Arrh. Så stopper festen sgu. Skal jeg IKKE med i IKEA fordi der kommer rengøringshjælp i morgen? Undskyld, men det kan jeg ikke acceptere. IKEA er min comfort zone, det er der, jeg slapper af og oplader, og jeg kommer der virkelig sjældent. INGEN i denne hustand skal i IKEA uden mig. Den ene anden, der er i denne hustand foruden mig, er heldigvis enig. Vi må fikse det i morgen.
Så ja. jeg skal i IKEA i morgen! Woohoo! Jeg har fået lov at bruge 300 kroner - og jeg har købt ind for 300 kroner allerede. Jeg har siddet og kigget i kataloget og har udvalgt mig det, jeg vil have :) Jeg har faktisk fundet alt for mange ting, så jeg har lavet en top 3 med de ting, jeg har råd til inden for 300 kroner - og det er cool :) Jeg vil gerne have en ny skrivebordslampe, og jeg vil gerne have et nyt skuffeelement til mine småting og min computer. Og derudover vil jeg gerne have et spejl til gangen. Det tre ting bliver i alt 273 kroner, og jeg skal have en pære til lampen, så 300 kroner er nok skudt rigtigt. Jeg har besluttet mig for, at hvis spejlet ikke er godt nok, køber jeg ikke noget andet i stedet for, men nøjes med at bruge de 129 kroner mindre. Der er også en pose med 5 forskellige selvklæbende knager til 49 kroner, som jeg faktisk enormt gerne vil have... Men det er der bare ikke penge til. Så det er bare sur røv. Det må blive næste gang. Med mindre vi vælger spejlet fra. Jeg snakker med René om det, inden vi tager derud, tror jeg, for MOR skal med, og hun er ret dårligt gående, så vi skal ikke være derinde i timevis.
Er det egentlig ikke mærkeligt at man "elsker sin kæreste alligevel" fordi han har en lidt lavere I.K.? Burde man ikke være komplet ligeglad og bare "elske sin kæreste"? Det kan godt være, at det bare er mig. Jeg skriver jo også mærkelige vendinger om René, som kommer ud på den forkerte måde. Det er sikkert det, som er sket i det tilfælde, jeg snakker om.
Jeg vil godt nok sige, at jeg har faktisk har rodet rigtig meget i dag, det er helt enormt. Jeg er faktisk skideirriteret over det, for det betyder, at jeg skal ud og ordne det nu :/ MOR, den kære kvinde, kommer jo i morgen ved 8-9 tiden, og der er jeg på ingen måde klar til den slags. Medmindre det er en af de morgener, hvor jeg vågner ved 5-6 tiden. Suk. Men det bliver meget hyggeligt med en tur i IKEA. Jeg glæder mig - så kan jeg godt ofre mig for lige at rydde op i mit køkken. Det skal jo ordnes alligevel - før eller siden ;)
Jeg har virkelig en grum idé om, at mit hår i morgen er multimedie fedtet, og at jeg burde vaske det nu, men samtidig er det også temmelig åndssvagt, for ærligt talt, så bliver det vasket ret ofte, og det er begyndt at klø igen. Jeg skal have smurt Bettamousse i håret igen, og heldigvis har René købt noget til mig i dag. Men jeg bruger det ikke i dag, når jeg skal ud af døren i morgen. Jeg putter det i morgenaften, og så vasker jeg hår eller går i bad, alt efter hvad kroppen synes, lørdag, inden Jonna kommer.
Shit, altså, jeg har stadig ikke fundet nogen årsager! Jeg har virkelig været igennem nogle seriøse "soulsearchings", men der er bare ikke dukket noget op! Jeg kan ikke finde et eneste bevis, tanke, følelse - NOGET - på at jeg tror på Gud og på at Bibelen er skrevet af ham/ inspireret af ham. Det er virkelig en surrøv følelse, det her, men jeg kommer til at skuffe Jonna så meget, og det gør mig så ondt! Men jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige...
Hm, hm. Det var det med oprydningen - jeg må se at komme i gang. Det går ikke at sidde her og sumpe. Men det er ellers rart. Det har været hyggeligt! :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar