Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

torsdag den 20. august 2015

Dybere end dybest set

Ja.... Hvad er der så sket siden i går? Tjo... Jeg har fået en indkaldelse til endokrinologisk ambulatorium på Køge sygehus den 31. august, og René, der skulle vente til langt ind i 2016 på sin indkaldelse til audiologisk ambulatorium, fik i morges en opringning om en afbudstid i morgen formiddag. Kan tingene mon blive meget bedre?

Mine vanddrivende piller virker ikke så godt for tiden, synes jeg. Virkningen er ikke effektiv. I forgårs drak jeg næsten 1 liter saftevand lige inden jeg gik i seng, og jeg vågnede ikke en eneste gang for at skulle på wc - ikke før vækkeuret ringede. Jeg tager en om dagen, som lægen har foreskrevet. Men det kan jo være, at det ændrer sig, når der kommer resultater på de prøver, de tager på endokrinologisk ambulatorium. Det er nogle nasty prøver, tror jeg.

Street-racing på gaden. Fedt. Vi krydser fingre for alle de andre bilister, cyklister der forsøger at krydse vejen, og fodgængere, der bare reagerer på trafiklyset uden lige at tjekke selv. I do not get it. Hvorfor stoler man blindt på et trafiklys, når der skal så lidt som et par bandemedlemmer eller bare nogle screwed up wannebees til at banke en ned med 200 km i timen? Jeg lærte at gebærde mig i trafikken da jeg boede på Vesterbro, men også i den by, hvor jeg boede det meste af mit liv. Jeg kender godt trafikreglerne for fodgængerne, fordi jeg er en fodgænger. Jeg er ikke den helt store cyklist (medmindre man tæller på størrelsen af personen på cyklen), og som epileptiker med vedvarende anfald, har jeg endnu ikke haft mulighed for at tage et kørekort, hverken til knallert, bil eller motorcykel. Jeg ville heller ikke føle mig tilpas. Jeg kunne også gå en anden vej og blive pilot. Men der tror jeg også at epilepsien spiller en rolle. Det ville også virke lidt besynderligt at komme flyvende ned på Faktas parkeringsplads i en helikopter, når jeg skulle købe ind til weekenden, omend jeg nok hurtigt ville blive kendt som en skør kælling.

Den rengøringsdame, som kommer her, er her jo for at arbejde. Og hendes tid er penge. Det er klart. Hun har så og så mange borgere, hun skal gøre rent hos hver dag. Det skal ordnes. Men er det ikke en sær filosofi, at hvis man ikke selv åbner sin vaskemaskine i sekundet låsen klikker fra, så er den åben for alle? At man ikke lige giver personen 5 minutter, eller i hvert fald lige spørger om der er nogen af de andre i vaskeriet, som har gang i den maskine? Dengang jeg selv var ovre og vaske mit tøj, satte jeg altid min alarm til 10 minutter før tøjet var færdig. Af 2 grunde: Det tager 3-4 minutter at gå derhen, jeg skal lige have overtøj på, og så er der ingen andre, der rører ved mit tøj. Det er meget vigtigt for mig at være der i hvert fald 3-4 minutter før maskinerne er færdige, så jeg er sikker på, at der ikke er nogen, der rager på mit tøj.  Det samme med tørretumlerne. Så snart tøjet er i tumlerne, bliver jeg derovre for at sikre mig, at det er totalt nix  pille. I will not have it!

Jeg trænger så meget til at sove. Jeg skulle have taget den lur for en tume siden, frem for at skrive e-mails og blogge. Jeg sidder og sover mellem sætningerne, af og til falder jeg i søvn mellem ord... Måske er det fordi jeg dybest set keder mig. Eller måske er det fordi det endnu dybere set er MIG som er kedelig! Jeg må hellere slutte nu, inden jeg skal slette flere linjer med vilkårlige bogstaver, tal og tegn.

Hav en dejlig aften!

1 kommentar:

  1. Jeg er glad for at du har fået en tid på endokrinologisk afd. d. 31/8, håber det kommer til at gå godt og de kan hjælpe dig.

    SvarSlet