Hej. Du har henvendt dig til Gud. Gud er ikke tilstede netop nu, men læg gerne en besked.
Jeg er totalt træt, virkelig uoplagt - som i morges, bare uden kramperne. Jeg fik ikke et anfald, men jeg faldt. Jeg slog mig ikke. Overhovedet. Hvor heldig har man lov at være?
René er blevet "hyret" ned til MOR i morgen. Til at samle et skuffeelement. Det er meningen jeg skal med. Det skal jeg for det første ikke! For det andet skal René heller ikke derned. I denne uge har han knoklet så meget med alt muligt, han har så ondt og trænger til at slappe af. I dag kører han på torsdag-fredag-lørdag: så skal han ikke også i gang søndag. Det nægter jeg. Så må han ordne det i næste uge. På mandag skal han til fødselsdag, Men resten af ugen skal han ikke noget, og så vigtigt kan det ikke være - så må hun få en anden til at samle det.
Min farmor snakker om lort konstant. Når jeg ringer til hende, er det første, jeg skal høre om, hendes afføring. Det driver mig simpelthen bare til vanvid! Jeg tror lige, at jeg venter et par dage med at ringe til hende igen.
I dag fandt jeg ud af, hvordan Emma åbner mine skuffer og flår mit undertøj ned på gulvet. Det skal bare stoppes nu, altså, og hvis hun ikke kan finde ud af det, må jeg finde et andet sted til mit kluns - men HVOR?! Det er spredt for alle vinde i forvejen, på grund af skabsmangel.
Nå, men der var det med IKEA. Jeg var ikke med, og det var René glad for, for han sagde at jeg ikke ville have kunnet klare turen, både smertemæssigt og på grund af min agorafobi. Og det er - ved nærmere eftertanke - også fuldstændig vanvittigt at tage i IKEA når jeg stort set ikke har været blandt andre mennesker i 1½ år. At starte i IKEA er monsterdumt, og igen: alene ideen om at jeg kunne, er jo komplet åndssvag.
Men René mener ikke, at jeg skal tage med ned til MOR af samme årsag. Agorafobien. Det er ikke bare sådan lige... Ja. Og jeg har jo ondt, det kan jeg sgu ikke skride fra. Men jeg mener bestemt ikke, at René skal tage derned.
Og sådan, lige for at tilføje noget, som er af yderst spændende karakterer, så har jeg stadig ekstremt ondt i min ankel, og min frygt for, at jeg har kikset noget i den, er voksende. Den er ikke brækket, for jeg kan bevæge den uden problemer.
Nøj, hvor har jeg ondt i lænden! Om det er forkert holdning eller menstruationssmerter, ved jeg ikke, men jeg gætter på forkert holdning.
Hej. Du har henvendt dig til Gud. Der er desværre ventetid. Gud vil forsøge at besvare din henvendelse hurtigst muligt. Du kan også rette henvendelse igen på et senere tidspunkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar