I dag er det sorgens dag. 6 år siden Peter Steele døde. Jeg ved det godt. Jeg er lige om snart 36 år, han var sanger i et band, jeg kendte ham ikke personligt, og bla-bla-bla. Men ved I hvad? Nogle gange er det altså ikke det, som udfaldet. Pete skrev mange tekster i løbet af sit alt for korte liv. Og mange af dem rørte mig. De talte til mig. De trak mig ud af en 10 år lang og pinefuld depression. Når jeg så Petes tekster, fik jeg håb for tilværelsen, og jeg følte håbet igennem skrivningen. Jeg skrev. Det startede bare med ganske almindelige, trivielle kærlighedshistorier, men alt, hvad der kom til live efter de 10 år som død, er at finde på min hjemmeside. Pete er årsagen til, at jeg kunne skrive. Da han døde, døde en del af mig også. Og det lyder vildt teenageragtigt, jeg ved det godt, men sådan er det. Han reddede mit liv ved at give mig lyst til at skrive, evnen til at skrive, og han ryddede mit hoved fra René, så jeg KUNNE skrive - det er nok også en af årsagerne til, at det endte med, at jeg til slut fik René, efter 6½ års pinefuld ulykkelig forelskelse. Da jeg skrev, koncentrerede jeg mig om andre ting, ikke kun om René, og dermed fik han luft til at indse, at han havde brug for mig.
Jeg går hos en privatpraktiserende psykiater, og vil gerne snakke nogle gange med en psykolog, se, om jeg kan få noget ud af det. Kommunen kan betale op til 12 gange, tror jeg, og herefter skal jeg selv betale 925 kr pr gang. Men så "let" er det ikke bare. For måske kan jeg ikke få økonomisk hjælp til en psykolog - fordi jeg er psykisk syg. Teknisk set hører jeg jo til i Distriktspsykiatrien, men jeg har valgt at gå hos KBJ, fordi da de smed mig ud fra Distriktspsykiatrien i 2006, eller deromkring, måske 07, var det fordi jeg ikke længere havde behov for tværfaglig behandling. Men nu er reglerne lavet om. De privatpraktiserende psykiatere må ikke tage "de tunge sager ind". Det vil sige, at hvis jeg forlader KBJ, kan jeg ikke vende tilbage. Og jeg er virkelig glad for ham. Så skal jeg blive i Distriktspsykiatrien til min død. Så kan jeg modtage gratis psykologhjælp alt det jeg vil. Eller ikke vil. Jeg tror faktisk ikke længere man har noget valg. Men "Du kan ikke få hjælp til en psykolog fordi du er psykisk syg" - psh. Men nu må vi se hvad kommunen siger.
Jeg har været oppe klokken 05: 30 i dag, fordi jeg skulle røntgenfotograferes på Køge Sygehus. Jeg har jo den der svulst-tingest på benet. Der var mange elever, som skulle til eksamen i dag, og det var desværre den defekte maskine, jeg landede i i dag. Så de fumlede rundt med det lort i lang tid, og det var kraftedeme ikke til at holde ud. Da jeg kom ud fra det der rum, var jeg så radbrækket, at jeg dårligt kunne klare at sætte mig tilbage i kørestolen. René kørte mig ud på parkeringspladsen, hvor Basse kom og hentede os ca. 10 minutter efter. Han havde kørt helt fra Lund, det tog ham ca. 45-50 minutter, og det var den tid, jeg var inde og få taget billeder og sad og ventede i 10 minutter på parkeringspladsen. Jeg synes ærligt at det var lang tid at bruge på røntgenbilleder. Men det var ikke elevens skyld, det var maskinens skyld. Det var fordi den lortemaskine bare fuckede op, og jeg er GLAD for, at jeg trods alt kom var på hospitalet lidt før de åbnede op for deres undersøgelser. Jeg tror at vi var der ca. 7:45, og de åbner klokken 8.
Jeg har tænkt mig at se noget "iZombie" eller "CSI" - de gamle afsnit, dem fra Las Vegas, men det ender nok med, at jeg falder i søvn. Jeg er forholdsvis træt, eftersom jeg var oppe til klokken 23 i går aftes, og var oppe ca. 20 minutter mellem 03-03:20, og vækkeuret ringede 05:30, har jeg ikke fået ret meget søvn. Synes jeg. Kroppen er øm, og jeg trænger til at ligge og glo formålsløst på tv'et. Men så skal jeg ikke se "iZombie" eller "CSI" - så skal det bare være et eller andet fra Youtube.
Lige nu er Basse her stadig, han har jo hjulpet med flasker, og vi har spist noget franskbrød. Vi havde flasker for 614,50 kroner - det er en del kroner. Det betyder, at vi, selvom der er lavet semi-storindkøb, har betalt 216,56 kroner. Det er til at overkomme. Men jeg lægger mig helt klart over i sengen, kører ryggen op, benene lidt også, og så ser jeg tv. Ellers tager jeg en lur til at starte med, så er den overstået. Pyha.
Svar til lægen, på røntgen, i midten af næste uge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar