Jeg har det godt i dag. Jeg sov helt til vækkeuret ringede klokken kvart over otte. Hold da op. Det tak er første gang i flere uger jeg har sovet så længe! Sikke en dejlig overraskelse!
Men i dag er jeg vågnet med voldsomme smerter og rallen i lungen. Hvad helvede, altså. Nu er det snart for meget af det gode, ikke? Jeg tror, at jeg er ved at få et "ble-rash" mellem lårene, fordi jeg bruger de der bleer for at beskytte sengen og spare på tøjet, så længe vi ikke har noget tøj - vaskeriet har jo været lukket i en måned, det åbner først i dag. Vi får vask næste torsdag, men der er sikkert stadig så stor tilstrømning efter at de har haft lukket i en måned, at vi nok heller ikke får vasket dér, hvilket bringer vores totale mangel på vask op på snart 1½ måned, hvis ikke 2. Vi har ikke haft mulighed for at få hjælp andre steder fra. Ikke "bare sådan lige", i hvert fald.
I dag skal René ned til Basse. Så jeg er alene hjemme. Det kunne have været hyggeligt at køre med - men det er noget, der kan ende med at tage 6-7 timer eller mere, fordi det er computerførstehjælp. Og jeg kan ikke sidde dernede i så mange timer. Jeg venter i øvrigt pakken fra H&M stadigvæk.
Jeg har været så træt af Hotmail i så lang tid, fordi det åbenbart ikke var vigtigt at hente mine mails fra Outlook, så der af og til gik op til flere timer før jeg fik en mail, jeg faktisk havde modtaget flere timer forinden. "Kan det ikke være ligegyldigt?" Jo, nogle dage. Men de dage, hvor man sidder og e-mailchatter med sin veninde, så er det ikke i orden, at hun sender en mail klokken 12, som man først modtager klokken 22, selvom man har opdateret flere gange. Så nu har jeg taget det eneste logiske skridt, jeg kunne foretage mig, og har installeret X-notifier version 3.5.19. Indtil videre fungerer den upåklageligt! Jeg har sat den til at hente mails hver 5. minut.
Kender I det, at man har en mand, som inden man blev gift havde en million venner? Til vores bryllup var vi 40. Der var René og mig, mine svigerforældre, hans søster, hendes 4 børn, hans svoger, vores fælles veninde og hendes kæreste, min veninde, mine forældre, min farmor, min bror og hans hustru og deres datter. Det er lidt ca. halvdelen. Der var inviteret 4 mere, men de meldte afbud på dagen pga. sygdom. Resten af gæsterne var Renés venner, og de fleste af dem havde jeg ikke mødt. Så bliver han gift med mig, og ret pludselig stopper alle med at ringe til ham. Før ringede hans telefon hele tiden. Han siger selv, at det var fordi at han blev ved med at sige nej til at tage med i byen fordi han havde mange smerter. Men jeg er overbevist om, at det er mig, de ikke kunne lide. Vaskeriet er åbnet i dag, som jeg skrev, og René har lige ringet og fortalt mig, at han har set sin tidligere bedste ven derovre. Han bor nemlig også her. Men hans ven sagde intet. Han svinede René så groft til overfor mig, og jeg fortalte René, hvad hans ven havde sagt til mig, og jeg kan da godt forstå, hvis han ikke kan lide mig. Men jeg føler mig virkelig skyldig i at alle hans venner, mere eller mindre, bare er ... PUFF! Nu, hvor René er en håndgranat, der bare venter på at eksplodere, er det nemmere at forstå hvorfor folk bliver trætte af ham, men han har ikke ret mange venner tilbage. MOR og Basse, faktisk, er de eneste han snakker med. Og det er ikke for at være respektløs overfor ældre mennesker - men de er begge to over 65 år gamle. De har alle 3 spillet World of Warcraft sammen i den samme guild, da René kom ud af det mere intense, og ikke gik så meget op i det længere. Han var jo lidt hardcore på et tidspunkt. Spillede på den server, som hedder Silvermoon i en engelsksproget guild, hvor man mødte op til raids og alt det der på faste dage, og man skulle stille op medmindre man havde en grund til ikke at komme, og tilstrækkelig mange udeblivelser, så blev man kicket. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor han stoppede i den guild. Men Så startede han sin egen, og spillede med MOR, Basse, Kim, Majbrit og alt det der. Det gik godt i mange år, men så gik det skævt for Kim. Det ødelagde det for René, som jeg bad om at stoppe World of Warcraft for en tid, eller i hvert fald finde en anden guild. Men der havde han allerede trykket G/quit, så han gik bare ensomt rundt i spillet. Han nød det ikke længere. Men jeg tror at han savner det. Han snakker om det, stadigvæk, og vil gerne have det nye spil. Hans konto eksisterer også stadigvæk.
Damn... Min venstre lunge raller som en gal... Jeg kan ikke gabe uden at få hosteanfald. Det synes jeg ikke om. Lige nu er jeg sindssygt træt, og jeg har svært ved at holde mig vågen. Jeg forstår ikke hvorfor. Jeg er nødt til det, indtil pakkeposten har været her. På den anden side, kan han jo komme i aften, og det er knapt så fedt. Så måske skulle jeg bare lige lukke øjnene i en times tid eller noget?
Jeg er ret sikker på, at du ikke er skyld i hans venskaber ikke har holdt. Hvordan skulle du kunne have den indflydelse? Af hvad jeg ved er du en utrolig sød person. Jeg tror det er rigtigt at de måske er gledet fra hinanden, hvis René har sagt nej til at være sammen på grund af smerter. Sådan noget sker, men er han ikke alligevel glad?
SvarSletVille bare lige skrive dette, og vise jeg også læser med :) god onsdag
Tak, Tilde, jeg er glad for at høre fra dig.
SvarSletJo, men jeg har bare sådan en idé om, at hans venner tænker at jeg er sådan en besidderisk bitch. Dengang jeg var ulykkeligt forelsket i ham, og ikke kunne trække vejret uden ham (det kan jeg heller ikke nu, og vi har været gift i 8 år. Men nu er det bare gengældt. Han kan heller ikke undvære mig) ringede jeg jo til ham hver dag og spurgte om han ikke kom og besøgte mig. Jeg gjorde så meget for at bekæmpe det, men i sidste ende, sad jeg altid med telefonen og forsøge at lægge røret på inden han tog den, og hvis han sagde "Jeg kan ikke i dag", gjorde jeg den største indsats jeg kunne for ikke at græde, men det gjorde jeg hver gang han ikke kunne, og det var stensikkert, og jeg ringede vitterligt hver dag - bortset fra de dage, hvor han ringede til mig.
Så jeg går ud fra, at de tror at han bare endelig gav op og kom ind under tøflen. Men jeg ville gerne have at han skulle gå ud og have det sjovt, hvis han bare ikke drak eller tog stoffer, fordi han jo tog og stadig taget medicin, som er stærkt, og han kan ikke styre det. Han bliver faktisk temmelig halv-snaldret af en KB julebryg, som han drikker til sin risengrød.
Han savner at være sammen med andre mennesker, men jeg ved godt, at han ikke rigtig "har egenskaberne" længere. Han bliver for hurtigt hidsig, hvis folk ikke forstår ham, og det er der kun én der gør - mig. Vi er så meget sammen, at vi har udviklet et eller andet... Ja, en fælles jargon, eller sådan noget, når folk som kommer udefra hører os snakke sammen, er de totalt blanke, de forstår slet ikke hvad der foregår, og René bliver meget hurtigt aggressiv. Hvis man ikke forstår en forklaring på noget 3. gang, han forsøger, om det så er en joke, de ikke fatter eller noget computerteknik med harddiske, grafikkort eller lydkort, så mister han besindelsen. "Nye" folk forstår ikke det, og derfor får han ikke nye venner. Han snakker med sin mor hver dag, og hun finder sig fandeme i meget. Men hun siger bare "Du er dum, jeg gider ikke snakke med dig mere" og så griner de lidt, og ringer sammen dagen efter. Det er ikke alle, der kan det. Det er som nok kun fordi hun er hans mor, og han er lidt som sin far. "Lidt" som i "kopi".