Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 31. marts 2014

Alt muligt andet end skumle planer

Goooodmorning D.E.N-mark.

Tænk den tanke at jeg faktisk har formået at fjernet den neglelak, jeg puttede på forleden, og ikke har ladet den siddet på indtil den er skallet af sig selv. Jeg fjernede den, og med det formål at putte en ny lak på.

Jeg har også lige formået at smadre et af mine dyrebare Poul Pava glas. Jeg elsker dem. De er fra "Pure Friends" serien. Det er den serie med det hvide print. Jeg er meget ked af det, nu, for nu har jeg kun 11 af de store glas. Men okay, jeg må jo indrømme, at vi kun har købt et fuldt sæt til 6 personer på 6 store glas, 6 vandglas, 6 middagstallerkener, 6 frokosttallerkener, 6 dybe tallerkener og 6 skåle, men at vi købte ekstra, fordi det stod skrevet i stjernerne, at jeg ville smadre halvdelen af dem, på grund af myoklonierne (JME). Men de er fandeme så flotte! Jeg har et billede af dem på en anden blog, og det er HER - der er vist to størrelser glas, og det er et af de store, som ikke er iblandt os længere. Jeg sørger. Men 11 er langt, langt bedre end ingenting.

Jeg skal være alene hjemme på lørdag. Haha. Det er Renés fødselsdag. Jeg vil forsøge at skaffe en aftale med Katja om at købe ind, og så vil jeg købe ind til en lille fødselsdag, så han og jeg kan fejre den, når han kommer hjem fra sølvbrylluppet. Festen starter klokken 13, jeg har ikke superlang tid, for hvis Katja skal på arbejde, får hun først fri klokken 15. Så hvis jeg eksempelvis skal bage en kage eller noget i den stil - skal jeg satse på at René er væk i hvert fald 3-4 timer.Om han kan det, ved jeg simpelthen ikke... :S Jeg må prøve at få fat på hende i dag - hun starter fra ferie i morgen. Måske kan jeg ringe til hende nu? Jeg vil lige prøve...

Jeg ved ikke rigtig, hvem jeg skal henvende mig til, hvis hun ikke kan. MOR? Det er måske nok et bedre valg. Hun kan jo komme hvornår som helst. Altså lørdag. Hvis jeg f.eks. spørger hende om lørdag 12:30, kan hun sikkert godt. Det er det, jeg gør. Og så ringer jeg ikke, jeg skriver en sms. Ellers skal jeg snige mig ud på wc'et for at ringe til hende. Måske håbe, at René kan klare at gå ned og købe ind. Jeg tror faktisk, at jeg vil snige mig ud på mit badeværelse og ringe. Og hvis jeg ringer i dag, kan jeg sikkert godt nå at komme i god tid, så hun ikke har fået lavet nogle planer. Det er MIN plan. Og hvis hun allerede nu ved, at hun ikke kan... Well... Så må jeg finde på noget andet. Jeg vil meget nødigt spørge min far, men måske er det en sidste udvej :/

Men det skal være hyggeligt, når nu jeg ikke har en gave til ham. Og så kan jeg f.eks. køre til Solrød og købe hans yndlingsmad? Jeg må se, hvad tid restauranten åbner. Yikes. Halv fem. Jeg må tjekke dem, der ligger i Køge. Måske er der nogen, der åbner tidligere. På den anden side... Hvis han ankommer til festen klokken 13, tager han for helvede vel ikke hjem klokken 16:30? Hvis jeg er på Shanghai klokken 16:30, når de åbner, kan jeg køre derfra ca. 16:45, og være hjemme 17:05. Hvis René skal være til den fest og skal køre med sin søster og hendes forlovede, sammen med hendes unger, bliver han nok lidt længere end blot 3 timer. Jeg kan godt nå det - og planen er at varme det op, når han kommer hjem - det kan man nemlig sagtens :) Hvis jeg f.eks. handler klokken 13:00, er jeg hjemme 13:45 og klokken 14:00 kan jeg enten bage eller smække en lagkage sammen. Jeg tror bare, at lagkage er noget, har fået nok af til festen. Jeg tænker drømmekage, for det er hans yndlingskage. Jeg laver hans yndlingskage, det tager en times tid. Så er klokken 15-15:15, og så kan jeg lige sidde lidt sammen med MOR og slappe af, inden vi kører til Solrød 16:10. Ellers skal MOR køre efter indkøbet, og Katja hjælpe med Shanghai, for hun bor jo i Solrød. Hmm... Jeg må lige se på det. Jeg snakker med Katja først. Eller... Åh... Hvad mon jeg helt præcist skal stille op? Måske skal jeg spørge René om, hvor lang tid, han regner med, hvor længe, han kan holde ud at være der. Han kan måske skyde på 2,3,4,5 timer. Det ville være til stor hjælp.

Katja har sagt ja, og det er jo fint :) René mener, at han først kommer hjem om aftenen :) Awesome! Så er han nok ikke så sulten - men det er ligegyldigt, for det kinesiske mad kan uden problemer varmes op :P Jeg glæder mig allerede! Også selvom han har megaondt, når han kommer hjem - det kræver bare lidt ekstra omsorg. Men en ret fra Shanghai og en hjemmebagt drømmekage er det, der skal til, er det bare helt OK med mig! Så har jeg jo ikke lavet en skid hele dagen, og har masser af kræfter og overskud til omsorg. Det kunne da ikke være bedre. Jeg vil lave drømmekage-muffins, se, hvordan de bliver, og derfor skal jeg have købt amerikanske muffinsforme. Jeg giver Katja en indkøbsliste, og så kan hun købe ind for mig. Det hele, maden, indkøbene og lidt "tak for hjælpen" løber op i 300 kroner, og det er til at overkomme :) Så jeg vil gøre det sådan. Super. :)

søndag den 30. marts 2014

Jeg har glemt at huske hvorfor...?

Jeg er faktisk i DEJLIGT humør, selvom jeg i går var ved at klippe mit øre af. Med vilje. Jeg kan ikke huske det, sådan tydeligt, og jeg har kun hørt det fra René. Ja, hvem jeg skal ellers høre det fra... "Hvad siger du, Emma? Miav? Hmm... Det kan være at du har ret." Åndssvagt. Jeg snakkede med René. Han fortalte mig det. Det lyder godt nok også temmelig sygt. Der var vist en årsag, men jeg har glemt at huske den. Jeg er glad for, at mit øre stadig sidder på!

Tilde har præsenteret mig for en sang, der er så skøn, så jeg har lyttet til den dagen lang. Den er så smuk og lækker. Jeg kan sgu ikke få lyttet nok.  Den er med Lana Del Rey, en liveversion af "Blue Jeans" Den er simpelthen så SKØN - jeg er vild med den. Jeg har selvfølgelig været inde hos TDC og købe "Born To Die - The Paradise Edition" - jeg er i gang med at downloade den nu jeg kan ikke se, hvor langt, den er nået, men min den dér statusbar, jeg har fået downloaded - S3 eller sådan noget - dukkede frem i dette øjeblik og fortalte mig, at pladen er hentet, og at den bare skal pakkes ud :) Yaaay!

Jeg har bestilt varer i dag, de kommer i morgen, mellem 9-10. Det er ret tidligt, men det bliver det nødt til at være. That's life. Jeg har derudover tænkt på, om René mon kan kan klare at gå ned til dyrlægen i morgen eftermiddag mellem 15-17. Ellers måske på onsdag? Torsdag? Det må vi lige se på. Men puha, jeg har godt nok også fået shoppet igennem, dog kun de ting, jeg mente var vigtige. Jeg har holdt mig til indkøbssedlen. Det må ligesom været det. Jeg har købt noget lidt dyrere pålæg til René, og noget dyrere juice til mig selv. Men ellers er alt det, vi har kunnet købe på forhånd, købt ind på forhånd. Jeg har dog glemt toiletpapir og køkkenruller. Heldigvis ligger der en KIWI her i området, og det er rent faktisk lige præcis dem, som har det samme toiletpapir og køkkenrulle, som vi bruger. Det er træls at det skal slæbes hjem, men der er altså ikke noget at gøre ved det. Sur røv.

Jeg er begyndt at blive MEGET bange for at de tager min støvle på fredag, fordi jeg har de dér "knæk" eller hvad jeg skal kalde dem, i anklen konstant, med ca. - i gennemsnit - 20-30 minutters mellemrum, og udover at det gør skide ondt, er jeg også ved at falde, når det sker. Det er slemt nok MED søvlen - jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det går uden! Men på den anden side skal jeg jo vænne mig til at gå uden, så det er nok meget smart at skille mig af med den. I guess.

Ellers er tingene vel okay... Emma er nået til den yderste grænse af, hvad man kan fylde uden at være overvægtig. Derfor er hun startet til fitness. Det foregår sådan, at vi leger med hende ? x 10 minutter i løbet af  en dag, så hun kommer i form igen, og stadig: MINDRE mad. Såøh... Det er både mad og godbidder, der skal holdes igen med. Sorry to say.

Men i overmorgen er det tirsdag, og så skal René klippes! Hooray! Ja, jeg skal jo også klippes! Dobbelt op på hooray! Det bliver bare det samme som sidst. Jeg ved ikke rigtig, om jeg personligt har lyst til at vove pelsen IGEN og prøve noget nyt endnu en gang, eller om jeg bare skal holde mig til det, jeg har nu. Men René skal have samme frisure som sidst. Dejlige hår. Det er simpelthen så smukt. Og lækkert. Haha. Jeg glæder mig til at se ham!

lørdag den 29. marts 2014

Min indre djævel som en grøn Rorschach tegning

Oh dear mother of God! Jeg har fundet - for første gang i mange år - en gave, som jeg selv har fundet på, og som jeg bare MÅ have! Jeg har kigget på den i et stykke tid, og jeg elsker den mere og mere.
 
Det er en plakat i en ramme, hvis nogen er i tvivl.

Billedet taler til mig. Til min indre djævel. Til min mørke side, den, som sjældent bliver lukket ud, men som er der. Jeg vil gerne fortælle hvorfor, hvis I ikke kan se det. Men se engang på det. SE. Kig så på denne tegning.
For mig at se, minder de så meget om hinanden, at de er - ikke identiske - men tegnet til at supplere hinanden, selvom dette ikke er et fakta.

Hermed sagt, vil jeg sætte en højst fantastisk sang, som er mine ører lige nu, ind her i indlægget, så I kan få lige så stor glæde af den, som jeg har!

Orchestral Maneuvers in the Dark

- Ja. Forkortelsen OMD er lidt kortere ;)


(fra Youtube)


fredag den 28. marts 2014

Nårh... For det kunne jeg ikke se i spejlet!

Jeg gider ikke at høre musik lige nu. Jeg gider ikke at høre musik lige nu?! Hvad sker der, mand, det er bare aldrig sket før! Jeg må være fuldstændig fuck'd lige nu! Jeg må straks tænde for Youtube. Det er nok hovedtelefonerne, der får mig til at miste lysten. Jeg er ikke sådan rigtig "in the mood" for hovedtelefoner lige nu. Men al den musik, jeg har, har jeg jo på cd, så det er vel egentlig bare at lave noget blandet og tage med ind i stuen - lige nu er René ikke hjemme, så jeg kan sagtens høre det herinde, hvor jeg sidder. Når han kommer hjem, kopierer jeg mine tekstfiler, som jeg bruger lige nu, over på USB'en og tager den med ind på den bærbare i stuen. Lige nu sidder jeg foran den gode gamle stationere. Til december, 24., fylder den 9 år. Haha. Sikke noget gammelt lort xD. Den crashede tidligere i dag. Virkelig irriterende. Men det kan jo sådan set bare være Windows 8 eller et af programmerne, der kører. Hvem ved?

Men nu er René er kommet hjem, og så er det slut med Youtube. Så skal jeg på hovedtelefonerne igen. Suk. Det orker jeg ikke. Men hellere det end intet.

Jeg så mig i spejlet for lidt siden. Ville lægge makeup. Oh the horror! Jeg havde ikke set det. Det havde jeg vitterligt ikke. Men jeg har bumser i stort set hele hårgrænsen... Jeg har talt 10. Kan de virkelig være kommet allesammen efter mit slikorgie forleden? Hvad dag det så end var? Jeg blev pludselig så ekstremt sliksulten, at alt slik i verden ikke var nok. Jeg spiste is, chokolade og vingummier. Det var fuldstændig vanvittigt. Jeg skammede mig godt nok også, da jeg gik i seng.

Derfor har jeg sat kraftigt ind på slikområdet fra lige nu. Eller; fra René stod nede i Netto og ringede og spurgte om der var "noget" jeg ville have (det er fredag, you know). Jeg bad om 3 tebirkes og Lakridstyggegummi. Fra nu af bliver mit slik tyggegummi. Jeg skal ikke rende rundt med bumser. Godt nok er de ikke sindssygt store, men de er store nok til at jeg kunne se dem - uden briller på. Det vil jeg ikke finde mig i. Så de tre tebirkes er mit slik-farvel, og så ellers på tyggegummi fra nu. Heldigvis elsker jeg tyggegummi, så det er nok ikke et problem. Jeg har fået en 3-pak Stimorol med lakridssmag. Jeg har valgt lakrids, fordi René ikke kan holde "stanken" af de andre ud. Men vi kan begge to godt lide lakrids. Så hvis jeg lige har tygget tyggetgummi, behøver jeg ikke at skylle det ned med en liter Topform Light fra Harboe inden jeg skal kysse på ham :) - jeg nævner i øvrigt navnet på sodavandet fordi det er en fantastisk en af slagsen. Da jeg mistede smagen for cola (??? Hvem havde troet det? Jeg har drukket 3 liter hver eneste dag i 16 år - og så kan jeg fra det ene glas til det andet ikke lide det længere...?! Pure craziness) Men heldigvis vidste jeg fra tidligere tider at jeg er rigtig vild med Topform Light fra Harboe, så jeg gik over til den, og lykkeligvis for det :)

Jeg kan se på mit ur, at klokken er 10 over fem, og det er vel på tide at lave aftensmad. Jeg er BESTEMT ikke minded for aftensmad i dag. Jeg sidder og tænker på ordene "mad" og "væmmelse" i sammenhæng, og det er en dårlig ting, men jeg overvejer, om jeg måske bare skal lave mad til René, hvis jeg kan slippe afsted med det. Han har sagt, at han vil stoppe med at spise, fordi jeg ikke spiser, men at han vil ligge og skrige, når han får ondt i maven af sult. Jeg føler mig presset til at spise. Det er et problem for mig, for det gør væmmelsen endnu værre. Det er meget slemt lige nu, hvor jeg sidder med faktisk 11 bumser, for sør'me om der ikke også var en i nakken. Suk. Jeg kan ikke helt  klare tanken om hverken mad eller slik eller andet end tyggegummi og sodavand. Jeg ved godt, at min mave har rumlet her i eftermiddags, og at den allerede i morges var på krigsstien da jeg tog morgenmedicin og skabte så meget syre, at jeg troede at jeg havde drukket en liter afløbsrens. Jeg vil dog sige, at jeg godt kan sige, at jeg er en smule sulten. Eller; det er nok ikke sult, men snarere en form for... tomhed i maven. Dem kan også være psykisk. Stress bor i min krop, temmelig kraftigt. Jeg er så stresset, at jeg render rundt med koks i hovedet hver eneste dag. Ikke hele tiden, men i episoder. Det er irriterende, ikke? Det er det faktisk. Men i det mindste har jeg lært mine "rutiner" at kende, og kan gå væk fra bleerne og tilbage til bindene - jeg tisser ikke helt så  meget i trusserne længere. Men meget af det vand, jeg havde i benene, er også væk nu. Måske burde jeg faktisk lige smutte en tur til lægen? Jeg skal jo alligevel snart have lavet en henvisning til  støttestrømper. Men så igen; det kan ikke betale sig før ankel/ben er helbredt. Alt andet er sgu åndssvagt. Jeg skal til lægen. Jeg er bare ikke indstillet på "Du burde også tabe dig" - oh really? Jeg vidste det ikke? Tak fordi du siger det, for jeg havde slet ikke set i spejlet, at jeg er SMÆLDERFED!!! Hvad tænker læger på?!

Nå. Den smøre tog 12 minutter. How about that. Nu slutter jeg for dette indlæg. Ha! Men tak fordi du læste med. I hvert fald, hvis du nåede helt herned ;) Du kan skam godt være stolt af dig selv! God appetit til alle jer, som ikke har spist endnu :)

torsdag den 27. marts 2014

Don't blame me - for here I am!

Hooray! For here I am.

Jeg har ikke skrevet i laaang tid (siden i går), og jeg skriver nu, lige nu, fordi det er cirkus 8 timer min mand rejste til Lund. Lund ligger... Hvor ligger Lund? Rødvig Stevns. Aha. 30 minutters kørsel herfra. Jeg troede at det tog mindst 1 time. Damn, jeg bor langt nede. Totalt bonde. Det er da altid noget, at jeg originalt er københavner. Ej. Det er skideligegyldigt.

Der er sket det, at jeg jo har fået lyst til at skrive lidt igen, ikke på bio'en, men bare en tilfældig historie. Ingen idé netop nu, men lidt a la "Love Eternal". Hvis ikke den. Den var fandeme god. Der skal altså jo bare være ændringer. Haha. :P

Jeg må ærligt erkende, at jeg nok måske er gået lidt med til, at René ikke skal ha' sin fødselsdagsgave nu, fordi vi så kan spare lidt op. Jeg er nok især gået med til det pga. Buster. Jeg vil så gerne forære ham en lille gave, nu hvor han bliver 1 år, og aldrig kommer til at møde mig - hæhæ. Jeg har fundet en anstændig gave, koster cirkus 300 kroner, og jeg har endda oprettet en konto hos forretningen, alene for det. Haha. Det har jeg jo "aldrig" prøvet før *host host* Men  det bliver jo så nok her i løbet i april - for ungen fylder sit første år her den 30. april.

Jeg glæder mig sådan til på tirsdag, når René er blevet klippet. Min mega-sexede mand. Det kan jeg lide. Rigtig meget. Jeg kan ikke lade være med at kigge på ham. Tænk engang... Han er altså virkelig skøn. Det er helt utroligt hvad en frisure kan gøre ved ens udseende. Jeg har egentlig aldrig tænkt SÅ meget over det, men René ligner i dag en vagabond. Hans hår er alt, alt for langt - og grimt. Men når han bliver klippet på tirsdag ved jeg jo bare, at han bliver super-saftig. For det var det sidst. Og jeg glæder mig til at se på ham! Haha. Den dejlige knægt.

Ih, hvor jeg glæder mig til at skrive! Hvorfor sidder jeg egentlig her og blogger? Det er sgu da sært. Jeg vil afslutte denne blog, og i stedet kaste mig over min "ever so beautyful writing" og efterlade jer åndeløse, ventende på den næste blog - spændte på, hvornår den mon kommer!

Indtil da, vil jeg give jer muligheden for at lytte til min nye yndlingssang!

Ozzy Osbourne - "Don't Blame Me"


(fra Youtube)

onsdag den 26. marts 2014

After sex

Jeg er fandeme i godt humør i dag, selvom jeg lagde dagen ud med at blive uvenner med René. Han sagde: "Du skal ikke tale til mig i de 2 timer, og hvis jeg snakker, er det ikke til dig". Så faldt jeg i søvn foran min computer, gik i seng igen, og stod op da Birgitte ringede på døren. Og så var de 2 timer åbenbart gået, for så snakkede vi sammen igen. Fair enough.

I dag har jeg ingen planer, og jeg har ikke de helt store ideer omkring hvad jeg skal lave i aften. Jeg havde egentlig regnet med at skrive, men jeg tror at jeg muligvis i stedet vil blogge og lytte til musik. Hvem ved.

Kæft, hvor jeg fryser. Her er altså vildt koldt. Jeg tror at den er helt nede på 24 grader lige nu. Det er godt nok ikke meget! Uha-uha. Det kunne da i øvrigt være, at jeg skulle lave et fødselsdagskort til Buster. Han fylder jo 1 år den 30. april. Der er en måned til, men jeg tror at Maria vil sætte pris på det. Haha.

Jeg ved ikke, hvordan jeg ville lave det, godt nok, så mon ikke, jeg bare ville tegne på det med nogle flotte farver? Hehe. Nu må jeg lige se :) Der sker jo intet ved at prøve.

Jeg har i går lakeret mine negle med en essie neglelak med farven "After Sex", og den ser således ud:
Det er en vældig flot farve, synes jeg :)Den var en smule anderledes da jeg så billedet af den på Matas' hjemmeside, vil jeg sige. Men OK - man kan jo slet, slet ikke regne med den slags :)

Mit ur er i øvrigt ikke kommet endnu, og jeg venter spændt :) Det bliver meget, meget rart at få det hjem. Også fordi vi allerede har betalt for det midt i februar, så er det sådan lidt.. "Giv os så de forbandede ure!" Jeg håber at de kommer i denne uge. René skal ned til Basse i morgen :) Home alone. Once more. Haha. Forhåbentlig ikke lige så langt tid som sidst :P

The road to success

Lady Gaga er simpelthen så smuk - og i den nye video, "G.U.Y." er hun sindssygt smuk. Jeg elsker at se på hende! :)

Jeg er gået i gang med min selvbiografi igen, jeg har ikke skrevet så meget, men jeg tror, at det bliver godt. At den bliver god når den er færdig. Jeg må have nogle øjne, som ser "frisk" på det, og som ikke har læst sådan noget 400 gange. Om mig. Men hvem? Alle, jeg kender, har læst det, jeg har skrevet førhen.

Jeg vil lægge den op på min hjemmeside. Som en hel bog. Det er cool. Så kan man bare smutte ind og læse engang imellem. Cool. Jeg kan lide ideen. Som jeg selv har fundet på!


Men først skal den skrives. Det er første skridt på vejen.


The road to success!

mandag den 24. marts 2014

Haaaappy Birthday

Jeg er sgu en sur kælling. Jeg ved det godt. Ih, jeg ved det godt. Jeg bliver bare så pissed, når man konsekvent staver et navn forkert i 17 år, på trods af, at man ser det stort set  dagligt, og at man kalder sig for fan af bandet. Det giver mig 35 hjerneblødninger, hver eneste gang Hamid skriver at han hører Metalliga. ARGH!

Jeg har også været superirriteret på Emma, som bare gik rundt og miavede hele tiden. Men jeg har lært at snakke miav, så til sidst faldt hun ned, og hun sover hun. René er til fødselsdag hos Lukas, hans nevø.

TILLYKKE MED DE 14 ÅR, LUKAS!

Men ud over det, har jeg netop været ude på wc'et for at lave det, man nu kunne tænkes at lave, og mens jeg vaskede hænder bagefter, kiggede jeg på mig i et spejl. Og se! Krøller havde jeg fået. Jeg har simpelthen formået at få krøller i mit hår! Yeah! Om det var "opsætningen" med min geniale "Curl Cream" - THANK YOU MATAS - eller om det er fordi de simpelthen bare har savnet mig, ved jeg ikke. Men jeg er pisselækker. I dag, i hvert fald. Eller, lige nu.

søndag den 23. marts 2014

Famse-bamse

Min farmor, som jeg faktisk har et utroligt tæt forhold til, er pissecool. Hun har altid været fuld af sjov og ballade. Jeg lærte hende at spille luftguitar for omkring 15 år siden - og hun kan stadig huske det, selvom hun er 88 år nu. I går snakkede jeg til hende om Metallica, og hun sagde "Var det ikke noget med 'mega', du hørte?" - og dengang, jeg boede hjemme, og hun tit kom ind til mig i min lejlighed, var skudt i Megadeth - hun og min farfar har endda foræret mig halvdelen af min samling af cd'ere med bandet - tilbage i midt-90'erne.

Da jeg var flyttet hjemmefra, ringede jeg en dag til hende og vi snakkede om løst og fast, og jeg spurgte hende for sjov om hun kom ned til mig og vaskede op. Hun bor i Rødovre, og jeg boede i Solrød Strand. Så sagde hun sgu ja, og hun tog straks afsted, på en 45 minutters lang rejse for at komme ned til mig og vaske op. Jeg kunne vist ikke rigtig andet end at byde hende en kop kaffe og en flødeskumskage.

Hun lånte mig 500 kroner her og der, når jeg manglede penge, og nægtede at få dem igen. Hun grinede først, da jeg selv grinede, den dag jeg trådte forkert på en frossen hundelort og faldt så lang jeg var. Eller da havde været til en eller anden undersøgelse i nærheden, sammen med min mor, og vi skulle hjem hos min farmor bagefter. Det var vinter, og der var masser af vandpytter med is på. Jeg havde passet på hele vejen, men da jeg var stort set lige foran hendes hus, trådte jeg på en af dem og faldt, og jeg kastede min mobiltelefon på hendes dørmåtte for at undgå den gik i stykker. Min mor skreg af grin - min farmor fandt et tæppe til mig og tørrede mine bukser.

Min farmor går alle mulige steder hen, der kan snildt gås 2-3 kilometer - hvis bare hun har sin rollator. Jeg ringede til hende i dag, og hun skreg af grin over "Stepbrothers" - en af mine yndlingsfilm. Hun forstår ikke engelsk, men hun tog til New Jersey på egen hånd for at besøge min bror i en alder af 86 år. Han viste hende rundt i New York, og hun syntes at det var "en skøn by".

Min farmor og jeg snakker om alting. Vi har ingen hemmeligheder. Derfor ringer jeg til hende stort set hver dag. Stort set hver gang snakker vi i en times tid. Vi har en fast aftale om, at vi tager tidligt hjem fra min mor og far når vi er dernede, så vi kaster sådan et "indforstået blik" til hinanden, og så siger en af os "Nåå..." og så er det på tide at pakke sydfrugterne og tage hjem.

Min farmor er mest af alt pissesej.

--

(NB! Jeg har nævnt det før, men til mennesker, som ikke kan huske det eller ved det, havde jeg min helt egen lejlighed, da jeg boede hjemme - soveværelse, spisestue, stue, køkken, bad og egen indgang, som en tilbygning til huset)

lørdag den 22. marts 2014

Når ens undertøj bliver stjålet af katten

Hej. Du har henvendt dig til Gud. Gud er ikke tilstede netop nu, men læg gerne en besked.

Jeg er totalt træt, virkelig uoplagt - som i morges, bare uden kramperne. Jeg fik ikke et anfald, men jeg faldt. Jeg slog mig ikke. Overhovedet. Hvor heldig har man lov at være?

René er blevet "hyret" ned til MOR i morgen. Til at samle et skuffeelement. Det er meningen jeg skal med. Det skal jeg for det første ikke! For det andet skal René heller ikke derned. I denne uge har han knoklet så meget med alt muligt, han har så ondt og trænger til at slappe af. I dag kører han på torsdag-fredag-lørdag: så skal han ikke også i gang søndag. Det nægter jeg. Så må han ordne det i næste uge. På mandag skal han til fødselsdag, Men resten af ugen skal han ikke noget, og så vigtigt kan det ikke være - så må hun få en anden til at samle det.

Min farmor snakker om lort konstant. Når jeg ringer til hende, er det første, jeg skal høre om, hendes afføring. Det driver mig simpelthen bare til vanvid! Jeg tror lige, at jeg venter et par dage med at ringe til hende igen.

I dag fandt jeg ud af, hvordan Emma åbner mine skuffer og flår mit undertøj ned på gulvet. Det skal bare stoppes nu, altså, og hvis hun ikke kan finde ud af det, må jeg finde et andet sted til mit kluns - men HVOR?! Det er spredt for alle vinde i forvejen, på grund af skabsmangel.

Nå, men der var det med IKEA. Jeg var ikke med, og det var René glad for, for han sagde at jeg ikke ville have kunnet klare turen, både smertemæssigt og på grund af min agorafobi. Og det er - ved nærmere eftertanke - også fuldstændig vanvittigt at tage i IKEA når jeg stort set ikke har været blandt andre mennesker i 1½ år. At starte i IKEA er monsterdumt, og igen: alene ideen om at jeg kunne, er jo komplet åndssvag.

Men René mener ikke, at jeg skal tage med ned til MOR af samme årsag. Agorafobien. Det er ikke bare sådan lige... Ja. Og jeg har jo ondt, det kan jeg sgu ikke skride fra. Men jeg mener bestemt ikke, at René skal tage derned.

Og sådan, lige for at tilføje noget, som er af yderst spændende karakterer, så har jeg stadig ekstremt ondt i min ankel, og min frygt for, at jeg har kikset noget i den, er voksende. Den er ikke brækket, for jeg kan bevæge den uden problemer.

Nøj, hvor har jeg ondt i lænden! Om det er forkert holdning eller menstruationssmerter, ved jeg ikke, men jeg gætter på forkert holdning.

Hej. Du har henvendt dig til Gud. Der er desværre ventetid. Gud vil forsøge at besvare din henvendelse hurtigst muligt. Du kan også rette henvendelse igen på et senere tidspunkt.

Jeg må sgu hellere passe på!

Jeg er ret uoplagt i dag. Jeg har lidt små-hovedpine, menstruationssmerter og er træt. Men jeg vil gerne have Jonna på besøg alligevel. Jeg har også kramper her til morgen. Nu, faktisk. Jeg er ret irriteret over det, men sådan er det jo bare.

Jeg har overanstrengt min ankel, tror jeg, for den gør stadig ondt, og det er temmelig irriterende.

Jeg mærker et anfald komme. Jeg bør skynde mig i seng. Så slår jeg mig ikke, hvis der rent faktisk kommer et anfald. Jeg har aldrig kunne forudsige et, tror jeg. Men jeg er temmelig overbevist om, at denne følelse fører til et krampeanfald.

Det siger alt.


Jeg måtte aflyse IKEA.


torsdag den 20. marts 2014

Godnat - og sov godt ;)

Arrh. Så stopper festen sgu. Skal jeg IKKE med i IKEA fordi der kommer rengøringshjælp i morgen? Undskyld, men det kan jeg ikke acceptere. IKEA er min comfort zone, det er der, jeg slapper af og oplader, og jeg kommer der virkelig sjældent. INGEN i denne hustand skal i IKEA uden mig. Den ene anden, der er i denne hustand foruden mig, er heldigvis enig. Vi må fikse det i morgen.

Så ja. jeg skal i IKEA i morgen! Woohoo! Jeg har fået lov at bruge 300 kroner - og jeg har købt ind for 300 kroner allerede. Jeg har siddet og kigget i kataloget og har udvalgt mig det, jeg vil have :) Jeg har faktisk fundet alt for mange ting, så jeg har lavet en top 3 med de ting, jeg har råd til inden for 300 kroner - og det er cool :) Jeg vil gerne have en ny skrivebordslampe, og jeg vil gerne have et nyt skuffeelement til mine småting og min computer. Og derudover vil jeg gerne have et spejl til gangen. Det tre ting bliver i alt 273 kroner, og jeg skal have en pære til lampen, så 300 kroner er nok skudt rigtigt. Jeg har besluttet mig for, at hvis  spejlet ikke er godt nok, køber jeg ikke noget andet i stedet for, men nøjes med at bruge de 129 kroner mindre. Der er også en pose med 5 forskellige selvklæbende knager til 49 kroner, som jeg faktisk enormt gerne vil have... Men det er der bare ikke penge til. Så det er bare sur røv.  Det må blive næste gang. Med mindre vi vælger spejlet fra. Jeg snakker med René om det, inden vi tager derud, tror jeg, for MOR skal med, og hun er ret dårligt gående, så vi skal ikke være derinde i timevis.

Er det egentlig ikke mærkeligt at man "elsker sin kæreste alligevel" fordi han har en lidt lavere I.K.? Burde man ikke være komplet ligeglad og bare "elske sin kæreste"? Det kan godt være, at det bare er mig. Jeg skriver jo også mærkelige vendinger om René, som kommer ud på den forkerte måde. Det er sikkert det, som er sket i det tilfælde, jeg snakker om.

Jeg vil godt nok sige, at jeg har faktisk har rodet rigtig meget i dag, det er helt enormt. Jeg er faktisk skideirriteret over det, for det betyder, at jeg skal ud og ordne det nu :/ MOR, den kære kvinde, kommer jo i morgen ved 8-9 tiden, og der er jeg på ingen måde klar til den slags. Medmindre det er en af de morgener, hvor jeg vågner ved 5-6 tiden. Suk. Men det bliver meget hyggeligt med en tur i IKEA. Jeg glæder mig - så kan jeg godt ofre mig for lige at rydde op i mit køkken. Det skal jo ordnes alligevel - før eller siden ;)

Jeg har virkelig en grum idé om, at mit hår i morgen er multimedie fedtet, og at jeg burde vaske det nu, men samtidig er det også temmelig åndssvagt, for ærligt talt, så bliver det vasket ret ofte, og det er begyndt at klø igen. Jeg skal have smurt Bettamousse i håret igen, og heldigvis har René købt noget til mig i dag. Men jeg bruger det ikke i dag, når jeg skal ud af døren i morgen. Jeg putter det i morgenaften, og så vasker jeg hår eller går i bad, alt efter hvad kroppen synes, lørdag, inden Jonna kommer.

Shit, altså, jeg har stadig ikke fundet nogen årsager! Jeg har virkelig været igennem nogle seriøse "soulsearchings", men der er bare ikke dukket noget op! Jeg kan ikke finde et eneste bevis, tanke, følelse - NOGET - på at jeg tror på Gud og på at Bibelen er skrevet af ham/ inspireret af ham. Det er virkelig en surrøv følelse, det her, men jeg kommer til at skuffe Jonna så meget, og det gør mig så ondt! Men jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige...

Hm, hm. Det var det med oprydningen - jeg må se at komme i gang. Det går ikke at sidde her og sumpe. Men det er ellers rart.  Det har været hyggeligt! :D

onsdag den 19. marts 2014

Ups for lørdag, men god indretning!

Der er deadline på lørdag. 

På lørdag skal jeg have fundet 3 årsager til, at jeg tror på at Bibelen er skrevet af Gud. I dag er det onsdag. Det betyder, at jeg har haft (tælle tælle) 19 dage, med i dag, til at finde ud af det, og jeg gransket og gransket, og jeg kan ikke finde et eneste bevis. Det er simpelthen så pinligt, og jeg må op på dupperne og "hel-studere" indtil lørdag formiddag, for jeg kan sgu da i det mindste have en eller to årsager. Men ikke 0. Ikke "ikke nogen". Det er altså pinligt.

Jeg har været i gang med at flytte om her til morgen, og det er faktisk blevet ganske pænt, synes jeg selv :) René er enig, det er cool nok :) Jeg har skabt 2 grupper i stuen, en sofagruppe og en spisegruppe. Det er altså bedre på den måde. Jeg ville gerne vise jer det, men jeg ved sgu ikke, om jeg kan få ordentlige billeder ud af det.
Disse to billeder viser min spisegruppe, som jeg er glad for. Jeg har faktisk også, sådan for at være lidt "designer-alike", kælet for detaljerne. Det vil jeg også dele med jer. På mit spisebord ses dette:
Jeg synes at den passer godt sammen med den servietholder, jeg har købt, selvom jeg købte servietholderen i 2005, og René fik lysestagen i indflytningsgave sammen med en hortensia (!?!?!) af sin moster og onkel i indflytningsgave, da han flyttede hjemmefra i 2006.
Oprindeligt var den brugt som udstillingsmodel i butikken, men den kostede faktisk 250 kroner - og det er sindssygt dyrt. Men jeg købte den alligevel. Når nu man har en kassekredit... Jeg købte 3 pakker af nogle specielle servietter, der var med nøjagtig samme mønster som den dér stof-fims i min kurv på sofabordet. Jeg har to kurve af forskellig størrelse og udformning, og to af de dér stof-fimser. Men 3 pakker servietter holder altså ikke så længe.
De servietter, jeg har puttet i min servietholder nu, skal ikke gemmes længere. Jeg har gemt dem, og jeg har passet på dem. Nu har jeg taget 2 fra, og så har jeg lagt resten i holderen. De blev købt ind til vores bryllupsfest. I år er det 7 år siden. Men servietterne skal ikke ligge og dø i min skuffe. Og så vil jeg i øvrigt have et sted kun til den slags ;)

 Næste sted er mit sofabord, hvor der kun står to ting på. Den ene af de føromtalte kurve. Det er den høje, smalle. Jeg har også en stor, flad. Men jeg har valgt den høje, smalle, fordi den fungerer bedst på det bord.
Den er flettet af noget sort "flet-noget", og er faktisk utrolig flot. Den er lidt anderledes, synes jeg :) Jeg er glad for den, både fordi den er pæn og praktisk, men også fordi jeg aldrig har set en lignende hos nogen af dem, jeg kommer hos.
Dette billede er lidt sløret, men det forestiller et glasfad, som jeg har fået af min mor, og oven på det, står et firkantet, sort stearinlys med nogle kinesiske (?) skrifttegn på. Jeg har faktisk to af dem, men det andet har været tændt, så det er ikke så pynteligt. Måske hvis det blev brændt længere ned... Det kunne godt virke. Det må jeg lige tænke over. Men det er de ting, jeg har foretaget mig her til formiddag. Jeg har flyttet om og designet lidt med de ting, jeg har :)

Og det har gjort mig i godt humør. Hurra for det - plus at min pakke fra Stereo Studio måske kommer i dag. Ja, og den dér fra Lavpris Dyrehandel - de bruger deres egen fragtmand, og jeg bestilte mandag aften, der er 1-4 dages leveringstid, så teknisk set kan de godt levere det som 1. dag netop i dag.

Men det tegner til en skidegod dag! :D






Tys-tys - det er ikke alt, man snakker om

This is written for you by a grumpy old bag, who woke up one hour ago and has a sore cheek for scratching it yesterday - thought ear mites had invaded her; being infected by the cat. Welcome to the asylum.

Jeg har et ben. Det er sådan lidt tys-tys, og I må helst ikke sige det videre - men jeg har faktisk to. Og mit ben. Min ene ben. Det sover. Jeg sidder på en måde, så det konstant falder i søvn. Jeg ved ikke, hvorfor det hele tiden sover, men jeg tror, at det er fordi jeg har placeret min røv på en køkkenstol og siddet på den foran computeren i over 6 måneder. Jeg har ikke siddet her hele tiden, jeg har været væk også. Men jeg sidder på en spisestuestol, og den har ikke "afrundede" kanter.

Jeg overvejer, om det er en dag for kakao. Altså, den dér kakao på brev og kogende vand. For jeg har næææsten brugt den, og så kan der være noget andet i skabet. Cool. Jeg ved ikke, om jeg orker at gå derud nu, men jeg overvejer det som sagt.

Nå. Jeg gad godt, for jeg skulle alligevel forbi køkkenet "på vejen".

Der er også en anden ting. Det er ikke tys-tys. Det er en af de ting, som alle bør (og skal) vide. Det er en af de ting, som I, ved lov, skal sige til alle dem, I kender, og de skal sige det videre til dem de kender 'and so forth'. For hele dagen i går, og de 2 timer (ja, er lidt sløv til at skrive) jeg har været oppe i dag - har mit smertelevel ligget på ... 2! Den plejer at ligge på et sted mellem 5-7! Og nu har den været nede på 2! På et helt skide døgn! Det er fandeme fair! Så 'spread the word': jeg er i bedring!

Jeg har nye tanker om at designe min stue med de dér gamle, grimme møbler, vi har og dem, vi ikke har, så jeg vil faktisk være så venlig at sige, at der må kunne rykkes lidt rundt på dem. Jeg skal jo bare snakke med René - han har sikkert ikke noget problem med det :) Jeg har en vision! Lige nu står alt efter: "gulvet frit"-princippet, mens jeg gerne vil have lidt mere "hygge"-princip over det. Men han har en tommestok, og jeg han blok, så jeg kan jo bare komme i gang.

tirsdag den 18. marts 2014

Koks?

Haha. Jeg har fundet en skidepæn måde at sætte mit hår på, men det indebærer en hestehale. Og jeg (forestiller mig) at det bare ikke ser særlig godt ud, når mit hår er så kort. Men jeg har en "rose-elastik". Jeg har revet elastikken ud, fordi den var ødelagt, men jeg har lige fikset det med en almindelig elastik og en hårelastik. Nu skal jeg bare have finjusteret det :)

"Nogen" har fusket med vores budget, står der på et opslag i opgangen. Afdelingsbestyrelsen har angiveligt nægtet at tage et eller andet forslag op, og som følge deraf, får vi et "et smæk" i form af huslejestigning. Jeg ved godt, at René og jeg SLET ikke er fattige. Overhovedet. Men 62 kroner ved jeg ikke, om jeg vil kalde "et smæk" - det kom lidt bag på mig, da jeg læse sedlen. Fair nok; jeg fik brevet tilsendt fra DAB i går, hvor huslejestigningen stod i. Så jeg blev ikke urolig.

Posten kom i dag, jeg åbnede døren, og han stod derude og gloede helt åndssvagt på mig. så sagde han: "Jeg har et anbefalet brev til René" og rakte mig pakken. Han stak den dér frem, jeg skulle skrive under på, og han sagde "Ja, det er jo ikke René selv i dag", og han lød som om han blev virkelig skuffet? De kender kun hinanden fra pakkelevering. Sært, ikke? Jeg har fået en e-mail fra Stereo Studio om at min ordre ligger klar til afsendelse i dag, så jeg går da stærkt ud fra, at den kommer i morgen.

Oh yeah. Nu har jeg fundet ham. Ham den frække Marilyn Manson. Jeg fik sådan lyst til at lytte til hans musik at jeg har fået sammensat en afspilningsliste med kun hans sange. Eller; deres. Det er jo ikke kun ham. Der er er jo også et band. Man hører eller ser aldrig noget til dem. Det må være træls. Men jeg lytter til hans musik nu. Eftersom den første plade på listen er "Antichrist Superstar", er "Beautiful People" den sang, jeg lytter til nu :) "Hey you, are you tryin' to be mean? If you live with apes, man it's hard to be clean" - hahe. Genialt. Han har et godt øje for tekster. Det har han altid haft *laugh and a half*  (for lige at beskrive den lyd, der kom ud dér).

Jeg kunne SÅ meget godt spise en iskold bakke vindruer lige nu. De store, grønne, søde og stenfri vindruer, som er helt tilduggede, fordi de har ligget i et meget koldt køleskab... Åh! Jeg ville bare gøre (næsten) hvad som helst for sådan en bakke lige nu! Hvad sker der for at jeg mangler vindruer, altså, og hvad med jordbærrene? De begynder snart at komme. De spanske. Uh! De spanske er de bedste! Jeg glæder mig allerede. Haha.

Jeg har et problem lige nu, faktisk, og René sover (vælger jeg at tro). Jeg ser Emma gå rundt allevegne. Hun er overalt, men når jeg kigger, er hun intetsteds at se. Det bekymrer mig en del. Også at René "sover". For gør han det? Jeg synes at han snakker, men lige så snart jeg pauser musikken, siger han ikke noget...? Det er sært for mig. Jeg må nok hellere stoppe med at skrive.

Nøj, hvor var det dejligt, da René kom hjem!

Jeg fik ham hjem til sidst, og vi så noget fjernsyn sammen, mens vi snakkede, og hold lidt i hånd og kyssede lidt. Hold op, hvor var det dejligt at have ham hjemme. Lige inden vi ville i seng, kom Emma og lagde sig hos os, og vi så "Hjælp mit hus skal sælges"sammen. Jeg sad på sengekanten, René lå ned, og Emma lå på hans mave og spandt. Det var en dejlig aften, selvom vi kun nåede at hygge i 1½ time. Så insisterede jeg på at gå i seng - der var klokken blevet 3. Så var det vist på tide at gå i seng. Hehe. René faldt i søvn så snart lyset blev slukket og hans hoved ramte puden. Han var så sød, men for pokker, hvor kan han dog snorke højt!

Det er sådan, faktisk, lige nu, at jeg har shoppet alt for meget! Helt uden at vide det, og det er noget seriøst lort. Og René har også en masse ude at svømme... Jeg har musik for ca. 350 kroner liggende hos Stereo Studio, som skulle være kommet i sidste uge, det gjorde det så ikke. Fordi det ikke er ny musik, men gammel, som jeg allerede har, men som er ødelagt under flytning, er det er ikke noget, jeg som sådan "glæder" mig til. Men dem havde jeg glemt. Og jeg havde glemt at Renés nevø fylder 14 den 24. marts. Og at min kusine fylder 30 den 22. marts. Og i går købte jeg for 225 kroner hos en dyrehandel på internettet... Intet problem. Men vi har kun 800 kroner, og ingen af delene er blevet trukket endnu...Så når alt er blevet trukket, de 2 fødselsdage og de ting, jeg har købt, har vi -376 kroner på kontoen. Det er bare ikke en særlig god situation at stå i. Altså, vi har penge på en anden konto, men de skulle ikke røres. Det kan være, at Anja kan rykkes lidt, jeg skal jo ikke med til fødselsdagen, og normalt ville jeg derfor ikke give en gave - men nu er det 30 år. Så kan jeg da godt lige smide en gave efter hende... På den anden side har hun en lillesøster. Og en lillebror. Ej. Jeg må hellere lade være. Jeg kan sende en buket blomster.

Pyh... Jeg har netop vasket op, der var ikke så meget, men jeg besluttede mig for at dækkeservietter på mit spisebord er en skidegod idé, og jeg har netop 4 ens, som ikke er i brug. I ved, de dér flet-nogle, hvor 4 koster 100 kroner eller sådan noget... Dem har jeg 4 sorte af. Men jeg skulle lige tørre dem af. Damn... Det var ikke sådan lige. Til sidst måtte jeg skrubbe dem med en opvaskebørste med opvaskemiddel på 2 gange på hver side, før både børste og vand var helt rent og klart. Så tørrede jeg dækkeservietterne af og nu hænger det til tørre på badeværelset.

MOR kommer vist i morgen eller på onsdag. Fair nok. Det er vist ikke helt så misforstået, det dér med at vi ikke har snakket sammen i 2-3 år, uden egentlig at være uvenner, men bare ladet kontakten glide ud. Der er kommet mistanke om, at både MORs steddatter og stedsøn og dennes kæreste skulle være sådan lidt... ja... "medvirkende" til det. Eller, nej, men at holde det ved lige.

Anyways; jeg har været mange timer om dette indlæg, og det er vist på tide at poste det. Jeg kan jo ikke blive ved med at skrive på det hele dagen, så bliver det alt, alt for langt. Men nyd de sidste to timer af eftermiddagen! Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave, men jeg håber at jeg da i hvert fald kommer til at hygge mig - med The Lonely Island i hovedtelefonerne ;)

Hvor er han henne?

00:25.

Nu tør jeg snart ikke at lade være med at ringe længere.... :S Jeg er ved at gå ud af mit gode skind! Jeg vil have ham tilbage!

Seriøst. Hvor lang tid kan det tage at lave en computer?! Jeg kan ikke magte at tænke på, hvor ondt René har lige nu. Jeg har så skide ondt af ham. Jeg ønsker at gøre noget godt for ham, men der er ikke rigtig noget, jeg kan gøre...

... Hvor bliver du af...

mandag den 17. marts 2014

Going on 11 timer

21:05.
 10 timer. Det er fandeme en hård nyser! Jeg hader bare det her. Her er så koldt og ensomt. Jeg tror at han kommer hjem om lidt. Han savner også mig, det ved jeg. Det er dejligt at tænke på. At jeg ikke er alene. Men det er endnu dejligere at tænke på, at han snart kommer hjem. Det må han sgu gøre. Hans krop kan ikke klare mere. Han er fuldstændig ødelagt nu, det ved jeg. Hvor er jeg glad for, at vi ikke skal noget i morgen! Han skal vist forkæles hele dagen, kan jeg mærke.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig en ny transporter. Jeg tror, at de vist sælger den slags hos dyrlægen, hvor jeg gerne vil have Emma hen. Jeg håber det lidt, og at jeg har det fint nok til at kunne gå ned og købe en i morgen. Det vil være awesome, nemlig! Men jeg tjekker lige nettet først :)

Nu er der gået 20 minutter mere :/

Ordentlig mascara-lægning

19:05. 

8 timer uden min mand omkring mig. Det er mange år siden, vi sidst har prøvet det. Jeg savner ham sygt. Jeg savner ham så det gør ondt inden i. Som en kæmpe knude i maven, der bare vokser minut for minut. Jeg har lyst til at ringe til ham, men der er sgu alligevel ikke dækning på mobiltelefonen hvor han er. Og han skal heller ikke belemres med mine dårlige følelser. Han skal ikke vide noget om, hvor dårlig en dag, jeg har haft. Så bliver han ked af det, og vil ikke gøre det igen. Men det skal han - han skal se noget andet end mit fjæs. Jeg har i øvrigt endelig fået lært min mascara at kende, efter nogle katastrofale forsøg over de sidste dage. I dag, her for en times tid siden, puttede jeg makeup på, fordi jeg havde trang til at prøve mascaraen, og jeg synes faktisk, at det er blevet nøjagtig det resultat, jeg gik efter!
De andre gange, hvor det har været så katastrofalt, hvor jeg enten har fjernet det med det samme, eller har undgået at kigge på mig selv hele dagen, har jeg fået lagt det på, så det nærmest lignede kunstige vipper. Det er jo ikke meningen! I hvert fald ikke på mine øjenvipper. Det er fordi jeg har begået fejlen at starte udefra og arbejde mig ind. Nu har jeg så lært, at man starter indefra øjenkrogen og arbejder sig ud. Det er den børste, der er på mascaraen, i øvrigt også lavet til, hørte jeg hende sige, som solgte René den, da han var i Matas for at købe den til mig. Så hvis jeg nu havde gjort som planlagt, ville jeg for det første ikke have brugt så meget tid på det, og for det andet ikke havde spildt så meget mascara på det.

Happy Go Monday!

Puh...! Kom så, op på tæerne, reach for the sky - der skal gang i opvarmningen! Det er mandag morgen, og jeg har solfilm på mine vinduer og har absolut ingen ide om, hvordan vejret er, medmindre jeg ruller gardinet længere op.

3, 2, 1, KICK START! Okay, here we go! Jeg skal jo være alene hjemme i dag. Jeg har været oprørt over det, men jeg har faktisk fundet ro i det - eller hvad man kalder det. Men jeg har fundet ro i, at han også har et liv, og at han skal have lov at have noget for sig selv. Jeg blogger, skriver med andre mennesker. Han laver intet, og slet ikke, hvis jeg ikke er med. Derfor synes jeg - helt ærligt - at han skal tage afsted i dag, og være dernede hele dagen, eller så lang tid hans smerter kan bære ham. Han trænger til at se andre - og især hvor jeg ikke er med.

Jeg har fået lagt mit endegyldige budget til vores daglige økonomi fremover. Det er er meget store beløber, vi snakker om. Jeg blev helt chokeret over, hvor mange penge, vi egentlig har at gøre godt med hver måned. Haha. Men okay; vi sparer jo også en del sammen, fordi vi på de 3 år, vi har boet her, ikke har købt nogen møbler, og stadig sidder med møblerne fra den gamle bolig, som vi skal smide ud, men vi kan ikke smide dem ud, før vi har nogen andre (logik), og vi sparer sammen efter bedste evne. Vi kunne sikkert godt låne flere penge i banken. Vi skylder på et gammelt banklån omkring 145.000 kroner, og lånet er bragt ned fra ca. 185.000 kroner de sidste 7 år. Det er BESTEMT ikke meget, men det er bedre ingenting. Vi har en fast indkomst, og betaler vores regninger rettidigt - hver eneste måned, uden slinger i valsen. Jeg er overbevist om, at 20-25.000 godt kan lade sig gøre. Men vi vil gerne spare så meget sammen på egen hånd, som muligt. For renterne er syge, og det er jo stort set ligegyldigt hvilken bank man er medlem af.

Jeg kan selvfølgelig ikke bare sige "SÅDAN ER DET" - René er også med i økonomien, og han skal være med til at bestemme. Jeg står primært for den daglige småøkonomi, den lidt større og helt store snakker vi sammen om, og vi skal selvfølgelig være enige om fordelingen af pengene i det nye budget. Det er klart. Han er med på at leve efter et fast budget - men om det kan lade sig gøre for os, kan vi først sige til maj, når april er slut. April er vores forsøgsmåned. Maj er nummer to. Jeg tror, at hvis vi klarer det igennem de to måneder, så kan vi godt klare det fremover. Ikke fordi der er noget særligt ved dem, men bare fordi det er to sammenhængende måneder. Jeg er vildt spændt på at komme i gang, og jeg glæder mig til den 31. marts, når pengene går ind, og vi kan regne vores "poster" ud - vi skal jo lige tjekke, om vores indkomster er de samme, som de er i denne måned, for ellers skal det hele justeres en smule. Men vi får pension mandag den 31. marts, og jeg får boligydelse den 1. april.

Det skal nok blive godt. Det tror jeg.

Jeg har faktisk, sådan lidt 'i øvrigt' (og det er faktisk ikke engang løgn) noget regnskab, jeg skal have ordnet, og det vil jeg se at få ud af verden. Klokken er 07:40 - fik du lavet din morgengymnastik?

søndag den 16. marts 2014

Størrelse vs. dosis

Jeg er sådan lidt... Hmm... Ja.  Ja.

Jeg har ondt i dag. Jeg tager noget smertestillende. En Ibumetin og to Tramadol.  Jeg regner med, at virkningen indtræder inden for ca. 30-40 minutter. Det skal det bare, altså, ellers må jeg gå i seng. Men det er ikke altid, at det har nogen virkning. Man skulle tro at det ville virke, men det har måske noget med størrelse vs. dosis at gøre?

Jeg har temmelig kraftigt ondt over det hele, synes jeg. Jeg synes faktisk, at jeg er berettiget til at ligge ned, men Renés Prinsesse ligger på min seng og sover. Hun var slet ikke hos os i går, så jeg synes, at hun skal have lov til at lure den herinde. Jeg vil gerne gennemgå smerter for det. René går ned og handler om lidt, og så sker der et af følgende scenarier: Hun rejser sig og går ud og kigger. Eller hun bliver liggende, og jeg må lægge mig på den anden side af sengen.

René skal ned til René i morgen. Så skal jeg være alene hele dagen. Heeele dagen. Jeg kan allerede mærke savnet æde mig op. Jeg vil ikke have, at han tager ned til René. Jeg kunne godt tage med, men jeg har ikke lyst. Jeg kan mærke mit savn til ham fysisk og psykisk allerede nu. Han må ikke tage afsted. Jeg har lyst til at tude.

Damn... Jeg er ynkelig. Virkelig. Jeg er sammen med ham hver eneste dag. Og så skal René låne ham én dag, og så er jeg bare fuldstændig på vej til opløsning. Engang imellem hader jeg bare at han gør det her ved mig. Min elskede.

Jeg må tage mig sammen og være mere uafhængig. Selvfølgelig skal han da kunne tage væk en dag, uden jeg bryder fuldstændig sammen. Alt andet er jo fuldstændig vanvittigt. Det her grænser jo til det besidderiske, fanatiske og fuldstændig ekstreme. Hvis det ikke allerede er der.

Men jeg siger ikke noget til ham, jeg er smilende og glad indtil han er gået, for han skal ikke have sin dag ødelagt fordi JEG er en ussel kælling. Så kan jeg te mig bagefter. Dét er min plan.

This is the real shit

Nå. Det var så mig, som troede at Emma fik 100g vådkost i døgnet, fordi vi havde aftalt det. Men så finder jeg så ud af, her til morgen, at hun stadig får 50g plus de 60g tørkost. Det ville være fint nok - hvis ikke katten var anoreksi-tynd! Er der et sted, jeg kan skrive til en dyrlæge og spørge? Nu, hvor jeg ikke kan transportere katten ned til dyrlægen, for at få en undersøgelse og kostvejledning. Kan jeg eventuelt få fat i Faxe dyrlægeklinik og snakke med dem om den kat, hvor Emma er registreret til?

Nå, men jeg har nu kigget på poserne, jeg har kigget på de små portionsbakker, og jeg kan nu sige, at jeg har fundet ud af, hvad hun skal have. Jeg vil give hende ca. 50g af den tørkost, jeg har, dagligt, og engang imellem kan hun få ½ af de dér portionsbakker - de kan holde sig 2 dage i køleskab, så jeg skal bare huske at tage anden halvdel ud i god tid, så den lige kan få stuetemperatur.

Den plan skal have vendt med René. Han er nødt til at være indforstået med den. Og selvom det bliver hårdt for Emma i starten, fordi hun er vant til at få vådkost om morgenen, og det står der hele dagen - sådan har det jo altid været. Men han vil ikke have at jeg blander mig i hans opdragelse af katten - fair nok. Så skal han heller ikke blande sig i min foderplan. Så enkelt er det. Og hun skal IKKE have så meget slik, det slutter NU. Det kan godt være, at det ikke ligner slik - men det gør det jo for katten! Det smager i hvert fald sådan. Da hun skulle prøve sit nye mad-mærke, blandede han både noget af det gamle OG slik i. Hvad er det for noget mærkeligt noget? Katten skal have godbidder engang imellem. Ikke hele tiden. Heldigvis gider hun ikke at æde dem længere. Haha. Der har ligget nogen ved hendes mad, og hun tramper på dem for at komme hen og spise tørkost og går igen bagefter. Hun er så skideligeglad med de godbidder. Så det er jo et plus. Men altså...

Nå. Sådan er det jo bare. Jeg gik i seng i går, fordi jeg havde ondt. Jeg gik derhen for at strække ud, velvidende at jeg ville falde i søvn (en eftermiddagslur). Men ved I hvad? Jeg faldt sgu ikke i søvn. Totalt mærkeligt. Emma lå hos mig, men det var nu ikke derfor.

Men jeg selvom jeg ikke sådan helt faldt i søvn i går, lå jeg alligevel i en halv-sovende tilstand, og jeg drømte om "Zoolander" - den gamle film med Ben Stiller fra 2001; Zoolander, imdb.com og af uvisse årsager fik jeg associationer til The Lonely Island, "I'm On A Boat" og René så "I Just Had Sex" på Youtube (han elsker den sang og især videoen). Og derfor (går jeg ud fra) fik jeg en .. yderst erotisk... drøm om en "merman" - modstykket til en "mermaid" ('havfrue' på engelsk). Haha. Men samtidig så jeg med på "I Just Had Sex" - og jeg kan kun sige, at den video er genial. Jeg elsker den. Megafed.

Jeg har totalt mange myrepatter på armene, altså, jeg mener det seriøst. Jeg må straks få en bluse på. Jeg ved fandeme ikke hvad jeg har gjort mod det her vejr. Enten er det ALT for varmt, ellers er det ALT for koldt. Hvorfor er der aldrig en gylden mellemvej? Det er fandeme for dårligt, altså. Hvad sker der for de der metrologer?! Hvorfor kan de ikke bare gøre vejret perfekt (for mig)? Ej, okay. Pjat.

Her er simpelthen så koldt, og jeg skal tisse virkelig meget. Det er ikke så fedt, når René sidder på wc'et med dårlig mave, og vi kun har det ene toilet. Bliver det for grelt, må jeg jo låne Annas toilet, hvis hun er hjemme. Jeg er også begyndt at bliver sulten. Det er sgu da sært. Jeg spiste en mikroovns-lasagne i går aftes. Jeg burde ikke være sulten nu? Åh, godt, nu er René ved at være færdig. Superdejligt! Jeg sidder altså også med vand i øjnene....

Jeg nåede det.

lørdag den 15. marts 2014

Lidt til både øjne og ører

Jeg har lyttet til en del musik i dag, og jeg er nået til "L" - og derfor også til Lex & Klatten. De var bare et hit for mig og "gutinderne" i de sidste teenageår. Paprika Steen, Hella Joof, Martin Brygmann og Peter Frödin var dem, der var med i denne kvartet, som blev vist på TV2 én gang om ugen - en halv time fyldt med satire og virkelig sjove musikvideoer. Hvert afsnit blev afsluttet med en musikvideo. Der var ikke så mange afsnit, og der var kun en enkelt sæson. Det var i 1997. Jeg og gutinderne fik faktisk fribilletter til et show med genierne, men Hella fik ondt i halsen, og vi fik aldrig set dem. Til gengæld så vi så Østkyst Hustlers rappe sig igennem en pissefed koncert med Anders 'Anden' Matthesen som support (opvarmning).

Den eneste hitsingle, der faktisk kom ud af det, var "For Kendt" - den var også mega fed. Den gjorde nar ad kendte mennesker, som var lige en tand for "fine" i det. Lidt som "Gab Gab" satte f.eks. Casper Christensen og Tim & Gordon på plads. Den var sgu også god. Jeg kan kun anbefale at søge på alt med Lex & Klatten.
 

 Jeg har haft en helvedes dag, fordi Emma har vist tegn på sygdom, men her til aften er hun kommet ud af sin transporter igen. Hun var gået derind og havde gemt sig. Men her for et par timer siden kom hun og snusede lidt til os og lagde sig i sengen. Det var rart :) Jeg skal bare have René til at forstå at man ikke skal snakke højt og overgearet til et dyr, som har en virkelig god hørelse - det behøver man ikke. Det kan han gøre, når han skælder hende ud, når vi f.eks. fanger hende i at tage en lur på spisebordet. Jeg synes at det er lige brutalt nok at snakke så højt til den stakkels kat hele tiden. Han behandler hende som en hund. Selvom man godt kan opdrage en kat, er det ikke det samme som at opdrage en hund.Hun kommer, når vi kalder på hende, men hvis hun ikke laver noget andet, gør hun ikke - og så begynder René med "På plads, Emma!" og sådan fungerer det altså bare ikke. Ikke når 1) man råber ad katten, som tror den får skældud og ikke aner hvorfor og 2) man står og klapper sig på låret for at vise hende, at hun skal komme hen til ham, og 3) når katten er 8½ år gammel. Megafedt hvis han kunne lære hende det, men det tager længere tid end 1 måned, og det tager i hvert fald mere afslappede forhold. Men hans tyranniske "Sit, Emma" har da båret frugt, for hun sætter sig ned, når han beder hende om det. 

Men nu er hun glad igen, og det er det, der er vigtigst. Hun vækkede mig ikke klokken meget tidligt i morges, så jeg tror, at det er et hit at give hende mere mad om morgenen, og så bare smide resterne ud inden vi går i seng.  Det betyder at hun er oppe på 100g vådkost og ca. 70g tørkost. Katten er bare så tynd...  Hvis man tager spidserne af sine pegefingre, og spidserne af sine tommelfingre og laver en cirkel - så kan man nå rundt om hende. Hendes pels er sygt tyk. Jeg mener, ekstremt tyk. Som i: Jeg har aldrig oplevet noget lignende hos en almindelig huskat. Derfor ser hun tykkere ud. HVORFOR kan de to mærkelige mennesker ikke bare give efter og sige "Det er over 6 måneder siden hun var til 100km tjek hos en dyrlæge, så det er meget godt at få hende tjekket igen"  så jeg kan få ro?! Nu ved jeg jo så godt (jeg tror, at jeg ved det), at Emma er en stresset kat. Hun virker ikke sådan, hun er sådan en "slentre kat" - hun tager alt med ro. Men hun løb væk fra et brændende hjem. Hun blev indfanget en uges tid siden. Kom på kattepension. Var der i (for mig) ukendt antal uger. Kom til Casper i oktober sidste år. Blev flyttet til os i februar i år. Hun kan kun være stresset, det er ikke normalt at flytte så meget. Heller ikke selvom hun normalt har været en udekat.

Men hun skal tage på, og på nettet kan jeg sgu kun finde info om for fede katte. Så jeg SKAL have hende til dyrlægen, men først vil jeg forsøge mig frem med lidt forskelligt mad og se, hvad hun bedst kan lide. Hun har prøvet Faktas mærke, og Aldis mærke. Nu ser vi, hvad der kommer ud af det. Vi ved, at der tidligere har været succes med Pussy og Whiskat :)

Afsvedne smagsløg, håb om kedelig mad



Nej, hun er ikke i gang med at rulle rundt.
Hun lå faktisk sådan her i næsten en halv time.

Haha. Bøllemis.
(Ja, Bøllemis!)

Jeg kan slet ikke se mig selvsom "bagemester" herhjemme, men jeg har lovet mig selv at jeg vil gøre mere ud af det dér med sundt, groft brød, og jeg vil også til at lave anderledes mad igen. Vi sidder fast i det samme hele tiden. Det er på tide at udvide vores "horisont" lidt. Så jeg må mande mig lidt op og komme i gang med madlavningen. Haha.

Fuck, jeg er træt.. Jeg sidder og sover. Burde gå i seng. Jeg kunne sgu godt drikke en kop te. Men jeg har drukket al vores te. Det er også for dårligt, at der ikke er blevet købt noget nyt. Men jeg har vist sådan noget kakao i breve, man bare lige skal blande op med kogende vand. Jeg må lige ud i skabet. "Så må jeg se om jeg kan komme ud igen" - Ho ho ho; hvilken humor. :/

Men jo, og nu sidder jeg med varm kakao. Så kan jeg måske holde mig gående lidt længere? Jeg har ikke fået spist noget i dag, måske er det derfor. Jeg har ikke spist i et døgns tid, måske 23 timer. Jeg smagte på nogle chips i går, spiste en håndfuld. De var ikke lækre. Jeg burde spise noget nu, men jeg tror ikke, at jeg er sulten, selvom jeg har fået meget mavesyre til at drikke sodavand, som jeg ellers normalt drikker. Jeg har sådan set også for meget mavesyre til kakaoen. Pillerne i morges var en bitch. Om 2 timer skal jeg tage et læs mere. Jeg regner med, at jeg nok skal få spist noget inden da. Jeg ved godt nok ikke helt hvad, men der er nok noget, jeg kan få lyst til :)

Jeg har hermed færdiggjort min kakao, og kan nu konstatere, at jeg ikke er specielt træt længere. Jeg troede faktisk, at netop kakao ville sløve mig lidt - men sukkerindholdet har åbenbart gjort noget for mig. Fair nok. Jeg er i hvert fald vågen igen. Emma er flyttet permanent ind i sin transporter og nægter at komme ud...? Hvad mon der er sket hende i nat? Er der nogen af os, der har været stride? Eller i går aftes? Hun er totalt menneskesky i dag. Det er mærkeligt, for det plejer at være helt modsat. Jeg undrer mig lidt over det. Der må næsten være sket noget. Har hun ondt et sted, mon? Er jeg for pylret? Nuvel, ja, ikke min kat, men alligevel? Hun er hos mig lige nu, og så skal hun have det godt. Så jeg tænker på, om hun mon er kommet tilskade i løbet af i går aftes eller i nat. Jeg er bekymret.

Jeg har forsøgt det dér med eyeliner igen i dag, men kohl, for jeg kan slet ikke med den flydende, og jeg har fået et forfærdeligt resultat ud af det! Det er simpelthen så forfærdeligt at se på, at jeg næsten  lukker øjnene hver gang jeg får set på mig selv i et spejl. Derfor vil jeg ikke sætte et billede ind her. Men tro mig, det er ren katastrofe! Det er utroligt, at jeg aldrig lærer det! For dårligt! 

Men selvom jeg ikke har fået spist så meget og ikke har lyst til det, har jeg da formået at brænde min tunge af. Haha. Nul-dut smagsløg tilbage. Jeg håber at vi skal have noget megakedeligt aftensmad i dag! Hehe.

Airheads

Ahh... Ungdom, hvor blev du af... Haha. Det var sgu nogle gode tider, alligevel. I mange år har jeg husket på dårlige ting, men jeg er begyndt at se mere mildt på tingene. Jeg faldt over et kladdehæfte i dag, hvor jeg havde gemt nogle små "hilsner" fra kalendere, jeg havde da jeg gik i folkeskole.
Jeg har andre, som er langt, langt bedre, men dette er "sjovt" fordi jeg havde glemt alt om at jeg ville møde Axl  (hvem fanden vil det?!) og Slash og at jeg ville være boxer, stuntman og soldat. Haha. Og at jeg ville have mange cd'ere. Men der er nok mange, som gerne vil have meget musik ;) - der er bare nemmere måder at erhverve sig det på nu :P I stedet for irriterende plastic-cases, kan man bare downloade musik direkte fra nettet til sin computer, tablet, telefon eller mp3. Det er da pissesmart! Men jeg vil have mine plasticcases. Haha. Gud, jeg har da vist i øvrigt også nogen på vej :O Dem har jeg da svedt fuldstændig ud! Hvornår er det, de blev bestilt?! Den 28. har jeg modtaget en kopi af bestillingsfakturaen. Der er 7-12 dages leveringstid på den ene af dem, så pakken kommer nok i starten af næste uge. Dejligt, at vi ikke skal noget. Mit ur kommer nok også i næste uge. Ej, alle de penge, vi havde februar er bare gået op i røg, altså, og i denne måned har vi... like ...250 kroner tilbage nu, og René sidder stadig og shopper... Jeg må få fat på ham.

Jeg er gået i gang med at bestille de cd'er hjem, som er blevet fugtskadede under flytningen fra Herfølge og hjem til Renés forældre og hertil, mange af dem kan slet ikke afspilles - så listen er lavet, nu er jeg i gang med krydse af, efterhånden som jeg får købt ind. Når jeg har fået erstattet alle de gamle, kan jeg begyndte at investere i nye plader. De er ofte ganske billige hos Stereo Studio, og hos CDON har de ret gode tilbud - til tider.

I den ordre, jeg afventer nu, har jeg bestilt følgende:

Metallica "Load"
Limp Bizkit "Chocolate Starfish and the Hot Dog Flavored Water"
Michael Jackson "Bad Special Edition"
Michael Jackson "Off The Wall Special Edition"
Nightwish "Once"
Marilyn Manson "Lest We Forget"

- Når de ankommer engang, nok i næste uge, er de i hvert fald erstattet i min (vores) samling. Nu skriver jeg 'vores' i parentes, for det er jo mine plader alle sammen. René og jeg havde begge to "Load", og de er begge ødelagte, men vi har jo ikke noget "dit" og "mit" af den slags, så det er også hans musik - ligesom det også er mine dvd'er, selvom jeg ikke så tit ser film. Når det er sagt, så ved jeg, at René har "Airheads" ude at svømme til mig. Han har bestilt den til mig, men de havde den ikke lige hjemme. "Airheads" var den film, jeg første gang stiftede bekendtskab med både Brendan Fraser, Adam Sandler og Steve Buscemi. Kæft, det er en sjov film. Jeg elsker den simpelthen så meget! Den er bare pissefed. En af yndlingsene, helt klart. Det har den sgu været i 20 år. Den har 20 års jubilæum i år. Pudsigt. Haha. Jeg vandt en konkurrence engang, og jeg vandt en (dødgrim) T-shirt med filmplakaten til "Airheads" trykt på en hvid T-shirt i dårlig kvalitet, et  VHS videobånd med traileren til filmen og så soundtracket på cd. Cd'en har jeg stadig. Der er - så vidt jeg husker - ikke noget godt på. Men det er den eneste konkurrence, jeg i mit liv har vundet. Jeg tror heller ikke, at jeg har sendt ind til noget andet, godt nok... 

fredag den 14. marts 2014

There ain't no tits on the radio

Hellooo!

Yeah. Så er jeg vågen igen :) Tog mig en god skraber - megarart!  Meeen... Jeg bliver nødt til at tage en lur mere. Jeg er så freaking træt, altså. Haha. Gamle gubbe. Lige om  hjørnet. Om ca. 7 uger bliver jeg 34 år. Haha - dét er altså gammelt. Jeg kan godt forstå, at jeg er så træt. Ellers er det fordi jeg fik 4-4½ timers søvn i nat, mod de 6 jeg havde regnet med. Yay for sultne katte XD

Jeg har taget den beslutning, at Emma ikke fejler noget, men ikke kan lide maden, vi giver hende - det satser jeg lige på, inden jeg bruger dyrlægens tid, for det er mindre end ½ år siden hun sidst var igennem et tjek - hun blev tjekket på Faxe dyreklinik - og det kan jo være, at det bare er maden. Vi har kun prøvet det ene mærke. Så nu er der købt et andet mærke. Hun er blevet alt, alt for tynd. Jeg har sagt det til René flere gange, og han har slået det hen - men MOR sagde det også i dag. Og eftersom det jo er hendes kat, er det jo op til hende.Og vi prøver med noget andet foder først. Hvis der ikke er andet, må vi vende næsen mod Whiskat, som hun jo fik inden hun kom her, og spiser hun heller ikke det - så er det babu til dyrlægen. Om jeg selv skal bære hende derned! ("babu" er et skriftligt udtryk for en sirene på en ambulance)

Jeg har lige spist en cheeseburger fra McD, og det var bare sådan en "øv" oplevelse. Enten er deres standard sat VÆSENTLIGT ned, ellers er det bare ikke mig længere. Jeg var i hvert fald så skuffet, at jeg - efter 3 bidder - overvejede at smide resten ud, men bare spiste den alligevel. Der går LANG tid før jeg spiser der igen, og når jeg gør det, er det sikkert blot af nød. Det var ikke en god oplevelse.

Ej, men... jeg må tage den lur. Jeg lovede René at jeg ville forsøge at holde mig vågen, men... Jeg tror godt, at han kendte udfaldet allerede dér, for min største svaghed (ej, okay, jeg har mange) er min seng. Damn, jeg elsker at sove! Det er jo slet ikke til at holde ud!

Så I må have en god eftermiddag, alle sammen, for jeg dukker ikke op til overfladen før efter 18. Haha.

Ciao (I kan nok se, at jeg prøver at være sådan lidt international)

torsdag den 13. marts 2014

Jeg har grund til det

Go Rikke! Go Rikke! Go mega seje Rikke!

JA!

"Mega seje Rikke" er det, der beskriver mig netop nu. Man kan måske tænke "Hmm... Hvorfor mon hun er det, Mr. Simon?" mens der ivrigt bliver røget på pibe og drukket whisky i et lille, tæt rum, dog med et stort skrivebord og en lænestol til at sidde og reflektere over tingene i skæret fra ilden i en tændt kamin.

Men sandheden er, at jeg har gået rundt blandt mennesker i dag. På Køge Torv. Det er sgu flot. Men det stopper ikke dér. For jeg er gået næsten en hel kilometer hjem. Jeg kunne have taget bussen, jeg kunne have taget en taxa. Jeg gik. Hele freaking vejen. Jeg startede ud, fra hudlægen, med en smerte på level 2, og da jeg nåede hjem, lå den omkring 5-6 stykker. Men der er langt op til 10, som er maksimum. Jeg er freaking stolt af mig selv. Og jeg har grund til det.


Det tabte paradis

I 1667 skrev den engelske John Milton et af de mest episke hovedværker, "Paradise Lost", som oversat til dansk, ganske lige til er "Det Tabte Paradis" Titlen siger i sig selv, hvad digtet handler om. Det beskriver Satans fald og Adam & Evas uddrivelse fra Paradis. Den beskriver også, hvordan Satan føler det, da han bliver smidt ud af Paradis, og han og hans tilhængere (dæmoner) danner en hær, som har til formål at fordrive Gud, og overtage hans plads i paradiset.



Et band, der blev dannet helt tilbage i 1988 i England, tog navn efter denne bog, og kaldte sig Paradise Lost. De er sidenhen blevet et band med stor succes og har indspillet mange studieplader, men navnet kommer fra den bog, og den genre musik, de laver, kaldes "doom" - det var dem, der skabte den.

På en forunderlig går deres navn og deres musikstil hånd i hånd. I hvert fald når de rent faktisk spiller doom, alle eksperimenterer jo lidt engang imellem. Jeg spekulerer på, om det er noget, der er gjort helt 200% gennemtænkt, eller om det er en tilfældighed?

 Paradise Lost
Paradise Lost laver utrolig god musik, og jeg vil anbefale dem til folk, der sædvanligvis lytter til goth metal eller deromkring. De har plader inden for meget stor "spændvidde", men jeg synes at det generelt er virkelig god musik. Min personlige favoritplade er "One Second", som faktisk slet ikke har noget med metal at gøre.

Lyt, lyt, lyt, og dan dig din egen mening!
- og husk at læse Milton's bog ;)


Køb evt. bogen hos Saxo.com

Køb evt. pladen hos

onsdag den 12. marts 2014

MAN

Jeg har det sådan, at når jeg ser denne måde at skrive "Marilyn Manson" på, tænker jeg, at det er et udtryk for maskulinitet, som skal stå sammen med den lidt mere feminine titel, og historien bag den. Jeg kan godt lide den kontrast, der er. Selve coveret er jeg dog ikke helt sikker på, at jeg egentlig fatter.
Jeg ser det som Marilyn Manson med noget sort kutteværk på, og et rødt, lysende objekt, jeg ikke kan identificere. Han stiller sig ud, sårbar, og titlen på pladen lyder "The High End Of Low" - hvilket, hvis jeg er korrekt informeret, skulle menes at forklare en grad af depression. Men det er ikke coveret og billedet bare, som sådan, der interesserer mig. Det er logoet. "Marilyn Manson"
Jeg kan godt lide, at det frem hæver bogstaverne M A N. Det fastgør, at Marilyn Manson er en MAN, en mand, og at han er mand nok til at synge de sange, der nu engang er på den plade. Han har måske følt, at han tidligere har mødt modstand på grund af meget personlige og følelsesladede sange, og han med denne plade, som i øvrigt er fra 2009, stadfæster at han kan bære at gå med dametøj, hvis det er det er det, han vil. For han er en mand, noget, som mange ellers har sagt, at han ikke er. Og han har da også spillet på det tidligere.
Men uanset om han er "fairy" (bøsse) eller ej, synes jeg alligevel, at det er en sej måde, at skrive sit navn på.

Som "fairy" er man også "man", og det er sgu cool.

Jeg synes virkelig at det er et godt "logo" at have på sin plade, og jeg synes at det er fedt fundet på - hvem der så end har udtænkt det. Jeg synes at det er megafedt!

Destination unknown

Når jeg kigger på mit ur, tikker sekunderne væk, og bliver til minutter, bliver til timer, bliver til døgn og forsvinder ud i atmosfæren. Vi får dem aldrig igen. De vil altid være der. Sekunderne. Minutterne, timerne og døgnene. De vil forsætte indtil vi ikke er her længere - som menneskehed. Når vi har haft succes med at udrydde os selv, eller når kun USA står tilbage.Så vil deres tid tikke igen. Men på lånt tid. One never knows.

Men som tiden går, bliver vi ældre. Vores krop forfalder. Det er sandt, at vi er født for at dø. Når vi bliver født, vokser vores knogler. Når vi når 18-19-20 års alderen, stopper vores knogler med at vokse. Tværtimod. De går stik imod alt, hvad man kunne håbe. Der er ikke en "mellem-alder", men så snart man er ude af teenageårene, vender det. Knoglerne begynder at gå i forfald, organerne begynder at virke mindre, og huden bliver mindre elastisk. Meget hurtigt har den mistet så meget af sin elasticitet, at den lægger sig som et klæde over huden, og man får få mange rynker, at makeup er udelukket. Mange forsøger at udglatte deres hud med dyre fugtighedscremer - endda antirynkecreme. Håret skifter farve fra en (måske) smuk farve til grå, og mange forsøger at skjule den grå farve med falske farver, både hos frisøren og med hjemmefarvning. Nogen har altid gået klædt i en bestemt slags tøj, men som alderen presser sig på, skifter de den elegante tøjstil ud med tøj, der måske er designet mere til yngre kvinder. Mange kæmper for at holde sig unge ved at motionere hver dag i fitnesscentre, og smutte over i et solcenter bagefter, for lige at snuppe noget sol. Mange er gået over til "spraytan". Alle køber de dyre modemagasiner for at vide, hvad der er med på moden. Mange køber de helt rigtige dyre stilletter, tasker, ure og smykker - der er ikke noget, der ikke er planlagt. Der er også mange, som bruger en formue på skønhedsklinikker.

Det er fedt at være ung. Ikke teenager - men ung. Det er fedt at kunne købe alt sit "bling bling" og stadig have lysten til at vise det frem.  Det er fedt at være selvstændig, og måske ikke endda behøver at tigge mor og far eller banken om pengene til at finansiere alle disse køb. Bo for sig selv i en pissefed lejlighed og være smuk og feteret. Man skal bare altid huske at tænke på, hvad omkostningerne er.

Men mange kvinder i 40'erne og 50'erne er som disse unge. Det burde de ikke. Men det er de. Som Prince synger i "Kiss" fra 1986: "Women not girls rule my world, I say they rule my world! Act your age, mama, not your shoesize, then maybe we could do the twirl". Husk på at de i Amerika har andre skostørrelser end her i Danmark. En størrelse 39 i Danmark er en 8½ i amerikansk størrelse. Danske kvinder i det, mange nok vil betegne som "midaldrende", er meget obs på deres udseende, og det er godt. Det er dejligt at se, at kvinder (og mænd, for den sags skyld) går op i, hvordan de ser ud, fremfor at opgive sig selv. Men man er altså nødt til at se realiteterne i øjnene. Man er ikke 18 år længere, når der står 50 som årstallet på cpr-nummeret. Så er man for gammel til at gå rundt, her i 2014, og ligne en parodi på en 18-årig pige.

Der er også mange, som vælger plastickirurgi. Der bliver lavet alverdens ting. Brysterne bliver strammet op eller lavet større, rynkerne bliver glattet ud, næsen bliver rettet,  taljen blive befriet for fedt. Ingen flapører for yngre kvinder/mænd, for ny om dage tilbyder hospitalerne at operere flapører ind på børn, der kan risikere at blive drillet med det i skolen, ganske gratis. Mens vi bliver mere og mere kunstige at se på, brokker vi os over, at alle ikke spiser sundt, at alle ikke motionerer, at alt for mange mennesker ryger, at alt for mange mennesker går til fægtning - what ever; hvis der er grund til at brokke sig over det, skal det blive nok blive gjort.

Kvinder med falsk tan på muskler i en grad, så de ikke kan lave nogle bevægelser (såsom at smile) uden alt revner, med tøj på som gør dem 30 år for gamle at se på, med hår og makeup som får dem til at ligne klovne, med bryster op under hagen og med lidt for meget ungdommeligt "bling bling" kører rundt i dyre biler og spiser på de dyre restauranter - fordi sekunderne går, bliver til minutter, som bliver til timer, som bliver til døgn, som bliver til år - som bliver til et helt liv, og hvad har de egentlig udrettet på et helt liv?

Jeg håber ikke, at jeg ender sådan. Men jeg kan ikke sige det med sikkerhed. Det er der nok ingen, der kan. Men jeg kigger på mit ur. 14:03:40, 41...42... Tiden går.

tirsdag den 11. marts 2014

Ordvrøvl

Dette er, hvad jeg er blevet bedt om at skrive i min "Psykose-rapport":

Ser Renéer og ekstra Emma'er omkring i lejligheden. Kender René fra aura og stemme fra megafon uden høj lyd. Hører andre Renér snakke til mig, siger ting, som ikke passer – om den ”rigtige René”. Har en voldsom trang til at putte ting i munden, blandt andet plasticposer og vådservietter.
Skrevet 11. marts 2014

 Jeg er - nej. Jeg skriver når jeg får at vide at jeg er ok igen. Jeg skriver ordvrøvl, når jeg har koks... :S

No title

Yikes! I'm running out of toner! Nej. Det er jeg ikke. Men jeg er på grænsen til nul-dut-støvsugerposer, og der skal bestilles i dag.

Min kæbe er blevet skæv. Det er den af og til, det virker bare mere som en permanent ordning denne gang. Hvorfor? Hvad har jeg spist? Mon en tandlæge kan svare på det? Nej, det kan han sgu da ikke.

Nå. Jeg kan ikke skrive mere lige nu. Der er totalt koks på øverste etage, chefen har fået psykisk sammenbrud, og hele firmaet er i kaos nu. Jeg vender tilbage senere!

mandag den 10. marts 2014

Sær bh og farfars død for 11 år siden

Nej. Den kat må altså undersøges af en dyrlæge. Vi ringer til en i morgen, ang. indhold af undersøgelse, pris og tid til konsultation. Det her er bare ikke godt nok i længden. Hun er mystisk. Opfører sig mystisk. Det går ikke! Det må altså tjekkes. Det kan godt være, at det dér "jamen, hun blev jo tjekket lige inden hun kom på (*navn på kattepension, som jeg har glemt*), blev vaccineret og fejlede intet" - men det er ikke godt nok til mig. Ikke længere. Nu kan René altså også godt se det. Det går bare ikke længere.  Det kan godt være, at vi må bruge de penge, vi ville lægge til side i denne måned - tough luck; det koster at have kat. Det er ikke gratis, det er ikke kun mad og kattegrus. Det er altså andre ting end det.

Jeg snakkede med min farmor her til aften. Vi snakkede om min farfars død. Af uvisse årsager... var jeg der ikke? Min farmor ringede, jeg tog telefonen, hun sagde at jeg skulle sige til min mor og far, at min farfar lå på Gentofte sygehus. De tog derind a.s.a.p., og da kom hjem lidt senere, og spiste noget mad. Jeg deltog ikke. Min mor sagde "vil du med ind til farfar?" og jeg svarede nej. Så kom de så hjem henad morgenen - for min farfar var død. Han var død, da de tog afsted anden gang, så "vil du med ind til farfar?" var måske ikke det helt rigtige at sige. Men... Jeg snakkede med min farmor i dag. Hun sagde, at hun, mine forældre, Mark og Anja havde siddet omkring min farfar i nogle timer efter hans død, og at de så var taget med hjem til hende og havde siddet der til om morgenen, hvorefter de var kørt hjem. Hun sagde de her ting til mig i dag, og jeg var bare sådan lidt... hvor var jeg?

Jeg ved, at han døde af en hjerneblødning, og at det skete hjemme, mens min farmor baksede rundt med ham, hun fik ringet 112, og de kom og hentede ham. Den historie kender jeg. Den anden... Den kendte jeg ikke. Og jeg græd sådan lidt. For ... Ja. Min farfar var en sur, gammel stodder. Men han var min farfar. Til begravelsen sad min farmor og forsøgte at være stærk. Alle i kirken græd. Jeg kunne høre Anja på den anden side af kisten, men jeg kunne ikke se hende. Jeg lagde min arm omkring min farmor og lagde mit hoved på hendes skulder. Hun græd endnu mere, og det var det, hun skulle.

Hun har stadig ikke fået det ud. Det tror jeg ikke. Hun virker ikke sådan.  Åh... Men jeg er egentlig ked af, at jeg bragte det på banen, selvom det er godt for hende at snakke om det. Jeg har bare så meget at slås med i øjeblikket, "mere sorg" (det kan man ikke sige, men what the hell) har jeg ikke brug for, og jeg kan ikke kapere det. Men det er jeg vel nødt til - jeg kan jo ikke gå rundt og sortere alt fra.

Men: Nu skal jeg fikse Renés medicin. Han mangler Gabapentin i sine medicindoseringsæsker. Jeg havde glemt at minde ham om at købe det, så det var virkelig bare... De skulle indtelefoneres I DAG og han havde kun 30 minutter. Men han nåede det, så nu kan jeg fikse det :)

Kender I ikke det med, at ens bryster ikke er lige "lange"? Mit venstre bryst sidder ca. 2 cm højere i kavalergangen end det højre, hvilket gør det skævt at se på. Den bh, jeg på nu, har en midte (den med den nærmest obligatoriske lille sløjfe), som sidder omkring 1 cm  til højre fra kavalergangen. Og det er altså ikke kun den bh.