Åh! Lægen for mig igen i dag!
Jeg skulle smøre rundstykker her til morgen, og for at gøre det, skulle jeg skære dem over. Men brødkniven smuttede, og skar faktisk ret langt ind i min pegefinger - negl og det hele. Så nu har jeg sådan en kæmpe bandage på.
Men jeg skal til lægen med svulsten. Jeg har fået en tid i dag, nok sådan lidt akut, faktisk, for man plejer ikke at få en tid samme dag, og slet ikke hos "min" læge - mere hos "de andre" dernede. Min læge startede klinikken for mange år siden, men har nu en medejer af praksissen, og har trukket sig "lidt" tilbage. Han møder f.eks. først klokken 10, eller deromkring, og han har tidligere fri. Til gengæld har han 10 minutter pr. patient - de 2 andre læger har 15 minutter, og han sidder ved telefonen hver morgen, mandag-fredag, året rundt, bortset fra når det er helligdage som f.eks. jul eller påske, mellem 8-9. Han svarer på e-mails i weekenden og - jamen, han er altid på. Så når jeg siger, at årsagen til at han er begyndt at huske en smule dårligt er at han lider af stress, så tror jeg, at jeg har ramt rigtigt. Så selvom jeg er irriteret over hans til tider "Hvorfor ringer du så?"-agtige attitude, når han selv, dagen før, eller samme morgen, har bedt mig om at ringe, så tilgiver jeg ham. Jeg har været patient hos ham siden jeg var 8. Af og til kommer jeg ind hos de andre læger, fordi jeg ikke sådan er særlig... Hvad kan man kalde det... Jeg føler ikke, at jeg har patent på ham, fordi han teknisk set er min læge. Når jeg logger ind på deres side, står der kryds ud for hans navn. Det er fordi han er min læge. Andre har kryds ud for deres læge. Men når der ikke er tid... Jeg tror måske mest, faktisk, nu hvor jeg tænker over det, at han er der for de akutte. Måske er det derfor, han møder senere, og går tidligere, og ikke behøver så lang tid til hver patient. Han er også en læge, som altid sender en videre, hvis han er det mindste i tvivl om, hvilken diagnose, han skal stille.
Men jeg ved godt, at jeg skal ned og høre fedme-talen i dag. Han har givet mig den én gang. Én gang, ud af alle de snart 20 år, jeg har været svært overvægtig. Det er fordi, han godt ved, at jeg godt selv ved det, og at det primært er opstået på grund af bivirkninger fra medicin. Ja... Det minder mig om, at Neu.Amb. starter et nyt epilepsi-halløj i gang, det drejer sig om et skema, man kan logge ind og udfylde, når/hvis man får myoklone ryk/anfald, så de bedre kan optimere hvornår man skal komme til kontrol. Der vil blive holdt et forklaringsmøde, men jeg deltager ikke. Det er så på grund af noget psykisk. Jeg er ikke god til det der med mange mennesker, Men det er noget, der ankommer via e-boks, så vidt jeg har fattet, så jeg kan måske selv regne det ud, eller ringe og spørge dem - det kan være, at de, hvis jeg forklarer dem situationen, vil hjælpe mig :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar