Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

fredag den 28. oktober 2011

This the the painkiller!

For...! Jeg har lige lavet 4 rundstykker, 2 til os hver. Der er så lige præcis 2 skiver ost til René - og så er der bare ikke mere Låtta!!! Jeg kunne lige akkurat få det allersidste til at strække til hans to sidste. Så nu er mine pakket væk, og ja - jeg er nødt til at spise kartoffelbåde med remoulade til morgenmad. De der frostkartofler. Hvis jeg ikke havde dem, ville jeg være på røven. Øv hvor er det surt at man ikke har nogen penge! Det kan være, at vi kan få råd til en pakke Lätta i dag. Nu må vi se. Jeg synes bare, altså, Kvickly og alle andre åbner først klokken 9, og nu er klokken 6:43, og jeg skal altså også over og vaske mit tøj. Ja, og Renés, for den sags skyld. Ellers kan jeg gøre det på mandag... Jeg ved det ikke endnu.

Nej, men så jeg venter på mine kartofler, er megasulten, fordi jeg har været oppe siden klokken 4. Så vækkede jeg René (hæhæ) fordi den forbandede router ikke ville virke! Så han sad og rodede med det, indtil han fandt ud af, at det var en fejl i Firefox - for alle andre sider end lige blogspot virkede. Sært, ikke? Men jeg fik vækket ham så grundigt, at han ikke kunne falde i søvn igen - og gæt hvem der er træt nu! Haha. Typisk! Godt jeg skal over i vaskeriet - det kan forhåbentlig holde mig vågen.

René har ikke fået ringet til Allan endnu, så jeg ved ikke, om han kommer i weekenden. Det er lidt irriterende. Jeg vil gerne have at René ringer i dag, så. Ej, for søren...! Alt det dér julepynt i Kvickly i går, som jeg syntes var helt seriøst sygt, minder mig pludselig om julekortene! Jeg plejer at starte i september, fordi alle skal have et unikt brev - men jeg har glemt det, og nu er jeg en måned bagud... Damn. Når jeg skriver "brev" er det fordi jeg ikke sådan rigtig... Ja, bruger julekort. Jeg skriver breve til folk, breve, som handler om jul og den slags. Jeg plejer at sende dem den 1. december. Men i år venter jeg lige en uges tid, tror jeg. Jeg skal også have lavet en liste over, hvem der skal have et brev i år. Af og til filtrerer jeg folk fra, hvis jeg finder ud af, at det for dem er komplet ligegyldigt. Jeg kan også bruge chancen til at skrive den nye adresse, så alle kender den. Hehe. Ej, men seriøst, jeg må se at komme i gang. Hvorfor har jeg slettet min julesang - den eneste sang, der kan give inspiration; "Når sneen falder" med Thomas Helmig og Søs Fenger... Nå, men jeg har da en med Jacob Hellum Weise, Drengene fra Angora samt D:A:D. Jeg har også den sang, jeg nægter at anerkende af rent og skær had, men den er på en af de cd'ere, jeg har med George Michael. 

Jeg tror, at jeg vil gå i gang med brevskrivningen. Det er så hyggeligt. Mon jeg er ved at blive forkølet? Jeg trækker vejret MEGET tungt, synes jeg. Det er igennem munden, for der kommer ikke nok ilt igennem næsen! Det sker kun, når jeg er forkølet, eller er ved at være det. Fair nok, altså, jeg har ikke været syg i 4 år. Det måtte jo komme før eller senere. Hehe. Meeen... Jeg tror ikke at jeg er ved at blive forkølet. Tror en god næsepudsning vil hjælpe på det.

Titlen er fra den sang, jeg hører nu, "Painkiller" med Judas Priest. Fedt nummer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar