Jeg stod op klokken 8. Det eneste, jeg skulle, var at skifte tøj, smøre madpakke, lave saftevand, pakke taske, børste tænder og tage støttestrømper og sko på. Det betød, at jeg havde 1 time og 50 minutter til det. Man skulle tro, at det var nok. Men næh. Og så fik jeg oven i købet 15 foræret, fordi chaufføren var forsinket, og jeg fik René til at pakke tasken og lave saftevandet. Psh. Hvor ussel en udregner er jeg. Jeg nåede i øvrigt ikke at få børstet tænder.
Men jeg var på Køge sygehus 10:30. Dejligt! Jeg skulle nemlig være der 11:15. Okay, jeg trækker "dejligt" tilbage, men så kom vi da i god tid, og René kunne nå ind på smertecentret og bestille medicin til sig selv. Vi snakkede med en sød læge, som var reservelæge, hun vurderede mine papirer og kom med en lille lyd over at der stod 9 medicinske præparater på listen, når der kun var plads til 8. Men jeg har gang i 9 for tiden.
... Og nu, hvor jeg har fået konstateret for lavt stofskifte, skal jeg så til at skrive et 10. præparat på, nemlig Eltroxin. Jeg skal i 2 uger tage 50 mikrogram, og hvis der ingen bivirkninger er, skal jeg så stige til 100 mikrogram. Og så bliver jeg kaldt ind til en ny undersøgelse/samtale. Jeg skal i hvert fald have taget blodprøver. Jeg blev transporteret rundt på hospitalet i en rullestol. Undskyld, kørestol. Jeg lånte en af dem fra foyeren, og så blev jeg trillet, af René, ned til det sted, vi skulle være. Utrolig så sært Køge Sygehus er opbygget.
Lige nu føler jeg bare for at sove, men jeg fornemmer at jeg har arbejde såsom kattebakken og køkkenet, som lige skal ordnes, inden jeg kan gå i seng. Jeg skal også have taget aftenmedicin - den har jeg ikke fået taget endnu - shame on me!
Godt at der ikke kom noget i vejen denne gang, det er jeg glad for på dine vegne.
SvarSletTak! Det er jeg virkelig også! Jeg var ved at gå i panik, da jeg indså at tiden var ved at løbe ud. Jeg er glad for, at jeg indså at jeg havde mulighed for at spørge René om hjælp. Jeg blev pludselig virkelig bange for at få kramper, men der kom heldigvis ikke nogen, så det gik helt som det skulle, bortset fra den lange ventetid, da vi skulle hjem. Men når man kører helt gratis, så er det nok ikke noget man kan tillade at brokke sig over, for det ville have kostet 135 kroner i taxapenge.
SvarSletJeg er glad for at alt gik som det skulle, men det var synd at du pludselig var ved at gå i panik pga. tiden.. men godt at du ikke fik kramper og dejligt du slipper for at bruge penge på taxa kørsel..
Slet