, i det mindste, og fortælle hvorfor jeg ikke skriver så ofte. Men jeg har fået skrevet til Majbrit og min kusine. Så er der kun Hamid, Jørg'nsen, Maria, Cecilie, den anden Cecilie, Joseph, Thomas og min dejlige penneveninde fra Fredericia tilbage. Det er så også en del, og jeg kan jo ikke være sikker på, at de er ligeglade med at jeg ikke har skrevet i så lang tid. Nogle af dem har fået en mail for kortere tid siden end andre, meeen... Den er strid. Jeg har noget liggende helt tilbage fra maj, jeg burde have svaret på.
René har fået lov til at læse i min "Privat"-bog. Det er en bog, jeg har, hvor jeg skriver nogle linjer ned, når jeg sådan bliver lidt... "ekstra kåd", og kan smilede til mig, kaldte mig pervers, og så kyssede han mig bare så meget at jeg var ved at besvime. Det var som om mine læber bare ikke kunne give slip på hans, og at det var det, han "havde gang i". Men så kom Emma. Hun havde tilsyneladende hørt et eller andet, ellers var hun bare sulten, for det passede meget godt med tidspunktet af døgnet. Men så stoppede vi naturligvis med at kysse. René kan heller ikke lide at hun er "på" ham, når han er seksuelt opstemt. Og hun hopper jo rundt på ham hele tiden. Nu var det sådan, at han var nøgen, men lå under dynen, men det har ingen betydning for ham, og jeg kan godt følge ham. Når vi en sjælden gang har sex, lukker vi døren, så hun ikke kan komme ind. Så får hun nogle godbidder og noget at lege med, og så lukker jeg døren ind til soveværelset.
Ej, dem der Mr. Big er altså ret gode. Jeg kan godt lide dem. Haha. Jeg har bare downloaded pladen i Spotify, og der er kun gemt ganske få numre - jeg tror ikke, at jeg selv har siddet og valgt dem ud. Det mindes jeg ikke. Så det er nok bare en masse forskellige rockballader, og så har Mr. Big leveret sin del.
I morges gjorde jeg noget, jeg ALDRIG har gjort før. Aldrig nogensinde. Jeg synes at det er klamt, jeg får kvalme ved tanken om det, men jeg pillede en sårskorpe af et sår. Såret er 2 uger gammelt, og det var begyndt at klø så helt utroligt. I nat drømte jeg, at jeg med spidsen på en hobbykniv stak hul på den, og så forsigtigt hev den af.
Jeg har et et lidt dårligt taget billede af den, som er ca. 1 uge gammelt, fordi jeg skulle vise det til Katja.
Klokken er nu blevet 14:15, fordi jeg faktisk har været inde og lure den. Jeg blev så træt. Og nu er jeg mere træt. Ain't that just grand? Jeg glæder mig til på mandag når jeg kan bestille alle de lækre ting, jeg har fået lov til at bestille! René er virkelig gået på kompromis i den kommende måned. Det var meningen, at vi skulle købe alt muligt computergejl og jeg skulle lige have noget printerpapir af en god kvalitet samt tuscher, så jeg kan lave hans bryllupsgave del nummer 1, og så skulle han have Simpsonshuset i LEGO. Men så blev jeg sluppet løs inde på hobbysiden, og fra at købe 2 pakker papir og en pakke tuscher, har jeg nu smidt 14 ruller gavepapir oven i, der er i alt 9 forskellige designs, samt 7 forskellige farver gavebånd, 250 meter af hver, 105 konvolutter i størrelse C6, og 10 notesbøger med udskiftelig for- og bagside. Og så har jeg fundet noget negle-noget, jeg skal have, inde på coops hjemmeside. Disse ting bliver i alt 3.265,50 kroner. Wauw. Det er fandeme mange penge.
Det er måske også en syg hobby at have.... Gaveindpakning... Jeg giver stort set aldrig nogen gaver. Men det burde jeg måske også ændre lidt på. Jeg ved ikke, hvem der har noget næste gang... Katja og hendes mand har bryllupsdag her først i september, men det er jo ikke sådan noget, jeg bør give gave til. Så den næste fødselsdag er min svigermor den 15. september. 66 år. Det må der kunne laves noget sjov med. Hvis man kommer til at skrive "Tillykke med de 666 år" eller sådan noget. Jeg finder på noget. Så er det også godt, at jeg har de tuscher, jeg bestiller på mandag! See, it all works out!
Jeg lugter bare som en selvdød gnu, der har ligget i en mose i en uge. Jeg skal se at komme i bad, men fordi det er så besværligt, bliver jeg nok nødt til at gemme det til på søndag, når nu jeg skal på hospitalet på mandag.
Er det ikke sjovt at tænke på, at Arnold Schwarzenegger taler helt almindeligt engelsk, men er blevet "påtvunget" den der mærkelige østrigske accent, fordi det kunne fremme hans karriere? Det gjorde det jo så også, og nu er han stuck on it. Jeg er blevet vild med Arnold. Altså, hans film. Han er en rigtig dygtig skuespiller! Min yndlingsfilm med Arnold... Uh, den er svær. Jeg har jo set mange, og mange af dem har jeg set for mange år siden. Men valget står og falder mellem "True Lies",som er en actionfilm med lidt romantisk komedie ind over, og "End of Days" hvor han sammen med Robin Tunney forsøger at bekæmpe Satan. Action thriller. Ingen komik overhovedet, men genial film. Robin Tunney spiller i øvrigt med i filmen, "Den Onde Cirkel" ("The Craft") sammen med Fairuza Balk, Neve Campbell og Rachel True. Den er fra 1996, og handler om de 4 piger, som bliver fascineret af heksekunst, og skaber lille heksekult, hvor de udøver heksekunstner, primært ondskabsfulde, overfor deres medstuderende. Men en dag vender de sig mod hinanden. Det er altså en virkelig god ´film, og jeg vil sige, at Fairuza Balk som altid spiller ekstremt godt. Hun er også med i "The Waterboy", som frister Adam Sandler, der ellers er Mama's Boy - og Mama mener at Vicky Valentine (Fairuza Balk) er The Devil! Genial film. Adam Sandler er en af mine favoritter. Og blandt hans bedste, er "Anger Management", "The Wedding Singer" og "Don't Mess With The Zohan". I Adam Sandlers film, er der ofte de samme skuespillere med som biroller - især Rob Sneider og Steve Buscemi samt Kevin James er benyttet. Rob Schneider lavede den legendariske "Er du til noget" (originalt "Deuce Bigalow - Male Gigolo"), som jeg virkelig elsker, men han er nok mere en biorolle-mand for mig. Han er rigtig god til at spille taber-typen, som man ikke kan lade være med at holde af. Steve Buscemi har jo spillet alt lige fra seriemorder i "Con Air" sammen med John Malkovich, der var genial i "Farlige forbindelser" (originalt "Dangerous Liaisons") med Glenn Close i 1988. Her spillede han også med Michelle Pheiffer, som jeg virkelig nød i "Heksene fra Eastwick" (originalt "The Witches of Eastwick") med Cher, Susan Sarandon og selvfølgelig Jack Nicholson. Men Steve Buscemi er også sjov - som f.eks. i birollerne som "Crazy Eyes" i Sandler-filmen "Deeds", og han spillede også med som birolle i sandlerfilmene "The Wedding Singer" og "Big Daddy". Kevin James, som jeg også nævnte, er bamsefaren, som ikke kan finde kærligheden, sådan rigtig. Filmene "Zookeeper", "Centervagten" og "Here Comes The Boom". Men jeg lærte ham først at kende i den sitcom, der blev vist på tv 2, "Kongen af Queens", hvor han spillede Doug, et pakkebud, og hans altid nagging kone Carrie og møgirriterende svigerfar Arthur, som bor sammen under ét tag. Ikke den bedste serie, men Doug Heffernan er en god karakter. Jack Nicholson er i øvrigt også med i "Anger Management" og er pisseskæg.
Og nu til det ekstra gode: Fordi jeg ved ting, ved jeg, at manden, jeg ikke kan huske hvad hedder til fornavn, men som jeg mener er "Thomas", fylder 46 år i dag - og jeg snakker om JB. Jeps. Thank You Wiki.
Thomas Jacob Black: Tillykke med de 46 år.
Jeg håber at der snart kommer nyt fra Tenacious D!
Jeg har naturligvis et billede af TD på min skrivebordsbaggrund på computeren. JB og KG står der og ser megaseje ud. Jeg elsker det band. De er så freaking seje. Jack Black, som han jo hedder i daglig omtale, er i øvrigt også en dygtig skuespiller. Og komiker. Han er god til at lægge stemme til tegnefilm også. Han er virkelig dygtig til det hele, sådan set, men for mig er det nok mest stemmen, humoren og musikken :)
søndag den 23. august 2015
Ris!
Held i uheld. Den slags sker. I går formiddags gik jeg i bad. Jeg tog mig sammen, jeg har samlet kræfter i lang tid, og Jonna skulle jo komme og sådan noget, så jeg var klar. Derfor gik jeg i bad. Det tog ret hårdt på mig, men efterfølgende slappede jeg lidt af foran fjernsynet med noget morgenmad og René. Vi sad og sumpede frem til 13:20, og så havde jeg 40 minutter til lige at ordne køkkenet og wc'et, og jeg kunne også nå at lægge makeup. Så var jeg fuldstændig færdig. Da Jonna så kom 2 minutter inde i min klargøring af spisebordet, gik det lidt galt. Min ryg kollapsede fuldstændig, og jeg var nødt til at sætte mig ned. Jeg havde bare ikke tid. Så jeg tvang mig selv til at få sat vand på bordet, og jeg fik lagt vores Bibler frem - René ville tage ekstra medicin og komme 45 minutter senere. Men fordi jeg var så ødelagt, brugte Jonna og jeg de første 20 minutter på bar lige at hyggesnakke, og bagefter fortsatte vi faktisk bare indtil René kom, så vi kunne genoptage det emne i den bog, vi er i gang med. Jeg var nok lidt "fraværende" selvom jeg stadig syntes at det var spændende og sådan noget. Men min krop var ret smadret. Og hjerne. Jeg bliver nødt til at træne min hjerne op igen.
I hvert fald skete der så det, at da Jonna gik, havde jeg så ondt, at dårligt kunne så. Og så pludseligt, forsvandt alle smerter. Så kom menstruationen sidst på aftenen. BANG! Så lå jeg der og skulle sove med voldsomme smerter. Men hvor var det heldigt, at jeg ikke udsatte badet til i morgen, når jeg havde fået menstruation. Ad. Jeg ved godt, at man skal bade hver dag, når man menstruerer, men det kan jeg alligevel ikke, og jeg "frisker mig op" dernede, så det er ikke sådan at jeg bare... Ja. Problemet er, at jeg sidder på en badebænk, når jeg bader. Dengang jeg stod op og badede, havde jeg ikke problemer med at gå i brusebad når jeg menstruerede. Men nu, hvor jeg skal sidde i blodet... Teknisk set er det jo det samme som bare at have et hygiejnebind på, som ikke er skiftet i nogle timer. Men jeg synes det er fælt, fordi... Ja, jeg kan faktisk ikke forklare det.
Men det var da heldigt, at jeg nåede at komme i bad inden menstruationen gik i gang! Når nu der var tale om timer inden for ét døgn.
Jeg glæder mig sådan til aftensmaden i dag, for den står på Knorr Chicken Tandoori. Det smager simpelthen så godt! René er nede og købe ind til det nu. Dejligt :) Vi har 500 pakker Knorr af forskellig slags, men mest retter med ris. Vi benytter altid vores egne ris - det er som regel basmatiris. Jeg har overvejet at bruge brune ris i dag, eller parboiled/vilde ris i dag. Mmm... Tænderne løber helt i vand, ikke?
I hvert fald skete der så det, at da Jonna gik, havde jeg så ondt, at dårligt kunne så. Og så pludseligt, forsvandt alle smerter. Så kom menstruationen sidst på aftenen. BANG! Så lå jeg der og skulle sove med voldsomme smerter. Men hvor var det heldigt, at jeg ikke udsatte badet til i morgen, når jeg havde fået menstruation. Ad. Jeg ved godt, at man skal bade hver dag, når man menstruerer, men det kan jeg alligevel ikke, og jeg "frisker mig op" dernede, så det er ikke sådan at jeg bare... Ja. Problemet er, at jeg sidder på en badebænk, når jeg bader. Dengang jeg stod op og badede, havde jeg ikke problemer med at gå i brusebad når jeg menstruerede. Men nu, hvor jeg skal sidde i blodet... Teknisk set er det jo det samme som bare at have et hygiejnebind på, som ikke er skiftet i nogle timer. Men jeg synes det er fælt, fordi... Ja, jeg kan faktisk ikke forklare det.
Men det var da heldigt, at jeg nåede at komme i bad inden menstruationen gik i gang! Når nu der var tale om timer inden for ét døgn.
Jeg glæder mig sådan til aftensmaden i dag, for den står på Knorr Chicken Tandoori. Det smager simpelthen så godt! René er nede og købe ind til det nu. Dejligt :) Vi har 500 pakker Knorr af forskellig slags, men mest retter med ris. Vi benytter altid vores egne ris - det er som regel basmatiris. Jeg har overvejet at bruge brune ris i dag, eller parboiled/vilde ris i dag. Mmm... Tænderne løber helt i vand, ikke?
torsdag den 20. august 2015
Dybere end dybest set
Ja.... Hvad er der så sket siden i går? Tjo... Jeg har fået en indkaldelse til endokrinologisk ambulatorium på Køge sygehus den 31. august, og René, der skulle vente til langt ind i 2016 på sin indkaldelse til audiologisk ambulatorium, fik i morges en opringning om en afbudstid i morgen formiddag. Kan tingene mon blive meget bedre?
Mine vanddrivende piller virker ikke så godt for tiden, synes jeg. Virkningen er ikke effektiv. I forgårs drak jeg næsten 1 liter saftevand lige inden jeg gik i seng, og jeg vågnede ikke en eneste gang for at skulle på wc - ikke før vækkeuret ringede. Jeg tager en om dagen, som lægen har foreskrevet. Men det kan jo være, at det ændrer sig, når der kommer resultater på de prøver, de tager på endokrinologisk ambulatorium. Det er nogle nasty prøver, tror jeg.
Street-racing på gaden. Fedt. Vi krydser fingre for alle de andre bilister, cyklister der forsøger at krydse vejen, og fodgængere, der bare reagerer på trafiklyset uden lige at tjekke selv. I do not get it. Hvorfor stoler man blindt på et trafiklys, når der skal så lidt som et par bandemedlemmer eller bare nogle screwed up wannebees til at banke en ned med 200 km i timen? Jeg lærte at gebærde mig i trafikken da jeg boede på Vesterbro, men også i den by, hvor jeg boede det meste af mit liv. Jeg kender godt trafikreglerne for fodgængerne, fordi jeg er en fodgænger. Jeg er ikke den helt store cyklist (medmindre man tæller på størrelsen af personen på cyklen), og som epileptiker med vedvarende anfald, har jeg endnu ikke haft mulighed for at tage et kørekort, hverken til knallert, bil eller motorcykel. Jeg ville heller ikke føle mig tilpas. Jeg kunne også gå en anden vej og blive pilot. Men der tror jeg også at epilepsien spiller en rolle. Det ville også virke lidt besynderligt at komme flyvende ned på Faktas parkeringsplads i en helikopter, når jeg skulle købe ind til weekenden, omend jeg nok hurtigt ville blive kendt som en skør kælling.
Den rengøringsdame, som kommer her, er her jo for at arbejde. Og hendes tid er penge. Det er klart. Hun har så og så mange borgere, hun skal gøre rent hos hver dag. Det skal ordnes. Men er det ikke en sær filosofi, at hvis man ikke selv åbner sin vaskemaskine i sekundet låsen klikker fra, så er den åben for alle? At man ikke lige giver personen 5 minutter, eller i hvert fald lige spørger om der er nogen af de andre i vaskeriet, som har gang i den maskine? Dengang jeg selv var ovre og vaske mit tøj, satte jeg altid min alarm til 10 minutter før tøjet var færdig. Af 2 grunde: Det tager 3-4 minutter at gå derhen, jeg skal lige have overtøj på, og så er der ingen andre, der rører ved mit tøj. Det er meget vigtigt for mig at være der i hvert fald 3-4 minutter før maskinerne er færdige, så jeg er sikker på, at der ikke er nogen, der rager på mit tøj. Det samme med tørretumlerne. Så snart tøjet er i tumlerne, bliver jeg derovre for at sikre mig, at det er totalt nix pille. I will not have it!
Jeg trænger så meget til at sove. Jeg skulle have taget den lur for en tume siden, frem for at skrive e-mails og blogge. Jeg sidder og sover mellem sætningerne, af og til falder jeg i søvn mellem ord... Måske er det fordi jeg dybest set keder mig. Eller måske er det fordi det endnu dybere set er MIG som er kedelig! Jeg må hellere slutte nu, inden jeg skal slette flere linjer med vilkårlige bogstaver, tal og tegn.
Hav en dejlig aften!
Mine vanddrivende piller virker ikke så godt for tiden, synes jeg. Virkningen er ikke effektiv. I forgårs drak jeg næsten 1 liter saftevand lige inden jeg gik i seng, og jeg vågnede ikke en eneste gang for at skulle på wc - ikke før vækkeuret ringede. Jeg tager en om dagen, som lægen har foreskrevet. Men det kan jo være, at det ændrer sig, når der kommer resultater på de prøver, de tager på endokrinologisk ambulatorium. Det er nogle nasty prøver, tror jeg.
Street-racing på gaden. Fedt. Vi krydser fingre for alle de andre bilister, cyklister der forsøger at krydse vejen, og fodgængere, der bare reagerer på trafiklyset uden lige at tjekke selv. I do not get it. Hvorfor stoler man blindt på et trafiklys, når der skal så lidt som et par bandemedlemmer eller bare nogle screwed up wannebees til at banke en ned med 200 km i timen? Jeg lærte at gebærde mig i trafikken da jeg boede på Vesterbro, men også i den by, hvor jeg boede det meste af mit liv. Jeg kender godt trafikreglerne for fodgængerne, fordi jeg er en fodgænger. Jeg er ikke den helt store cyklist (medmindre man tæller på størrelsen af personen på cyklen), og som epileptiker med vedvarende anfald, har jeg endnu ikke haft mulighed for at tage et kørekort, hverken til knallert, bil eller motorcykel. Jeg ville heller ikke føle mig tilpas. Jeg kunne også gå en anden vej og blive pilot. Men der tror jeg også at epilepsien spiller en rolle. Det ville også virke lidt besynderligt at komme flyvende ned på Faktas parkeringsplads i en helikopter, når jeg skulle købe ind til weekenden, omend jeg nok hurtigt ville blive kendt som en skør kælling.
Den rengøringsdame, som kommer her, er her jo for at arbejde. Og hendes tid er penge. Det er klart. Hun har så og så mange borgere, hun skal gøre rent hos hver dag. Det skal ordnes. Men er det ikke en sær filosofi, at hvis man ikke selv åbner sin vaskemaskine i sekundet låsen klikker fra, så er den åben for alle? At man ikke lige giver personen 5 minutter, eller i hvert fald lige spørger om der er nogen af de andre i vaskeriet, som har gang i den maskine? Dengang jeg selv var ovre og vaske mit tøj, satte jeg altid min alarm til 10 minutter før tøjet var færdig. Af 2 grunde: Det tager 3-4 minutter at gå derhen, jeg skal lige have overtøj på, og så er der ingen andre, der rører ved mit tøj. Det er meget vigtigt for mig at være der i hvert fald 3-4 minutter før maskinerne er færdige, så jeg er sikker på, at der ikke er nogen, der rager på mit tøj. Det samme med tørretumlerne. Så snart tøjet er i tumlerne, bliver jeg derovre for at sikre mig, at det er totalt nix pille. I will not have it!
Jeg trænger så meget til at sove. Jeg skulle have taget den lur for en tume siden, frem for at skrive e-mails og blogge. Jeg sidder og sover mellem sætningerne, af og til falder jeg i søvn mellem ord... Måske er det fordi jeg dybest set keder mig. Eller måske er det fordi det endnu dybere set er MIG som er kedelig! Jeg må hellere slutte nu, inden jeg skal slette flere linjer med vilkårlige bogstaver, tal og tegn.
Hav en dejlig aften!
tirsdag den 18. august 2015
The D-word (s-ord på dansk)
Øv! Klokken er ikke engang halv ni om formiddagen, og jeg er allerede ved at dø af sliksult! Jeg har bestilt en masse frugt, som forhåbentlig snart kommer til min dør, så jeg kan få stillet bare lidt af den forbandede trang til sødt.
Hvad nyt er der ellers? Ud over at min mand vil skilles fordi han mener at det er det bedste for mig, fordi jeg har brug for lidt tid alene, hvor jeg kan være uafhængig? Så tror jeg ikke, at der er sket det helt store.
Jeg er bare så træt af at gøre alt for min ellers så dejlige mand, og så springer han S-ordet på mig, fuldstændigt uventet. Jeg havde ikke set det komme! Jeg hader bare den slags. Jeg synes at det er noget virkelig øv.
Men der er vel stadig tid til at "vende skuden", så jeg går og spekulerer på, hvad JEG kan gøre for at deltager aktivt i at få et godt forhold på benene igen. Først tænkte jeg på et slags spil af en art, jeg ville lave selv, men jeg ved ikke, hvad emnet skal være, og hvordan det skal se ud. Så jeg tænker videre.
Hvad nyt er der ellers? Ud over at min mand vil skilles fordi han mener at det er det bedste for mig, fordi jeg har brug for lidt tid alene, hvor jeg kan være uafhængig? Så tror jeg ikke, at der er sket det helt store.
Jeg er bare så træt af at gøre alt for min ellers så dejlige mand, og så springer han S-ordet på mig, fuldstændigt uventet. Jeg havde ikke set det komme! Jeg hader bare den slags. Jeg synes at det er noget virkelig øv.
Men der er vel stadig tid til at "vende skuden", så jeg går og spekulerer på, hvad JEG kan gøre for at deltager aktivt i at få et godt forhold på benene igen. Først tænkte jeg på et slags spil af en art, jeg ville lave selv, men jeg ved ikke, hvad emnet skal være, og hvordan det skal se ud. Så jeg tænker videre.
mandag den 17. august 2015
Målrettet reklame!
Jeg ville i Kvickly i lørdags, og jeg gjorde mig klar og René bar rollatoren ned, så vi kunne komme afsted. Men det var for sent, fordi jeg fik for ondt for hurtigt. Så kom redningen, sent from the God above: Niels. Han stoppede mig og fortalte mig at det var en flot rollator, jeg har, og at han har en datter, som også (ja, læg mærke til "også") er trøstespiser og er lidt rund i det. Han tilbød at køre, og René kørte med ham i Kvickly, imens jeg gik hjem med rollatoren. Da jeg kom tilbage, tømte jeg postkassen. Der lå én ting i den. En flyer om fedmeoperationer. ARH! COME ON!
Nogen her har været til lægen, som valgte at sende en henvisning til en endokrinologisk afdeling på ... Var det Holbæk sygehus? Han sagde at der er ventegaranti og at jeg bare skal gøre som der står i de papirer jeg får tilsendt.
René skal helst have taget blodprøver i denne uge, og det er ang. hans blodprocent, som er røget ned på 2,9. Den skal ligge på over 3,5%. Så har jeg fået hans svar fra de skemaer, hans skulle udfylde i forbindelse med Smertecenter Køge, og det viser sig, at han scorer 6 for angst og 8 for depression på HADS-skemaet.
Det er godt nok voldsomt, synes jeg. Jeg havde lidt en idé om det med depressionen, men jeg havde ingen idé om, at han var angst. Han stod selv lige og ville nævne nogle muligheder, bare sådan, og DAMN der var mange. Så jeg tror på det alligevel, men 6? 8? Det er fandeme vildt.
Personligt blev jeg perverst nok glad da han sagde, at han er lidt nervøs for, om jeg forlader ham. For det burde han være! Han behandler mig som lort lige i disse dage. Jeg er så-så glad for, at han har sagt ja til starte hos en psykolog - i forbindelse med Smertecentret.
Jeg elsker René, jeg går ingen steder. Men engang imellem bliver jeg fandeme bare så ... "fed up", you know?
Emmas røvslikkeri og tilbagetrækken fra os andre bekymrer mig stadig. Jeg har overvejet at smække et par gummihandsker på og dissekere en lort, for at se om jeg kan finde tegn på noget, eller om det er ligegyldigt? Det generer mig at René tager så let på det. Alle siger at en kat, der normalt er meget kælen, pludselig trækker sig tilbage og ikke sådan rigtig vil røres andet end i et minimalt omfang, er syg eller har problemer af en art. Og jeg er et svin ved mit bord, jeg kan have tabt ting, når jeg sidder og laver ting. papirklips, viskelædere, viskelæderfnuller... Der kan ligge ting ved hendes endetarmsåbning og genere hende. I dag har hun ikke haft afføring, men ellers har hun i de 3 forgående dage haft normale "efterladenskaber" i sin kattebakke. Jeg har haft René til at holde hende og har kigget på hendes anus, og det så ikke ud til, at der var udslæt eller noget andet. Så hvad er der i vejen med Emma? Jeg tror, at jeg må tage en snak med René, og så eventuelt skrive en e-mail til dyrlægen, hvis jeg ikke kan finde svar på nettet.
Hell, klokken er sgu snart 23, altså... Jeg skal snart op igen! Darn it! Men så får jeg forhåbentlig tidligt varer, så jeg kan krølle mig i seng igen. De skulle komme mellem 8-12. Jeg advarer alle mennesker, efter mine erfaringer igennem et halvt års tid nu: OSUMA er det mest ustabile firma nogensinde. De er stort set altid forsinket, deres varer er stort set altid udsolgt, og har man først sat hak i "må gerne erstattes", kan man ikke fjerne det igen, og så man noget virkelige lort engang imellem, som man kan bruge til INTET. Til gengæld er deres support vældig flinke og utrolig nemme at have med at gøre. Så ud over at det er det eneste sted, vi kan købe de varer, vi skal bruge, har de god kundeservice. Det er da 2 gode ting at holde fast i.
Jeg har fået ondt i hovedet. Da jeg sad nede hos lægen, læste jeg i et magasin, jeg tror faktisk at det var Femina, men hold mig ikke oppe på noget, et interview med Thomas Hartmann. Jeg kan godt lide Thomas Hartmann. Interviewet handlede om, at han mener at ingen kan lide ham. Jeg forstår egentlig ikke hvorfor. Altså, hvorfor han mener det. Han forklarer det ret tydeligt, men... for mig, lyder han som en ganske almindelig "nice guy", og jeg ville da måske nok godt kunne klare en kæreste som ham. Han beskrev at han havde mistet endnu mere af sin tiltrækning af det andet køn siden han startede med comedy. Se. Nu synes jeg jo, at Mick Øgendahl er comedykongen over verden. Men ... til hverdag ville jeg nok bedre kunne se mig selv sammen med Thomas Hartmann. Interviewet var fra 2014, syntes jeg, at jeg lige så. Men nej... Så mange blade var der sgu ikke... Tror der lå 3, så kan det ene ikke have været fra 2014. Det må være blevet skiftet ud undervejs. Medmindre nogen bare har "droppet" det af der. Der var en anden artikel i, som jeg også læste, men jeg har glemt, hvad den var om. Jeg ville gerne have gemt interviewet med Thomas Hartmann, men hvor man ALLE andre steder har en dunk stående, hvor man lægge et bidrag hvis man vil have et af de der gamle skodblade fra venteværelset, var der bare ikke sådan en dunk hos min læge! Det samme skete hos tandlægen, men der var det et eksemplar af Illustreret Videnskab, jeg virkelig gerne ville have haft. Øv. Da kan da godt være, at det kun er på hospitalerne, de gør det?
Nu har jeg drukket 5 glas saftevand. Min hovedpine er væk og jeg er sikret natpisseri. Woohoo! Jeg må hellere geare lidt ned. Jeg skal nok i seng snart, tror jeg, hvis OSUMA skal kunne komme helt fra klokken 8 af...
Nogen her har været til lægen, som valgte at sende en henvisning til en endokrinologisk afdeling på ... Var det Holbæk sygehus? Han sagde at der er ventegaranti og at jeg bare skal gøre som der står i de papirer jeg får tilsendt.
René skal helst have taget blodprøver i denne uge, og det er ang. hans blodprocent, som er røget ned på 2,9. Den skal ligge på over 3,5%. Så har jeg fået hans svar fra de skemaer, hans skulle udfylde i forbindelse med Smertecenter Køge, og det viser sig, at han scorer 6 for angst og 8 for depression på HADS-skemaet.
Det er godt nok voldsomt, synes jeg. Jeg havde lidt en idé om det med depressionen, men jeg havde ingen idé om, at han var angst. Han stod selv lige og ville nævne nogle muligheder, bare sådan, og DAMN der var mange. Så jeg tror på det alligevel, men 6? 8? Det er fandeme vildt.
Personligt blev jeg perverst nok glad da han sagde, at han er lidt nervøs for, om jeg forlader ham. For det burde han være! Han behandler mig som lort lige i disse dage. Jeg er så-så glad for, at han har sagt ja til starte hos en psykolog - i forbindelse med Smertecentret.
Jeg elsker René, jeg går ingen steder. Men engang imellem bliver jeg fandeme bare så ... "fed up", you know?
Emmas røvslikkeri og tilbagetrækken fra os andre bekymrer mig stadig. Jeg har overvejet at smække et par gummihandsker på og dissekere en lort, for at se om jeg kan finde tegn på noget, eller om det er ligegyldigt? Det generer mig at René tager så let på det. Alle siger at en kat, der normalt er meget kælen, pludselig trækker sig tilbage og ikke sådan rigtig vil røres andet end i et minimalt omfang, er syg eller har problemer af en art. Og jeg er et svin ved mit bord, jeg kan have tabt ting, når jeg sidder og laver ting. papirklips, viskelædere, viskelæderfnuller... Der kan ligge ting ved hendes endetarmsåbning og genere hende. I dag har hun ikke haft afføring, men ellers har hun i de 3 forgående dage haft normale "efterladenskaber" i sin kattebakke. Jeg har haft René til at holde hende og har kigget på hendes anus, og det så ikke ud til, at der var udslæt eller noget andet. Så hvad er der i vejen med Emma? Jeg tror, at jeg må tage en snak med René, og så eventuelt skrive en e-mail til dyrlægen, hvis jeg ikke kan finde svar på nettet.
Hell, klokken er sgu snart 23, altså... Jeg skal snart op igen! Darn it! Men så får jeg forhåbentlig tidligt varer, så jeg kan krølle mig i seng igen. De skulle komme mellem 8-12. Jeg advarer alle mennesker, efter mine erfaringer igennem et halvt års tid nu: OSUMA er det mest ustabile firma nogensinde. De er stort set altid forsinket, deres varer er stort set altid udsolgt, og har man først sat hak i "må gerne erstattes", kan man ikke fjerne det igen, og så man noget virkelige lort engang imellem, som man kan bruge til INTET. Til gengæld er deres support vældig flinke og utrolig nemme at have med at gøre. Så ud over at det er det eneste sted, vi kan købe de varer, vi skal bruge, har de god kundeservice. Det er da 2 gode ting at holde fast i.
Jeg har fået ondt i hovedet. Da jeg sad nede hos lægen, læste jeg i et magasin, jeg tror faktisk at det var Femina, men hold mig ikke oppe på noget, et interview med Thomas Hartmann. Jeg kan godt lide Thomas Hartmann. Interviewet handlede om, at han mener at ingen kan lide ham. Jeg forstår egentlig ikke hvorfor. Altså, hvorfor han mener det. Han forklarer det ret tydeligt, men... for mig, lyder han som en ganske almindelig "nice guy", og jeg ville da måske nok godt kunne klare en kæreste som ham. Han beskrev at han havde mistet endnu mere af sin tiltrækning af det andet køn siden han startede med comedy. Se. Nu synes jeg jo, at Mick Øgendahl er comedykongen over verden. Men ... til hverdag ville jeg nok bedre kunne se mig selv sammen med Thomas Hartmann. Interviewet var fra 2014, syntes jeg, at jeg lige så. Men nej... Så mange blade var der sgu ikke... Tror der lå 3, så kan det ene ikke have været fra 2014. Det må være blevet skiftet ud undervejs. Medmindre nogen bare har "droppet" det af der. Der var en anden artikel i, som jeg også læste, men jeg har glemt, hvad den var om. Jeg ville gerne have gemt interviewet med Thomas Hartmann, men hvor man ALLE andre steder har en dunk stående, hvor man lægge et bidrag hvis man vil have et af de der gamle skodblade fra venteværelset, var der bare ikke sådan en dunk hos min læge! Det samme skete hos tandlægen, men der var det et eksemplar af Illustreret Videnskab, jeg virkelig gerne ville have haft. Øv. Da kan da godt være, at det kun er på hospitalerne, de gør det?
Nu har jeg drukket 5 glas saftevand. Min hovedpine er væk og jeg er sikret natpisseri. Woohoo! Jeg må hellere geare lidt ned. Jeg skal nok i seng snart, tror jeg, hvis OSUMA skal kunne komme helt fra klokken 8 af...
fredag den 14. august 2015
I don't have much time!
Jeg hedder Rikke, jeg har et problem.
Jeg har faktisk adskillige. Men for nu at være mere "alvorlig", vil jeg sige, at det, der bekymrer mig mest lige nu, er træthed. Jeg har taget 3 lure (tror jeg, jeg er ikke sikker) siden jeg stod op klokken lidt over 8. Jeg sidder og sover på sengekanten, og vågner med sæt, når jeg er ved at skvatte ned. Det kan jeg sagtens bruge en halv time på, hvis ikke mere. Af os til sidder jeg og sover foran min computer, og vågner op til 500 tryk på "space" (eller en anden tast) på keyboardet. Jeg har har nu været vågen i ca. 30 minutter, og jeg er allerede på vej i seng igen. Ikke bogstaveligt. Jeg vil virkelig prøve at forblive vågen, men det er bare så svært. Det er virkelig, virkelig svært. Virkelig.
"Mænd og høns" så jeg forleden. Sikke en... sær oplevelse. Den er ikke speciel original, men blandt danske film, er den nok. Jeg kan ikke beslutte mig for, hvad jeg mener om filmen. Er den virkelig god eller er den virkelig forstyrrende? Jeg tænker nærmere over det, for jeg anmelder naturligvis filmen.
Jeg fik ringet til lægen i dag. Jeg modtog en e-mail i går, sådan op ad formiddagen, om nogle testresultater, og en besked om, at hvis ingen andre tager sig af dette, skulle jeg kontakte ham mellem 8-9. Men der var klokken næsten 11:30, så jeg ringede i dag. Stofskiftet er tilsyneladende "noget lavt" og jeg skal derfor til lægen på mandag. Jeg har lavet en aftale med min svigerfar om at han henter os hos lægen. Så skal vi bare selv sørge for at komme derhen - og det har jeg taget mig af. Jeg har bestilt en flextur, som vi plejer. 5 minutter før vi skal være det. Jeg plejer at sige 10 minutter før, men ventetiden hos lægen er sikkert allerede dér ret slem, Så 5 minutter ekstra er langt bedre end 10, men vi er samtidig på den sikre side! Lovely!
onsdag den 12. august 2015
Når pladsen er for træng, må man rydde op
Jeg kan slet ikke magte den sære telefon, jeg har. Den går mig på nerverne. René ringede til mig, og da jeg lagde på, var der ca. 75% batteri tilbage. Men fordi jeg ikke huskede at lægge telefonen på "inde bagved", og bare har ladet den ligge med tændt display der fra klokken 17:30 eller sådan noget, og frem til 21:20, var den røget ned på 7%. Dette skete også i freaking onsdag i sidste uge. Det er åbenbart bad luck at bruge telefonen om onsdagen.
Jeg er så utrolig træt i dag, jeg tror at jeg har taget 2 lure, men jeg er kun 100% sikker på den jeg lige er vågnet fra. Jeg kan slet ikke kapere denne dag. I går må have taget meget hårdt på mig. Jeg kan sikkert godt klare at gå en tur om en times tid eller noget, klokken 22:30, 23:00, men spørgsmålet er, om jeg ikke bør vente til i morgen?
De streptokokker (jeg tror at det er det, jeg har. Ellers er det stafylokokker) omkring såret på benet, der gør at det ikke vil hele, skal jo behandlers med det der Fucidinsyre salve. Men jeg skal jo have støttestrømperne på hurtigst muligt efter opvågning, og salven skal på 2-3 gange dagligt, og jeg må ikke smøre med salve, når jeg har strømperne på. Så det eneste tidspunkt, jeg kan smøre det sår, er om aftenen, når strømperne kommer af. Men så skal jeg vaske benet til om morgenen, og strømpen skal alligevel skylles op og hænges til tørre et sted, fordi: jeg har kun et par, og den skal være ren - hver dag. Det er et cirkus uden lige.
Jeg har jo, sammen med min bedre halvdel, kædeset "Dharma and Greg" de sidste 2 uger, og i dag blev der nævnt noget, der faktisk er interessant. En "Feelings-wall". En væg af følelser. Det var en væg, hvor man simpelthen skrev eller tegnede sine følelser. Jeg sidder lige nu også tænker "Hvorfor har jeg ikke sådan en?" Vi burde ofte en væg, f.eks. til tavlefolie eller whiteboard folie, så man kan skrive med kridt eller tusch, og så bare skrive "Du er en lort" "Nå, men mormor laver gode æbleskiver" eller sådan noget. Jeg synes at det er en rigtig god idé. René har takket ja til at gå til psykolog i forbindelse med Smertecentret i Køge. Jeg er meget stolt af ham, og jeg håber så meget, at han kommer igennem de 3-4 måneder, der vist er sat af til det, og har fået et godt resultat ud af det. Han har ingen at snakke med om ting, der sker, andre end sin søster og sin mor, og det er bare ikke godt nok. Hvis han får "den rigtige" psykolog, vil han få et langt bedre liv. Thums up til René :)
Mit venstre albueled er begyndt at stille behov for at blive"knækket" hele tiden. Der er en spænding i det af en aft.
Drømte at jeg elskede René, og gav ham en julekalender, men at jeg også havde købt andre julekalendere. Jeg havde købt 4-5 mindre julekalendere, og 3 kæmpe store. Jeg gav en af de kæmpe store til Shakira. På vejen til ... Hvor hun nu var... for at aflevere den, kom jeg ud på noget is, og det viste sig, at der løb et togspor ned igennem. Abby og Larry "Dharma and Greg" var med, men Dharma var ikke "Dharma", hun var "Rikke" (ikke mig), og da jeg pludselig hørte toget, som kørte på togskinnerne, skyndte jeg mig at hoppe ind i noget, der lignede et "venteskur" ved et busstoppested. Så jeg hoppede ind der, men pludselig løsrev det sig fra bjerget, hvor togskinnerne kørte på, og det viste sig at være en båd af en art. Men jeg var alene ombord, og jeg kunne slet ikke styre det der skib. Samtidig havde Abby og Larry vist noget kørende inde i selve toget, hvor Ozzy Osbourne befandt sig, samt et supersnerpet ungt par, der ikke var i stand til at få børn.
Så blev jeg vækket. Af René, som havde sat sin mund mod mit lår og lavede pruttelyde.
Men nu er det nok. Klokken er 22:12, og mine fødder og ben skal befris fra støttestrømperne. Jeg har haft dem på i noget nær 13 timer. Slet ikke acceptabelt.
Og der er lige dukket et pop-up vindue frem på min skærm, hvor der stod, at jeg ikke har mere hukommelse, og at jeg skal lukke Firefox. Alt hvad der ikke er gemt, bliver slettet. Jeg må have noget mere plads...
Jeg er så utrolig træt i dag, jeg tror at jeg har taget 2 lure, men jeg er kun 100% sikker på den jeg lige er vågnet fra. Jeg kan slet ikke kapere denne dag. I går må have taget meget hårdt på mig. Jeg kan sikkert godt klare at gå en tur om en times tid eller noget, klokken 22:30, 23:00, men spørgsmålet er, om jeg ikke bør vente til i morgen?
De streptokokker (jeg tror at det er det, jeg har. Ellers er det stafylokokker) omkring såret på benet, der gør at det ikke vil hele, skal jo behandlers med det der Fucidinsyre salve. Men jeg skal jo have støttestrømperne på hurtigst muligt efter opvågning, og salven skal på 2-3 gange dagligt, og jeg må ikke smøre med salve, når jeg har strømperne på. Så det eneste tidspunkt, jeg kan smøre det sår, er om aftenen, når strømperne kommer af. Men så skal jeg vaske benet til om morgenen, og strømpen skal alligevel skylles op og hænges til tørre et sted, fordi: jeg har kun et par, og den skal være ren - hver dag. Det er et cirkus uden lige.
Jeg har jo, sammen med min bedre halvdel, kædeset "Dharma and Greg" de sidste 2 uger, og i dag blev der nævnt noget, der faktisk er interessant. En "Feelings-wall". En væg af følelser. Det var en væg, hvor man simpelthen skrev eller tegnede sine følelser. Jeg sidder lige nu også tænker "Hvorfor har jeg ikke sådan en?" Vi burde ofte en væg, f.eks. til tavlefolie eller whiteboard folie, så man kan skrive med kridt eller tusch, og så bare skrive "Du er en lort" "Nå, men mormor laver gode æbleskiver" eller sådan noget. Jeg synes at det er en rigtig god idé. René har takket ja til at gå til psykolog i forbindelse med Smertecentret i Køge. Jeg er meget stolt af ham, og jeg håber så meget, at han kommer igennem de 3-4 måneder, der vist er sat af til det, og har fået et godt resultat ud af det. Han har ingen at snakke med om ting, der sker, andre end sin søster og sin mor, og det er bare ikke godt nok. Hvis han får "den rigtige" psykolog, vil han få et langt bedre liv. Thums up til René :)
Mit venstre albueled er begyndt at stille behov for at blive"knækket" hele tiden. Der er en spænding i det af en aft.
Drømte at jeg elskede René, og gav ham en julekalender, men at jeg også havde købt andre julekalendere. Jeg havde købt 4-5 mindre julekalendere, og 3 kæmpe store. Jeg gav en af de kæmpe store til Shakira. På vejen til ... Hvor hun nu var... for at aflevere den, kom jeg ud på noget is, og det viste sig, at der løb et togspor ned igennem. Abby og Larry "Dharma and Greg" var med, men Dharma var ikke "Dharma", hun var "Rikke" (ikke mig), og da jeg pludselig hørte toget, som kørte på togskinnerne, skyndte jeg mig at hoppe ind i noget, der lignede et "venteskur" ved et busstoppested. Så jeg hoppede ind der, men pludselig løsrev det sig fra bjerget, hvor togskinnerne kørte på, og det viste sig at være en båd af en art. Men jeg var alene ombord, og jeg kunne slet ikke styre det der skib. Samtidig havde Abby og Larry vist noget kørende inde i selve toget, hvor Ozzy Osbourne befandt sig, samt et supersnerpet ungt par, der ikke var i stand til at få børn.
Så blev jeg vækket. Af René, som havde sat sin mund mod mit lår og lavede pruttelyde.
Men nu er det nok. Klokken er 22:12, og mine fødder og ben skal befris fra støttestrømperne. Jeg har haft dem på i noget nær 13 timer. Slet ikke acceptabelt.
Og der er lige dukket et pop-up vindue frem på min skærm, hvor der stod, at jeg ikke har mere hukommelse, og at jeg skal lukke Firefox. Alt hvad der ikke er gemt, bliver slettet. Jeg må have noget mere plads...
mandag den 10. august 2015
Hvis du ringer til mig for at sludre - læg på
Vi har netop bestilt maden hos pizzeriaet. Anna har givet os 300 kroner, men fordi vi gerne, for det første vil købe for lidt mere end hvad vi tre skal have til sammen, og for det andet gerne vil give drikkepenge, har vi valgt at betale med dankort. Men der er vist noget med, at ham, som kommer med maden, ikke får drikkepengene, hvis man bare beder dem om at runde op, som vi normalt gør. Det er sket, at vi har været nødsaget til at give 73 kroner i drikkepenge. Men det viste sig så også, at maden var det værd. Men ham her vil ikke have drikkepenge, når vi bruger dankortet, fordi det ikke går til ham, men til firmaet. Så René ringede og bestilte mad, og så spurgte ham, om han kunne hæve lidt over. Ham, der tog telefonen, sagde "Nej, det kan man ikke, men for dig, kan vi godt". Haha. Så er man populær. Men René bliver tit tilbudt lifts af pizzabuddene - både af de ansatte og af ejeren. Det er vist meget normalt for ham - da vi boede i Herfølge blev han en dag tilbudt et lift hjem af en af de ansatte i Superbrugsen. Haha. Der var også en dag en fra Herfølge apotek, der ville køre ham hjem. Også fra "vores" pizzeria dengang, "Pizza 4 You". Det var godt dengang. Vi brugte det et par gange efter vi flyttede til Køge, men deres standard faldt hurtigt, og nu er vi stamkunder, so to speak, hos et andet pizzeria.
Men det er bare meget pudsigt.
Jeg skal ringe til lægen "i morgen", så jeg må hellere se at komme i seng - klokken er 00:40, og det er jo søndag aften. Jeg skal jo være klar til at ringe fra klokken 8:00.
Jeg har fået sammensat Renés journal, som han skal have med på Smertecentret næste gang. Det bliver den 22. september, der er lidt tid endnu. Fuck, hvor har han mange papirer! Han skal være glad for, at han ikke har en psykiatrisk journal også! Haha...
Men det er bare meget pudsigt.
Jeg skal ringe til lægen "i morgen", så jeg må hellere se at komme i seng - klokken er 00:40, og det er jo søndag aften. Jeg skal jo være klar til at ringe fra klokken 8:00.
Jeg har fået sammensat Renés journal, som han skal have med på Smertecentret næste gang. Det bliver den 22. september, der er lidt tid endnu. Fuck, hvor har han mange papirer! Han skal være glad for, at han ikke har en psykiatrisk journal også! Haha...
søndag den 9. august 2015
Safety is number one priority!
POP! POP!
Jeg faldt i. Først med det ene ben, så med det andet. Jeg fik René til at købe to poser Haribo Vampyrer til mig, da han skulle på tanken. Jeg har ellers holdt en sund linje i et godt stykke tid. Dammit.
I dag skal vi så - for at gøre det ekstra slemt - bestille pizza (eller hvad man har lyst til hos pizzeriaet - det vi bruger, "Byens Pizzeria" i Køge, har de bedste hjemmelavede cheeseburgers, og deres kyllingeburgere er simpelthen bare så vidunderlige, at jeg rent faktisk er i stand til at gemme dem og spise dem senere. Det er ellers noget, jeg kun kan med McDonald's cheese- og hamburgers) fordi Annabanana ringede i går og sagde at hun ville have pizza i dag, om vi ville være med, det var på hendes regning og alt det der. Som fattig pensionist har man ikke råd til så meget, så når hun får lyst til forårsruller (det er det, hun gerne vil have), og ringer ind til os og siger at hun betaler, så plejer vi at tage imod hendes penge, men så til gengæld købe forårsruller til hende hver eneste gang vi selv bestiller.
Jeg håber lidt, at Renés smerter når at klare op til i aften, så han er i stand til at spise inde i stuen. Jeg kunne godt bruge en hyggeaften, nemlig. Anna spiser alligevel ikke sammen med os.
Jeg kan slet ikke komme mig over, at jeg først vågnede klokke 12:50 - og det var da kun fordi René vækkede mig. Han var også lige vågnet og havde set hvad klokken var. Vi gik i seng klokken 2:30, totalt tidligt. Jeg havde endda siddet og småsovet foran computeren inden jeg gik ind i soveværelset for at gå i seng. Jeg var lidt irriteret på René. Han havde jo taget en sovepille, som vi havde aftalt, og så havde vi aftalt en tid. 02:00. Men da jeg kom ind i soveværelset, kørte Star Trek The Next Generation på skærmen, lyset var tændt, og René fyldte 3/4 af sengen og snorksov. Så var det jo lige pludselig mig, der var for sen på den. Jeg havde i forvejen ordnet alverdens ting. Blandt andet kattebakken, som teknisk set er en af hans pligter. Jeg fik også renset drikkefontænen, som er en af mine pligter.
Jeg tror, at Emma fejler noget. Noget psykisk. Jeg tror, at René og jeg, trods vores godhjertede forsøg på at vise hende både kærlighed og interesse, er for... omklamrende. Jeg tror, at hun gerne vil være alene. Hun virker simpelthen bare så mærkelig. Jeg tror, at hun måske er stresset. På den anden side side sover hun konstant. Måske er det varmen i lejligheden, og luftfugtigheden. Men jeg bliver nødt til at lade være med at række ud efter hende, når hun sover. Så er det sovetid.
Apropos det, så er jeg faktisk utrolig træt...
lørdag den 8. august 2015
Engang imellem må man "go blonde" as they say
Jeg gik i seng klokken 3 i nat, men jeg faldt først i søvn klokken 4. Jeg havde ting at spekulere over. Vedrørende mit forhold til min mand. René. Manden, jeg elsker. Det var tunge tanker. Jeg overvejede at vække ham, men han var faldet i søvn klokken 3:05, fordi han havde taget en sovepille, og så ville jeg ikke spolere hans søvn.
Jeg har det svært for tiden, og som en ekstra bonus har jeg lige haft en eller anden syg form for kramper i livmoderen, der gjorde så ondt, at jeg måtte tage medicin for at afhjælpe dem. Jeg kunne ikke stå op, jeg kunne ikke engang sidde oprejst. Jeg græd! René hentede Metadon, Tramadol og Panodil til mig, og jeg tog 5mg Metadon, 100mg Tramadol og 1000mg Panodil. Der gik næsten 40 minutter før effekten begyndte at virke. Men nu kan jeg sidde igen. Det er sgu meget rart.
Derudover har jeg et problem med mit syn. Det siger jeg på den allerpæneste måde. Jeg tror, at jeg hallucinerer lidt, når jeg sidder og laver andre ting. Ser ting ud af øjenkrogen, som er fuldstændig vanvittige, og at ved det stort set inden jeg drejer hovedet for at kigge - men jeg drejer hovedet alligevel. Jeg skal lige se, hvad det er, der er dér på gulvet, på væggen, i hjørnet, i døråbningen, osv. Samtidig er jeg bange for at kigge, for jeg er bange for, hvad jeg kommer til at se.
Min evne til at vande planter med mine tårekanaler er gen-eskaleret. Jeg var sådan set ved at være nede på et plan hvor et nogenlunde normalt menneske kunne følge med. Der er jeg så ikke længere. Hvad har skubbet mig ud over kanten? Jeg ved det faktisk ikke?... Det er bare som om alt har vendt sig imod mig. På magisk vis. For der er ikke sket nogen ændringer. Det kom bare lige så langsomt til mig. Alt det vand. Det er ærgerligt at den eneste ene plante jeg har ikke kan tåle vanding med saltvand, for jeg gætter på, at et glas med tårer kunne samles hurtigt og gøde ekstra grundigt.
Men lørdag er det i dag, og Jonna har været her. Det var rigtig hyggeligt i dag. Vi snakkede meget om Jesus og hans udbredelse af Guds navn, som jo er Jehova. Jehova Gud, hedder han, hvis nogen er i tvivl. Jeg er ikke et Jehovas Vidne. Jeg tror ikke på Gud, eller en gud af nogen anden art. Jonna er vel... Jeg gætter på, at hun er midt i halvtredserne, og hun er overbevist om, at Jehova "udrydder" alt liv på Jorden ved Harmageddon, og skaber et Paradis på Jorden for alle dem, som troede på ham før Harmageddon. Harmageddon er i øvrigt den kamp, som finder sted mellem Gud og Satan, hvor Satan tilsidst bliver tilintetgjort. Dem, som er sande kristne (det er jo så Jehovas Vidner), er de eneste, der får adgang til Paradis, sammen med dyr. Det må smerte Jonna meget at vide, at hun sidder over for mig, som hun siger hun holder meget af, og vide at jeg ikke er velkommen i Paradis og bliver tilintetgjort sammen med Satan og hans dæmoner. Jeg ved godt, at hun tror, at jeg bærer Jehova i mit hjerte, og at vi ser hinanden "på den anden side" - men det sker ikke.
Jeg har det svært for tiden, og som en ekstra bonus har jeg lige haft en eller anden syg form for kramper i livmoderen, der gjorde så ondt, at jeg måtte tage medicin for at afhjælpe dem. Jeg kunne ikke stå op, jeg kunne ikke engang sidde oprejst. Jeg græd! René hentede Metadon, Tramadol og Panodil til mig, og jeg tog 5mg Metadon, 100mg Tramadol og 1000mg Panodil. Der gik næsten 40 minutter før effekten begyndte at virke. Men nu kan jeg sidde igen. Det er sgu meget rart.
Derudover har jeg et problem med mit syn. Det siger jeg på den allerpæneste måde. Jeg tror, at jeg hallucinerer lidt, når jeg sidder og laver andre ting. Ser ting ud af øjenkrogen, som er fuldstændig vanvittige, og at ved det stort set inden jeg drejer hovedet for at kigge - men jeg drejer hovedet alligevel. Jeg skal lige se, hvad det er, der er dér på gulvet, på væggen, i hjørnet, i døråbningen, osv. Samtidig er jeg bange for at kigge, for jeg er bange for, hvad jeg kommer til at se.
Min evne til at vande planter med mine tårekanaler er gen-eskaleret. Jeg var sådan set ved at være nede på et plan hvor et nogenlunde normalt menneske kunne følge med. Der er jeg så ikke længere. Hvad har skubbet mig ud over kanten? Jeg ved det faktisk ikke?... Det er bare som om alt har vendt sig imod mig. På magisk vis. For der er ikke sket nogen ændringer. Det kom bare lige så langsomt til mig. Alt det vand. Det er ærgerligt at den eneste ene plante jeg har ikke kan tåle vanding med saltvand, for jeg gætter på, at et glas med tårer kunne samles hurtigt og gøde ekstra grundigt.
Men lørdag er det i dag, og Jonna har været her. Det var rigtig hyggeligt i dag. Vi snakkede meget om Jesus og hans udbredelse af Guds navn, som jo er Jehova. Jehova Gud, hedder han, hvis nogen er i tvivl. Jeg er ikke et Jehovas Vidne. Jeg tror ikke på Gud, eller en gud af nogen anden art. Jonna er vel... Jeg gætter på, at hun er midt i halvtredserne, og hun er overbevist om, at Jehova "udrydder" alt liv på Jorden ved Harmageddon, og skaber et Paradis på Jorden for alle dem, som troede på ham før Harmageddon. Harmageddon er i øvrigt den kamp, som finder sted mellem Gud og Satan, hvor Satan tilsidst bliver tilintetgjort. Dem, som er sande kristne (det er jo så Jehovas Vidner), er de eneste, der får adgang til Paradis, sammen med dyr. Det må smerte Jonna meget at vide, at hun sidder over for mig, som hun siger hun holder meget af, og vide at jeg ikke er velkommen i Paradis og bliver tilintetgjort sammen med Satan og hans dæmoner. Jeg ved godt, at hun tror, at jeg bærer Jehova i mit hjerte, og at vi ser hinanden "på den anden side" - men det sker ikke.
fredag den 7. august 2015
Det handler jo om at være rig
Hm. Dagen i går, som på magisk vis var torsdag, bragte et telefonopkald fra KBJ, hvor han fortalte René, at mit kaliumtal igen er for lavt. Denne gang ligger det på 2,9, og han bad mig om at ringe til lægen. Men jeg tænkte "Min læge har ferie, så jeg kan lige så godt bare skrive en e-mail inde i systemet. Men da jeg så stod op i dag, havde min læge skrevet, at mit stofskifte er netop i underkanten, og hvis ingen andre snakker med mig om det, skal jeg ringe til ham. Det nåede jeg dog ikke.
Mine nye støttestrømper i går, fordi jeg jo fik taget mål til rigtige støttestrømper og ikke flyvestrømper. Jeg er SÅ glad for dem, men de er umulige at få på selv, og jeg var nødt til at få en til at komme og give mig dem på. Jeg forsøgte selv, og René færdiggjorde det, men det var med nød og næppe. Da jeg havde fået dem på, og de sad rigtigt, sad de bare så god, at de var SÅ dejlige og perfekte at have på. Så skønne. Og det er awesome at de er sorte!
Jeg var sådan lidt irriteret i går, fordi Osuma igen bragte en forkert levering. Jeg reagerede måske lidt mere på en pose rugbrød som erstatning for sandwichbrød end nødvendigt var, men mit bæger er flydt over 500 gange nu. Jeg havde allerede købt ét rugbrød, og vi kan ikke nå at spise to pakker rugbrød på så kort tid! Det er virkelig irriterende. Og så oven i hatten, var at jeg fik Golden Delicious æbler i stedet for Fuji æbler. Der kunne jeg bare ikke længere og fik René til at ringe til Osuma og så dem til at give mig alle de penge, jeg havde til gode fra sidste levering, og så den pakke rugbrød, jeg ikke havde bestilt, også. De var meget venlige og samarbejdsvillige.
Jeg er lige kommet i tanke om, at jeg har en aftale med Jonna i morgen. Vi er lige nu i gang med emnet om hvilken tro, der er den sande. Hvordan man kan kende den sande kristne. Og ud fra noget, jeg har hørt Marilyn Manson sige for nyligt (jeg ved dog ikke hvor gammelt interviewet var), er der lidt opstået en tanke hos mig, der lyder: hvis Jesus døde på korset, som det jo siges at han gjorde, og derefter blev genoprejst/blev vækket til live igen nogle dage senere - var han så teknisk set så ikke en zombie? Og der var jo flere af den slags sager. Lazarus, f.eks. Og når man ser i henhold til historien, var Jesus berømt før hans død og selv nu, så mange år efter, bliver hans død stadig fejret. Folk pisker sig selv på ryggen mens de beder til Jesus og Jomfru Maria, og de drikker "Kristi Blod" (der jo er vin, men som skal symbolisere hans blod), folk gør forfærdelige ting ved sig selv i Guds navn, igennem tilbedelse af Jesus, og stort set alle krige handler om enten religion eller politik, og som ofte er de to blandet sammen.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg mon skal lave til aftensmad i dag. Det er alt for sent at tage kød ud af fryseren. Men jeg kan selvfølgelig gå ned og købe noget. I går fik vi vietnamesisk oksegryde med parboiled og vilde naturris. For goddamned hell (ja, det hele skal med) det smagte vidunderligt, selvom det lignede noget, som havde ligget uden for køleskabet i for lang tid. Det tog også VILDT lang tid at lave. Jeg havde da aldrig troet at det ville tage mig 45 minutter at skære 4 forårsløg ud, det plejer at gå rimelig tjept. Jeg skar også hvidløg og citrongræs. Det var sådan set det. Men det smagte så godt, at jeg sagtens kunne spise det igen i dag. Mumselumse!
I dag ringede jeg til min farmor. Hun havde ikke tid til at snakke. Min niece var der, de sad og spillede kort, indtil hendes far kunne hente hende. Jeg sagde til min farmor "Så må du hilse hende". Min farmor sagde "Iben, jeg skulle hilse fra faster Rikke". Så kunne jeg høre at Iben råbte "Hej faster Rikke!" i baggrunden, og min farmor gentog det, og vi aftalte, at jeg ringer senere. Men... Jeg begyndte at græde? Hvorfor begyndte jeg at græde? Jeg ved ikke, hvad der lå "under". Om det var godt eller dårligt. Jeg kunne ikke sådan rigtig fornemme det. Det var bare en sær følelse.
Emma var ved at ørle flere gange i går, men jeg tror ikke, at hun har gjort det, for jeg har ikke kunnet finde noget nogen stedet. Men det må næsten være hårboller. Jeg sidder og kigger på hende nu
og hun vasker sig hele siden. Det er stort set lige gyldigt hvornår man støder ind i hende, så sidder hun og vasker sig. Hun kan bruge flere timer på det hver dag. Er det normalt? Måske jeg lige skulle undersøge det.
Vores hjem er invaderet big time af ørentviste. De er så skideulækre, og forleden sad der en på wc-brættet. Vores badeværelse er tæt på hoveddøren, og den slutter ikke helt tæt, så de kan godt komme ind dér, plus vi har fået sat åbne spjæld i, for bedre udluftning - og der kommer alt igennem. Til gengæld er der skåret en hel del ned på sølvfiskene i soveværelset. Det har helt sikkert hjulpet at vi har fået fjernet skimmelen fra væggen, og at vi selv har været gavmilde med insektgift. Men det har været lidt svært, efter Emma flyttede ind. Hun er dog ikke synderligt interesseret i insektgift - det er mere os, der er urolige for, at hun kommer til at indånde det. Det er i et hjørne. der står et møbel foran.
I øvrigt er titlen på indlægget bare noget, der faldt mig ind, da jeg lige nu sad og ikke kunne finde på andet.
Mine nye støttestrømper i går, fordi jeg jo fik taget mål til rigtige støttestrømper og ikke flyvestrømper. Jeg er SÅ glad for dem, men de er umulige at få på selv, og jeg var nødt til at få en til at komme og give mig dem på. Jeg forsøgte selv, og René færdiggjorde det, men det var med nød og næppe. Da jeg havde fået dem på, og de sad rigtigt, sad de bare så god, at de var SÅ dejlige og perfekte at have på. Så skønne. Og det er awesome at de er sorte!
Jeg var sådan lidt irriteret i går, fordi Osuma igen bragte en forkert levering. Jeg reagerede måske lidt mere på en pose rugbrød som erstatning for sandwichbrød end nødvendigt var, men mit bæger er flydt over 500 gange nu. Jeg havde allerede købt ét rugbrød, og vi kan ikke nå at spise to pakker rugbrød på så kort tid! Det er virkelig irriterende. Og så oven i hatten, var at jeg fik Golden Delicious æbler i stedet for Fuji æbler. Der kunne jeg bare ikke længere og fik René til at ringe til Osuma og så dem til at give mig alle de penge, jeg havde til gode fra sidste levering, og så den pakke rugbrød, jeg ikke havde bestilt, også. De var meget venlige og samarbejdsvillige.
Jeg er lige kommet i tanke om, at jeg har en aftale med Jonna i morgen. Vi er lige nu i gang med emnet om hvilken tro, der er den sande. Hvordan man kan kende den sande kristne. Og ud fra noget, jeg har hørt Marilyn Manson sige for nyligt (jeg ved dog ikke hvor gammelt interviewet var), er der lidt opstået en tanke hos mig, der lyder: hvis Jesus døde på korset, som det jo siges at han gjorde, og derefter blev genoprejst/blev vækket til live igen nogle dage senere - var han så teknisk set så ikke en zombie? Og der var jo flere af den slags sager. Lazarus, f.eks. Og når man ser i henhold til historien, var Jesus berømt før hans død og selv nu, så mange år efter, bliver hans død stadig fejret. Folk pisker sig selv på ryggen mens de beder til Jesus og Jomfru Maria, og de drikker "Kristi Blod" (der jo er vin, men som skal symbolisere hans blod), folk gør forfærdelige ting ved sig selv i Guds navn, igennem tilbedelse af Jesus, og stort set alle krige handler om enten religion eller politik, og som ofte er de to blandet sammen.
Kristendom er en form for underholdning, en syg måde at retfærdiggøre vold og had på.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg mon skal lave til aftensmad i dag. Det er alt for sent at tage kød ud af fryseren. Men jeg kan selvfølgelig gå ned og købe noget. I går fik vi vietnamesisk oksegryde med parboiled og vilde naturris. For goddamned hell (ja, det hele skal med) det smagte vidunderligt, selvom det lignede noget, som havde ligget uden for køleskabet i for lang tid. Det tog også VILDT lang tid at lave. Jeg havde da aldrig troet at det ville tage mig 45 minutter at skære 4 forårsløg ud, det plejer at gå rimelig tjept. Jeg skar også hvidløg og citrongræs. Det var sådan set det. Men det smagte så godt, at jeg sagtens kunne spise det igen i dag. Mumselumse!
I dag ringede jeg til min farmor. Hun havde ikke tid til at snakke. Min niece var der, de sad og spillede kort, indtil hendes far kunne hente hende. Jeg sagde til min farmor "Så må du hilse hende". Min farmor sagde "Iben, jeg skulle hilse fra faster Rikke". Så kunne jeg høre at Iben råbte "Hej faster Rikke!" i baggrunden, og min farmor gentog det, og vi aftalte, at jeg ringer senere. Men... Jeg begyndte at græde? Hvorfor begyndte jeg at græde? Jeg ved ikke, hvad der lå "under". Om det var godt eller dårligt. Jeg kunne ikke sådan rigtig fornemme det. Det var bare en sær følelse.
Emma var ved at ørle flere gange i går, men jeg tror ikke, at hun har gjort det, for jeg har ikke kunnet finde noget nogen stedet. Men det må næsten være hårboller. Jeg sidder og kigger på hende nu
Vores hjem er invaderet big time af ørentviste. De er så skideulækre, og forleden sad der en på wc-brættet. Vores badeværelse er tæt på hoveddøren, og den slutter ikke helt tæt, så de kan godt komme ind dér, plus vi har fået sat åbne spjæld i, for bedre udluftning - og der kommer alt igennem. Til gengæld er der skåret en hel del ned på sølvfiskene i soveværelset. Det har helt sikkert hjulpet at vi har fået fjernet skimmelen fra væggen, og at vi selv har været gavmilde med insektgift. Men det har været lidt svært, efter Emma flyttede ind. Hun er dog ikke synderligt interesseret i insektgift - det er mere os, der er urolige for, at hun kommer til at indånde det. Det er i et hjørne. der står et møbel foran.
I øvrigt er titlen på indlægget bare noget, der faldt mig ind, da jeg lige nu sad og ikke kunne finde på andet.
onsdag den 5. august 2015
På hospitalet
Yea. I dag er det så blodprøverne, der manglede sidst, der skal tages. Jeg kører med René og hans far ud på hospitalet og får det ordnet med det samme, mens de er til samtale. Så følges vi også hjem.
Jeg regner med, eller håber i hvert fald på, at jeg kan nå at blive færdig før dem, så de ikke skal vente på mig. Så jeg tager en bog med, bare for en sikkerheds skyld. Og jeg får ikke læst noget, fordi jeg kommer til at sidde midt i midtpunktet på Køge Sygehus og vente, så der er nul koncentration. Men jeg satser på, at det nok skal gå.
I går eftermiddags var meget slem for mig. Jeg blev meget overvældet og så berørt at jeg bare nærmest kastede mig dramatisk ned i sengen og græd mig i søvn. Jeg har fandeme taget mange kilo på siden jeg steg 1500mg i Delepsine i december sidste år. Næsten 10kg, hvis ikke mere. Jeg har ikke selv kunne mærke det... Jeg blev virkelig ked af det. Men altså. What's done is done. Nu skal de 10kg væk igen - og gerne mere.
Fordi jeg har været oppe siden før 6 i morges, er alting klargjort. Det eneste, der mangler, er at pakke taskerne. Det, der skal i dem, er OK. I Renés taske skal der 2x ½-L flasker med Coop Cola Light og hans papirer. I min taske skal der 2x ½-L flasker med Coop Cola Light, en bog og min mobiltelefon/kortholder. Det sidste er det vigtigste, for jeg har mit sygesikringskort i der. Normalt har René det. Det er sædvanligvis ham, der henter medicin, nemlig. Men nu skal han jo ikke med ned på klinisk biokemisk afdeling. Jeg skal også have briller på, samt mit ur. Og det hele er klargjort. Det skal bare lige ned i taskerne. Jeg pakker solbriller ned til turen, men brillerne har jeg nok bare på. Jeg kan tage mine røde solbriller på, og mit røde ur. Wauw. Perfectly good match :) Så er det næsten ærgerligt at jeg ikke har min røde rollator med.
Vi skal til tandlæge i denne måned, og jeg var fuldstændig overbevist om, at vi var gået "konkurs" allerede inden vi gik ind i måneden. Det er sådan lidt ... René vil gerne bruge nogle penge på noget computer-gejl, og det skal han have lov til. Så jeg sad og kiggede regnskabet igennem i aftes, og det ser ud til, at vi faktisk har omkring 2.000 kroner, han kan bruge på det, selvom vi har været til tandlægen. Det er ikke noget, der sådan normalt "sker", men det er da positivt, for jeg har været meget bekymret. Jeg tror dog stadig ikke jeg stopper med at være bekymret før efter tandlægen. Men det er nogle dage til endnu. Jeg skal også have bestilt kørsel til den dag. Og have snakket med René om, hvad vi gør med hjemturen.
Hvad medicin angår, har jeg ikke taget vanddrivende i dag. Jeg burde nok have gjort det, men jeg gider ikke at rende rundt og skulle tisse på sygehuset - eller sidde i svigerfars nye bil og pludselig ikke kunne holde mig længere. Derfor tager jeg en i morgen i stedet for, og fortsætter bare som normalt - hvilket er 1 om dagen. Jeg har naturligvis taget den medicin, jeg ellers tager, da jeg ellers vil leve i risiko for at falde om i et epileptisk krampeanfald, og de burde ikke have noget at sige. Til gengæld har jeg gigantisk hovedpine, og har valgt ikke at tage ibuprofen eller paracetamol imod det.
René var inde i gemmerne, dybt inde bag ved "de fede dvd'er", og fandt nogle sæsoner af "Dharma & Greg" på dvd. Jeg ved ikke, hvor mange sæsoner, der rent faktisk er. Men vi er gået i gang med at se den. Ih... Jeg elsker den serie. Det er en almindelig serie, som "The King of Queens" eller "Everybody Loves Raymond", altså en såkaldt "sit-com". Dharma er så dejlig, jeg ville ønske, at jeg kunne være mere som hende. Spontan, primært. Og Larry og Abby er jo fantastiske, men serien var ikke blevet god uden Edward og Kitty. Det er virkelig en fantastisk serie. Fra 1990'erne, godt nok (som de andre, jeg nævnte), men fantastisk alligevel. Jeg ser jo ikke dem der er i "den nye generation" fordi jeg simpelthen bare aldrig ser fjernsyn. Ganske enkelt. Jeg ville måske have set noget af det lidt nyere hvis jeg havde haft et tv, men på den anden side stod jeg nok af sådan cirka midt i "Friends" - fantastisk serie, men... på et tidspunkt indser man, at den bare gentager sig selv for meget i nogle ting, der simpelthen ikke er sjove nok.
Nå. Jeg har en lille, sulten kat stående her, som ser meget insisterende ud. Hun lå og legede med gulvtæppet før, og pludselig blev hun vred og kom med en mis-lyd, hvorefter hun rejste sig og gik? Sært. Men hun må hellere få noget mad. Hav en rar dag, alle jer :)
Jeg regner med, eller håber i hvert fald på, at jeg kan nå at blive færdig før dem, så de ikke skal vente på mig. Så jeg tager en bog med, bare for en sikkerheds skyld. Og jeg får ikke læst noget, fordi jeg kommer til at sidde midt i midtpunktet på Køge Sygehus og vente, så der er nul koncentration. Men jeg satser på, at det nok skal gå.
I går eftermiddags var meget slem for mig. Jeg blev meget overvældet og så berørt at jeg bare nærmest kastede mig dramatisk ned i sengen og græd mig i søvn. Jeg har fandeme taget mange kilo på siden jeg steg 1500mg i Delepsine i december sidste år. Næsten 10kg, hvis ikke mere. Jeg har ikke selv kunne mærke det... Jeg blev virkelig ked af det. Men altså. What's done is done. Nu skal de 10kg væk igen - og gerne mere.
Fordi jeg har været oppe siden før 6 i morges, er alting klargjort. Det eneste, der mangler, er at pakke taskerne. Det, der skal i dem, er OK. I Renés taske skal der 2x ½-L flasker med Coop Cola Light og hans papirer. I min taske skal der 2x ½-L flasker med Coop Cola Light, en bog og min mobiltelefon/kortholder. Det sidste er det vigtigste, for jeg har mit sygesikringskort i der. Normalt har René det. Det er sædvanligvis ham, der henter medicin, nemlig. Men nu skal han jo ikke med ned på klinisk biokemisk afdeling. Jeg skal også have briller på, samt mit ur. Og det hele er klargjort. Det skal bare lige ned i taskerne. Jeg pakker solbriller ned til turen, men brillerne har jeg nok bare på. Jeg kan tage mine røde solbriller på, og mit røde ur. Wauw. Perfectly good match :) Så er det næsten ærgerligt at jeg ikke har min røde rollator med.
Vi skal til tandlæge i denne måned, og jeg var fuldstændig overbevist om, at vi var gået "konkurs" allerede inden vi gik ind i måneden. Det er sådan lidt ... René vil gerne bruge nogle penge på noget computer-gejl, og det skal han have lov til. Så jeg sad og kiggede regnskabet igennem i aftes, og det ser ud til, at vi faktisk har omkring 2.000 kroner, han kan bruge på det, selvom vi har været til tandlægen. Det er ikke noget, der sådan normalt "sker", men det er da positivt, for jeg har været meget bekymret. Jeg tror dog stadig ikke jeg stopper med at være bekymret før efter tandlægen. Men det er nogle dage til endnu. Jeg skal også have bestilt kørsel til den dag. Og have snakket med René om, hvad vi gør med hjemturen.
Hvad medicin angår, har jeg ikke taget vanddrivende i dag. Jeg burde nok have gjort det, men jeg gider ikke at rende rundt og skulle tisse på sygehuset - eller sidde i svigerfars nye bil og pludselig ikke kunne holde mig længere. Derfor tager jeg en i morgen i stedet for, og fortsætter bare som normalt - hvilket er 1 om dagen. Jeg har naturligvis taget den medicin, jeg ellers tager, da jeg ellers vil leve i risiko for at falde om i et epileptisk krampeanfald, og de burde ikke have noget at sige. Til gengæld har jeg gigantisk hovedpine, og har valgt ikke at tage ibuprofen eller paracetamol imod det.
René var inde i gemmerne, dybt inde bag ved "de fede dvd'er", og fandt nogle sæsoner af "Dharma & Greg" på dvd. Jeg ved ikke, hvor mange sæsoner, der rent faktisk er. Men vi er gået i gang med at se den. Ih... Jeg elsker den serie. Det er en almindelig serie, som "The King of Queens" eller "Everybody Loves Raymond", altså en såkaldt "sit-com". Dharma er så dejlig, jeg ville ønske, at jeg kunne være mere som hende. Spontan, primært. Og Larry og Abby er jo fantastiske, men serien var ikke blevet god uden Edward og Kitty. Det er virkelig en fantastisk serie. Fra 1990'erne, godt nok (som de andre, jeg nævnte), men fantastisk alligevel. Jeg ser jo ikke dem der er i "den nye generation" fordi jeg simpelthen bare aldrig ser fjernsyn. Ganske enkelt. Jeg ville måske have set noget af det lidt nyere hvis jeg havde haft et tv, men på den anden side stod jeg nok af sådan cirka midt i "Friends" - fantastisk serie, men... på et tidspunkt indser man, at den bare gentager sig selv for meget i nogle ting, der simpelthen ikke er sjove nok.
Nå. Jeg har en lille, sulten kat stående her, som ser meget insisterende ud. Hun lå og legede med gulvtæppet før, og pludselig blev hun vred og kom med en mis-lyd, hvorefter hun rejste sig og gik? Sært. Men hun må hellere få noget mad. Hav en rar dag, alle jer :)
tirsdag den 4. august 2015
Endelig net igen!
Jeg vil straks sige, at jeg ikke har haft internet siden i torsdags! Det har været den værste weekend ever! Jeg vidste da godt, at jeg var afhængig af internettet, men COME ON! Min e-mail, De gule sider, Netbank, Google Translate, Google i det hele taget, Wikipedia, imdb... Jeg har følt mig så handicappet, og det var bare skide internettet. Det er forfærdeligt, ikke?
Jeg har brugt det meste af weekenden på at opsnuse ting på Youtube, som jeg fandt morsomme. Blandt andet klip med KONGEN over stand-up, Mick Øgendahl, og så Linda P. og Gabriel Iglesias. Jeg har ofte snakket om sidstnævnte, og selvom hans navn ikke sådan lige springer i ens øjne når man tænker stand-up, så har han været i Danmark på turné, jeg mener at det var i 2011 eller 2012. Næsten fyldt sal, men hvorhenne... Var det i Valby Hallen eller K.B. Hallen? Eller måske ude omkring Albertslund? Jeg er blank lige nu. Men se det her klip. Det er et af de rigtig gode, synes jeg, jeg har selv set det mange gange. Hvis man bare søger på hans navn, dukker hans shows op, i fuld længde. Men klippet her, handler om Steve Irwin, som var en tvvært/dyreforkæmper, havde sit eget show, "The Crocodile Hunter", som jo døde i 2006, efter at være blevet stukket i brystet af en giftig pilrokke (tak, Wikipedia). Virkelig tragisk historie, men klippet er altså virkelig morsomt.
Jeg har brugt det meste af weekenden på at opsnuse ting på Youtube, som jeg fandt morsomme. Blandt andet klip med KONGEN over stand-up, Mick Øgendahl, og så Linda P. og Gabriel Iglesias. Jeg har ofte snakket om sidstnævnte, og selvom hans navn ikke sådan lige springer i ens øjne når man tænker stand-up, så har han været i Danmark på turné, jeg mener at det var i 2011 eller 2012. Næsten fyldt sal, men hvorhenne... Var det i Valby Hallen eller K.B. Hallen? Eller måske ude omkring Albertslund? Jeg er blank lige nu. Men se det her klip. Det er et af de rigtig gode, synes jeg, jeg har selv set det mange gange. Hvis man bare søger på hans navn, dukker hans shows op, i fuld længde. Men klippet her, handler om Steve Irwin, som var en tvvært/dyreforkæmper, havde sit eget show, "The Crocodile Hunter", som jo døde i 2006, efter at være blevet stukket i brystet af en giftig pilrokke (tak, Wikipedia). Virkelig tragisk historie, men klippet er altså virkelig morsomt.
Gabriel Iglesias er ekstremt kendt "Over There", og han har mange sjove historier, i og med han rent faktisk er mexicaner, og både taler engelsk og spansk. Jeg fatter ikke en bjælde af det spanske, men det er sjovt alligevel. Så skæg er han. Det hænger nemlig sammen, så i de historier, han fortæller, går det bare op i en højere enhed! Jeg har selv "Hot and Fluffy" og "I'm Not Fat, I'm Fluffy" på dvd. Jeg har set "Aloha Fluffy" og ønskede den ikke, men har, efter at have set den igen, skiftet mening. Den er faktisk skideskæg. Hvor er det dejligt, at han ikke tager penge for at folk kan se hans shows online! Jeg har også set den film, han har lavet, og den synes jeg er noget særligt. Men de tre shows - de er virkelig morsomme!
Så har jeg naturligvis søgt lidt på Marilyn Manson. Jeg har en lille samling af interviews, som jeg ser igennem engang imellem. Jeg kan godt lide de baner, han får mig til at tænke i. Tag nu bare en af mine interesser lige nu, og som jeg studerer nu: Bibelen. Jesus levede, og Jesus døde. Alle så det ske. Men han vågnede fra de døde. Var han så teknisk set ikke en zombie? Og Bibelen er jo fuld af den slags! Men særligt to interviews falder mit hjerte kært. Det første, som jeg viser først (naturligt nok), stammer tilbage fra "Holy Wood" perioden. Jeg har valgt det, fordi det - endnu engang - viser hvordan Mr. Marilyn Manson let og elegant "forsvarer" sig imod angreb og anklager, som faktisk slet ikke bør være rettet mod ham. Det er anklager, som opstod i kølvandet på "The Columbine Shootings", som han fik skylden for. Jeg synes det er så godt, det interview, at jeg ser det igen og igen.
Hans måde at forklare tingene på, synes jeg er god,og jeg synes at han er god til at "afslå" Bill O'Reillys komplet latterlige spørgsmål. Han (Mr. O'Reilly) er religiøs, så at han har inviteret Marilyn Manson ind, har - som jeg ser det - været i et forsøg for at slå ham ned (verbalt). Men Marilyn Manson, som Mr. O'Reilly også selv må indrømme, er en "wellspoken guy", han er god med ord, og selvfølgelig er han i stand til at forsvare sig selv, sine holdninger og sin musik.
Jeg har jeg naturligvis også set klippet fra da han besøgte Sharon Osbournes talkshow. Det er simpelthen så dejligt at se ham sådan, jeg nyder at se det klip, igen og igen. Jeg kunne så godt have undværet at vide at han har haft det virkelig skidt, men altså... Fra de dårlige tider kommer der også gode sange, og det har jo bragt mig "The Pale Emperor". Denne optræden, i "The Sharon Osbourne Show", er i forbindelse med den promoting, der blev lavet omkring pladen "The Golden Age of the Grotesque". Det har nok været min yndlingsplade, op indtil Den Blege Kejser. Men se, og se hvor dejlig han er!
Men nu rammer klokken midnat, det er blevet tirsdag, og jeg er nødt til at gå i seng. Suk-suk. Så - jeg håber at jeg ikke er foruden internet igen i en kæmpe, lang periode, for så magter jeg det ikke.
Sov godt!
Abonner på:
Opslag (Atom)