Farvel til 2011

Hmm... Ja. Der har været meget sygdom. Både milde og svære. René har haft meget ondt, det har ført til en del skænderier. Nej, måske ordet "diskussioner" er bedre, for rigtige skænderier har vi ikke haft særlig mange af. Det kan tælles på én hånd. Vi er blevet et bedre team, vi arbejder mere sammen, og vi tilbringer tid sammen . og det er hyggeligt. Min familie ser jeg ikke så meget. Min bror, Mark, er kommet hjem fra USA efter et 3-års ophold dér. Han har selvfølgelig min svigerinde og niece og nevø med. Min mor og far tager ofte ind til min farmor uden at invitere mig. Det synes jeg er for meget, altså, det er groft.
Så har vi fået en ny lejlighed, den er superskøn. 3 værelser og 88m2 - det er vildt når man kommer fra 1 værelse og 32m2. Hehe. Så kom der rod i betalingen af de ting, der skulle ordnes i forbindelse med flytningen, og ejendomsmesteren fra hvor vi flyttede, snød os for 2.300 kroner. Men så fik René fat i boligselskabet, som skaffede os pengene tilbage og betalte dem af på et lån, René havde på kommunen - og da de 2.300 gik ind, havde vi betalt vores regning til kommunen.
Det var  også i år, Renés computerskærm gik i stykker. I øjeblikket bruger han vores LCD fjernsyn som skæm, og så bruger vi et gammeldags fjernsynet i stuen, det er alligevel der antennestikket sidder, plus at reolen har den  eneste ledige plads til dvd-afspilleren. Nå ja, okay, "reol" og "reol"... Det er et ekstra køkkenbord på jul med 2 hylder under den øverste, hvor fjernsynet står. Man skulle tro, at sådan et ekstra bord var skabt til mit philips-fjernsyn.
René har måtte stoppe med World of Warcraft fordi han ikke magtede al den glamour og alle de intriger, der var i hans guild, men han kunne ikke finde en anden, han kunne lide. Han lagde det til side og spillede Rift en overgang, men det fangede ikke rigtig. Han valgte at droppe online PC spil for en tid, men det endte med, at han lukkede sin konto i WoW og slettede spillet fra sin computer.
Han blev indlagt på Køge sygehus med en blodprocent på 3,8, og han fik 4 poser blod. De mener at synderen til det blødende mavesår var 1800mg Ibuprofen i døgnet i 3 måneder. Han blev proppet med medicin mod mavesår, og han blodprocent er nu steget. Men ikke nok, så selvom der står på glasset med jerntabletter, at man kun må tage 1 tablet, har René fået tilladelse af lægen til at tage 2 jerntabletter dagligt.
Vi havde 4 års bryllupsdag i år, og købte Dave Mustaines selvbiografi til mig, og det var jo lykken. Jeg græd af glæde. Jeg læser i den, men ikke hver dag, fordi jeg skal være "i stand" til det humørmæssigt, vil jeg vælge at kalde det.
Så har vi fået en indflytningsgave fra en ven, der lyder på 500 kroner til Kop & Kande. Vi har brugt de første 200 kroner på en popcornsmaskine til René. Man putter bare majskerner i, ikke noget fedtstof, og så popper den majsene på varmluft. Salt kan ikke hænge fast på dem, men René er lige glad - for ham er det de lækreste popcorn, han har smagt.
Til jul har vi givet... ja, det ved jeg faktisk ikke, for alle gaver har andre købt på vores vegne. Men fra min dejlige "sviger-hund" har jeg fået et gavekort på 250 kroner, og René har fået en Bosch skruemaskine - også af Mikie. Af min farmor fik jeg mellemstykker til bh'er, så jeg også kan få pæne bh'er og ikke kun mormor brystholdere. I øvrigt fik jeg jo også det flotte gavekort til Saxo på 500 kroner. Jeg vil gerne rose Saxo for deres exceptionelle gode service. Tjek deres side ud her
Så har vi fundet en utrolig god dagligvarebutik, som vi rent faktisk handler hos ret ofte - også kød. Der ligger en halalslagter lige ved siden af, men vi er blevet lidt i tvivl om deres hygiejne, for den ene af slagterne taster koden på e-mailmaskinen ind med plastichandsker på, som man kan se, der sidder kødrester på. Den anden slagter tager sine handsker af, men det er jo ligegyldigt, hvis ham den anden ikke gør. Men jeg vil gerne fremhæve Kiwi i Køge/Boholte og sige, at det altid er en fantastisk oplevelse at handle derinde.
Ellers er der ikke sket det store her i 2011, men vi satser på, at 2012 bliver lidt mere spændende.

En lille julehilsen

Så blev det simpelthen jul. Wauw. Jeg har slet ikke tænkt juletanker, sådan rigtig, men i dag har jeg fundet julemusikken frem og hygger foran min computer. Jeg er klar til at tage afsted, selvom jeg først bliver hentet om 1½ time. Det er bedre at være i god tid. Det er min filosofi. Hellere vente 5 minutter på bussen end at komme 1 minut for sent. Jeg ville ønske at René kunne dele den filosofi med mig, men det kan han ikke.

Anyways; bagte en kanelkage i går. Totalt og fuldstændig kaos. For dejen kunne ikke være i skålen, og smarte-Rikke tænkte ikke "Så deler jeg den lige midlertidigt i 2skåle" Så derfor kiksede den totalt. Jeg tager den dog med alligevel, som planlagt.

Men det er jo så juleaftensdag og jeg er som et barn på 5 år, selvom vi ikke er på gave, os i familien. Tja. Det er vel bare hyggen - den ganske specielle stemning der er ved julen. Jeg glæder mig i hvert fald monster meget. Jeg er lidt ærgret på, at René og jeg ikke skal være sammen i julen, men det er vi jo så næste år. Jeg elsker René (*tøsefnidder*)

Men jeg håber at alle mine læsere får en herlig jul, og at I ser bare halvt så godt ud som jeg gør lige nu:

Jeg er ganske vist ikke helt fuldt påklædt, men jeg er sgu lækker nok. Ej. Haha. Ved godt at jeg ser forfærdelig ud, men jeg sværger at jeg ser bedre ud i virkeligheden!

Jeg er supertræt allerede. Hehe. Typisk mig. Men heldigvis er der senge, man kan ligge i. Hæ!

Glædelig jul, y'all

Still going strong!

Jeg er her stadig selvom jeg ikke giver lyd fra mig. Jeg er ikke sådan helt lige i skrivehumør for tiden. Men jeg vil da gerne indrømme at jeg skriver komplet ligegyldige ting på Little Addict - hvis jeg ikke er at finde, kan I søge på "la" - så burde mine indlæg komme frem.

Annes vilde svaner

Jeg købt 2 bøger i dag, fordi jeg har fået et gavekort af Mark og Anja.  Jeg har købt "Anne Franks Dagbog" fordi jeg mener at enhver interesseret i 2. verdenskrig burde have. Så har jeg købt "Vilde svaner" der handler  om3 generationer af kinesiske kvinder. Den lød spændende, og der var jo det dér med, at pigebørnene blev slået ihjel. Det er interessant læsning. Nu skal jeg lige læse Davebogen færdig, og så tager jeg nok "Paradise Lost" og bliver færdig med den. Men jeg har allerede læst Annes dagbog, det er 10 år siden. Men man skal have Annes dagbog i sin samling, hvis man læser om 2. verdenskrig, og det gør jeg.

I know, I know...

Der er absolut ingen udskiftning af sangene på min playliste her, men der er bare ikke andre sange, der kan hamle op med dem her for tiden. Det har varet lang tid - men jeg lytter stadig til dem, så det må man finde sig i.

Nå, men den står på hjemmelavet pizza i dag. I dag skal vi have købe-pizzadej fordi jeg er svækket af smerter. Jeg putter et lag tomatpasta på, en pakke skinke og en pose ost på. Kedeligt, ja, men jeg har faktisk bare lyst til det dér, og det samme har René. Så...

Vi nåede aldrig at se "School of Rock" i går, fordi jeg var ved at falde i søvn, da vi havde set "Vild med Mary". Så derfor har vi filmaften igen i dag! Yay! Vi har aftalt at vi bare spiser pizzaen mens vi ser film. Det kan man godt når det er pizza. Er der i øvrigt nogen, der har lagt mærke til, hvor mange pizzeriaer, det staver det "pizzaria"? Haha... Det ville være det samme som hvis man stavede restaurant "resturang"

Mand, jeg har hovedpine! Jeg håber at den bliver bedre. Måske jeg skulle prøve med et par Iprener, når nu den friske luft ikke hjalp på det. Pænt øv, nemlig. Så skyndte vi os rundt inde i Kvickly, fordi vi skulle nå det inden lukketid, og vi kun havde 15 minutter. Så viser det sig, at de ikke lukker klokken 18 i december måned, men klokken 20 - hver dag.  Det er meget rart at vide, men jeg ville gerne have vidst det før. Hmm.... Jeg handler ikke så meget i Kvickly længere, så det er sgu ligegyldigt. Jeg er begyndt at købe ind i Kiwi. Det er en god discountbutik som samtidig har mærkevarer. Den er alletiders, og de ansatte er søde og rare.

Ej, I fatter slet ikke, hvor ondt i hovedet jeg har!!! Jeg må finde de Iprener. Plus at jeg nok hellere må finde et andet sted at sidde indtil  hovedpinen er væk - en lysende skærm er ikke optimal lige nu.

I want it all - and I want it now!

Jeg har haft en meget strid trang til at skade mig selv i dag. Jeg tog mig sammen og fortalte det til René. Han forstod mig godt, og det kom bag på mig. Men han sagde, at han han en gang imellem har lyst til at gå ind og købe en pakke cigaretter, selvom han ikke har røget i 5 år. Han sagde at det ikke var ligeså slemt som mit, men at det princippet er det samme. Og det har han jo ret i. Jeg har ikke behov for at skade mig selv hver dag, det kommer bare engang imellem. Men han forstod. Det betyder meget at han ikke blev sur.

I WANT IT ALL, AND I WANT IT NOW!

Jeg har brug for noget mere kvalitetstid med René. Vi er aldrig sammen længere, efter vi fik 3 værelser, og vi sidder bare i hver vores rum. Skørt, ikke? Jeg har snakket med René om at flytte min computer ind til Renés i soveværelset, for så er vi i det mindste i samme rum. I hvert fald i den første tid her... Jeg har overvejet at få min bærbare tilbage og måske bruge den inde i soveværelset, og så måske lade min desktop blive stående herinde. Det er bare et forslag, altså. Til når arbejdsværelset er færdigmøbleret.

Jeg skal have skrevet en novelle mere. Det kan ikke nytte noget, at min blog falder hen i det glemte.

Ellers tror jeg, at det i dag er en af de dér "baby make time for love" dage, godt nok er klokken kun 13, men derfor kan man godt make time for love. Jeg sidder jo bare her dag ud, dag ind, og vi gør slet ikke så meget ud af det længere. Jeg tror at det er et par måneder siden sidst. Det er jo ikke i orden. Så nu går jeg ind til ham, så må vi se, hvad der sker.

Den behårede ged

Er det ikke sådan lidt småirriterende, når folk irettesætter en, når man ved, at man har ret? Det synes jeg. Jeg synes også at det er irriterende, at man har kælet for en ret i 1½ time, og den så ikke smager af en flyvende... Jeg synes at det er irriterende at vide, at man skal se "School of Rock", som man har glædet sig til meget længe, og ens mand så vil tage 20mg Metadon for første gang (han plejer at tage 10mg) efter ordinationen og afhentning på apoteket, så vi faktisk ikke ved, om han falder i søvn foran filmene. Jeg synes at det er irriterende, at Boholte Centeret har sådan en dejlig grønthandler, når man ingen penge har. Jeg synes at det er irriterende, at jeg altid taber 1 pille, når jeg skal tage aftenmedicin, og det hver gang - uden undtagelse - er P-pillen. Jeg synes, at det er irriterende, at min computer går ind og laver ballade i min musikafspiller. Jeg synes at det er irriterende, at jeg ikke har været ovre og vaske endnu. Jeg synes at det er irriterende at skulle være nødt til at skrive alle de ting her ned.

SÅ ER DEN GED VIST BARBERET

Sommerfugle og lam - hvorfor?!

Hvorfor - og jeg spørger bare - er der altid sommerfugle eller lam og den slags, på toiletpapir? Hvem fa'en gider at tørre deres røv i sommer fugle og lam? Det er man jo så nødt til - men alligevel... Irriterende.

I dag har jeg spist et baguette til morgenmad, fordi jeg simpelthen  ikke har nogen former for morgenmad i huset, og jeg er skræmmende sulten. Det var ikke videre lækkert; jeg kan bedst lide de små flutes. Men jeg fik det da spist.

Svarene på røntgenbillederne i går kom i dag. Jeg har "slid i knæ og ryg" så jeg skal ringe til lægen i morgen mellem 8-9. Jeg havde overvejet at aflyse det, men valgte så i stedet at gennemføre,og nu fabler René sødt og dejligt om, at jeg da kun har brugt 8-10.000 kroner på ingenting, fordi det ikke er så lang tid siden jeg fik taget røntgen af de selvsamme steder. Han har jo sådan set ret, men det var lægen, der ville have billederne - jeg ville bare gerne have noget smertestillende medicin. Jeg ser ikke, at det er min skyld. Men det er det jo nok.

Jeg skal i dag hjem hos Casper og holde fødselsdag. Det bliver bare så hyggeligt! God mad (Majbrit laver god mad) og hygge. Jeg håber at hun har bagt kanelkage. Det er bare den lækreste kage nogensinde. Hun behøver ikke at lave lagkage, så længe der er kanelkage! Haha. Ej, jeg burde ikke spise det. Men jeg må godt spise 1 stykke, så det er om at holde tungen lige i munden, så jeg ikke tømmer hendes bradepande helt!

I øvrigt vil jeg lige ringe til min mor og høre om hun har fri. Og jeg skal have pakket gaven til Casper ind. Det kan jeg eventuelt gøre med det samme.

Lækker morgenmad!

Er det ikke skønt, at det er onsdag? Godt nok kun 24 minutter igen, men det er sgu fedt nok alligevel. Jeg har været på Roskilde sygehus og fået taget røntgenbilleder af knæ og lænd efter faldet i mandags. Jeg havde et epileptisk anfald i mandags, jeg kan ikke huske om jeg har fortalt det. Men da jeg ringede ned til lægen for at få nogle smertestillende, sagde han at nu måtte vi altså se at få mig røntgenfotograferet. Men det er 2-3 måneder siden sidst, der er nok ikke de helt store ændringer. Hehe. Men jeg skal tage 3 Ipren 3 gange dagligt. Det må jeg jo så gøre.

Jeg har ellers spist en lækker morgenmad - 2 skiver franskbrød og en tebirkes - fordi vi havde morgenbrød med ind til svigerforældrene i anledning af deres 37-års bryllupsdag. Tillykke med det, Majbritt & Preben! Jeg har ikke lavet sådan rigtig noget i dag. Skrevet et par blogs og hygget. Jeg har også taget mig en lur eller to - mmm!

I øvrigt er jeg kommet videre efter de angreb, jeg blev udsat for på blog.dk, der fik mig til at miste lysten til at blogge. Jeg kan se at min angriber, Zoras, har skrevet en lille hyggelig kommentar til "System Failure" - han har måske bare set sig sur på mig? Hehe. Op i røven med det. Jeg har besluttet mig for, at jeg skal være lidt mere rundhåndet med blokeringerne af folk, der er lidt for grove i mine indlæg. Modstand og andre meninger end min er selvfølgelig i orden - folk skal bare ikke være grove. Hverken mod mig eller hinanden. Det kan ikke være rigtigt at nogen af os skal logge af med en trist følelse. Men det er jo på blog.dk, det har ikke noget med det her at gøre.

Jeg har en opvask, der venter på mig. Kort, javel, men stadig. Ready to go!

OUT!

Bobby brown goes down

Hey there, people, Im bobby brown
They say Im the cutest boy in town
My car is fast, my teeth is shiney
I tell all the girls they can kiss my heinie
Here I am at a famous school
Im dressin sharp n im
Actin cool
I got a cheerleader here wants to help with my paper
Let her do all the work n maybe later I'll rape her

Oh God I am the american dream
I do not think Im too extreme
An Im a handsome sonofabitch
Im gonna get a good job n be real rich

-  uddrag af "Bobby Brown"

af Frank Zappa

System failure

Jeg mager det simpelthen ikke. At man ikke kan få lov at ytre sin miserable mening uden at blive skudt i sænk af mennesker, der tror de er så meget bedre end alle andre. Jeg kan godt klare at høre andres mening om mig. Hvad jeg ikke kan "klare", er at blive kørt hetz på af en gut, der simpelthen må være så ensom som nogen kan være. Jeg syntes at det var rart at vende tilbage til blog.dk. Jeg syntes at det var rart og at folk var venlige. Så kommer der en, der fuldstændig ødelægger min lyst til at blogge - både derinde og her. Jeg hader at blogge lige nu. Jeg ved ikke, om jeg tager det op igen på et senere tidspunkt - i dag eller en anden dag. Men lige nu - der er min blog gået i system failure, og jeg ved ikke, hvornår teknikeren ankommer. Tak for nu - eller tak for altid.  Nu må vi se. Tak til alle jer, som har fulgt denne blog. I er sgu dejlige.

Heavy metal lover

- yeah. That's me. Jeg elsker det. Musikken, sangen, stemningen... Det er magisk. Jeg var ikke tilstede dengang heavy metalbølgen sejlede ind over verden. Eller; jo, det var jeg, men jeg hørte ikke heavy metal som 2-3-årig. Jeg kender ikke til den vidunderlige følelse af sammenhold igennem musik. Plader, man måtte lytte til i skjul fordi ens forældre ikke måtte finde ud af det... Det var de fede dage, tror jeg. Men jeg var en del af den del, hvor heavy rocken kom ind, med bands som f.eks. Guns N' Roses, Poison og hvad de ellers hed. Jeg må indrømme, at jeg først i '94 blev fanget af heavy metal. jeg ELSKER popmusik. Det er simpelthen bare så cool. Men. Hvis der er et heavy metal nummer, som bare er så skidegodt, at hjertet stopper med at slå, vil det til hver en tid slå popnummeret af 1. pladsen. For Rikke Aagren Poulsen er indbegrebet af "liv" heavy metal. Jeg synes at det er fantastisk, og jeg mener seriøst, at min hjerte stopper med at slå, jeg får gåsehud, mærker en prikkende varme i hele kroppen, og jeg kan ikke længere sidde stille, men bliver nødt til at sidde at rocke med til rytmen. Jeg elsker bare den måde, den kan overtage en på. Man bliver en anden - 10 meter høj, usårlig... Det er den skønneste følelse i verden. Kun heavy metal kan gøre det her for mig. Jeg er dybt fascineret af det. Jeg er måske ikke  en af de første, en af dem, der bragte det frem - men jeg er en af dem, der holder det ved lige! Og til det vil jeg sige: Dave - jeg elsker din bog.

Hermed slutter dette indlæg.

OUT

Oh my God the pain!

Jeg har så forfærdelig ondt i maven! Det gør sindssygt ondt, jeg har lyst til at brække mig eller tvinge bæ ud, så jeg kan få ro dernede, men jeg skal ingen af delene. Jeg er blevet henvist til saftevand, for det gør for ondt når colaen kommer ned i maven. Øv! Jeg er ikke den store saftevandsdrikker, men det er bedre end vand.

Jeg er faktisk, for det ikke skal være løgn, lige vågnet her for 35 minutter siden. Det betyder, at jeg stod op klokken 21. Jeg drømte en ond drøm. Den var godt nok ikke om René, men om en fiktiv mand, som jeg blev kærester med, og vi boede i mine forældres kælder, det havde jeg altid gjort. Men mine forældre kunne ikke lide denne mand, og de bad os om at forsvinde fra deres hus. Min far sagde "Det gør mig ondt, Rikkpige, men I bliver nødt til at flytte. Vi kan ikke have jer boende" - og så tog min kæreste, veninde og jeg på jagt efter et ledigt hus. Vi kørte rundt og rundt. Så vågnede jeg. Det lyder måske bare som en tilfældig drøm - men fordi min far rent faktisk har sagt det til mig før... Så gør det ondt at genopleve. Også selvom det kun er i en drøm. Engang imellem er det irriterende at familien ikke snakker sammen.

I år har jeg sør'me fået et flot julekort af Jørg'nsen! Det havde jeg ikke forventet, og jeg har ikke noget klar til ham - alle de andre er færdige og er klar til at blive sendt. Jeg tror, at jeg køber et almindeligt julekort til ham. Et smagsfuldt et, selvfølgelig. Ikke dem dér "5 for en 10'er"  - de er usmagelige. Jeg er fan af flotte julekort. Min veninde har sendt mig et julekort med et smukt digt i - men begejstringen faldt lidt, da jeg fandt ud af at hun har sendt det samme digt til alle. Det er 2 vers. Det år, hvor jeg sendte julekort ud med digte, rimede det hele vejen igennem, også på folks navne, så de fik et personligt et alle sammen. Jeg går meget op i, at alle skal have et, der er skrevet specielt til dem. Det var det dér ikke. Der stod ikke engang "Kære Rikke og René" eller en skid på. Men digtet var smukt, og det havde hun selv lavet, med lidt hjælp fra sin søster.

Jeg har været sløv hele dagen, og jeg har sovet stort set hele dagen. Lækkert nok. Men jeg tror at jeg er ved at blive syg. Jeg har 37,7 lige nu. Det kan vist ikke klassificeres som feber. Godt nok siger man, som hovedregel, at man har feber, når den er over 37,5 om aftenen. Men man har først "rigtig" feber, når den rammer 38. Så jeg er ikke ved at blive syg. Jeg har bare en masse symptomer. Nå. Op i røven med dem. Jeg fejler ikke noget. Jeg glæder mig til at få svarene på blodprøverne, jeg fik taget i dag. Nu har jeg haft en "lettere betændelsestilstand i kroppen" minimum siden maj. Men de gør ikke noget ved den, fordi den er "lettere" og dermed ikke noget særligt. Såøh... Regner med at få svar sidst på ugen. Så må vi se, om feberen er gået væk. Det er den nok. Den kan umuligt sidde der SÅ længe uden at udvikle sig?


MOR er i øvrigt blevet indlagt igen. Hasteindlagt klokken 4 i nat. Hun har meget høj feber og underlivsbetændelse. Det er sgu synd for hende - men det er hendes egen skyld, tror jeg. Hun tog hjem for tidligt. Hun pressede dem til at sende hende hjem - og så har det vist sig, at hun ikke kan noget selv. Feber og underlivsbetændelse kan hun jo ikke gøre for, men det ville jo nok ikke havde udviklet sig så slemt, hvis hun var blevet på hospitalet.


Apropos hospitaler, har jeg overvejet at søge ind på Næstved Neurologiske Ambulatorium i stedet for den neurolog, som jeg har nu. Jeg skal lige have snakket med René om det. Det gode er, at det ligger i region sjælland, så jeg kan få gratis kørsel dertil, fordi det er et offentligt hospital. Det er smart. Jeg vil selvfølgelig nok vælge det, for hende, jeg har nu, er ikke en prut værd. Hun er ALT for inkompetent til mig,og hun vil ikke arbejde sammen med KBJ - hvad er det for en egoistisk holdning at have? Han har skrevet til hende - og har hun svaret, nu, en måned efter? NEJ! Hun er ikke noget for mig.


Og Renés speciallæge er ikke til at få fat i, og nu løber René snart tør for Metadon, og det er bare ikke sagen - det er allerede sket én gang. Han er SÅ uprofessionel. Jeg er totalt i chok over, at man kan være så elendig til sit arbejde? Hvilken som helst anden smerteklinik i overkommelig afstand, og René ville vælge en anden. Han er superflink, men professionel - nej. Lige om lidt skriver jeg en e-mail til ham. Nu må han sgu tage sig sammen, altså.


Ellers har jeg ikke noget at klage over, udover de ekstreme smerter jeg har i det meste af kroppen...Crappy crap. Men det går nok. Det skal det jo, ikke? Hehe. Hav en god aften!

At være, eller ikke at være rask

Jeg har gået rundt og fortalt folk, at jeg bestemt ikke er skizofren, og jeg har forsøgt at virke overbevisende, fordi jeg ikke gad at blive "sygeliggjort". Jeg ved ikke, hvor mange der tror på, at jeg ikke er syg. Det er også deres egen sag. Jeg kom bare lige til at tænke tingene igennem her før, og jeg er syg. Ingen tvivl. Jeg forstår godt, hvorfor jeg har sagt det andet, det er ikke fedt at være en skizo. Men det er jo lidt dumt, og jeg håber ikke, at jeg har fornærmet andre skizofrene ved at sige det dér. Jeg ved ikke, hvor mange, jeg har sagt det til - men en del.

Jeg er på T o x i c i et stykke tid - timer, dage, uger... Jeg ved det ikke.Men jeg vender da stærkt tilbage.

... fordi jeg elsker dig

Du er ikke alene

Du. Du betyder så meget for mig, at du nok aldrig vil fatte det. Du har det dårligt for tiden. Men jeg er hos dig, jeg viger ikke fra din side. Du skal nok klare det - vi skal nok klare det. Jeg kæmper ved din side, i enhver kamp, du må kæmpe. Det må du aldrig betvivle. Jeg kan godt se den ene tåre i dit ene øje. Du skal ikke græde, for jeg er jo hos dig. Igennem alt. Får du det skidt, eller kommer i problemer - så sig det til mig. Dine hemmeligheder er trygge hos mig, jeg siger det aldrig videre. Du kan stole på mig igennem alt.

Kys

Når følelserne banker på

Det føles næsten som om du synger den sang alene for mig. Det føles næsten som om du kæler for mig, mens jeg lytter til din stemme. Mens du kæler for mig, kærtegner mig med dine ord, og forfører mig med din stemme. Jeg mærker hvordan det hele bare bliver blandet sammen, du, jeg, musikken, kærligheden... Der findes intet, der kommer i nærheden af det, vi har. Mærket af dine lyriske kys på mine iskolde læber, får dem til at blomstre op igen, og jeg kan se hvordan blodet igen løber igennem dem. De smukkeste røde læber, og jeg kysser dig forsigtigt tilbage. Dine sange, skrevet kun for mig, giver mig inspiration, har altid gjort det - du er som en mentor for mig, en læremester, om du vil. Din genialitet lad du smitte af på mig, og jeg forsøger ihærdigt at følge med, for jeg vil være lige så poetisk og dygtig, som du er. Hvis du bare vidste, hvor meget jeg har drømt om du og jeg. De drømme trak mig ud af min depression. Dine ord fik mig ud af den selvmedlidenhed, jeg sad og flæbede i. Du viste mig, at det er okay at være depressiv, at selvmedlidenhed ikke altid er nødvendigt. Du lærte mig at elske. Kan du huske det? Nej, selvfølgelig kan du ikke det. Men nummer 2... Vi vil altid have nummer 2, du og jeg, ikke?

Det er december nu. Den 4. Det betyder, at det er 10 dage fra at være 1 år og 8 måneder siden du døde. Jeg savner dig hver eneste dag. Folk tror, at man ikke kan føle den slags for en artist. Muligvis. Måske er jeg bare umoden for en 31-årig at være. Måske har du vitterligt gjort den forskel i mit liv. Hvis det ikke var for dig, var jeg aldrig blevet gift med René. Det er ikke som dig, som mine drømme - men det er nogle andre drømme, som nu er i gang med at udvikle sig. Du gav mig så meget, at jeg ikke kan finde mig i, at du døde, kun 48 år gammel. Du har reddet mit liv. Du har givet mig et liv. Hvordan kan jeg IKKE elske dig?

NY BLOG!

Så er den landet. 

Bloggen med mine fremtidige digte og noveller.

Besøg den her:

Det skrevne ord

Linket findes også på linklisten

please visit

Hej, for helvede!

Der er noget charmerende over togaer. Jeg er fascineret af dem. Man behøver ikke at have en trævl på inden under, hvis man ved hvordan en toga sættes rigtigt. Jeg kan ikke lide at være nøgen, så undertøjet og strømperne ville nok være på. Men en toga? Cool. Så ville jeg skille mig ud på en cool måde, fremfor at folk glor fordi de aldrig har set et overvægtigt menneske før. Jamen, kig da bare på mig, tag et billede, det holder længere, altså. Hvorfor er mennesker så fordomsfulde? Ej. Det er jeg også selv. Jeg er bange for dværge. Eller "små mennesker" eller hvad man kalder dem. Jeg ved ikke hvorfor, jeg er bare utryg ved dem, og der findes jo hundredvis, tusindvis af mægtig søde små mennesker - de er jo nøjagtig lige som andre mennesker, bare mindre. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg frygter dem. Men det er nok samme måde folk har det med skizofrene mennesker. Noget kan man bare ikke lide. Sådan er det. Så jeg kan ikke klage over at folk glor fordi jeg er fed. Men jeg tror, at en toga vil gøre tricket.

Jeg sidder og lytter til Lady Gaga. Hun er bare så smuk, og hun synger fandeme godt. Også live. Hun er en speciel kunstner. I like. Hun er en kvindelig Marilyn Manson. Måske er det derfor, jeg ser så meget i hende. Der er i øjeblikket ingen, som topper Lady Gaga på min skønhedsliste over kendte kvinder. Ej, jeg har ikke en liste. Jeg synes bare ikke, at der er nogen, som er smukkere end Lady Gaga - af kvinder.

Ellers står den på ROCK AND ROLL! Jeg er fascineret af rock for tiden - det har ellers altid været heavy metal. Men pt. er det rock. Der er bare ikke noget skønt som lækker musik. Det er jo skønt. Jeg er fuldstændig vild med det. Jeg hører det for det meste, men indimellem skal jeg lige høre mine yndlings-popnumre. Jeg synes at det er VILDT sejt at jeg snart får penge nok til at købe Marilyn Mansons "The High End of Low" originalt. Jeg skal snart have alle mine 350 cd'ere, samlet igennem 15 år, op på væggen. Det er bare skønt, det er? Jeg elsker det. Ej, nogle af cd'erne bliver sorteret fra, for det er ikke alle, jeg vil have oppe. De dér opsamlinger fra blade, som ikke engang indeholder god musik. Væk med dem!

Jeg har lyst til det frække, men samtidig ikke. Kender I det? Jeg må hellere tage mig sammen, for som Paul Rodgers synger i "Stone Cold" - "Baby, make time for love" og det er jo vise ord! Derfor er jeg over and out for nu.

Når tasterne sætter sig fast

Springer du ud af sengen når vækkeuret ringer, får kramper, taber 2 liter sodavand ned på tæerne, falder over en kat inden du kommer i sikkerhed, så har du en morgen ligesom mig. Pyha. Den var hård. Men jeg sidder i sikkerhed nu, det er 1½ time siden jeg stod op, og der er kun tung, tung hovedpine tilbage. KBJ har lige ringet, jeg har fået lavet en ny tid hos ham - havde ellers en tid i dag. Men så skulle vi jo til Faxe, og det passede ikke helt så godt sammen. Men nu skal jeg derind den 6. december. Fair enough.

Faktisk har jeg - spændende nok - taget to billeder af "mit" vaskeri, fordi jeg elsker det. Det er så 45.000 gange bedre end det, vi havde før. Og så har det døgnåbent!  Det er da ren luksus. Før blev vaskeriet åbnet klokken 7 og lukket klokken 22. Nu kan jeg gå hen og vaske klokken 4 om natten! Skøre ting, man bliver begejstret over, når man er over 30. Haha. Jeg smider dem lige ind, for det skal ses af alle!

- Se! Kunstige bregner og det hele! Det er bare så rart at være derhenne, masser af blade, varm kakao, (eller kaffe, alt efter hvad man nu er til) og masser af plads til at lægge tøjet sammen på. Så kan det bare ikke blive meget bedre! Hehe. Jeg sagde det jo. Over 30. Så bliver I sådan. Det kan ikke undgås.

Sagen er egentlig den, at jeg har det mægtig skidt. Klokken er 10, vi skal snart ud til MOR, og jeg ser bare hvordan det hele kollapser og jeg gør både mig selv, René og MOR til grin.... Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til René. Vil han kunne forstå det? Vil han kunne tage afsted alene? Vil jeg turde at være alene hjemme? Hmm... Don't really know...


Mit tastatur er gået i stykker. How about that!! Jeg sender vrede tanker til mit tastatur.

Dagdrømmeri

Man... I'v had the worst day ever! I dag er det cool. Men siden jeg skrev sidst, har jeg haft problemer med mit mentale helbred - det var som om jeg ikke kunne finde rundt. Jeg stod i badet og forventede en anden lejlighed, når jeg kom ud, og hver gang jeg åbnede en dør, blev jeg overrasket over, hvad der var derinde. Det var som om alle de steder, jeg har boet, bare blev blandet sammen. Så begyndte jeg at glemme basale ting, og i går sad der en frø på min kind, som jeg desperat forsøgte at få væk - jeg troede at jeg forsøgte at "daske" den væk, men jeg kan godt se i spejlet i dag, at jeg rent faktisk har revet mig selv - ikke lidt, men meget. Og det var ikke min hensigt at skade mig selv. Måske var det fordi jeg tidligere i går skrev et indlæg, hvor det pludselig gik op for mig, at jeg er selvskadende, selvom det ikke er så voldsomt nu, som det var "dengang" - jeg sidder bare her med et 5cm langt sår, der er begyndt at komme sårskorpe på, men hvordan pokker skal jeg forklare folk, at der kravlede en frø på min kind? Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke altid er helt god til at skelne mellem virkeligheds-fantasier (modsætning, I know) og psykoser. Det, jeg har valgt at kalde virkeligheds-fantasier, kan bedst beskrives som en form for "dagdrømmeri" men ikke altid om dejlige ting. Af og til er det noget øv. Men det er det, der er i mit hoved, så jeg "ser" det for mine øjne. Det er noget, jeg for nyligt har lagt mærke til. For jeg er ikke psykotisk særlig tit, faktisk, der er meget af det dér dagdrømmeri. Lidt som når jeg siger "Jeg har ondt i ryggen i dag" og faktisk burde sige "Jeg har ondt i musklerne"... For ømme muskler er ikke det samme som "ondt i ryggen". Men det er først for nyligt jeg har fundet ud af det. Jeg kunne ikke mærke forskel. Men så en dag lod jeg være med at tage piller, og opdagede, at jeg faktisk ikke havde ondt i selve rygsøjlen den dag, men musklerne omkring. Og jeg ved godt hvorfor. Det var fordi jeg havde siddet foroverbøjet ved sofabordet og skrevet julekort.

Jeg overvejer at gå i seng, selvom klokken ikke engang er 21:30. Men René er vist ret træt, og jeg gider ikke at sidde oppe alene. Så jeg overvejer om jeg burde gå med i seng, selvom det ikke er lysten, der trækker. Jeg er nemlig ikke træt. Oh well... Så må jeg tage det med. Sleep tight, y'all

Bornholmeren

Shoot! Bornholmeruret vil ikke virke, selvom vi lige har trukket det op. Vi har smadret en lille glasskål og en sæbedispenser i keramik. Det går slet ikke for os. Vi smadrer MORs hjem totalt. Jeg har lige vasket op. Der kravler megasølvfisk på badeværelset. René spiser popcorn. Jeg har overvejet at lave mig nogle brune kartofler. MOR har nemlig både sukker og kartofler. Og jeg har margarine. Mmm... Det er så længe siden, jeg har spist slik. Og jeg har ikke noget. Man kan jo dele dem over, så der også er til i morgen.

Jeg drikker Faxe Kondi, den med sukker, fordi der skal være cola light nok til René. Jeg er ikke specielt vild med Faxe Kondi - but hey; it beats water. Jeg skal huske at bestille piller hos lægen, det gør jeg om lidt, hvis jeg ikke glemmer det. Det har jeg lidt en tendens til. Det er ikke huskeren, der er gang i, if you know what I mean...

Luffe har været stille i dag, han er ikke så irriterende, og også Emma har været sød i dag. De har mest bare sovet. I dag har vi så heller ikke været så meget hjemme - måske er det derfor. Jeg tror, at vi var her omkring 16:30. I morgen skal René ned til smerteklinikken (en narkoselæge) og have en snak samt justeret medicinen. Jeg har overvejet at få en tid til en lungetest, bare lige for at tjekke, hvorfor min vejrtrækning er så tung. Min mor siger, at jeg har trukket vejret forkert i minimum 1½ måned, og det godt kan være det, der er skyld i, at jeg er så konfus og forvirret. Måske er det rigtigt. Jeg går ikke til lægen med det, men jeg kan da godt lige prøve at få testet lungerne. Men hjerneskaden vil jeg ikke have undersøgt. Ikke medmindre den bliver meget værre.

Apropos det, så holder Cenia 18-års fødselsdag ude, og det bliver et sted, hvor jeg ikke skal med. Alt, alt for mange mennesker. René skal nok med, medmindre han har for ondt. Men onsdag er også den dag, jeg skal til KBJ, og det ser jeg frem til. Jeg synes at jeg har så meget at fortælle ham. Måske er det bare en illusion. Jeg ved det ikke. Måske en liste er sagen? Det vil jeg tro. Jeg glæder mig sådan til at fortælle ham hvordan det går, selvom det teknisk set ikke går særlig godt. Pyt med det, ikke? Han er jo vant til det, for det går stort set aldrig godt. Er det ikke skørt? At alting er sur røv, dag ud, dag ind? Ej, sådan er det jo heller ikke. Det er jo sådan, at jeg har mange gode dage, mange følelsesløse og mange dårlige. Det går nok lige op med en tredjedel af hver. Uanset hvad, så er han vant til at høre på ynk - det er hans job. Det går ud på at lytte til folk, der ynker. Hvis man ikke havde noget at ynke over.... Så behøvede man jo ikke at gå til psykiater, right?

Men ... hvad det nu end er, tilside, så har jeg haft en seriøs dårlig dag, lige fra jeg stod op. Det går ikke. Jeg skriver på T o x i c om lidt. Jeg er glad for, at jeg ikke har skullet en skid i dag, og bare har haft en hjemmedag med supermeget rar hygge. Vi har ikke set film eller noget, vi har bare spist aftensmad sammen, og så ser vi en film i morgen, når vi skal hygge os derhjemme. Vi bliver nødt til at sove der. Vi skal muligvis mødes med Anja tirsdag, så hun kan aflevere sin bærbare computer til René. Den har fået en orm, og den skal formateres og geninstalleres. Eller noget i den stil. Men Anja har spurgt om hjælp, og René vil gerne hjælpe hende. Super. Hun arbejder som postbud i Køge, men vi er jo mest i Faxe. Men vi kan evt. lige finde ud af at mødes et sted tirsdag. Ved bare ikke hvor.

Men planen i morgen starter med at vi besøger MOR klokken 11:30. Derefter kører vi til Køge og opholder os hjemme indtil klokken 16:30, når René skal afsted til smerteklinikken i Solrød. Så kommer han hjem omkring 17:30-17:45, og så hygger vi, og i løbet af aftenen ringer Anja,og vi aftaler et tidspunkt, og når vi har afhentet computeren, kører vi hjem. Det er sådan, at hvis Anja ikke kommer om tirsdagen, tager vi hjem mandag aften

Derudover er mit brandsår helet utrolig pænt. Jeg kan ikke huske hvornår, vi købte det. Men se lige her!

Det ser godt ud, ikke? Jeg synes at det er blevet pænt. Billedet tog jeg i formiddags, men her ved madlavningstid kom jeg til rive sårskorpen af - men det ser stadig pænt ud. Jeg er i hvert fald glad for, at det ikke gjorde mere ondt, end det gjorde! Jeg er lidt en tøsedreng når det kommer til smerte - skægt, når man tænker på, at jeg i 6 år skar løs i mig selv. Hehe.

For helvede!

De kan ikke finde en kørestol, der passer til MOR, og det er ikke sikkert, at genoptræningsteamet kan finde plads til hende. Hun er med andre ord totalt på skideren og skal selv sørge for alt, selvom hun ikke må støtte på benet i 6 uger. Hun kan jo ikke være indlagt på hospitalet i 6 uger! Totalt vanvid! Jeg ved vitterligt ikke, hvad vi skal gøre. Gitte (den anden datter) er også helt oppe i det røde felt, for det er jo ganske forfærdeligt. Hun kan jo ikke bare... NEJ! Det er bare ikke acceptabelt. Hun var imod denne operation, det er DEM der har flækket hendes lårben, og det er DEM der skal sørge for hende. Dumme læger og sygeplejersker. Vi skal der ind i morgen, og vi er simpelthen nødt til at få et svar. Bare en guideline, bare noget. Det kan ikke være rigtigt, at ingen ved noget som helst! Jeg regner med, at vi tager tidligt derind i morgen, så vi måske kan nå at få noget info af en læge/sygeplejerske. Jeg synes det er for meget at hun ikke bliver taget hånd om! For helvede! Hun er sgu da også et menneske, og så stor er hun sgu heller ikke.

Jeg ved vitterligt ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg mener; jeg vil gerne passe hendes katte i 6 uger, men... Det er synd for hende, hvis hun skal være på hospitalet i 6 uger, de må da have en form for... noget for folk som hende? Jeg er allerede godt vred, jeg synes fandeme at det er uforsvarligt, altså. Så kan hun jo ligge herhjemme og rådne op med liggesår og ingen mad og ingen drikke.... Det kan jo slet, slet ikke gå! De kan ikke bare overlade hende til sig selv! Det er 6 uger, det drejer sig om! Goddamn!

I can't live in a fairytale of lies

It makes me what I am

Yeah. Just so you know

Redeemer

Jeg er svært betaget af Dave Mustaine. Jeg elsker ham. Altså, ikke på René-måden, men som min første rigtige forelskelse, som min mentor, som min læremester, som min vært på mit "hemmelige sted" - min "pretend-ven". Jeg har egentlig ikke så meget at sige. Jeg har slappet af hele dagen, og det har været skønt. Jeg har endda sovet! Elsker at sove. Stod op klokken 21, men nu er den snart 1, og jeg skal i seng igen snart, for René skal tidligt op i morgen. Yeah. Han skal hen hos Basse. Så jeg være alene. Mærkelig nok glæder jeg mig til at være alene. Det bliver rart, tror jeg. Det er rart når René er her, men det er også rart, når han ikke er.

Når jeg læser noget virkelig spændende, er det næsten som... ja, you know. Det er forløsende, på en måde, og jeg føler en sær nydelse. Det er derfor, jeg skal læse Daves bog i morgen. Glæder mig allerede. Det bliver awesome.

Always out, stalking prey

In the dark I hide

Update

Jeg har tænkt mig at læse i dag, i "Mustaine". Jeg har været udstationeret siden i mandags, og i morgen tager vi ind og besøger MOR. Hun ligger pt på Næstved Sygehus, og René og jeg er kattepassere i Faxe.

Jeg har været inde hos KBJ i dag. Det skriver jeg lidt om på T o x i c  lige om lidt. Jeg har fået en ny kopi af min Mustainebog, fordi omslaget manglede, og jeg vil læse i den her til aften. Jeg synes bare, at jeg ville opdatere lidt, for det er længe siden jeg har skrevet sidst.

Jeg har lavet mad i spandevis, og jeg skal fryse det hele ned i en minifryser, som er fyldt med æbleskiver... Damn. Nu er jeg desværre nødt til at spise dem. Sikke noget øv, hva'? Satans. Den ene af de to katte, vi passer - Luffe - er godt nok lige i overkanten. MOR og Gitte er så forblændet af den kat, der bare er flyttet ind, fordi den elsker at nusse og lege. MOR har angiveligt udtalt "Rikke vil ELSKE Luffe". Men virkeligheden er, at Rikke hader Luffe, for han er bare så irriterende. Han er så utrolig irriterende at man får lyst til at smide ham ud og lukke vinduet, selvom jeg er imod at lade katte løbe rundt på fællesarealer. Men der er jo det der med, at der også er Emma, som jo er den kat, der oprindeligt boede her. Hun blive lige så langsomt jaget ud af Luffe, som er skideligeglad med ALT. Emma får sin mad på køkkenbordet, fordi Luffe ellers æder den. Vi er nødt til at gøre det samme, selvom det er imod vores principper at fodre katte på bordet. Han overfalder hende, skubber hende væk fra både vand og tørfoder... MOR er så utroligt glad for Emma - men Emma kommer kun hjem for at spise, og det er ikke hver dag, hun gør det. Hun gider ikke at være her, når Luffe ødelægger hendes liv, altså. Før var hun meget hjemme. Nu er hun aldrig hjemme.

Jeg har haft Anja, min kusine, på besøg i dag. Det var simpelthen så hyggeligt. Jeg lavede bare risengrød, fordi vi havde alt, bortset fra penge, så det var en god løsning. Det var en god, lille opdatering, ikke? Hehe. Better learn, bitches!

El, pakker og kys

Okay. Lad os se på det. Min computer står tændt hele dagen, det gør Renés også. Vi har 2 lysstofrør, som vi slukker for i køkkenet, og det gamle CRT fjernsyn, men det sidder ikke i stikkontakten. René bruger et fjernsyn, som bruger 200W i døgnet.Vi har altid ´to lamper tændt, men den kører på sparepærer. Så har vi et A+ energimærket køleskab og en eller anden fryser. Ellers er der ikke andre apparater tændt. Men vi bruger næsten dobbelt så meget her som da vi boede i den étværelses. Vi har de samme ting tændt. Hvad er forskellen? Jeg undrer mig bare. Vi aflæser måleren én gang om ugen - lørdag kl. 12:15 - og det gjorde vi også i Vestertorp. Men der lå den typisk på et sted mellem 55-70 kWh om ugen - nu snakker vi 100 kWh om ugen. Det er fanden fiseme meget! Vi bliver nødt til at spare  på strømmen. Når jeg går fra min computer skal den slukkes helt,og når vi tager en morfar skal fjernsynet slukkes. Men vent! Jeg tror, at det er gulvvarmen på badeværelset! Vi har skruet den meget ned, netop pga  el. Men den er åbenbart skruet for højt op eller også skal vi slukke den helt.

I morgen tager vi på ferie. Jeg skal have pakket min computer og mit headset ned - og noget tøj. Yikes. Så skal der vaskes først! Hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før??? Sur røv. Det bliver sikkert hyggeligt nok - det skal det - og vi er jo tæt på alting. Nice.

Men det er jo så i morgen. Så I slipper ikke for mig! Ha! Oh no! Min bog kommer i næste uge! Der er jeg jo på ferie! Jeg må lige snakke med en af de andre i opgangen. Der er mange søde mennesker her, nemlig. De fleste er gamle - who cares. Jeg er selv gammel. Godt nok ikke 70+, men godt deroppe af. Mon ikke jeg kan finde nogen, der gider at tømme min postkasse?

KYS til ham eller hende, der gider! - på forhånd. Hehe

We hate everyone

Alternative boller... Desværre blev de glemt i ovnen, men de kan dog sagtens spises. Jeg tog 2dl lunkent vand og opløste 50g gær heri. Så hældte jeg mel i, til dejen havde en fast form, smed lidt sukker og salt i og bagte dem på varmluft 200 grader. Og nu hvor jeg har spist 2, må jeg erkende, at de smager mindst lige så godt som de andre. Dem med mælk og margarine og jeg skal gi' dig.

Jeg er faktisk riiigtig skidt tilpas i dag. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal sige det til René. Det er nok det klogeste. Så får jeg heller ikke en balle over at jeg ikke har sagt noget.

TYPE O NEGATIVE:

"RIGHT WING COMMIES. LEFTIST NAZIS

POINT THEIR FINGERS - RUMOURS LINGERS

WE DON'T CARE WHAT YOU THINK!

BRANDED SEXIST, LABELLED RACIST

WANT IT CLEARER? CHECK THE MIRROR"

Strange, but not a stranger

Hvad siger du? Har jeg været på blog.dk i 3-4 dage, og allerede er der en, der bringer mit humør i bund? Måske det bare ikke er siden for mig. Jeg ved det ikke. En, der hedder "BroKing" har skrevet et indlæg om "Fede mennesker" som jeg synes at SÅ krænkende. Jeg blev i helt dårligt humør, da jeg så det i morges. Hvorfor skriver folk den slags? Har de ikke andet at tage sig til end at sidde at svine andre til?

Så nu er jeg igen op til revurdering. Jeg tror faktisk bare, at jeg holder op med at skrive derinde. Jeg har ikke lyst til at fortsætte det lort, som jeg netop var kommet væk fra.

Jeg må jo bare... Ja, lukke siden. Logge ud og så lukke siden ned. Det gør jeg.

Sleep baby sleep

Hej igen. René skal starte på Metadon i morgen. Og Lyrica. Så bliver han nok lige som mig; en der sover altid. Jeg taget jo 2-4 lure på en dag. Det kommer han også til. Og især de første dage. Men jeg vil hellere have en mand, der tager lure sammen med mig, end en mand med stærke smerter. Men hold kæft, hvor har jeg ondt lige nu. Tror det er fordi jeg faldt direkte med bar røv ved på dørmåtten fordi fik kramper, og derefter fik et epileptisk anfald. Heldigvis havde jeg åbenbart lige nået at sætte mig på sengen. Jeg har ingen skader, men jeg kan intet huske omkring anfaldet. Det plejer jeg at kunne. Jeg husker bare, at René ikke ville lade mig rejse mig fra sengen efter jeg var vågnet, og det eneste, jeg ville, var at hive trusserne op - de sad jo nede om knæene. Til sidst fik jeg lov - men kun lige for at rette trusserne.

Det er irriterende, at jeg ikke må rejse mig efter anfald. Det er dér, jeg er mest vågen - i hvert fald det første kvarters tid til tyve minutter. Jeg ved godt, at alle siger at man skal blive liggende, når man vågner efter et anfald, fordi kroppen ikke har nogen kræfter. Men jeg kan ikke lide at være nøgen dernede. Så jeg ville tage dem på, og det kunne jeg ikke liggende. Men jeg har taget  3 lure i dag, snart kommer den 4., og så er det forhåbentlig  nok for i dag.

Gone insane

Yeah.

Jeg var vist ikke helt rask.

Tilbage på den sindssyge side.

T o x i c

Please visit

Maybe we could taste the rain

Stor, gul, mægtig, sød, sur. En ananas. Skåret i tern. For det er sådan, jeg kan lide det. Jeg er komplet i tvivl om, hvorvidt jeg burde skrive en novelle. Jeg er i gang med 2, men jeg har ikke skrevet nogen af dem færdige. Jeg overvejer stærkt at udgive dem i en blog. Lave en blog, måske, kun til mine tekster. Men det er skørt. Jeg har min hjemmeside. Tror jeg takker nej til endnu et års fornyelse af mit domæne til sommer, når jeg skal betale 45 kroner som et årligt gebyr. Tror bare, at der er flere læsere i en blog end på en hjemmeside. Hm. Men jeg ved det ikke. Jeg kan ikke beslutte mig. Jeg synes at det kunne være sjovt at at have en blog med historier, men... Ja. Don't know. Indtil videre beholder jeg min hjemmeside.

MAYBE YOU COULD LET ME STAY, MAYBE JUST FOR ONE MORE DAY

En note

Lige nu, i dag og et ukendt antal dage kan jeg findes på 

T O X I C

grundet psykisk nedtur.

...

Jeg har ikke lyst til at gå til gynækolog i dag.

Blog.dk

Tja. Den søde Tilde kan ikke skrive til mig, for der er problemer med min eller hendes e-mail, så nu har jeg taget det valg at hoppe på blog.dk igen. Dog ikke som skribent, og jeg kommer ikke til at læse indlæg. Jeg er derinde kun for Tilde. Både fordi jeg ikke gider det andet, og fordi jeg har en aftale med en anden sød person om at jeg ikke blogger derinde længere (nej, det er ikke mig selv). Jeg vil bare gerne høre fra Tilde.

Ellers har jeg læst i "Mustaine" - damn, den er fængende! Jeg elsker at læse i den! Jeg synes dog at det er lidt mærkeligt, at der ikke er et omslag med til bogen; den er indbundet - så plejer der at være et papiromslag med. Derfor har jeg skrevet til Saxo for at spørge, om der mon findes et omslag og jeg bare har været uheldig. Jeg fik et svar tilbage, der sagde at de vil bestræbe sig på at behandle sagen inden for 24 timer. Det er fint nok, jeg har ikke travlt.

Jeg har ondt. Overalt. Selv steder jeg ikke troede man kunne have ondt. Sært. Jeg ved godt at jeg er hypo, men seriøst; jeg kunne næsten ikke gå hjem fra Kiwi, fordi smerterne var så stride. Det var svært nok at komme derned. Men vi kom da derned og hjem igen uden der skete noget, og jeg fik købt det brød, jeg havde glemt at købe i Kvickly.

Er Janis Joplin egentlig ikke bare vildt cool? Jeg er især glad for "Son of a Preacherman" - den er genial. Desværre gider jeg ikke at lede efter den på 'tube, for jeg er doven, og jeg har ikke behov for at sidde og stene Youtube. Jeg skal ud og ordne mit køkken. Jeg har spist smertestillende medicin, fordi jeg har så fandens ondt, men jeg synes ikke at de virker ordentligt. Ikke desto mindre skal jeg lige have ordnet køkkenet. Man kan ikke have sådan et rodet køkken: Husk det, venner. Gør rent. Eller i det mindste vask op eller bare skyl af. Hehe

Jeg er smuttet. Jeg skal lige finde mine sutsko (vildt koldt, egentligt) og så er jeg bare i gang med det køkken. Og nej, der er intet perverst i det, you perverts. Hvis I ikke kan forestille jer det, smiler jeg til jer og sender jer et lille blink for at afsløre at det er mig der er den perverse. Men når man har det tatoveret på ryggen, må man leve op til det.

Dave Mustaine

It has come.

 And now I must read.

En lille tak til PostDanmark for at hænge denne pakke med 20cm stikkende ud af min postkasse, så hvem som helst kunne have taget den. SHAME ON YOU!

Noget forkert, død og forvekslinger

Noget er forkert. Seriøst. Der er noget, der ikke er, som det skal være. Jeg har været inde og vække René 2 gange, fordi det lød som om han ikke trak vejret regelmæssigt. Hver gang jeg drømmer, drømmer jeg om død. Jeg har været oppe 3 gange i nat/morges. Jeg siger jer, at noget er galt. Er nogen, jeg kender, døde? Jeg kan ikke ringe til alle nu... Jeg er bange, træt, og har sygt ondt i hovedet. Jeg forveksler alt. Jeg sidder her og skriver denne blog, men flere gange er det som om jeg skriver til min veninde.Så skal jeg lige læse tilbage og se, om jeg har skrevet "du" nogen steder. Jeg ser skygger, der ikke er der... Den er sgu nok ikke helt god. Men der ER altså sket eller er ved at ske eller kommer til at ske noget forkert, og jeg er vildt bange fordi jeg ikke aner, hvad det er.

Bare fordi jeg kan!

Renés voldsomme forbrug er gået for vidt. Så i dag har vi brugt 200 kroner på det gavekort, vi fik af Basse og Kirsten på at købe en varmluft-popcornmaskine. Den burde lave fedtfattige popcorn, fordi der ikke skal fedtstof i. Det er en "Severin" - ved ikke, om det er et godt mærke. Det er det samme som vores elkedel, og den fungerer fint nok efter 5 år. Nu har vi 300 kroner tilbage på gavekortet, men vi vælger det næste med omhu.

Cato tog hjem i morges. Det var knapt så hyggeligt som sædvanligt, fordi René og jeg var nødt til at gå i seng klokken 22 for at kunne komme  på benene klokken 6 - René skulle jo følge Cato til stationen. Men han kom godt afsted til Kastrup lufthavn, og turen gik fint. Det er fair nok. Der skulle nødig ske ham noget.

Nu er jeg ikke interesseret i Cato, og jeg ville ikke kunne leve sammen med en mand som ham. Men ham og hans hustru, Elisabeth, oplever altid så meget, de har det skægt, og hun lyder som om hun er med  på den værste og bare... Ja. Så i dag har jeg været lidt trist over at jeg er så kedelig. Så sagde René at han også er kedelig, og jeg tænkte, at ja - vi passer faktisk godt sammen på det  punkt.

Jeg har købt noget Buko smøreost naturel 8% - jeg glæder mig til at smage det, men lige nu er jeg ikke så sulten. Den står på pasta med parmesanost i dag - jeg kæmpede hård for at få det til at gå i går, Jeg er træt nu - har vadet Køge by igennem, og nu trænger jeg sgu til at slappe af. Jeg overvejer faktisk at tage en lur... Er det skørt? Det er det nok... Pis med det - jeg går i seng alligevel. Så kan I lære det!

Jeg burde ringe til Hamid, men jeg ORKER ikke at tale med nogen, jeg vil bare gerne slappe af og... Ja, sove. Jeg tror at jeg vil rejse min lille sylfide popo op og gå ind i min seng. Bare fordi jeg kan.

... oh, but he is coming

Cato kommer i dag og sover her til i morgen. I hvert fald så vidt jeg har forstået på det. Anyway; det bliver sikkert meget rart at se ham igen.

Jeg har faktisk ikke en skid udover at Cato kommer. Syntes at jeg havde så meget at fortælle, men... nej. Jeg har hovedpine. Så ved I dét. Og jeg ved godt, hvorfor; min ryg "knækkede" i går aftes, og i går, sidst på eftermiddagen tog jeg smertestillende medicin, så tog jeg igen mens jeg lavede aftensmad, og mens jeg ryddede af efter aftensmaden. Så det er en form for "hangover" - så har jeg da lært det. Ikke så mange piller på én gang. Jeg kan i øvrigt se, at klokken er lige ved at være 9; det er dér, jeg tager mine piller. Og så klokken 21. Så er det nogenlunde ligeligt fordelt.

Oh... My... God!

Den cd, jeg ikke har gidet at købe, "Chinese Democracy" af Guns N' Roses, som jeg har købt og hørt i forbindelse med en anmeldelse af pladen på Lyt til det her! er bare noget af det bedste Guns N' Roses jeg nogensinde har hørt! Jeg mener... Det gamle var fandens fedt, altså, don't get me wrong. Men jeg tabte alt for Axl og hans trang til at bestemme alt, da de andre skred fra bandet. Det ødelagde det totalt for mig. Jeg aner ikke, hvem der er med i bandet nu, udover Axl, men damn, den her plade er freaking fed! Den er bare... Wauw! Den har været 15 år (eller sådan noget) undervejs og er den dyreste producerede plade i verden (16.000.000 dollars) - men det er det hele værd! Den plade er bare... Jamen... Jeg er målløs! Jeg vil følge Guns N' Roses igen fremover, hvis der kommer mere fra dem, for det her, det er simpelthen bare så fedt!

Nå, men René og jeg er blevet enige om, at Cato højst sandsynligt ikke kommer i denne weekend, som han måske ville, så vi har besluttet at kaste gormeh sabzi ned i vores svælg i dag. Jeg laver en stor portion, så hvis Cato - imod forventning - kommer i morgen, ja, så kan jeg bare hive resten ud af fryseren. Lækkert nok. Men som sagt kommer han næppe. Hvis han ikke kommer i aften, kommer han ikke. Derfor hygger vi bare selv. Tror det er filmaften i dag! Det er så hyggeligt med en god film. Vi skal som nok finde noget godt. Vi har jo masser af film. Det kunne være awesome. Men nu skal vi lige have maden færdig, den er færdig omkring 19:30-20:00, så det er sen aftensmad i dag. Haha. Sådan er det, når man ikke bare kan få røven ned og handle. Vi havde alle ingredienser hjemme, så René foreslog, at jeg satte det over inden vi gik ned og handlede. Men jeg tør sgu ikke at lade komfuret stå tændt så længe, når jeg ikke er hjemme.

Så har jeg fået en porcelænskrukke til kartofler, og en til løg - så holder de sig bedre. Supersmart. Bare ikke sådan helt, da vi skulle slæbe dem hjem i går. Vi havde en pose hver, og jeg er så klumpet, jeg falder konstant, så jeg brugte al min opmærksomhed på at gå forsigtigt. Til sidst tog René begge poser, og hvor var det dog skønt at komme hjem! Home sweet home! Men nu står de lige så fint ude i køkkenet, uden noget i. Det skal nok komme.

Så kom Anders forbi i dag, med en computer der skulle laves. Han havde sin kæreste og sin søn med. Jeg havde fået det at vide, men det kom seriøst bag på mig, og jeg kunne ikke overskue det, så jeg satte mig bare ind i "mit" værelse mens de snakkede. De gik forholdsvis hurtigt igen. Jeg dur bare ikke til uventede gæster. Jeg vil have det at vide dagen før.

Damn, jeg er træt! Ingen lur i dag, og jeg stod tidligt op - før 7. Kunne ikke sove mere for smerte. Er det ikke bare for irriterende? Psh... Åndssvage ryg, Måske de dér håndkøbsmedicin virker, Jeg kunne godt tænke mig det, det siger sig selv. Men jeg skal ikke tidligt i seng, for så er det jeg vågner før fanden får sko på, og jeg vil gerne sove i hvert fald til klokken 8.

Dave-bogen er på vej!

Så har jeg ENDELIG fået vasket tøj! Pyh, for en omgang! Især fordi der var så mange mennesker derhenne, så jeg fik ikke tørret mit tøj ordentligt. Men heldigvis har jeg et tørrestativ (faktisk 2) som kan klare sagerne. Jeg tror ikke, at Cato kommer i dag, så det gør ikke noget, at håndklæderne ikke er heeelt tørre.

I øvrigt er jeg imponeret over René. Han hængte en lampe op i går aftes. Tog al strømmen og tilsluttede en lampe, kun med lys fra en lommelygte, som jeg holdt. Vildt! Kæft, jeg var urolig. Men okay; han havde slået strømmen fra. Det ser ikke godt ud, men det er en midlertidig løsning. Den skal ikke hængte der. Han hængte den op, så jeg kunne se julekortene. De bliver simpelthen så cool i år. Jeg gør rigtig meget ud af dem, og folk vil blive vildt overrasket over dem! Haha. Tror aldrig at de har fået et julekort på den måde før. Ha! Jeg er genial.

Hvorfor mon jeg sidder og lytter til de 3 samme sange igen og igen? Det er sgu da skørt. Jeg har lyst til at høre Kim Larsen. Heldigvis synes jeg kun, at han har lavet et par håndfulde gode sange, så jeg har en playliste med Kim.

Hvornår mon Dave-bogen kommer? Jeg venter spændt! Jeg må lige ind og tjekke hvor lang leveringstiden er. Det var jo René, der bestilte bogen. Nå... 4-6 dage. Åh... Det er LANG tid. Men bare den kommer! Jeg elsker Dave. Ikke sådan som jeg elsker René, selvfølgelig, men som man elsker en ven. Jeg har aldrig mødt ham, kommer aldrig til det. Men han var en stor del af min ungdom, og det var ham, der introducerede heavy metal for mig. Heavy metal er den genre, der ligger mit hjerte nærmest, netop på grund af Dave og Megadeth.

Jeg tror at jeg har fået dårlig mave. Jeg har ondt, i hvert fald. Nej. Det er livmoderen igen. Det er fandeme utroligt! Og jeg ved godt, at de siger "Din livmoder ser fin ud" - de er ligeglade med mine ekstreme smerter. Dumme gynækologer. Men hvis der ikke er noget galt... Så er der vel ikke noget galt. Jeg har været til gynækologiske undersøgelser 4-5 gange med det her, og det er samme resultat hver gang. DUMME GYNÆKOLOGER!

05:34

Yeah. Sidder oppe. Ganske alene, musikken og jeg. Jeg har sindssygt ondt i ryggen. René bliver ved med at vække mig fordi jeg strejfer hans ryg, og det gør ondt på ham. Det forstår jeg godt - virkelig - men hvorfor sover han så ikke på den anden side? Jeg sover med kasserne på natbordet, samt maven og knæene ude over sengekanten. Engang imellem kan min krop ikke klare det mere, og jeg vender mig, så jeg ligger på ryggen. Og så bliver jeg vækket. Og så tænker jeg; hvorfor sover han ikke bare på venstre side - ligesom mig? Overvejer om jeg skal hente dyne og pude og sove på sofaen. Jeg er megatræt, klokken er 05:34, og jeg trænger til søvn. Ellers skal jeg sove meget senere, eller også skal jeg sove et par timer nu.. Jeg føler mig ikke klar til at stå op. Det er helt sikkert.

Øhm... Well... Okay, ingen titel

Jeg sidder her. Torsdag "morgen". Glor på skærmen. Sidder og tænker over noget tragisk. Renés ven, Cato, kommer til Danmark i morgen. Det gør han, fordi han skal besøge sin kræftramte ven, Troels. Han er på sidste stadie i sit liv, og hans barn er 5 år. Han er 39 år, og har fået at vide, at han ikke fylder 40. Så nu tager Cato fra Norge til Danmark for at besøge ham. Cato kommer her bagefter. Enten for at snakke om det, der er sket, eller for at have et sted at sove. Vi har sagt ja, for uanset hvad, er Cato velkommen her.

Men jeg sidder næsten og græder ved tanken om, at Troels ikke bliver 40 år. Jeg har aldrig mødt Troels, og jeg kender kun til hans eksistens fordi Cato altid har villet have René med derhen, og René har sagt nej, fordi han ikke længere hang ud med Troels. Men... Det er så forfærdeligt, når nogen dør. Så jeg sidder og hænger fordi Troels skal dø.

Og så skal jeg på apo og hente min medicin. Jeg vil spørge dem ud om smertestillende geleer for at høre, hvilken en, der er bedst på daglig basis. Jeg tror nemlig ikke at det er Voltaren. Men måske man kan veksle imellem dem? Jeg vil spørge på apo. Jeg skal også have købt en pose med frosne ærter, til kuldebehandling, når det er det, der skal til.

Og jeg stopper med Todolac om en måneds tid. I aften tager jeg den ikke. Det kan være, at jeg bør lave en udtrapningsplan med at jeg de første 2 uger tager to hver anden dag, de næste 2 uger tager en hver dag, og jeg ved uge 5 tager hver anden, for derefter at stoppe. Så er det en 6 ugers udtrapningsplan. Sikkert ikke nødvendigt med så lang tid, når nu det er gigtmedicin, men jeg er superbange for kramper. Jeg synes at jeg har haft min del - jeg behøver ikke flere.

Men jeg er dødtræt. Hvis vi skal både på apo og i Kvickly, må det blive i aften med Kvickly. Jeg magter ikke den tur igen. Men lige nu venter vi på, at Renés piller virker, så vi kan komme ud af døren og ned på apo.

Så derfor må jeg rende nu. Tjek min anmeldelse af "Manic Panic", lavet af Leila K, på denne adresse:

Lyt til det her!

Kender I det?

Jeg lagde op til sex med René fordi jeg fik lyst til det. Så gik vi i gang, og så blev mit hoved fyldt med indkøbssedler, opvask og alverdens ligegyldige ting. Så mistede jeg lysten. Men... Var jo lidt gået i gang. Heldigvis kunne René godt mærke det, og spurgte om vi skulle vente. Så det gør vi nu. Venter.

Jeg overvejer at gå ned i Kvickly og købe ind. Ikke fordi vi som sådan mangler noget - men vi har ikke været ude i dag. Måske vi skulle gå i Kiwi? Fakta? Måske skulle jeg gå over og vaske først?

Kender I det, at I elsker en plade så højt, at I tror at I vil elske den resten af livet, men så pludselig begynder det at blive sjældnere og sjældnere man lytter til den, og man nærmest får dårlig samvittighed overfor kunstnerne?

Kender I det, når I pludselig får en genial idé til julekort - og så vil det bare ikke fungerer, man skriver konstant forkert og bla bla bla. Det sker for mig lige nu. Har lige siddet og lavet et godt julekort, og sør'me om det så ikke bare kikser totalt - på midterste side! Det er fandeme belastende.

Kender I det, når I har planlagt alverdens ting, men ikke får lavet en skid? Det ender med, at man bare sidder og skriver blogs om sit intetsigende liv. Så har jeg fået en mail fra en, der ønsker at høre godt nyt fra mig...??? Hvad skal jeg skrive? Alt er kaos, bortset fra, at det virker som om René og jeg har fået genopfrisket vores forhold. Det er blevet lækkert igen. Nok for tidligt at sige - men jeg håber supermeget på det. De sidste 3 dage har været skønne. Jeg tror at jeg vil foreslå at vi ser en film i aften. Det kunne være rigtig hyggeligt.

Kender I det, når I sidder og skriver, men egentlig ikke gider? Sådan har jeg det lige nu. Såøh...

OUT

Perfekt!

Åh! Sikke dog en bryllupsdag! Nok den bedste, indtil videre. Vi var sammen hele dagen, vi snakkede, spiste, så fjernsyn ("Luksusfælden") og gik en tur. René blev glad for gaven - tror aldrig, at jeg har set ham blive så glad for en gave. Det gjorde mig så glad, at jeg begyndte at græde. Dagen, og især aftenen, var perfekt. Jeg troede ikke, at det ville blive mere perfekt, end jeg havde forestillet mig - men den toppede. René havde gjort så meget ud af dagen. Da vi lå i sengen, på et tidspunkt, bestilte han bogen om Dave til mig. Jeg blev bare så... Ja, glad. Lykkelig.

Jeg er bare så glad. Meget, meget glad, jeg har lyst til at ringe til alle, jeg kender, men det er nok ligt for tidligt, eftersom klokken ikke engang er 7. Perfekt dag. Virkelig. Især da vi bare sad og snakkede med stearinlys tændt, eller da vi gik en tur og snakkede. Vi havde bare... Jamen... Wauw... Det var måske nok den bedste dag, jeg kan huske, når jeg tænker igennem, sådan hele mit liv, ikke vores, men mit. Vi gik i seng klokken ca. 1.

Skægt, egentligt, at jeg har ligget og haft ondt i ryggen i sengen, det er derfor jeg er oppe nu. Men jeg har vildt lyst til at kravle derind ingen - det er fandeme koldt! Mon ikke også, jeg gør det? Hehe

The Lonely Island & Akon

Jeg ved godt, at jeg ikke burde skrive dette herinde, og jeg vil lade være, af respekt for René. Han bryder sig ikke om at jeg skriver den slags på nettet. Men jeg vil i stedet sætte en sang ind, som forklarer alt.

Det er første gang i over et år. Det er ikke en forbedring, for René var på medicin, fordi vi skulle have været ovre og vaske. Det kommer vi ikke i dag. Det gør vi bare i morgen. Herligt, ikke? Lige nu er der 3 timer og 22 minutter til min bryllupsdag. Klokken 11 blev vi gift, tilbage i 2007. Men klokken 11 er svigerforældrene her nok. Men burde han få bogen klokken 11? Det kunne faktisk være ret awesome. Det vil jeg gøre. Selvom svigerforældrene er her - der er alligevel ikke nogle "uheldige" billeder i. Jeg har valgt alle de billeder, hvor jeg er smuk! Hvad ellers? Hehe.

Men det bliver en dejlig dag. Vi er i Kvickly klokken 9, når de åbner, og køber sodavand, så er vi hjemme omkring halv ti - kvart i ti, og de kommer klokken ti. Det er fint nok. Kommer de ikke (de kommer an på deres helbred i morgen - måske kommer de slet ikke), går vi ned hos en bager, vi har fundet ud af ligger i Boholte centeret, og så køber vi en kanelstang til hygge om aftenen. Kommer svigermor og far til morgenkaffe, beder vi dem om at købe en med. De skal alligevel ind og købe morgenmad.

Uh! Så har jeg endelig fået proppet de to breve, der er blevet sendt hertil, i postkassen. Det ene var lukning af et firma - det stod uden på. Det andet brev var til en anden mand, og det var sendt fra Tyskland. Jeg har besluttet, at der - måske - bliver sendt julebreve ud til folk. Jeg har været sløv med flyttekortene, så der er faktisk ikke blevet sendt et eneste. Jeg overvejer at sende dem nu, og så bare skrive lidt om flytningen i brevene, der ikke er til dem, som var med. Men det er vist mest René, der er interesseret i at få sendt julebreve ud. Haha.

Ellers går det som fint nok. Det har været en DEJLIG dag. Det er længe siden vi har haft så skøn en dag. Jeg håber at det bliver lige så hyggelig i morgen! Men det skal det skam nok blive. Jeg elsker René. Det gør jeg virkelig. Også selvom vi hver især af og til overvejer at gå fra hinanden pga skænderier. De forsvinder, når presset forsvinder. René er meget presset alle steder fra, og jeg forstår ham godt. Det skal nok gå. Det satser jeg meget stærkt på.

FUCK

Hvorfor? Hvorfor er ALT så besværligt? Hvorfor er der ikke noget, der går let? HVORFOR???? Jeg hader mig selv SÅ meget lige nu. Mig selv, mine regninger og alt muligt andet. Det er er noget pis! Jeg må gøre noget - men hvad? Mit liv smuldrer mellem fingrene på mig!!!!!!!!!!!

Hjælp?

Kender I det, når I ikke kan klare jeres økonomi, så I videregiver den til jeres partner, der så ligger søvnløs om natten fordi der er flere regninger, end der er penge ind, fordi folk fucker op i det, når de sender os regninger og ikke vil erkende det? Jeg har det virkelig dårligt med, at jeg har sluppet alt for René, for nu er han ved at give op. Vores forhold er virkelig dårligt for tiden, alt er surt og trist, og vi venter bare på, at regningerne stopper. Så kan vi arbejde på vores forhold. Men.... Er det så for sent? Jeg har mange bekymringer - om penge og kærlighed.

Det stiger os over hovedet. Det er ikke til at kapere... Hjælp. Nogen, ligegyldigt hvem. Bare hjælp.

Tilfældigheder

Nu har jeg en ven, hvis datter blev konfirmeret i maj måned, og hendes tvillingebror har valgt ikke at blive konfirmeret fordi han har en psykiatrisk diagnose, der gør, at han ikke kan klare mange mennesker. For et par år siden blev hans ældste datter konfirmeret.

Til den første konfirmation fik hans datter 4.000 kroner af sin far. Da tvillingerne skulle konfirmeres, havde han ingen penge, fordi han havde brugt dem på sig selv, og i stedet lavede han en afdragsordning med hans datter. Hun ville få 1.000 kroner om måneden, eller sådan noget, indtil de nåede op til de 4.000 kr. Men så kom der jo det problem, at hans ældste dreng - ham med den psykiatriske diagnose - valgt ikke at blive konfirmeret. Så min ven søgte i statsamtet, for "han holder jo ingen konfirmation". Så han vil ikke give sin søn de penge, han burde, fordi han vælger sin konfirmation fra af åbenlyse årsager. Hvad sker der så, når den yngste skal konfirmeres? Han har lige fået min vens "gamle" mobiltelefon, som er ret ny, fordi min ven har købt ny mobiltelefon -  for de penge, han ikke har til sin datter?

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår det.

Men jeg tænker. Nogle forældre vælger at deres barn skal døbes. Barnet bliver døbt og alt det dér pjat, og så, rundt regnet 15 år senere, skal de bekræfte deres tro på Gud. Jeg siger ikke, at unge på 15 år ikke er i stand til at vide, om de tror på Gud eller festen. Mange holder en "nonfirmation", som er ildeset af mange forældre - dem, hvis børn skal konfirmeres. Men jeg vidste da ikke, at jeg ville tro på Gud som 15 årig. Jeg håbede det, for jeg ville SÅ gerne være satanist. Men den gik bare ikke. Nu er jeg så heller ikke døbt. Der var ingen grund til at spekulere over det, for jeg hadede Gud og jeg så ned på mennesker, som troede på Gud. Jeg skulle døbes først, hvis jeg ville konfirmeres, og jeg var som 15-årig stolt af, at jeg ikke var konfirmeret. At mine forældre havde navngivet mig, fremfor dåb, gjorde mig stolt af mine forældre.

Men jeg tænker... En konfirmation er ikke, hvad det har været. Mange af dem, der vælger en konfirmation, gør det højst sandsynligt på grund af festen, for ingen - og jeg mener INGEN - skal fortælle mig at SÅ mange unge kan/vil bekræfte deres tro uden at få noget ud af det. Og det er klart. Selvfølgelig skal de da have en stor fest med masser af smukke borddekorationer og alverdens gejl. Men hvorfor er det ikke noget, man gør for dem, der ikke vælger konfirmation? Så kunne man, for at dele det lidt ud, f.eks. sige, at deres 15-års fødselsdag var deres nonfirmation. Jeg holdt en mega fed fest da jeg var 14 år gammel, fordi mine klassekammerater skulle konfirmeres, og jeg havde fødselsdag st. bededag. Det var den vildeste fest, den var så fed, og når jeg glemmer den, er det fordi jeg er blevet dement.

Jeg synes at det er frygteligt, at der skal være så meget snak om kon-/nonfirmationer. De burde alle stå ens. Man er ikke et bedre menneske fordi man vælger at tro på Gud. Mange glemmer alt om Gud, når festen er slut. Afskaf det lort. Det er en dum, gammel tradition, der viser at nogen er bedre fremfor andre. Både konfirmationerne og nonfirmationerne burde bare droppes, og så kunne man i stedet - f.eks. ved de 15 år - holde en "Jeg er ved at blive voksen" fest. Man skal ikke rode Gud ind i det. Det er gammeldags, og måske tror flere end jeg regner med, på Gud. Men helt ærligt... Hvis jeg spørger alle, jeg kender, som er blevet konfirmeret, tror på Gud, vil 15% kunne svare ja. Nogle vil sige at de tror på "noget" men de fleste vil sige at det er noget pjat. For det er det.

Nu er det ude, officielt: JEG TROR IKKE PÅ GUD OG HADER IDEEN OM HAM. Også selvom det betyder at jeg ikke kan blive satanist. Men det ønsker jeg heller ikke længere, fordi det involverer Gud. Jeg er 100% ateist, og der skal MEGET til at overbevise mig om noget så dumt som at der er en gud eller "noget andet" der styrer vores liv. Vores liv er styret af de valg man tager i livet, de er alle tilfældige, og det er komplet tilfældigt at jeg skriver det her, for det er tilfældigt at jeg lever - og det er tilfældigt at jeg ikke tror på Gud. TILFÆLDIGHEDER, venner.

Ja, jeg spørger bare!

Hvad er der galt i at spise rødkål til morgenmad? Jeg elsker rødkål, så jeg tømt glasset nu her til morgen, selvom vi købte glasset i går - jeg ville have rødkål i mine kyllingeburgere. Så spiste jeg lidt rødkål og syltede agurker som en aftensnack, og her til formiddag har jeg valgt at spise resten. Jeg kan virkelig ikke se problemet. Men René synes åbenbart at det er fælt.

Jeg synes der er så utroligt mange ting, vi mangler i vores lejlighed. Det kommer til at koste mange penge at få ordnet alt. Vi får aldrig råd til det, medmindre vi går i banken, jeg kan ikke låne så mange penge. René er på kontanthjælp, så han er ikke meget værd. Øv bøv. Sådan kan livet også udarte sig.

Jeg synes at jeg trænger til en ostemad. Rødkål mætter ikke så meget, selvom det smager vidunderligt. Nu skal vi snart til at passe Emma... Eller Luffe, alt efter hvem af dem, der er hjemme. MOR siger, at hun stoler mest på os. Det er derfor, hun har valgt os. Jamen tak, da. Var der ingen andre, der kunne? For jeg tror ærligt talt ikke, at hun har andre, der gider. Men vi har jo sagt ja, fordi vi holder af hende, det er bare så enormt krævende. Så skal vi køre til Faxe hver dag. Det er ca. en times kørsel. Det er ret vildt. Men i det mindste kan jeg sidde foran, så mine knæ bliver ikke maste.

Jeg har fået en bums! Det er første gang i 10 år, jeg har haft en bums. Hehe. Men det er ikke en af dem, der bliver gule. Det er en af dem, der bare sidder og irriterer. Den sidder lige ca. 2cm fra mundvigen og er på størrelse med et knappenulshoved. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor jeg har fået den, jeg synes bare at det er lidt komisk.

De har så meget pænt julepapir i Kvickly, men jeg ved af erfaring, at det pæneste kommer lige før jul, så jeg venter med at købe det. Folk er også ligeglade med, at jeg bruger 10 minutter  på at pakke deres gave ind. De flår bare papiret af og tænker ikke på mine tid og kræfter på at få den pæn. Så i år gider jeg ikke at gøre noget ud af det. Jeg gider faktisk ikke engang at putte bånd på. Alle er ligeglade. Jeg bruger tid på at finde det helt rigtige bånd, så det både passer med papiret og er hver mands yndlingsfarve, og papir, som jeg er sikker på, de synes er pænt. Jeg sørger for, at båndet er pænt sat på, og jeg bruger af og til stofbånd med ståltråd i siderne, så det kan foldes pænt. Og den eneste, der sætter pris på dét, er min mor. Hun lægger mærke til, at jeg gør noget ud af det, jeg har lavet. Derfor gider jeg ikke i år. Min mor og far skal jo alligevel ikke have gaver. Det er kun Mads og Iben, der skal det. Ja, og så Camillas unger.

Jeg skal i gang med at støvsuge, men jeg kan ikke tage mig sammen, og så sidder jeg og chatter med Katja. Jeg skal i  øvrigt have fundet mine vanter. Det er ved at være vantetid.

Pyha... Det lader til, at jeg i gang med tunnelsyn - som forleden, da René mente, at det var brillernes skyld. Jeg tror at det er min epilepsi, for jeg har haft det i mange år - før jeg begyndte at få medicin. Tror faktisk, at jeg lægger mig, for jeg har kastet lidt for meget rundt med mit tastatur og mus, for slet ikke at tale min mine hovedtelefoner. De kan ikke tåle det, og hvis anfaldet kommer, mens jeg sidder på min stol, vil den stensikkert gå i stykker. Såøh... Jeg smutter!

Kender I den?

Det er ved at sengetid. Men hvad skal jeg? Yay! Vaske op. Øv. I morgen, søndag, skal jeg i gang med rengøringen. Ikke fordi her trænger specielt meget, men fordi jeg skal vaske på mandag. Åh! Spørg mig om jeg gider... Tror, at jeg springer over i dag, og bare skyller af. Så kan jeg vaske op i morgen. Men Hamid har skrevet og spurgt om han må komme i næste uge. Det må han gerne. Men jeg lægger en 50'er på, at han ikke kommer. Jeg ville gerne lægge mere, men jeg er flad. Så... Ja. Men jeg har sagt, at jeg ikke kan tirsdag.

Jeg snakkede med hans mor i går. Hun sendte mig kys og lovpriste mig i en uendelighed, og sagde at jeg er Hamids bedste ven. Men så sagde hun noget mærkeligt. "Han er jo en dreng, de tænker anderledes" så jeg tænker lidt på, hvad Hamid tænker om mig, som er en drengeting? For han har INGEN problemer med at fortælle mig, hvor meget han elsker mig og hvor meget jeg er hans sjæleven osv. Hvad tænker han om mig?

Derudover har jeg i dag fået en længe ventet e-mail fra en dejlig kvinde, som jeg blev rigtig glad for - jeg bliver altid glad for hendes e-mails. Hun har haft travlt, men... Ja. Det har man jo nogle gange. Men hun har haft det skægt, det er hovedsagen.

Og så var der den om Rikke, der skyllede opvasken af og gik i seng. Kender I den historie? Well... Now you do. Hehe

Skæv hjemmeside

Jeg har lavet min hjemmeside om. Den trængte til et "refresing look". Så nu er den blevet smuk. Lidt skæv, det irriterer mig, for jeg er begyndt at bruge procenter fremfor pixels, men ... Ja. Det er nok bare mig, der ikke kan finde ud af det. Det er jo en ærlig sag. Men der er lagt en ny novelle op, "Livets tragedier" op, den ligger på side 2. Jeg er i gang med en til, men den er sådan lidt mere... Hmm... svær at få skrevet.

Hvor er det herligt, at Kvickly først lukker klokken 18 om søndagen, så kan vi købe colaer senere - lige nu orker jeg det ikke. Havde vi boet i Herfølge, havde vi kun haft til klokken 16. Men det er også det eneste herlige ved Kvickly i Køge.

Jeg overvejer. om jeg måske skulle snuppe mig en lille lur - bare en lille - og så slappe lidt af på den måde. For jeg er fuldstændig udmattet. Hvorfor ved jeg ikke. Bryllupsdagen rykker tættere og tættere på. Alright! Glæder mig rigtig meget. Ej, det var den lur dér. Jeg må smutte.

Min mand!

Jeg gjorde mig lækker i går. Barberede endda ben og tog parfume på. René sagde et eller andet om, at jeg skulle være lækker for vores overfaldsmænd, når vi skulle gå en tur. Så sagde jeg, at jeg havde gjort det for ham. Han sagde "Det ved jeg godt, Musen. Men du er altid lækker" - aww... Jeg har altid uglet hår, gammel makeup, lugter af selvdød gnu, og har pletter på tøjet. Og så siger han, at jeg er lækker alligevel. Kan man få en dejligere mand?

Jeg har inviteret mine svigerforældre til kaffe tirsdag formiddag. På vores bryllupsdag var vi med mine forældre hjemme og spise frokost - så i år kommer Renés svigerforældre til formiddagskaffe. De går efter et par timer, så skal René og jeg ned og handle, og så skal vi hjem og hygge maks! Jeg håber ikke at vi bliver uvenner. Jeg ved godt, at jeg er ussel, men jeg er villig til at gøre ALT for at undgå uvenskab. Derfor vil jeg give ham ret i de diskussioner, der måske kommer. For jeg VIL have den perfekte bryllupsdag.

Uh, nu hvor jeg har fået briller på, er det som om det er svært at fokusere. Jeg sidder hele tiden og falder i staver og skriver uden at kunne se, men ser bare en sort masse på hvidt papir. Så blinker jeg lige engang, så er det væk. Men det er kun herinde. Eller på e-mailen. Der, hvor jeg skriver. Det belaster mig meget, men jeg går ud fra, at det er en del af at vænne til sig til briller. Jeg synes selv, at jeg ser godt, men måske er styrken forkert. Jeg har ikke en skid forstand på briller, og jeg ved ikke, hvilken styrke, jeg bruger nu. Synes bare, at jeg falder ind i en trancelignende synsoplevelse ganske tit. Eller får tunnelsyn. Dér, hvor alt bliver sløret, og der kun er det, man skriver, som er tydeligt.

JEG HAR TALT

This the the painkiller!

For...! Jeg har lige lavet 4 rundstykker, 2 til os hver. Der er så lige præcis 2 skiver ost til René - og så er der bare ikke mere Låtta!!! Jeg kunne lige akkurat få det allersidste til at strække til hans to sidste. Så nu er mine pakket væk, og ja - jeg er nødt til at spise kartoffelbåde med remoulade til morgenmad. De der frostkartofler. Hvis jeg ikke havde dem, ville jeg være på røven. Øv hvor er det surt at man ikke har nogen penge! Det kan være, at vi kan få råd til en pakke Lätta i dag. Nu må vi se. Jeg synes bare, altså, Kvickly og alle andre åbner først klokken 9, og nu er klokken 6:43, og jeg skal altså også over og vaske mit tøj. Ja, og Renés, for den sags skyld. Ellers kan jeg gøre det på mandag... Jeg ved det ikke endnu.

Nej, men så jeg venter på mine kartofler, er megasulten, fordi jeg har været oppe siden klokken 4. Så vækkede jeg René (hæhæ) fordi den forbandede router ikke ville virke! Så han sad og rodede med det, indtil han fandt ud af, at det var en fejl i Firefox - for alle andre sider end lige blogspot virkede. Sært, ikke? Men jeg fik vækket ham så grundigt, at han ikke kunne falde i søvn igen - og gæt hvem der er træt nu! Haha. Typisk! Godt jeg skal over i vaskeriet - det kan forhåbentlig holde mig vågen.

René har ikke fået ringet til Allan endnu, så jeg ved ikke, om han kommer i weekenden. Det er lidt irriterende. Jeg vil gerne have at René ringer i dag, så. Ej, for søren...! Alt det dér julepynt i Kvickly i går, som jeg syntes var helt seriøst sygt, minder mig pludselig om julekortene! Jeg plejer at starte i september, fordi alle skal have et unikt brev - men jeg har glemt det, og nu er jeg en måned bagud... Damn. Når jeg skriver "brev" er det fordi jeg ikke sådan rigtig... Ja, bruger julekort. Jeg skriver breve til folk, breve, som handler om jul og den slags. Jeg plejer at sende dem den 1. december. Men i år venter jeg lige en uges tid, tror jeg. Jeg skal også have lavet en liste over, hvem der skal have et brev i år. Af og til filtrerer jeg folk fra, hvis jeg finder ud af, at det for dem er komplet ligegyldigt. Jeg kan også bruge chancen til at skrive den nye adresse, så alle kender den. Hehe. Ej, men seriøst, jeg må se at komme i gang. Hvorfor har jeg slettet min julesang - den eneste sang, der kan give inspiration; "Når sneen falder" med Thomas Helmig og Søs Fenger... Nå, men jeg har da en med Jacob Hellum Weise, Drengene fra Angora samt D:A:D. Jeg har også den sang, jeg nægter at anerkende af rent og skær had, men den er på en af de cd'ere, jeg har med George Michael. 

Jeg tror, at jeg vil gå i gang med brevskrivningen. Det er så hyggeligt. Mon jeg er ved at blive forkølet? Jeg trækker vejret MEGET tungt, synes jeg. Det er igennem munden, for der kommer ikke nok ilt igennem næsen! Det sker kun, når jeg er forkølet, eller er ved at være det. Fair nok, altså, jeg har ikke været syg i 4 år. Det måtte jo komme før eller senere. Hehe. Meeen... Jeg tror ikke at jeg er ved at blive forkølet. Tror en god næsepudsning vil hjælpe på det.

Titlen er fra den sang, jeg hører nu, "Painkiller" med Judas Priest. Fedt nummer.

Receptpligtigt medicin

Så har jeg gået en tur, lavet risengrød og vasket op imens. Yay! Så er alt på plads. Jeg havde en uåbnet liter minimælk, som skulle bruges senest i dag - og heldigvis havde jeg grødris. Så jeg lavede risengrød, som står og køler af nu. De skal i køleskabet. Jeg har lavet 3 bakker, så jeg kunne vaske gryden af med det samme.

René sover, han gik i seng uden jeg opdagede noget, så det kom lidt bag på mig. Måske frøs han. Han sover stadigvæk, men hans telefon går i gang klokken 21, når det er tid til aftenmedicin. Så han står op klokken 21, går jeg ud fra. Ellers slukker han den og sover videre. Hehe.

Jeg har i dag selv taget en lur, fordi jeg frøs, havde ondt og var træt. Men det var en elendig lur, for der var for koldt i soveværelset, så jeg fik ikke varmen. Rimelig øv - men sådan er det. Jeg kunne jo bare have bedt René om at skrue op for varmen. Tror faktisk at radiatorerne er slukket, fordi vi har luftet ud. Ja, altså, det gør vi jo hver dag, men af og til glemmer vi at tænde radiatorerne, og så kan vi ikke forstå, hvorfor der er så koldt. Haha. Molbo.

Så har jeg fundet brillerne frem, det er nok et halvt års tid siden jeg sidst har haft dem på. Rimelig stupidt, når man tænker på min synsevne. Eller hvad man kalder det. Mangel på samme. Jeg bruger jo ikke kontaktlinser. Men jeg har dem på nu - skønt. Jeg kan se! Og så vil jeg gerne fremhæve, at jeg ser godt ud med briller, selvom jeg ikke lægger anden makeup end lige mascara - for man kan ikke se det alligevel! Hehe. Makeupbesparende. Good thinking!

Jeg kunne faktisk godt spise lidt risengrød nu, men jeg spise aftensmad ved... hmm... et eller andet sted mellem 17:30 og 18:30, og jeg skal ikke spise mere i dag. Men det står bare derude og kalder, ikke? Riiiikkeeee.... Hehe. Det ender med, at jeg gufler en af dem, og så sætter de to andre i køleren til i morgen, for der er ikke noget mere lækkert end kold risengrød til morgenmad.

Ellers... så ved jeg ikke, hvad jeg skal lave nu. Jeg har ingen planer, og intet at foretage mig. Ville gerne lige have støvsuget køkkenet, men René sover, og klokken er næsten 21 - vores overboer synes nok ikke den bare er fjong. René støvsuger klokken 1 om natten - utroligt at vi ikke har fået nogle klager endnu. I morgen går jeg over og vasker. Jeg har lavet en plan, som vi skal være fælles om at opretholde. Og der står, at jeg skal vaske tøj på tirsdag. Og nej, det skal jeg ikke. Så jeg vasker i morgen, og gemmer mit pæne tøj til tirsdag. Jeg kunne godt gå hen og vaske nu, men vasketøjet ligger inde, hvor René sover, så skal jeg vække ham for at kunne komme hen i vaskeriet. En dame sagde at det var døgnåbent. Men det må jo stå derovre et sted, så jeg ikke sætter tøj over, der ikke kan nå at blive færdig før butikken lukker, havde jeg nær sagt. Jeg mente vaskeriet.

Men jeg ved at René ikke vil have at jeg går derhen nu, og jeg ved også, at han ikke vil med nu, men sikkert i morgen. Jeg vasker ved 9-tiden i morgen. Det har jeg lige besluttet mig for. Helst 8:30, der er nok ikke så mange, men jeg ved det ikke, for jeg har faktisk kun brugt vaskeriet 2 gange siden vi flyttede ind. Hehe... Utroligt, egentligt, for ingen af os har særlig meget tøj. Hurra for at gå rundt i det samme tøj altid. Ej, jeg ved godt at det er fælt at have de samme bukser på i flere dage, eller tage en T-shirt på, have den på hele dagen, sove i den, og så bare have den på igen dagen efter. Men jeg har vitterligt ikke særlig meget tøj. Jeg bliver nødt til at spare på det. Apropos det - jeg mangler et par bukser. Hvis de ikke ligger i vasketøjskurven, er det fandeme mærkeligt... Men det gør de nok.

Nu vil jeg se at få risengrøden i køleren, få taget min aftenmedicin og tigge medicin af René, for min ryg er ved at blive slem igen. Jeg vil gerne påpege at det er ekstremt dumt at tage andres receptpligtige medicin, det skal man ALDRIG gøre, og det er mig, der gør noget dumt og burde lade være. Husk det. Det er MIG der er dum, og det er DIG der aldrig tager andres receptpligtige medicin.

Desværre

Kender I det, når man har en vildt god veninde/ven, som bare har været der altid, og man så ligesom vokser fra? Man savner det, man havde, men ved ikke, hvordan man skal få det tilbage, fordi man er vokset i hver sin retning. Man ser måske hinanden for lidt, eller måske får man en interesse, som ens veninde/ven ikke synes er spændende?

For det kender jeg. Jeg har en veninde, som jeg engang var sammen med hver dag. Vi havde det skidesjovt. Lige så langsomt blev vi voksne, og jeg gik på pension, den anden startede på en uddannelse, og fik job. Jeg sad derhjemme hver dag og drømte om René, snakkede ikke om andet. Min veninde kom troligt en gang om ugen eller sådan noget, og det bedste var vores fede ture til IKEA hvor vi købte så meget lort, at vi ikke kunne være i bussen, så min far måtte hente os. Men så var det lidt som om det dér med at ses gled ud i sandet. Jeg sidder stadig på pension, og har ikke noget at kunne tilbyde. Og har jeg lyst?

Jeg har en veninde, som jeg kom en del hos. Jeg tror ikke, at hun brød sig om at være hos mig. Vi spiste frokost sammen, og så kørte hun mig hjem. Så var det, hun mødte en mand, som hun holdt meget af. Hun snakkede ikke om ham, men sad og skrev sms'er med ham konstant, når hun besøgte mig, så den anden veninde og jeg bare sad og snakkede. Manden, som hun elskede, var ikke klar til at møde os, sagde hun, og ca. ½ år senere skulle de giftes, og jeg hørte kun om alle hendes nye veninder, både fra jobbet, og dem hun havde mødt. Dem, som var fine nok til hende. Fordi jeg ikke var fin nok, fik jeg ikke en eneste invitation om at komme og se hendes lejlighed. Hende har jeg ikke kontakt til længere - men hun har kontakt til den første veninde, selvom det kun er på Facebook.

Så er der min ven. Ham er jeg ikke ved at vokse fra, men det er som om jeg bliver glad, når han ikke skriver til mig, fordi han kan finde på at skrive "Jeg sidder og ser film, de er rigtig fede. Sorry hvis jeg vækkede dig" klokken 1 om natten. Så har han fundet en kvinde, han skriver meget sammen med. Så er jeg glemt. Jeg er ligeglad, ikke såret, men jeg undrer mig over, hvorfor han dropper mig, hans "sjæleven", for en anden. Men han er vel bare træt af mig. Det er en ærlig sag.

Men når det her er lagt op... Så har jeg ingen veninder eller venner tilbage. Jeg lever på nettet, hvor jeg da har veninder, jeg snakker med, og som jeg ikke ønsker at undvære. Men kan man leve sådan? Jeg bryder mig faktisk ikke om mennesker, sådan generelt, når der kommer nogen på besøg, som jeg skal være med til at underholde, er jeg bare helt færdig bagefter, fordi det er sådan en stor anstrengelse for mig. Måske har jeg selv inviteret dem, fordi jeg gerne vil se dem, men alligevel er det sådan lidt småpinligt...

Ja. Det er noget røv, for jeg kommer ikke sådan rigtig ud længere. Kun hos Kim & Majbrit, Det kan jo ikke være rigtigt, altså... Men det er det. Desværre.

Hvad er jeg værd?

"Du vil aldrig ofre dig selv for noget"

Jeps. Det var den første fornærmelse i dag. Klokken er ikke engang 10. Jeg ofrer SÅ meget for Renés skyld. Min familie skal holde sig væk - det har jeg accepteret. Der er mange andre tilfælde, men det her er det værste. Jeg er sur over at han siger sådan til mig. Til MIG. Det eneste menneske, der ofrer sig fuldt ud for ham. Hvad betyder det, at jeg ikke gad at ordne vores e-bokse på borger.dk? Jeg er stadig groggy efter jeg stod op, og vil bare gerne sidde alene med min musik. Så nu er han tøsesur.

Halloween... jul?

Jeg var jo i Kvickly i dag. Det er den 26. oktober, der er 5 dage til halloween. Men alle halloween tingene er væk, og butikken bugner af juleting. Julekalendere, julekugler, julestjerne, nisser, julemænd... Det er fuldstændig surrealistisk for mig. Vi har ikke engang fået halloween overstået før juletingene bliver kastet ind i butikken? Hvem fanden køber juleting i oktober måned??? Nå ja, det MÅ der jo være nogen, der gør.

En gammel dame, som tidligere stoppede op for at glo på mig i 2 minutter eller sådan noget, endte med at stå foran os i køen. Hun havde sin vogn fyldt med varer... Men havde glemt sin pung. Hun ville have varerne med hjem, og komme tilbage dagen efter og betale. HAHA. As if. Ham kassedamen forsøgte at forklare hende, at det altså ikke var Kvicklys politik at sende folk hjem med varer, de ikke havde betalt for. Hun fattede minus.

Og jeg købte en bakke vindruer. Vindruemix, faktisk, for der var let røde, og så de næsten sorte. Jeg spiste de let røde først. Så spiste jeg nogen af de mørke. Og pludselig ser jeg en totalt muggen drue - jeg havde tjekket pakken, men jeg kan jo ikke se ind i midten. Så jeg har siddet og spist vindruer, der har ligget op ad mug?! Det er fandeme klamt. I'm just saying. Håber ikke, at jeg bliver syg - men hvad skulle jeg dog komme til at fejle, andet en eventuelt en smule tynd bæ. Hehe.

René råbte slet ikke af mig på turen. Hold op, hvor var det rart. Vi havde det så hyggeligt, og vi gik og snakkede både på vej ud og på vej hjem. På vej hjem regnede det, men min wonder-mascara fra Maybelline stod distancen. Tårefast, eller hvad det er, de kalder dem, og det regnede ganske kraftigt - men den holdt. Det er en genial mascara. Jeg kan ikke huske, hvad den hedder, men den er sort og har noget lyserødt på, og der står vist noget med volume.

René kaldte mig smuk i dag. Det er ikke særlig tit han gør det. Jeg plejer også at ligne en sæk kartofler. Men i dag sagde han, at jeg var smuk. Hvor er det dejligt med en mand, der siger den slags - når han ikke siger det. Jeg bliver altid så genert, når han siger det, men det glæder mig dybt ind i hjertet. Han er en dejlig mand. MØS hvis du læser dette (hvilket du næsten stensikkert ikke gør).

Hamid har droppet at skrive sms'er til mig konstant efter han har fundet kærligheden i kvinden fra Risskov. Selv bor han i Kerteminde. Men han er vild med hende. Jeg ved ikke, om hun er vild med ham - det melder historien ikke noget om. Jeg burde faktisk ringe til ham. Bare for at høre, hvordan det går, når nu jeg simpelthen ikke gider det det dér med sms'er. Jeps. Ringer til min mor, og så ringer jeg til Hamid bagefter. God plan.