Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

søndag den 24. april 2016

Brug for ideer til tøsedag med katten

Prince. Hamid skrev til mig klokken 8 om morgenen den 21., at Prince var død. Jeg blev straks fyldt med sorg. Prince har aldrig været en af mine musikhelte, men han har lavet så meget fantastisk musik, både til sig selv og til andre, og jeg vil sige, at de ABC News viste dette billede af en regnbue over Paisley Park den morgen, Prince døde, begyndte jeg at græde - jeg kan ikke forklare hvorfor jeg græd, men det gjorde jeg.
Det er fandeme ikke i orden at alle de store personligheder, som var en del af ens barndom, bare dør som fluer, når man kun er 36 år. Michael Jackson, Withney Houston, Patrick Swayze, Heath Ledger og nu Prince - og der er dem, der er døde tidligere, som f.eks. Brandon Lee, eller som f.eks. Peter Steele, som jeg ikke vil have med på denne dødsliste, selvom han teknisk set er død. Jeg magter det ikke.

Maj måned bliver helvedes stram. Jeg har fødselsdag, Yay, min fødselsdagsgave bliver at betale mine skattegæld. Men sådan er det, når man ikke har orden i sine papirer. Jeg skulle jo have set på det sidste år - ikke? Det gjorde jeg ikke, og nu skal jeg betale 1.200 kroner.

Og sådan, som en icing on the cake, skal jeg være alene hjemme hele dagen i morgen (igen), og jeg er kommet til at love Emma en tøsedag - men det var inden jeg kom i tanke om det TEMMELIG essentielle spørgsmål: hvad laver man på en tøsedag med sin kat? Man kan ikke give hinanden makeup på, hun er nok ikke så villig til at få tøj på, og hvad skulle jeg også give hende på? Måske skal vi tage en mor/datter dag, hvor vi leger hele dagen, og måske lige sover lidt engang imellem, når enten Emma eller mor er blevet træt. Jeg skulle nok lige have tænkt mig om inden jeg bare lovede hende det. Man kan ikke bare love ting, man ikke har tænkt sig at holde. Er der nogen, som har en idé?


3 kommentarer:

  1. Måske kunne du give katten en gave? Fx en katteseng til at hænge på radiatoren, sådan en har min søde kat og er rigtig glad for den :) Jeg giver altid min kat gaver når den har fødselsdag, det har den d. 26/6 :) Men det er en rigtig sød kat du har, jeg elsker katte

    SvarSlet
  2. Emma har fødselsdag 28/6, og har allerede en katteseng til at hænge på radiatoren. Hun får næsten altid legetøj, når jeg bestiller mad til hende.

    SvarSlet
  3. Ok - god ide med legetøj til hende :) Hils hende endelig fra mig og nus hende lidt fra mig :)

    SvarSlet