The Lonely Island & Akon

Jeg ved godt, at jeg ikke burde skrive dette herinde, og jeg vil lade være, af respekt for René. Han bryder sig ikke om at jeg skriver den slags på nettet. Men jeg vil i stedet sætte en sang ind, som forklarer alt.

Det er første gang i over et år. Det er ikke en forbedring, for René var på medicin, fordi vi skulle have været ovre og vaske. Det kommer vi ikke i dag. Det gør vi bare i morgen. Herligt, ikke? Lige nu er der 3 timer og 22 minutter til min bryllupsdag. Klokken 11 blev vi gift, tilbage i 2007. Men klokken 11 er svigerforældrene her nok. Men burde han få bogen klokken 11? Det kunne faktisk være ret awesome. Det vil jeg gøre. Selvom svigerforældrene er her - der er alligevel ikke nogle "uheldige" billeder i. Jeg har valgt alle de billeder, hvor jeg er smuk! Hvad ellers? Hehe.

Men det bliver en dejlig dag. Vi er i Kvickly klokken 9, når de åbner, og køber sodavand, så er vi hjemme omkring halv ti - kvart i ti, og de kommer klokken ti. Det er fint nok. Kommer de ikke (de kommer an på deres helbred i morgen - måske kommer de slet ikke), går vi ned hos en bager, vi har fundet ud af ligger i Boholte centeret, og så køber vi en kanelstang til hygge om aftenen. Kommer svigermor og far til morgenkaffe, beder vi dem om at købe en med. De skal alligevel ind og købe morgenmad.

Uh! Så har jeg endelig fået proppet de to breve, der er blevet sendt hertil, i postkassen. Det ene var lukning af et firma - det stod uden på. Det andet brev var til en anden mand, og det var sendt fra Tyskland. Jeg har besluttet, at der - måske - bliver sendt julebreve ud til folk. Jeg har været sløv med flyttekortene, så der er faktisk ikke blevet sendt et eneste. Jeg overvejer at sende dem nu, og så bare skrive lidt om flytningen i brevene, der ikke er til dem, som var med. Men det er vist mest René, der er interesseret i at få sendt julebreve ud. Haha.

Ellers går det som fint nok. Det har været en DEJLIG dag. Det er længe siden vi har haft så skøn en dag. Jeg håber at det bliver lige så hyggelig i morgen! Men det skal det skam nok blive. Jeg elsker René. Det gør jeg virkelig. Også selvom vi hver især af og til overvejer at gå fra hinanden pga skænderier. De forsvinder, når presset forsvinder. René er meget presset alle steder fra, og jeg forstår ham godt. Det skal nok gå. Det satser jeg meget stærkt på.