Hej igen. Det er mig, som midt om natten sidder og ser virkelig creepy ting på nettet, der gør at jeg ikke tør at lægge mig til at sove før jeg til sidst falder i søvn af udmattelse klokken 4 om morgenen, og skal have vækkeuret til at ringe klokken 11, fordi jeg har planlagt et besøg af Jonna klokken 14:30. Psh. Dumbass.
Men det gik heldigvis rigtig godt, det var rigtig hyggeligt, jeg havde det meget rart, det havde René også, og vi snakkede bare om alt det dér Jesus/Jehova-stuff og alt muligt andet også, selvfølgelig - butikstyveri, f.eks., og LEGO, og så havde vi, inden hun kom, besluttet at donere 200 kroner til Jehovas Vidner, fordi vi har fået virkelig meget litteratur af dem. Ikke Vagttårnet og Vågn Op!, men rigtige, indbundne bøger - René har endda fået en bibel. De tager jo heller ikke penge for den slags, de lever på velgørenhed, så det er jo bare fair. De er i gang med en ny oversættelse, og vi har sagt til Jonna, at vi skal have 2, måske nok 3, men i hvert fald 2. Og derfor smider vi selvfølgelig nogle penge efter dem, selvom vi teknisk set kan få dem gratis.
Uh, klokken er 17. Jeg har ikke spist siden klokken 11:45! Det er nok derfor, jeg ikke er sulten. Det er René til gengæld, og han vil gerne have aftensmad. Han har ikke sagt det endnu, for han er på "det lille hus", men lige om lidt kommer han tilbage, og så er jeg ret overbevist om, at han siger det. Wait for it, wait for it... Jo, han er sulten. Han vil have noget at spise. Men hvad? Det ved han ikke. Bare noget. Typisk. Men jeg har ikke "bare noget". Dem spiste han i går aftes/nat.
Jeg har mulighed for adskillige risretter, men jeg har ikke så meget lyst til ris i dag. Jeg kan også lave noget med pasta. Det er nok mere i min retning i dag. Men jeg er ikke sulten nu, allerede. Det er sgu for tidligt. Men okay, hvis jeg drikker resten af den dér Fanta Exotic, der står foran mig, kan det godt være at jeg får behov for mad i maven. Damn, der er syre i det lort. Hovedpinen, jeg havde da jeg vågnede, er kommet igen.
***
Hov! På magisk vis hoppede vi til dagen efter. Så nu er det søndag. Jeg brugte min lørdag aften på at græde. Eller, faktisk, så hulkede jeg. Og jeg vidste ikke hvorfor! Men så kom René og krammede mig og kyssede på mig og tog mig med ind i soveværelset, hvor vi fandt "Jonatan Spang's Bryllup" frem. Så satte vi den på, og jeg grinte og grinte, så jeg glemte at græde. Og da jeg havde set det færdigt, gik jeg ind til min computer og bestilte mine varer hos cchobby, coop og LEGO.
Og så faldt jeg i søvn. Havde lidt problemer til at starte med, men jeg kom igennem dem med succes. Tog en lur hvor jeg havde en virkelig syg ting i ... og der faldt jeg så i søvn på min keyboard, vågnede op og gik i seng igen.
Da jeg vågnede, var jeg sat direkte til køkkenet og madlavning, fordi jeg altså skulle i bad inden det blev mørkt. Men det var lidt som om klokken blev næsten 19 før jeg kom i bad, så den holdt ikke helt. Nu er klokken 21, og jeg har lige fået tøj på igen, efter et dejligt bad. Det var hårdt, selvfølgelig, det er jo derfor, jeg ikke kommer i bad hver dag. Men i dag har jeg så været i bad, og det kan så blive noteret ind i skemaet.
Aftensmaden i dag gik næsten galt. Når jeg laver de dér Knorr risretter, plejer jeg at lave dem på min egen facon. Jeg koger nogle ris i min riskoger, og så steger jeg noget Quornfars i en gryde, tilsætter f.eks. Indian Rice Sauce Mix, rører rundt, hælder lidt vand i, og når mine ris er færdige, putter jeg dem selv ned i, og i dag sammen med sød chilisauce. Normalt bruger vi mest den, der hedder Oriental Rice, og så steger jeg en pose Quornfars, putter saucemixen i, samt f.eks. ekstra stærk karry, Madras karry, paprika og hvidløg og stødt chili eller stærk chilisauce. Så rører jeg det lige sammen, hælder vand ved, og koger det op og kommer de kogte ris i og rører rundt. Klar til servering! Det er en balancegang om man får kommet for meget eller tilpas meget vand i. Man kan altid komme mere i, men for meget... Uha. Men det smager jo skidegodt, både spicet op og ikke.
22:50. Det er på tide at slutte min aften af. Jeg har visse ting, jeg skal have ordnet, men jeg synes, sådan i al almindelighed, at jeg har styr på det hele. Jeg har lavet en huskeliste over alt hvad jeg skal huske i morgen inden vi skal afsted så alt bliver ordnet. Jeg har faktisk også rigtig meget lyst til at komme i seng. Jeg har sindssygt ondt i et sår jeg har fået på ryggen. Yup. Det er sådan noget, jeg får. Det er opstået, fordi jeg nede omkring lænden lige har et sted, hvor der altså er hudkontakt - ment som at det nederste af min ryg gnider sig mod det øverste af min ene balde. Og lige dér. Lige der, midt i det hele, er der opstået et form for "brandsår". Jeg forsøger at behandle det med Pantothenolsalve, men i sidste uge, da vi ikke skulle bruge flere penge på apoteket, fordi vi faktisk ikke havde ret mange penge tilbage, opdagede jeg, at der stod "anv. inden 08 2015" på tuben. Hader I ikke bare den slags? Hvis det sår var opstået 2 uger tidligere, eller bare 1 uge, kunne jeg have købt en tube, som stadig var holdbar.
Jeg glæder mig virkelig meget til i næste uge, som starter om 55 minutter, men jeg regner nu ikke lige med fra i morgen af, men alle mine tre pakker kan højst sandsynligt komme der. Det er awesome. Nu kommer der en lille ny i familien snart. Ikke her, men min kusine er gravid, og har termin omkring nytår. Hvis der bliver holdt en barnedåb, og det gør der nok, kommer jeg ikke. Jeg ville virkelig gerne, men jeg ... tør fucking ikke. Men hende og kæresten skal selvfølgelig have en gave alligevel, det samme skal den lille da vel også - men hvad giver man? Det ved René sikkert, ellers gør hans mor. Jeg tænker over det, i hvert fald, jeg har nogle måneder endnu!
Emma er kommet for at sige godnat. Jeg tror helt sikkert, at det er derfor, hun er kommet, for hun tigger ikke, og hun vader ikke rundt på mit keyboard. Hun har bare lagt sig tilrette ved siden af mig. Men nu har jeg også brugt 20 minutter, for den er 23:10 nu, og jeg bliver nødt til at gå i seng nu, selvom jeg synes jeg har mere at sige. Det må blive i morgen!
Jeg skal lige have kigget papirerne til hospitalet igennem en sidste gang, så jeg må hellere slutte dette formålsløse indlæg nu. Jeg kan jo altid fable videre i morgen tidlig eller i morgen eftermiddag.
Hav en god nat!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar