... nu må folk altså tage sig sammen. Det er dumt at være uvidende. Mange danskere blev fornærmede da den lille havfrue for nyligt dukkede op som en afroamerikaner i Disneys seneste film om det. Nogle af os husker stadig tegnefilmen (det er min yndlings tegnefilm fra Disney efter alle disse år), selvom Disney har poleret den kraftigt og fjernet en masse ting. Man kan stadig se lidt af H.C. Andersen i deres tegnefilm.
Men tænk over hvordan Mao Zedong ødelagde det kinesiske samfund. Han knuste det fuldstændigt. Fra hans horrorregime kom disse sko
Billige, masseproducerede sko, som folk havde på altid. De kom også til Danmark, og der blev endda leget lidt med dem, så den sædvanlige stofsål blev erstattet med en gummisål og selve stoffet på skoen fik måske en anden farve end sort og blå, som var standard, til denne fra Irma og Vibskov.
Disse sko hedder, på grund af tiden de kommer fra, maosko. Det har de altid heddet, og det er det, de er. Maosko. Men på et tidspunkt skete der et skift. Folk begyndte at kalde dem for kinasko. Men surprise surprise. Kinasko er noget helt andet. Kinasko er ikke disse billige bomuldssko med stofsål. Kinasko er lavet af velour (det var de i hvert fald da jeg var barn), og de fandtes i sort. Slut. Senere fik de andre farver, som f.eks. en dyb, dyb bordeaux farve, som jeg havde, eller en dyb, dyb grøn. Der begyndte også komme broderede udgaver. Jeg har fundet disse udgaver.
Dette er et par kinasko fra Den kinesiske butik. De har en flad sål med en lille hæl. Der er også disse
Billedet er lidt uklart, men det er stadig kinasko. Det er en slags ballerinasko med en rem indover vristen, som lukkes med et lille spænde.
Der er også disse grønne kinasko. Men kan vi blive enige om, at maosko og kinasko absolut ikke er det samme?
Næste punkt på min liste er leggings. Okay, prøv at hør her. Jeg er født i 1980. Jeg er ikke superung, jeg er ikke supergammel. I slutningen af 1980'erne og i starten af 1990'erne rendte jeg rundt i sorte gamacher og en bluse af en art. Dette var tøj, som jeg bare havde på hver dag. Bomuldsgamacher. Og folk tænker straks på heste og alt det. Men dengang hed det gamacher. "Hvad snakker du om, Rikke?!" DISSE:
Naturligvis var det ikke lige præcis disse, men de var magen til disse. På et tidspunkt gik jeg over til andre slags bukser (først Everlast joggingbukser - det var de grønne med "Everlast" skrevet ned ad benet og en dejlig, tyk, bred elastik, og da jeg kom ud af min Everlast-fase, gik jeg over til jeans i en periode), men der kom et tidspunkt, hvor gamacher blev
shunned fordi samtlige narko-prostituerede havde dem på. Og jeg taler specifikt om disse
Harley-Davidson gamacherne. Min veninde havde et par i hvide med sort skrift, men hun var (og er) ikke en narkoluder. Det var bare altid de der knoglede kvindemennesker som lignede afdankede alkoholikere, der ville gøre hvad som helst for et fix, man så i disse gamacher. Snart så man ingen i gamacher længere. Pludselig dukkede gamacher op igen, og blev vildt populære. Men det var ikke længere gamacher. Nu var det
leggings. De gamle, sørgelige rester var blevet fejet op, syet sammen og havde fået et nyt navn. Leggings.
De har siden da fået lidt andre sømme, nogen af dem har fået et andet mønster, og nogle er lavet af et andet materiale, men det lader til, at de i Danmark bare har fået den engelske betegnelse, og at de kom ind igen.
Men det går mig på, og nej, jeg ved ikke hvorfor. Jeg ved ikke engang selv hvornår man bruger "nogen" og hvornår man bruger "nogle". Jeg synes bare at man bør kalde tingene det, som de er.
Og nu, hvor jeg har brokket mig over det, så vil jeg bare sige undskyld. Bare undskyld.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar