Hvad er det værste, der kan ske midt om natten? Det ved jeg. For det skete for mig i nat. Jeg lå i mørket og kiggede. Pludselig drejede René ansigtet hen imod mig. Han sov. Der sad en kæmpestor sort skygge på hans ansigt. Jeg stod op og fandt min mobiltelefon og noget køkkenrulle. Jeg havde lidt på fornemmelsen hvad det var, og selvom jeg er pissebange for dem, kan jeg ikke lade min elskede mand sove med en tarantel i ansigtet. Så jeg tændte lyset og forsøgte at fjerne den her edderkop. Men den begyndte at være sådan lidt genstridig, og René vågnede. Han havde stærkt lys lige ned i øjnene, og rummet var mørkt, der var en genstridig tarantel i hans ansigt, og hans kone var i gang med at gå i panik. Da jeg fik den under kontrol, for jeg ud på badeværelset og skyllede den ud i wc'et. Men wc'et stoppede. Så måtte jeg stikke armen med og skubbe til den, og trække ud igen. Men vandet ville stadig ikke sådan helt løbe ud. Så jeg måtte have hånden derned igen, og endelig fik jeg den skubbet ud. Der var igen fri vandgennemstrømning.
Her til morgen går jeg så på wc for at tisse. Jeg tisser, tørrer mig, trækker ud. Toilettet er stoppet. Jeg stikker igen min hånd ned for for at skubbe toiletpapiret igennem, men mærker ligesom noget i røret, jeg kan ikke identificere det, men da jeg trækker min hånd ud, har jeg en masse af... mine egne hår med?! Fra hovedet! Så jeg gav det en omgang med DUCK. Jeg burde gå ud og mærke, nede i røret, om der er noget i vejen, nu hvor der ikke er noget "andet" i toilettet end vand. Det kan jo være rust, eller det kan være at DUCK har fjernet det, der eventuelt sad der.
Jeg har fået mine sorte støttestrømper på igen, for første gang siden i fredags, og jeg må nok erkende, at jeg jeg er glad for, at jeg har fået skyllet dem op, så de lige er blevet "strammet op" i elastikken igen, men jeg kan godt mærke på det dårlige ben, at jeg har haft nogle dage uden at have dem på. De er bare så lang tid om at tørre!
Jeg har spist mig en minivandmelon til morgenmad, mens jeg venter på at René vågner, så jeg kan få noget "rigtig" morgenmad, men det er efterhånden længe siden. Nu er klokken 08:35 - Jeg stod jo op lidt over 6. Nå. Der vågnede han. Der kan man bare se. Det passer jo så meget godt sammen med min sult.
René bliver ved med at sige at det med tarantellen var en psykose. Det sagde han også i nat. Jeg ville ønske at jeg bare kunne sige "Nå okay" om denne her. Af og til, så kan jeg det, fordi jeg stoler nok på René til at når han siger, at noget, jeg gennemgår er en psykose, kan jeg godt "se igennem det" og være klar over at jeg ikke er "klar i hovedet". Hvis jeg er helt ude at skide, og han holder mit ansigt i sine hænder, tvinger mig til øjenkontakt og siger "Stoler du på mig? Det er en psykose, det sker ikke i virkeligheden" - af og til virker det. Men af og til gør det ikke. Den oplevelse, jeg havde i nat var meget voldsom og meget virkelig. Den er ikke af dem, der kan fejes ind under mit gulvtæppe. Jeg ved godt, at René ikke lyver om det, men jeg er ikke helt sikker på, at han måske var helt vågen. Han havde taget en sovepille, han sov - han blev vækket og var på intet tidspunkt helt klar i hovedet. I hvert fald ikke at høre på hans stedet.
Godt så! 22:20. Jeg startede på at lave min flæskesteg omkring klokken 12. Jeg startede naturligvis med at ridse sværene helt ned til fedtlaget næsten stoppede. Så lagde jeg stegen i et ildfast fad, og gned sværene godt med rapsolie. Desværre var det René, som saltede den, som ikke mente at der skulle mere salt på, selvom jeg sagde at der skulle, hvilket var den eneste ulykke ved stegen. Så lagde jeg alufolie under, så den blev jævn, satte den i en kold ovn og tændte på 200 grader. Jeg gav den ca. 1 time og 15 minutter, og ca. 20-25 minutter på 250 grader for at få den sprøde svær. Det gik dog ikke helt så godt, selvom det ikke var en helt tragedie. Men efter jeg havde sat den i ovnen, skrællede jeg kartofler, og jeg satte dem over. Jeg gik i gang med at lave sovs, med tanke på at jeg altid kunne give den et opkog når stegen var færdig, fordi jeg altid står og bakser med soven når al maden er færdig. Da soven var færdig, og bare skulle smages til, lavede jeg karamelkartofler, og lige før jeg skulle servere maden, satte jeg en skål med rødkål i mikroovnen. Det hele passede endda så godt, at der ikke lignede en slagmark, da jeg var færdig! Utroligt, hvad lidt planlægning kan gøre. Så jeg serverede maden, vi spiste, og derefter gemte jeg resten af den tiloversblevne mad.
Nu har jeg, for 2. aften i træk, gjort køkkenet pinligt rent inden jeg skal i seng, og ved I hvad, det føles faktisk rigtig rart. Det er jo ikke noget, jeg ikke vidste, det er fordi jeg normalt ikke har et overskud. Men jeg har fået snakket med René om tingene, vi har talt ud om det, og jeg er da vild med at stå op om morgenen og komme ud i køkkenet for at skulle lave morgenmad, og så er der bare pinligt rent. Det er SÅ skønt.
Min middag fik 8+ af René, som tog skylden for det manglende 10-tal, og sagde at det simpelthen var sværene, og at jeg jo havde sagt at der skulle mere salt på. Det var det eneste, han hjalp til med, og han var rigtig ked af det. Det gør ikke mig noget - sær, som jeg er, kan jeg bedst lide de bløde flæskesvær, selvom jeg foretrækker ikke at spise dem. Men hvis der sidder et stykke svær på mit kød, som jeg får på min tallerken, tager jeg det ikke af eller lader det ligge. Så i min tekstbog er det min første succesfulde flæskesteg nogensinde. Og husk - jeg har kun prøvet det 2 gange før.
Nu vil jeg se noget mere "CSI". I morgen kommer min pakke til Mustafa. Det bliver spændende hvad de tænker om den. René er ikke hjemme i morgen, men jeg venter naturligvis med at give dem gaven :) Faktisk, så tror jeg, at vi enten går derop sammen, eller at han gør det alene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar