Jeg gider ikke at høre musik lige nu. Jeg gider ikke at høre musik lige nu?! Hvad sker der, mand, det er bare aldrig sket før! Jeg må være fuldstændig fuck'd lige nu! Jeg må straks tænde for Youtube. Det er nok hovedtelefonerne, der får mig til at miste lysten. Jeg er ikke sådan rigtig "in the mood" for hovedtelefoner lige nu. Men al den musik, jeg har, har jeg jo på cd, så det er vel egentlig bare at lave noget blandet og tage med ind i stuen - lige nu er René ikke hjemme, så jeg kan sagtens høre det herinde, hvor jeg sidder. Når han kommer hjem, kopierer jeg mine tekstfiler, som jeg bruger lige nu, over på USB'en og tager den med ind på den bærbare i stuen. Lige nu sidder jeg foran den gode gamle stationere. Til december, 24., fylder den 9 år. Haha. Sikke noget gammelt lort xD. Den crashede tidligere i dag. Virkelig irriterende. Men det kan jo sådan set bare være Windows 8 eller et af programmerne, der kører. Hvem ved?
Men nu er René er kommet hjem, og så er det slut med Youtube. Så skal jeg på hovedtelefonerne igen. Suk. Det orker jeg ikke. Men hellere det end intet.
Jeg så mig i spejlet for lidt siden. Ville lægge makeup. Oh the horror! Jeg havde ikke set det. Det havde jeg vitterligt ikke. Men jeg har bumser i stort set hele hårgrænsen... Jeg har talt 10. Kan de virkelig være kommet allesammen efter mit slikorgie forleden? Hvad dag det så end var? Jeg blev pludselig så ekstremt sliksulten, at alt slik i verden ikke var nok. Jeg spiste is, chokolade og vingummier. Det var fuldstændig vanvittigt. Jeg skammede mig godt nok også, da jeg gik i seng.
Derfor har jeg sat kraftigt ind på slikområdet fra lige nu. Eller; fra René stod nede i Netto og ringede og spurgte om der var "noget" jeg ville have (det er fredag, you know). Jeg bad om 3 tebirkes og Lakridstyggegummi. Fra nu af bliver mit slik tyggegummi. Jeg skal ikke rende rundt med bumser. Godt nok er de ikke sindssygt store, men de er store nok til at jeg kunne se dem - uden briller på. Det vil jeg ikke finde mig i. Så de tre tebirkes er mit slik-farvel, og så ellers på tyggegummi fra nu. Heldigvis elsker jeg tyggegummi, så det er nok ikke et problem. Jeg har fået en 3-pak Stimorol med lakridssmag. Jeg har valgt lakrids, fordi René ikke kan holde "stanken" af de andre ud. Men vi kan begge to godt lide lakrids. Så hvis jeg lige har tygget tyggetgummi, behøver jeg ikke at skylle det ned med en liter Topform Light fra Harboe inden jeg skal kysse på ham :) - jeg nævner i øvrigt navnet på sodavandet fordi det er en fantastisk en af slagsen. Da jeg mistede smagen for cola (??? Hvem havde troet det? Jeg har drukket 3 liter hver eneste dag i 16 år - og så kan jeg fra det ene glas til det andet ikke lide det længere...?! Pure craziness) Men heldigvis vidste jeg fra tidligere tider at jeg er rigtig vild med Topform Light fra Harboe, så jeg gik over til den, og lykkeligvis for det :)
Jeg kan se på mit ur, at klokken er 10 over fem, og det er vel på tide at lave aftensmad. Jeg er BESTEMT ikke minded for aftensmad i dag. Jeg sidder og tænker på ordene "mad" og "væmmelse" i sammenhæng, og det er en dårlig ting, men jeg overvejer, om jeg måske bare skal lave mad til René, hvis jeg kan slippe afsted med det. Han har sagt, at han vil stoppe med at spise, fordi jeg ikke spiser, men at han vil ligge og skrige, når han får ondt i maven af sult. Jeg føler mig presset til at spise. Det er et problem for mig, for det gør væmmelsen endnu værre. Det er meget slemt lige nu, hvor jeg sidder med faktisk 11 bumser, for sør'me om der ikke også var en i nakken. Suk. Jeg kan ikke helt klare tanken om hverken mad eller slik eller andet end tyggegummi og sodavand. Jeg ved godt, at min mave har rumlet her i eftermiddags, og at den allerede i morges var på krigsstien da jeg tog morgenmedicin og skabte så meget syre, at jeg troede at jeg havde drukket en liter afløbsrens. Jeg vil dog sige, at jeg godt kan sige, at jeg er en smule sulten. Eller; det er nok ikke sult, men snarere en form for... tomhed i maven. Dem kan også være psykisk. Stress bor i min krop, temmelig kraftigt. Jeg er så stresset, at jeg render rundt med koks i hovedet hver eneste dag. Ikke hele tiden, men i episoder. Det er irriterende, ikke? Det er det faktisk. Men i det mindste har jeg lært mine "rutiner" at kende, og kan gå væk fra bleerne og tilbage til bindene - jeg tisser ikke helt så meget i trusserne længere. Men meget af det vand, jeg havde i benene, er også væk nu. Måske burde jeg faktisk lige smutte en tur til lægen? Jeg skal jo alligevel snart have lavet en henvisning til støttestrømper. Men så igen; det kan ikke betale sig før ankel/ben er helbredt. Alt andet er sgu åndssvagt. Jeg skal til lægen. Jeg er bare ikke indstillet på "Du burde også tabe dig" - oh really? Jeg vidste det ikke? Tak fordi du siger det, for jeg havde slet ikke set i spejlet, at jeg er SMÆLDERFED!!! Hvad tænker læger på?!
Nå. Den smøre tog 12 minutter. How about that. Nu slutter jeg for dette indlæg. Ha! Men tak fordi du læste med. I hvert fald, hvis du nåede helt herned ;) Du kan skam godt være stolt af dig selv! God appetit til alle jer, som ikke har spist endnu :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar