Nej. Den kat må altså undersøges af en dyrlæge. Vi ringer til en i morgen, ang. indhold af undersøgelse, pris og tid til konsultation. Det her er bare ikke godt nok i længden. Hun er mystisk. Opfører sig mystisk. Det går ikke! Det må altså tjekkes. Det kan godt være, at det dér "jamen, hun blev jo tjekket lige inden hun kom på (*navn på kattepension, som jeg har glemt*), blev vaccineret og fejlede intet" - men det er ikke godt nok til mig. Ikke længere. Nu kan René altså også godt se det. Det går bare ikke længere. Det kan godt være, at vi må bruge de penge, vi ville lægge til side i denne måned - tough luck; det koster at have kat. Det er ikke gratis, det er ikke kun mad og kattegrus. Det er altså andre ting end det.
Jeg snakkede med min farmor her til aften. Vi snakkede om min farfars død. Af uvisse årsager... var jeg der ikke? Min farmor ringede, jeg tog telefonen, hun sagde at jeg skulle sige til min mor og far, at min farfar lå på Gentofte sygehus. De tog derind a.s.a.p., og da kom hjem lidt senere, og spiste noget mad. Jeg deltog ikke. Min mor sagde "vil du med ind til farfar?" og jeg svarede nej. Så kom de så hjem henad morgenen - for min farfar var død. Han var død, da de tog afsted anden gang, så "vil du med ind til farfar?" var måske ikke det helt rigtige at sige. Men... Jeg snakkede med min farmor i dag. Hun sagde, at hun, mine forældre, Mark og Anja havde siddet omkring min farfar i nogle timer efter hans død, og at de så var taget med hjem til hende og havde siddet der til om morgenen, hvorefter de var kørt hjem. Hun sagde de her ting til mig i dag, og jeg var bare sådan lidt... hvor var jeg?
Jeg ved, at han døde af en hjerneblødning, og at det skete hjemme, mens min farmor baksede rundt med ham, hun fik ringet 112, og de kom og hentede ham. Den historie kender jeg. Den anden... Den kendte jeg ikke. Og jeg græd sådan lidt. For ... Ja. Min farfar var en sur, gammel stodder. Men han var min farfar. Til begravelsen sad min farmor og forsøgte at være stærk. Alle i kirken græd. Jeg kunne høre Anja på den anden side af kisten, men jeg kunne ikke se hende. Jeg lagde min arm omkring min farmor og lagde mit hoved på hendes skulder. Hun græd endnu mere, og det var det, hun skulle.
Hun har stadig ikke fået det ud. Det tror jeg ikke. Hun virker ikke sådan. Åh... Men jeg er egentlig ked af, at jeg bragte det på banen, selvom det er godt for hende at snakke om det. Jeg har bare så meget at slås med i øjeblikket, "mere sorg" (det kan man ikke sige, men what the hell) har jeg ikke brug for, og jeg kan ikke kapere det. Men det er jeg vel nødt til - jeg kan jo ikke gå rundt og sortere alt fra.
Men: Nu skal jeg fikse Renés medicin. Han mangler Gabapentin i sine medicindoseringsæsker. Jeg havde glemt at minde ham om at købe det, så det var virkelig bare... De skulle indtelefoneres I DAG og han havde kun 30 minutter. Men han nåede det, så nu kan jeg fikse det :)
Kender I ikke det med, at ens bryster ikke er lige "lange"? Mit venstre bryst sidder ca. 2 cm højere i kavalergangen end det højre, hvilket gør det skævt at se på. Den bh, jeg på nu, har en midte (den med den nærmest obligatoriske lille sløjfe), som sidder omkring 1 cm til højre fra kavalergangen. Og det er altså ikke kun den bh.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar