En lang fortælling om...

Jeg er ved at blive lidt smånervøs omkring det der show på endokrinologisk på mandag. De sendte mig jo et brev, som jeg modtog i onsdags, om at jeg skulle have taget blodprøver i mandags, så René ringede til dem i går og spurgte hvad vi skal gøre ved dét. Det er okay, at jeg bare kommer - hvis de mangler prøver, kan de bare tage dem, og så kan resten klares telefonisk, svarede sekretæren. Men jeg er begyndt at blive bange, selvom jeg har tænkt mig at gennemføre det alligevel. Jeg bakker ikke ud på grund af den form for angst.

Lige nu har jeg fundet noget gammelt Mr. Big frem, og det er sgu meget god musik. Pladen hedder "Deep Cuts", og jeg synes at den er rigtig god. Jeg er ret vild med den. Haha. Jeg er ellers ikke den helt store fan af rockballader. Man Mr. Big klarede det sgu fint :)

Nu er klokken 9, vækkeuret har lige ringet, og René er væltet ud af sengen. Jeg har været oppe siden klokken 6, hvilket er højst usædvanligt for mig. Jeg kommer til at sove rigtig meget i dag, kan jeg mærke. Jeg er træt allerede nu! Haha. Det var jeg ikke, da klokken var 6. Jeg fik i seng ved 1-tiden :)

Jeg har lige lavet en plantegning over den lejlighed, min nye kærlighedshistorie hovedsaglig kommer til at foregå i. Det irriterer mig, at jeg ikke kan skrive om René, for det er det, jeg i virkeligheden gerne vil. Men fordi han er "virkelig", en allerede eksisterende person, som jeg kender personligt, kan jeg ikke bare forme ham, som jeg gerne vil have at han skal være. Jeg er nødt til at have en fiktiv person, og jeg har allerede en, som jeg bruger. Til alt, hvad der har med kærlighed at gøre. Problemet er, at jeg har bygget den person på en virkelig person, som jeg kun kendte igennem de tekster han skrev inden hans alt for tidlige død i 2010. Jeg vidste jo ikke, hvem han var, men det var sjovt at forestille sig, hvordan han mon var, og jeg brugte den figur, kun med små ændringer, i 5-6 forskellige historier i starten af årtusindskiftet. Og når jeg skriver noget nu, bruger jeg stadig den person. Og fordi jeg havde følelser (godt nok ikke den slags, men alligevel) for den person, føler jeg mig lidt skyldig overfor René. Så jeg har flere gange forsøgt at skrive om René. Men det kan jeg ligesom bare ikke.

René. Den vidunderlige skabning. Jeg føler mig virkelig heldig over at jeg har ham. Han er så smuk. Alt ved ham er smukt. Han snorker endda på en smuk måde. Jeg har lyst til at kysse ham over det hele lige nu, men jeg er lige i gang med at lave morgenmad. I øvrigt er han jo også lige vågnet. Jeg elsker ham. Jeg elsker ham så knusende højt, at det næsten gør ondt. Jeg burde sige det noget oftere.

Jeg skal også se at komme i gang med at få skrevet til dem, jeg ikke får set til. Af venner og familie. Jeg er håbløst bagud. Det er svært at holde kontakt med folk, når man er deprimeret, det ved jeg godt, men altså - jeg burde gøre en indsats, i det mindste, og fortælle hvorfor jeg ikke skriver så ofte. Men jeg har fået skrevet til Majbrit og min kusine. Så er der kun Hamid, Jørg'nsen, Maria, Cecilie, den anden Cecilie, Joseph, Thomas og min dejlige penneveninde fra Fredericia tilbage. Det er så også en del, og jeg kan jo ikke være sikker på, at de er ligeglade med at jeg ikke har skrevet i så lang tid. Nogle af dem har fået en mail for kortere tid siden end andre, meeen... Den er strid. Jeg har noget liggende helt tilbage fra maj, jeg burde have svaret på.

René har fået lov til at læse i min "Privat"-bog. Det er en bog, jeg har, hvor jeg skriver nogle linjer ned, når jeg sådan bliver lidt... "ekstra kåd", og kan smilede til mig, kaldte mig pervers, og så kyssede han mig bare så meget at jeg var ved at besvime. Det var som om mine læber bare ikke kunne give slip på hans, og at det var det, han "havde gang i". Men så kom Emma. Hun havde tilsyneladende hørt et eller andet, ellers var hun bare sulten, for det passede meget godt med tidspunktet af døgnet. Men så stoppede vi naturligvis med at kysse. René kan heller ikke lide at hun er "på" ham, når han er seksuelt opstemt. Og hun hopper jo rundt på ham hele tiden. Nu var det sådan, at han var nøgen, men lå under dynen, men det har ingen betydning for ham, og jeg kan godt følge ham. Når vi en sjælden gang har sex, lukker vi døren, så hun ikke kan komme ind. Så får hun nogle godbidder og noget at lege med, og så lukker jeg døren ind til soveværelset.

Ej, dem der Mr. Big er altså ret gode. Jeg kan godt lide dem. Haha. Jeg har bare downloaded pladen i Spotify, og der er kun gemt ganske få numre - jeg tror ikke, at jeg selv har siddet og valgt dem ud. Det mindes jeg ikke. Så det er nok bare en masse forskellige rockballader, og så har Mr. Big leveret sin del.

I morges gjorde jeg noget, jeg ALDRIG har gjort før. Aldrig nogensinde. Jeg synes at det er klamt, jeg får kvalme ved tanken om det, men jeg pillede en sårskorpe af et sår. Såret er 2 uger gammelt, og det var begyndt at klø så helt utroligt. I nat drømte jeg, at jeg med spidsen på en hobbykniv stak hul på den, og så forsigtigt hev den af.

Jeg har et et lidt dårligt taget billede af den, som er ca. 1 uge gammelt, fordi jeg skulle vise det til Katja.

Det var nemlig en vabel, så det var ikke en "rigtig" sårskorpe. Men huden skad pludselig lige og strittede lidt i den ene ende, og jeg tænkte over det i 2 timer, inden jeg til sidst tog en pincet og forsigtigt fjernede al sårskorpe. Huden var helt fin inden under, og det stoppede med at klø stort set  øjeblikkeligt.  Vablen var kommet, til at starte med, fordi jeg lage hånden op ad en stegepande, jeg lige havde taget af blusset og sat på en korkbrik på bordet.

Klokken er nu blevet 14:15, fordi jeg faktisk har været inde og lure den. Jeg blev så træt. Og nu er jeg mere træt. Ain't that just grand? Jeg  glæder mig til på mandag når jeg kan bestille alle de lækre ting, jeg har fået lov til at bestille! René er virkelig gået på kompromis i den kommende måned. Det var meningen, at vi skulle købe alt muligt computergejl og jeg skulle lige have noget printerpapir af en god kvalitet samt tuscher, så jeg kan lave hans bryllupsgave del nummer 1, og så skulle han have Simpsonshuset i LEGO. Men så blev jeg sluppet løs inde på hobbysiden, og fra at købe 2 pakker papir og en pakke tuscher, har jeg nu smidt 14 ruller gavepapir oven i, der er i alt 9 forskellige designs, samt 7 forskellige farver gavebånd, 250 meter af hver, 105 konvolutter i størrelse C6, og 10 notesbøger med udskiftelig for- og bagside. Og så har jeg fundet noget negle-noget, jeg skal have, inde på coops hjemmeside. Disse ting bliver i alt 3.265,50 kroner. Wauw. Det er fandeme mange penge.

Det er måske også en syg hobby at have.... Gaveindpakning... Jeg giver stort set aldrig nogen gaver. Men det burde jeg måske også ændre lidt på. Jeg ved ikke, hvem der har noget næste gang... Katja og hendes mand har bryllupsdag her først i september, men det er jo ikke sådan noget, jeg bør give gave til. Så den næste fødselsdag er min svigermor den 15. september. 66 år. Det må der kunne laves noget sjov med. Hvis man kommer til at skrive "Tillykke med de 666 år" eller sådan noget. Jeg finder på noget. Så er det også godt, at jeg har de tuscher, jeg bestiller på mandag! See, it all works out!

Jeg lugter bare som en selvdød gnu, der har ligget i en mose i en uge. Jeg skal se at komme i bad, men fordi det er så besværligt, bliver jeg nok nødt til at gemme det til på søndag, når nu jeg skal på hospitalet på mandag.

Er det ikke sjovt at tænke på, at Arnold Schwarzenegger taler helt almindeligt engelsk, men er blevet "påtvunget" den der mærkelige østrigske accent, fordi det kunne fremme hans karriere? Det gjorde det jo så også, og nu er han stuck on it. Jeg er blevet vild med Arnold. Altså, hans film. Han er en rigtig dygtig skuespiller! Min yndlingsfilm med Arnold... Uh, den er svær. Jeg har jo set mange, og mange af dem har jeg set for mange år siden. Men valget står og falder mellem "True Lies",som er en actionfilm med lidt romantisk komedie ind over, og "End of Days" hvor han sammen med Robin Tunney forsøger at bekæmpe Satan. Action thriller. Ingen komik overhovedet, men genial film. Robin Tunney spiller i øvrigt med i filmen, "Den Onde Cirkel" ("The Craft") sammen med Fairuza Balk, Neve Campbell og Rachel True. Den er fra 1996, og handler om de 4 piger, som bliver fascineret af heksekunst, og skaber lille heksekult, hvor de udøver heksekunstner, primært ondskabsfulde, overfor deres medstuderende. Men en dag vender de sig mod hinanden.  Det er altså en virkelig god ´film, og jeg vil sige, at Fairuza Balk som altid spiller ekstremt godt. Hun er også med i "The Waterboy", som frister Adam Sandler, der ellers er Mama's Boy - og Mama mener at Vicky Valentine (Fairuza Balk) er The Devil! Genial film. Adam Sandler er en af mine favoritter. Og blandt hans bedste, er "Anger Management", "The Wedding Singer" og "Don't Mess With The Zohan". I Adam Sandlers film, er der ofte de samme skuespillere med som biroller - især Rob Sneider og Steve Buscemi samt Kevin James er benyttet. Rob Schneider lavede den legendariske "Er du til noget" (originalt "Deuce Bigalow - Male Gigolo"), som jeg virkelig elsker, men han er nok mere en biorolle-mand for mig. Han er rigtig god til at spille taber-typen, som man ikke kan lade være med at holde af. Steve Buscemi har jo spillet alt lige fra seriemorder i "Con Air" sammen med John Malkovich, der var genial i "Farlige forbindelser" (originalt "Dangerous Liaisons") med Glenn Close i 1988. Her spillede han også med Michelle Pheiffer, som jeg virkelig nød i "Heksene fra Eastwick" (originalt "The Witches of Eastwick") med Cher, Susan Sarandon og selvfølgelig Jack Nicholson. Men Steve Buscemi er også sjov - som f.eks. i birollerne som "Crazy Eyes" i Sandler-filmen "Deeds", og han spillede også med som birolle i sandlerfilmene "The Wedding Singer" og "Big Daddy". Kevin James, som jeg også nævnte, er bamsefaren, som ikke kan finde kærligheden, sådan rigtig. Filmene "Zookeeper", "Centervagten" og "Here Comes The Boom". Men jeg lærte ham først at kende i den sitcom, der blev vist på tv 2, "Kongen af Queens", hvor han spillede Doug, et pakkebud, og hans altid nagging kone Carrie og møgirriterende svigerfar Arthur, som bor sammen under ét tag. Ikke den bedste serie, men Doug Heffernan er en  god karakter. Jack Nicholson er i øvrigt også med i "Anger Management" og er pisseskæg.

Og nu til det ekstra gode: Fordi jeg ved ting, ved jeg, at manden, jeg ikke kan huske hvad hedder til fornavn, men som jeg mener er "Thomas", fylder 46 år i dag - og jeg snakker om JB. Jeps. Thank You Wiki.

Thomas Jacob Black: Tillykke med de 46 år. 

Jeg håber at der snart kommer nyt fra Tenacious D!

Jeg har naturligvis et billede af TD på min skrivebordsbaggrund på  computeren. JB og KG står der og ser megaseje ud. Jeg elsker det band. De er så freaking seje. Jack Black, som han jo hedder i daglig omtale, er i øvrigt også en dygtig skuespiller. Og komiker. Han er god til at lægge stemme til tegnefilm også. Han er virkelig dygtig til det hele, sådan set,  men for mig er det nok mest stemmen, humoren og musikken :)