Ja, jeg spørger bare!

Hvad er der galt i at spise rødkål til morgenmad? Jeg elsker rødkål, så jeg tømt glasset nu her til morgen, selvom vi købte glasset i går - jeg ville have rødkål i mine kyllingeburgere. Så spiste jeg lidt rødkål og syltede agurker som en aftensnack, og her til formiddag har jeg valgt at spise resten. Jeg kan virkelig ikke se problemet. Men René synes åbenbart at det er fælt.

Jeg synes der er så utroligt mange ting, vi mangler i vores lejlighed. Det kommer til at koste mange penge at få ordnet alt. Vi får aldrig råd til det, medmindre vi går i banken, jeg kan ikke låne så mange penge. René er på kontanthjælp, så han er ikke meget værd. Øv bøv. Sådan kan livet også udarte sig.

Jeg synes at jeg trænger til en ostemad. Rødkål mætter ikke så meget, selvom det smager vidunderligt. Nu skal vi snart til at passe Emma... Eller Luffe, alt efter hvem af dem, der er hjemme. MOR siger, at hun stoler mest på os. Det er derfor, hun har valgt os. Jamen tak, da. Var der ingen andre, der kunne? For jeg tror ærligt talt ikke, at hun har andre, der gider. Men vi har jo sagt ja, fordi vi holder af hende, det er bare så enormt krævende. Så skal vi køre til Faxe hver dag. Det er ca. en times kørsel. Det er ret vildt. Men i det mindste kan jeg sidde foran, så mine knæ bliver ikke maste.

Jeg har fået en bums! Det er første gang i 10 år, jeg har haft en bums. Hehe. Men det er ikke en af dem, der bliver gule. Det er en af dem, der bare sidder og irriterer. Den sidder lige ca. 2cm fra mundvigen og er på størrelse med et knappenulshoved. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor jeg har fået den, jeg synes bare at det er lidt komisk.

De har så meget pænt julepapir i Kvickly, men jeg ved af erfaring, at det pæneste kommer lige før jul, så jeg venter med at købe det. Folk er også ligeglade med, at jeg bruger 10 minutter  på at pakke deres gave ind. De flår bare papiret af og tænker ikke på mine tid og kræfter på at få den pæn. Så i år gider jeg ikke at gøre noget ud af det. Jeg gider faktisk ikke engang at putte bånd på. Alle er ligeglade. Jeg bruger tid på at finde det helt rigtige bånd, så det både passer med papiret og er hver mands yndlingsfarve, og papir, som jeg er sikker på, de synes er pænt. Jeg sørger for, at båndet er pænt sat på, og jeg bruger af og til stofbånd med ståltråd i siderne, så det kan foldes pænt. Og den eneste, der sætter pris på dét, er min mor. Hun lægger mærke til, at jeg gør noget ud af det, jeg har lavet. Derfor gider jeg ikke i år. Min mor og far skal jo alligevel ikke have gaver. Det er kun Mads og Iben, der skal det. Ja, og så Camillas unger.

Jeg skal i gang med at støvsuge, men jeg kan ikke tage mig sammen, og så sidder jeg og chatter med Katja. Jeg skal i  øvrigt have fundet mine vanter. Det er ved at være vantetid.

Pyha... Det lader til, at jeg i gang med tunnelsyn - som forleden, da René mente, at det var brillernes skyld. Jeg tror at det er min epilepsi, for jeg har haft det i mange år - før jeg begyndte at få medicin. Tror faktisk, at jeg lægger mig, for jeg har kastet lidt for meget rundt med mit tastatur og mus, for slet ikke at tale min mine hovedtelefoner. De kan ikke tåle det, og hvis anfaldet kommer, mens jeg sidder på min stol, vil den stensikkert gå i stykker. Såøh... Jeg smutter!