Held eller uheld - men folk klikker rent faktisk på rapoulsen!

mandag den 18. april 2016

Jeg anbefaler på det stærkeste!

Ja. Jeg er et rodehoved. og jeg kan ikke gøre rent. Min mor ryddede op på mit værelse indtil jeg flyttede hjemmefra som 24-årig, og hun vaskede også mit tøj - hentede det selv på mit værelse, og hun tog min opvask, når mit køkken blev for slemt (egen lejlighed i tilbygning til deres hus). Hun støvsugede hos mig og alt sådan noget. Det eneste, jeg skulle, var at købe ind.

Men det har har så resulteret i, at René, som er modsat mig, bliver sur over at jeg roder og ikke gør rent i køkkenet hver gang jeg har været derude. Det er ikke fordi jeg ikke kan forstå ham, men han kalder mig for et svin eller et kæmpestort møgsvin hver eneste dag. Jeg ved, at han har det med bakterier og smådyr som jeg har det med så mange andre ting, og der derfor er noget OCD/psykisk inde over, men det betyder ikke, at det ikke sårer mig, og det er hver dag. I går magtede jeg ikke at ordne køkkenet, og ja, der lignede en slagmark. René brugte 20 minutter på at pløje sig igennem, så han kunne varme sig noget pizza, og han var rødglødende. Jeg har siddet derude i 2 timer her til morgen, fra 7:15 og 2 timer frem, og nu er køkkenet stort set spotless. Det er ikke noget opvask, kogepladen er renset og bordene er tørret grundigt af helt ind til væggen, og selv sæbeflaskerne er blevet gjort rene. Jeg har startet opvaskemaskinen. Men der er ikke blevet sagt noget kommentarer omkring det, andet end "Jeg brugte en time derude i går", hvilket er løgn, fordi jeg lå og ventede, og kiggede på uret. Men jeg ved godt, at han har det virkelig skidt med det derude. jeg synes bare at et simpelt "tak" havde været på sin plads.

Mine dagligvarer kom klokken 11, de skulle komme mellem 12-16, men, og da klokken var 12, fik jeg en sms om at de var på vej og forventede at være her mellem 12:35 og 13:05. Psh. Det var lidt irriterende. Så kan man sige, at det da trods alt var heldigt at jeg havde brugt al den tid i køkkenet i morges!

Det kan godt være, at jeg lige nu, faktisk, er temmelig træt. Klokken er efterhånden blevet 13, og det ville være et godt tidspunkt lige at tage en times tid på langs. Jeg er overrasket over at jeg har holdt så længe :) Mens jeg ordnede køkkenet, saboterede Emma mine papirer. Fuldstændig. Hun har en tendens til at flå den ud af min holder, og bare smide dem skødesløst. Jeg har et viskestykke for, men det hjælper ikke supermeget.

Jeg må lige over og ligge lidt. Supersover på et et par timer, op og lave hjemmelavede cheeseburgere. Jeg har fundet en dejlig opskrift på en dressing. Der skal ikke så meget i for at give smag, så det gør ikke noget, at det er med mayonnaise, og man kan sagtens bruge light - det gør jeg. K-Salat, faktisk.

BURGERDRESSING:
1½ dl mayonnaise light
½ dl sød sennep
2 finthakkede drueagurker
1 finthakket fed hvidløg
1 teske hvidvinseddike
1 teske paprika

Det skal stå i ca. 30 minutter og trække inden det skal bruges, men det smager lidt henad Big Mac dressingen (McDonald's). Jeg bruger ca. 1½ spiseske pr. burger, når jeg laver store burgere, og der er altid en halv portion tilbage, det er lidt ærgerligt, jeg burde bare halvere opskriften, men jeg er bange med at ende op med for lidt. Men der er i hvert fald nok til 4 store burgere.

Jeg sidder og fryser. Jeg er også begyndt at sove med tæpper igen. Men lige nu pissefryser jeg, jeg er ikke lige klar på, hvorfor, men jeg er bare så utroligt frysende.

Nå. Men som længere tids - faktisk har jeg 20 års jubilæum i år - fan/nyder af Marilyn Mansons musik, troede jeg lidt, at jeg havde forstået det sådan "overordnede" omkring det. Kender I det? At man tror, at man har fat i den lange ende, og så, når man ser en tilfældig Youtubevideo 4 gange og hver eneste gang ender med at græde over manden, der har lavet den, virkelig har fået fat i den lange ende? Han FORSTÅR denne mand, denne Marilyn Manson. Jeg er dybt imponeret over videoen, og jeg ved godt, at jeg vidste mange af tingene i forvejen. Men de refleksioner han gør sig omkring de sidste 3 plader kontra "Antichrist Superstar" er simpelthen bare ud af denne verden. Jeg sætter videoen ind her, og jeg vil sige dette: The Amazing Atheist, som har lavet videoen, det i øvrigt ikke indeholder noget musik eller stykker af musikvideoer, men mest består af hans stemme, som snakker hen over artworksene på pladerne, som Marilyn Manson har udgivet, har lavet MANGE fantastiske videoer. Ikke alle sammen om religion/ateisme, men om politik, komedie, film andre ting. Han er fantastisk, og jeg er selvfølgelig en lykkelig følger af hans kanal.
Det er en virkelig filosofisk, meget dyb og interessant video, som jeg opfordrer alle til at se - om de kan lide manden eller ej. TJ eller Marilyn Manson. Det er nærmest en analyse, og den er faktisk bare så fantastisk, at ja - jeg har grædt 4 gange indtil videre. Jeg tror, at jeg vil se den igen nu. Bare fordi jeg har downloadet den så jeg har mulighed for hurtigt at finde den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar