lækre, lyserøde briller

Suk. Mit hjerte er tungt lige nu. Jeg ved godt, at jeg ikke vil skrive ynke-blogge. Det gælder (heller) ikke denne blog. Jeg sidder foran min computer. Det havde I nok regnet ud. Jeg skriver, drikker lidt hjemmelavet sodavand. 

Jeg er træt. Jeg går rundt og forestiller mig, at alt bare er lækkert og lyserødt. Jeg siger til alle, at sådan er det. Men fakta er, at alt ikke er lækkert og lyserødt. Selvfølgelig siger man ikke det her til sin elskede. Han/hun vil blive ked af det og tro at det er deres skyld. Men... når sandheden skal frem, så... Hvordan siger man sådan noget?

Jeg har svært ved at se det i øjnene selv. Jeg forstår ikke, hvordan jeg kan få de tanker. Hvorfor jeg står her, som jeg gjorde for 10 år siden. Det er en falliterklæring.  Jeg er en forvirret teenager. Jeg dur ikke til det her. Og værst af alt, har jeg ikke ordene. Jeg kan ikke sige det højt, jeg har bare tankerne inde i hovedet. 

Jeg har snart bryllupsdag. En rigtig dejlig dag. Hvordan kan disse tanker opstå? Nu, hvor jeg glæder mig vildt og inderligt til dagen, hvor vi kan fejre vores 5. årsdag?  Det er jo ikke bare "sådan er det", det er noget jeg har tænkt over i et godt stykke tid. 

Jeg lytter rigtig ofte til den sang, der er sat ind her. "Heart of Steel". Det er ufatteligt, hvad man kan, når man har sat sig for det. Hvor stort ens mod vokser sig, hvor stærk man kan blive. "What doesn't kill you, will leave a scar" - er det ikke sådan, det er?

Jeg kan ikke helt overskue det mere. Ingen af delene. Jeg har mest af alt lyst til at gå i  seng og glemme alt om begge dele. Jeg elsker René. Jeg elsker ham så ufatteligt, ufatteligt højt, at der ingen ord findes til at beskrive det. Han er mit et og alt. Og alene på grund af ham burde de her tanker slet ikke være her. Hvad har startet det? Hvad har sat det i gang?

Jeg ved det ikke. Jeg burde ikke tænke sådan nogle tanker, alt burde være lækkert og lyserødt. 

Det er det bare ikke

ecco!

Jeg har haft kramper her til morgen, men selvom jeg har lovet at rapportere det til min neurolog pr. e-mail, så vil jeg ikke gøre det, fordi jeg først starter på Zonogran i morgen. Vi skal tidligt ned og handle, så. Det er lidt noget sur røv, for René skal til sin psykiater klokken 13. Fra vi bor, er der lige lang afstand fra begge dele. Dvs. turen til apoteket herfra, er lige så lang som turen herfra og til hans psykiater. Ellers kunne man snuppe begge ting på én gang - men de ligger jo modsat hinanden. Nå. Men vi må jo finde en løsning.

Jeg har forelsket mig i den skøre (latterlige) Lordi-sang, "Hard Rock Hallelujah" ( Hard Rock Hallelujah ). Videoens sang er bedre - med hende, der synger lidt forsigtigt i starten og slutningen. Men sangen fra deres plade (som jeg ikke har - jeg har kun hentet den sang) er også rigtig cool! Hvis jeg kunne stå og skrige "The walls come down like thunder, the rock's about to roll - it's the arockalypse! Now bare your soul" med ramme alvor, ville jeg være cool. Især hvis jeg var klædt ud som en... dæmon, eller noget. Haha. Det er så skørt. Men jeg elsker den sang, jeg elsker den bare! Den stil, den har, med det sangen og den latterlige udklædning... Det er genialt. Hvem end, der har fundet på det... Yeah! Så vidt jeg ved, var de med i det finske melodi grand prix, vandt, og vandt også det europæiske, fordi f.eks. World of Warcraft spillere havde samarbejdet om at samle stemmer, så de kunne vinde. Ved ikke om det er sandt - don't care. Jeg er fuldkommen ligeglad med melodi grand prix, som jeg ikke ser. Sagen er: Den her sang sparker røv!

Ellers har jeg lige drukket en hel mundfuld af koncentreret "Fun Light Sport Citrus-Æble", fordi jeg troede det var sodavand. Det er... pænt stærkt. Men jeg fik da fat i en sodavand, som rent faktisk VAR blandet. Haha. Totalt åndssvagt.

Hr. Hamid har endelig fundet de seje støvler, han altid har ønsket sig. De ser nemlig militæratige ud.

Det er selvfølgelig ecco, for det er dem, der sidder bedst på fødderne, og de er dejligt varme, og så er de nemme at snøre, når man skal have dem på. Og så kostede de kun 1.800 kroner. Det er jo billigt og til at overkomme, når man er invalidepensionist. Så har han nemlig stadig 3.000 kroner tilbage i lommepenge i denne måned. Det er jo perfekt! Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal skrive til ham, men teknisk set kan jeg skrevet her, bare skrevet til ham. Det kan jeg godt.

 Dagens spørgsmål er som følger:

HVAD FANDEN SKAL JEG LAVE TIL AFTENSMAD???

Rikke signing off for now

Syg høne og en gammel øgle

Jeg skamlytter "Tæt på" af Anna David. ( Tæt på ) Jeg har haft den i årevis (jaja, overdrivelse fremmer forståelsen), men jeg har først "opdaget" sangen nu. Den er jo genial! Teksten er ret ringe, godt nok, men sat sammen med musikken - Wauw! Jeg kan slet ikke lade være med at danse rundt - godt at René sover! Haha. Jeg har skruet alt for højt op i mine hovedtelefoner, men jeg kan ikke lade være, for den sang sparker seriøst røv. Den har så meget energi. Og jeg behøver ikke at se den rædselsfulde video, for jeg har den jo i mit musikbibliotek. Men Anna David har nok nogen af de smukkeste tænder, jeg har set i mit liv. Det er SÅ dejlige. Suk. Det er lige før jeg får lyst til at få ordnet mine tænder, så de kan ligne hendes. Haha. Jeg er en totalt syg høne!

Bortset fra det; jeg har fået frit løb til at bestille alt hvad jeg ville af hobbyting på nettet, og jeg har da også fundet nogle ting, jeg gerne vil have. Totalt åndssvagt - for nu, hvor jeg endelig havde "fået lov" til at købe mig fattig i alle de mærkelige ting, jeg godt kan lide - kuglepenne, f.eks. - havde jeg kun brug for 2 tuscher og lidt karton (10 ark). René sagde at jeg skulle bestille mere, fordi fragten er 90 kroner. Han købte også en del. Men jeg købte 5 kuglepenne, 3 stiftblyanter og 2 pakker stifter. Typisk, ikke? Haha. Jeg sad og rodede rundt på siden, og det var virkelig det eneste, jeg kunne finde på. Jeg brugte 1½ time på det, og til sidst opgav jeg og blev enig med mig selv om at "nøjes" med det dér. Latterligt. Men sådan er livet altså nu engang. Jeg kunne ikke finde på noget brugbart, nu, hvor jeg havde frie tøjler. Og da jeg oprettede min konto, kom mit navn desværre til at være min e-mailadresse, fordi jeg havde kigget forkert. Haha. Fedt nok at hedde sin e-mails navn. Jeg skal ind og have ændret det. 

Sådan. Jeg regner ikke med, at de har afsendt det endnu, ej heller set ordren, så mon ikke de kan nå at ændre det? Adresseoplysningerne er i hvert fald korrekte. Hvis de sender lortet i morgen, er det her onsdag eller torsdag. Men hvis de har en aftale med Postdanmark og har sendt det, kommer det muligvis tirsdag, og der er jeg hos KBJ. Så kan René ikke komme med derop, for der skal være nogen til at modtage pakken. Det karton, jeg har købt, er "reklamekarton" og det er 50x70cm...! Men de havde ingen mindre modeller i den tyngde. Det meste karton vejer 180g pr. ark, og det er ikke specielt meget. Det her reklamekarton vejer mellem 270-300g pr. ark. Så må jeg jo klippe det ud i den størrelse, jeg skal bruge. Haha. Det bliver fandeme en stor pakke. næsten en hel meter. Hæh.

Jeg fik en telefonopringning i dag, på mobilen. Jeg kendte ikke nummeret, men jeg mindedes at have set det før. Så jeg tog den, og en eller anden gammel øgle sad og ævlede, jeg fattede minus, og så sagde hun et eller andet med "Nå, du er jo Rikke" og så viste det sig, at det var hende ovenpå, der havde set et telefonnummer på hendes telefon, som hun ikke vidste hvem var. Derfor ringede hun til nummeret. Det var jo så mig, for vi har lovet at ringe til hende når vi skal lave mad med hvidløg, fordi hun får kvalme af lugten. Så hun skal lige vide det, så hun kan lukke sit vindue. Så sagde hun, at jeg jo var Renés kæreste, og at han ville skrive mit navn på også, så der stod "Rikke og René" på hendes mobil.

Rikke signing off for now

For en gangs skyld

Så er det lørdag, og det er dagen derpå. Det gik fint nok i går - bortset fra, da jeg faldt så lang jeg var, ved siden af en bus, og det vrimlede med skoleelever som grinte og sagde "av, det må gøre ondt" mens de skrævede ind over mig. Pludselig kom en virkelig venlig dame og hjalp mig op, hun sagde flere gange "Er du okay" gav mig kram på kram, René kom, og hun gav også ham kram, kyssede os på kinderne og sagde at hun selv havde problemer med sine knæ. Da vi gik væk, snakkede vi om, at vi skulle købe nogle blomster eller betale en taxa til den destination, hun nu skulle til (hun skulle have været med den bus, jeg kom med), men bussen kørte med 10-minutters interval, så da vi vendte os om for at se hende, var hun væk. Jeg tror at hun oprindeligt var russisk, for hun havde den dér accent. 

Transporten kom til tiden. 5 minutter før, faktisk. Kaos. Vi var ikke klar. Men vi kom afsted, vi var de eneste i taxaen, så det var fint nok. Neurologen, Line, var rigtig flink. Vi snakkede meget om de skemaer, jeg havde lavet og taget med, og hun fik lov til at beholde dem. Jeg bliver indkaldt til kontrol om 3 måneder. Jeg har fået en e-mailadresse, så jeg ikke skal ringe hvis der er spørgsmål, og så ville hun indstille mig til undersøgelse. Det er en undersøgelse, hvor man er indlagt i f.eks. 3 døgn og har en hjelm med en masse elektroder, der måler hjernens aktivitet. Deres "gear" er ikke klart de næste 2-3 måneder, men så skulle det vist være færdigt, måske om 4 måneder. Hm. Jeg har sagt ja til det, for jeg vil gerne have afklaret min epilepsi, så jeg ikke får kramper konstant.

Jeg burde gå i gang med at læse den artikel, Jonna gav mig, men... Jeg orker ikke at læse lige nu. Jeg stod op kvart i otte, og jeg er TRÆT. Vi gik først i seng klokken halv tre i nat. Jeg har overvejet at aflyse det med Jonna, for jeg er ualmindelig træt og vil gerne bare sove. Men jeg kan sgu ikke lide at aflyse, for det gjorde jeg også i sidste uge.

Såøh... Det er sgu med at knibe balderne sammen og komme igennem det. Der er ikke andre valg. Jeg kan altid sove, når hun er gået. Omkring halv fire... Åh! Det er 2 timer, jeg kunne sove...! Måske jeg alligevel skulle aflyse. Jeg skal se at komme frem til en endelig konklusion, for jeg er nødt til at aflyse i god tid. Når jeg tænker over det... Så er en aflysning det, der falder mig ind. Men samtidig er der jo ikke en grund, andet end træthed, til jeg ikke kan have hende på besøg. Og at hive to timer fra, går nok. Jeg må være lidt langsomt tænkende. Ej. Jeg må aflyse. Jeg skriver en sms til hende nu. Så. nu har jeg aflyst. Jeg har fortalt hende hvorfor, og jeg håber at hun forstår.

Nu vil jeg... hmm... Jeg tror at jeg vil spise noget morgenmad, for en gangs skyld.

Åh! Lad det nu gå efter planen!

Jeg skal være klar til at blive hentet fra 12:40 - om 39 minutter. Jeg er så spændt, at jeg er ved at eksplodere. "Nervøs" er nok et bedre ord. "Skrækslagen" er nok det helt rigtige ord. De kan ALDRIG finde ud af det med en ledsager, og hvis jeg bliver hentet i en transport, som f.eks. er en ganske almindelig taxa, som har 2 andre personer, kan René ikke komme med! Det går bare ikke. Enten må jeg vente på transporten alene, ellers må jeg tage en almindelig taxa, komme for sent til mødet fordi jeg skal tage toget, eller vente på René på neu.amb., så han kan komme med ind. Jeg ved ikke, hvad vi gør. René bliver ved med sit "Vi finder ud af det" - men jeg vil gerne have svar, for jeg er som nævnt skrækslagen for, at tingene ikke kommer til at fungere.

Og hvad med mødet? Jeg er ret nervøs, faktisk meget, fordi jeg skal møde en helt ny person, og muligvis helt på egen hånd. Jeg håber, håber, håber at René kommer med mig. Jeg magter ikke nye mennesker, der vader ind i mit liv. Ikke alene. Der må jeg have René i ryggen. Denne nye neurolog, som jeg kun har talt i telefon med, er ikke en, jeg kender. Men jeg må jo tage mig sammen, hvis han ikke helt kan nå det.

30 minutter til de kommer. Det er SÅ skræmmende for mig, jeg kan slet ikke kapere det. Ja, altså, det er jeg jo nødt til. Det er bare en yderst skræmmende tanke.

Okay, enten har jeg skidt i bukserne, ellers har René sluppet en yderst grim vind, der bare bliver hængende. Jeg håååber på det sidste!!! Nu har jeg lige svaret på en e-mail, og derfor er der kun 22 minutter til.

Ryst din røv og pengene vil vælte ud. Eller...

Dagens statements

(som teknisk set er fra i går, men jeg er ikke gået i seng endnu, så det er stadig torsdag for mig)

Awesome at de er begyndt at sælge risalamande i Kvickly! (hurra for jul!)

Awesome at klare et bad, når man knapt kan stå op (pga. smerter)

Awesome, når man opdager at det meste af ens hår har samme tykkelse som dette mærke: -

Awesome at man kan faxe fra biblio for en tyver

Awesome video til "Hard Rock Hallelujah" af Lordi (dårligt, finsk band)

- "Hvorfor kalder de dig egentlig Ole 'Finland'?"

- "Det er en meget sjov historie.  Det er fordi jeg har været i Finland. Meget skægt."

Totalt syret samtale fra "Solkongen". Fed film, i øvrigt.

Jeg gik forbi Troels Lyby i dag. Hold dag op, hvor han forventede at alle skulle vide, hvem han var. Jeg ignorerede ham. Kendte mennesker må da gerne være glade for, at de er kendte. Det er da dejligt, at de værdsætter at de er kendt, for det er jo på grund af alle os, som ikke er kendte, der styrker deres karrierer. Hvis jeg ikke havde set 500 film med... Hmm... Johnny Depp, og mange andre også var ligeglade med ham, og ikke gad at se hans film - så var han intet. Det er publikum, der sørger for berømmelsen. Men at de værdsætter at folk kan lide dem, er ikke det samme som at være selvfed og synes at man er bedre end "normale mennesker". Det er dårlig stil. Jeg ved ikke, om jeg bare fangede Troels i et uheldigt øjeblik, eller om han rent faktisk er sådan, ved jeg så ikke. Jeg vil lade tvivlen komme ham til gode.

Jeg elsker penge. Jeg elsker penge, ting og at give gaver. Jeg er en samfundsnasser. Jeg elsker, når vi har helt op til 4.000 kroner om måneden, når alt er betalt, og vi kan købe mad for f.eks. 2.500 og bruge resten på fede ting. Vi er heldige. Hamid har ikke så mange udgifter. Han får en lidt højere pension end jeg gør, fordi han ikke har en samleverske, og hans boligstøtte er lidt mindre end min. Jeg får 3.000 kroner i boligstøtte. Nå, men Hamid har mellem 7-8.000 til lommepenge hver måned. Efter alle regninger OG mad er betalt. Han har en knallert, der går jo nogle penge til benzin dér, så lad os sige 6.000 kroner til pjank om måneden. Han køber musik, sweatshirts med bandlogoer på, fjernsyn, højttalere og videre og videre. Som regel bestiller han ting på nettet sidst på måneden, så pengene går ind, trækkes de fra hans konto med det samme, og så er han flad resten af måneden og siger hver dag i 2-3 uger "Nu får vi snart løn". Det er et sjovt ord. "Løn". Løn for hvad? For at sidde på din flade popo og lave intet? Jeg får også "løn", men jeg plejer at kalde det for "pension" - jeg synes at løn er et fesent ord at bruge om førtidspension. Det er nok bare mig. Men jeg er da glad på hans vegne for at han er "matanist" (af og til kommer der mærkelige ord fra ham) fordi han gerne vil være det, siger han. Han elsker at købe ting, måske endda lige så meget som han elsker at skrive e-mails eller ringe og annullere sine bestillinger, for derefter at skrive eller ringe og sige, at han gerne vil have tingen/tingene alligevel - ofte på samme dag. Men så længe han er lykkelig - så er det jo fint nok.

Jeg skal sgu snart i seng, altså, klokken er mange! Jeg skal være på benene og klar til at køre fra klokken 12.

 Så mon ikke det er på tide at smutte?

Ryst din røv og sov fantastisk

Rikke signing off for now

Min 6.000 kroner dyre luksustelefon - total Sensation

Uh! Uh!

Gabriel Iglesias' "I'm Not Fat, I'm Fluffy" udkommer i Danmark den 12. december i år!

Det er et af de mest geniale stand-up shows, jeg har set, og amerikanske stand-up komikere er virkelige elendige - det siger jeg, fordi jeg ikke fatter en bjælde af deres humor. Men denne Mr. Iglesias... Han er seriøst, seriøst, næsten oppe på Mick Øgendahls niveau.  Han er SÅ freaking sjov, at jeg grinede hele vejen igennem showet. Hold kæft, mand, det show skal SÅ meget stå i min film-samling. Sammen med Mick Øgendahls "Propaganda" og "Spas", hvoraf den sidste ikke er set endnu, og det første er set på Youtube. Damn! Der er SÅ meget at glæde sig til! Men lige nu er det "Spas" og "... Fluffy" de shows, jeg glæder mig mest til. Har gloet "Anden vender tilbage", også på Youtube, og jeg mener seriøst: Det er et virkelig, virkelig godt show, og man griner sig igennem hele showet. Den skal også i min samling, men lige nu er den på 4. pladsen. Jeg elsker at grine. Det er det mest befriende i verden. Bare at grine godt igennem. Hvis man er i et "vådt humør", kan man sætte noget overdrevet morsomt musik på (jeg foreslår Tenacious D, og især deres første album) og synge med - det er ret svært at græde og synge samtidig, og hvis man virkelig får grint sig igennem en hel plade, er gråden stoppet, når man er færdig. Og så er man i bedre humør. Det virker i hvert fald for mig. Hehe

Jeg skal snart ned og købe ind, jeg glæder mig ikke, for jeg har hovedpine, men hey - det skal jo overstås. Og når jeg kommer hjem, kan jeg gå i gang med at lave mine forældre og min farmors gaver. Den dér kalender, som jeg har besluttet mig for. Det bliver spændende. Jeg glæder mig sådan! Jeg kan nemlig købe hvidt karton og en sort tusch lige ved siden af TDC butikken, hvor vi skal ind for at aflevere Renés telefon til reparation. Den dur bare ikke, det lort, og den er 1 år gammel, kostet 6.000 kroner, og den har ikke været udsat for voldelig adfærd. Den skal repareres. HTC Sensation er altså ikke 6.000 kroner værd. Vi har aftalt, at næste gang, vi skal have nye mobiltelefoner, køber vi nogen, som er gennemtestet, og ikke nogen, som lige er kommet på markedet. Det dur bare ikke. Hmf!

Jeg har ikke fået spist frokost endnu og klokken er halv et. Det er nok mest fordi vi ikke sådan rigtig har noget hjemme, jeg bare lige kan stoppe i hovedet, men jeg kan købe noget, når vi går ned og køber ind om lidt. Jeg har også noget pasta med kødsovs i fryseren, 2 pakker, så vi kan selvfølgelig spise det til frokost, når vi kommer hjem. Men først og fremmest skal René lige klargøre sin telefon til reparation. Han kommer til at bruge min gamle telefon, en smuk lyserød telefon - men det er bedre end slet ikke at have en telefon, right? Jeg elskede den telefon, det gør jeg stadig, selvom jeg bruger skodtelefonen, René har købt til mig. Min "smarte" HTC Sensation telefon, som kun er god til at tage billeder og overføre dem til computeren, samt musikken. Ellers er min gode, gamle SonyEricsson bare en luksustelefon, selvom den var på forsiden af den sidste affaldsanvisning, som vi fik. Da vi boede i Vestertorp. Skid på det. Den var smuk og genial. Og så kunne jeg finde ud af at indkode nye telefonnumre, og jeg kunne nemt og hurtigt skrive en sms. Jeg savner den. Men nu har jeg jo den anden. Den nye... 

Jeg savner at skrive med Katja, men hun kommer først på i morgen - hvor jeg smutter omkring klokken 12. Damn. Måske kan jeg nå hende, når jeg kommer hjem? Det håber jeg! Hun er jo først kommet hjem fra ferie for ganske nyligt, og den første dag, vi skrev sammen var i går - så der er gået næsten 2 uger hvor jeg ikke har snakket med hende. Det er sgu grove løjer her, du.

Udvikling eller Gud?

Jeg fik den her besked i går aftes: "Hej Rikke og René. Jeg sidder her og tænker over, hvilke emner vi skal drøfte næste gang vi ses :) Et af de emner, vi har aftalt at snakke om er om man kan tro på en gud? I har fortalt at I tror på udviklingsteorien og i den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at I tænkte over følgende spørgsmål: Hvad har overbevist jer om at udviklingsteorien er rigtig? Jeg glæder mig til at høre jeres svar og til at se jer. Knus Jonna"

Øhm... Jeg ved sgu da ikke, hvad der har over bevist mig. Jeg synes at tanken om en højerestående instans, som styrer verden med én hård hånd. virker urealistisk. En såkaldt "gud", som lytter til ens bønner, en gud, som er barmhjertig men samtidig hård og brutal.

Jeg har da haft religionsundervisning i skolen, og det er da ikke sådan, at jeg ikke kender til Gud/Jehova og ikke ved, hvad fa'en der skete dengang. Jeg mener så, at det dér med Moses og alt det, er opfundet af munke på klostre dengang for mange tusind år siden. Jeg tror på at der har levet en gut, der hed Jesus, men jeg tror ikke på, at han kunne helbrede folk ved håndspålæggelse, jeg tror ikke på alt det fis - men jeg synes selvfølgelig at man har ret til tro, hvad man vil.

Jeg har også haft om udviklingsteorien i skolen. Jeg tror ikke, at det er det, der har overbevist mig. Faktisk tror jeg, at jeg er vokset op i et hjem, som ikke var kristent/religiøs, men er vokset op blandt ateister. Jeg tror på udviklingsteorien fordi den virker fornuftig. Den virker realistisk. Jeg kan ikke tro på, at en gud har skabt mennesket. Jeg kan tro på, at mennesket startede som en amøbe - og det gør jeg. Historien og diverse form for "remedier" fra tidligere tider har overbevist mig om, at mennesker lige så langsomt har udviklet sig, og at de ikke blot er sat på Jorden i Guds billede.

Er mennesket sat på Jorden, skabt i Guds billede, synes jeg, at det er sådan lidt urealistisk, at alle de mange engle, der efter sigende skulle være, bar accepterede at der kom skabninger af kød og blod, som var som de selv var. Jeg kan forstå, hvis jeg skal strække mig virkelig langt, at Satan må have fat i noget af det rigtige. Jeg er ikke satanist (hvis I troede det, så læs teksten igen, og husk ordet "ateist"), jeg synes bare ikke, at han er ond. 

Jeg vil sige, at jeg tror på udviklingsteorien fordi "Jehova" og den åndelige "Gud" er flyvsk og ikke giver nogen mening overhovedet. Jeg kan godt læse, det der står, og jeg kan godt se, hvorfor nogen tror på det. Men jeg tror på amøbeteorien, ganske enkelt fordi "giver mening". Lige som kristne tror på Gud, tror jeg på udviklingen. Sådan er det. 

Så det må være det, jeg forklarer Jonna på lørdag.

(og i morgen er det fredag - dagen jeg har ventet på i årevis, føles det som - hehe)

Et indlæg med på vejen, inden sengetid (for mig)

Hello...? Is there anybody out there?

- kunne have været et Pink Floyd citat fra "The Wall" - men det er det ikke

Naanbrød. Det spiser jeg nu, her først på natten. Det gør jeg fordi jeg pludselig blev ramt af en voldelig sult og måtte spise hvad der nu var. Og det var naanbrød. Jeg skal snart sove, dårligt tidspunkt at spise på - men sulten overmandede mig. Og naanbrød smager jo godt.

Jeg har lavet en liste over epileptiske anfald for nyligt:

8. august

13. august

31. august

1. september

9. september

- Det er jo ALT, alt for mange. Der burde ikke være nogen overhovedet, nu hvor jeg bliver proppet med medicin. Derfor er det vigtigt, at jeg husker den dér liste, jeg har lavet.

Jeg har det lidt smådårligt, og jeg burde gå i seng. Men jeg en opvask, der venter. Shoot! Hvis jeg bare havde skyllet den af og sat den ind til siden. Men nej. Lortet er vasket af, så det skal tørres af inden om lidt.

Jeg fucker lidt med René, og siger at jeg godt ved hvad han giver mig i bryllupsgave. Hehe. Jeg ved jo godt, at han ikke giver mig noget. Men i mit kort er der en gave med en *host* i, fordi han er vild med The Lonely Island sangen "Dick in a box" - så jeg har skrevet kortet ud fra, at han giver mig den gave. Haha. Jeg håber ikke, at han rent faktisk køber noget - men det tror jeg nu ikke, at han gør. Hvis han gør, er kortet ikke sjovt.

Hav en god nat, alle jer søvnløse sjæle.

Hav en god dag i morgen.

Rikke signing off for today.

I overmorgen sker det!

Damn. Man får ondt i røven af at sidde ned en hel dag, bortset fra en times tid, samlet. Det er lige til en blodprop, I know, men jeg har haft meget computerarbejde at foretage mig, plus at jeg har snakket med min dejlige, hjemvendte veninde over e-mail. Hun har været på ferie i Letland. Specielt. Glæder mig til at se billederne derfra. 

Derudover er jeg nødt til at stoppe med at tage lure, for min krop kan ikke klare det længere. Jeg er pissetræt, jaja, men så sover jeg måske bedre. Jeg har netop fundet ud af, at noget af den medicin, jeg tager, hæmmer åndedrættet, og det gør mig lidt urolig - for den bivirkning har jeg. Selvom jeg ligger på siden og sover, selvom jeg sidder foran min computer, selvom jeg står ude i badet, selvom jeg bevæger mig rundt i lejligheden - så bliver jeg forpustet. Det kan godt være fordi jeg er fed. Men det kan også skyldes noget af den medicin, jeg tager. Jeg må snakke med neurologen i overmorgen. For fanden. Jeg har ventet på den tid siden april eller maj måned. Jeg er ikke helt sikker. Men  LÆNGE. Og så ringede hun og gav mig en tid den 28. september, her først på måneden. 

Er I klar over, hvor lykkelig jeg blev? 

1 skide dag afskiller mig fra en udredning (håber jeg)

YEAH!

Jeg griner min røv i laser!

Satire i bedste stil!

- Denne gut er simpelthen for sjov, og der er flere kendte, der bliver "trolled" - f.eks. Britney Spears, Katy Perry og Nicki Minaj. Genialt!

Yeah - sådan skal det være

Dagligdagen er igen, som den skal være.

Og jeg har fået menstruation, og bløder igennem ALT. 

Trusserne er snart i minus - der SKAL vaskes i dag.

Men sådan er det jo.

Kærlighed fra himlen

Yeah! Det føltes SÅ godt at være ude, at mærke regnen slå ned i mit ansigt, løbe ind i min mund, ind i mine øjne og ører, igennem regnfrakken, regn på ben, strømper og i sko! Åh! Det var næsten som en... Forelskelse! Jeg var forelsket i regnen, og den var forelsket i mig, vi passede perfekt sammen, alt gik op i en højere enhed... Næsten som elskov. Den mørke nat, oplyst af skumle gadelygter, fortove fyldt med vandpytter, afslørende billygter... Det var perfekt. Intet mindre. Også selvom René gik ved siden af mig og plaprede op om komplet ligegyldige ting. I den time, vi gik i regnen... Der var det regnen og mig. 

Det romantiske ved regn er uden tvivl, når det vælter ned, og man bliver indhyllet i dens våde omfavnelse og man står med sit ansigt vendt mod dens kærtegnende dråber af kærlighed, der løber ned af ens kinder, som tårer af lykke. 

Alt dette for en X-tra cola light og en bakke stenfri vindruer til en 10'er.

Jeg burde værdsætte cola og vindruer mere.

Jeg elsker regn.

Mmm... Risengrød!

Say there's a spy in one half of your brains, spying on the other half, and it's driving you a little insane

- The Presidents of the United States of America, "Lunatic To Love"

Kramper, kramper, kramper. Overalt. Men ikke noget anfald. Yeah. Jeg har ikke engang slået mig sådan rigtigt. Lidt ømhed her og der - men ikke noget særligt. Cool!

Endelig har jeg fået taget mig sammen til at spise. Og så gør et kæbeanfald et ende på det. For fa'en! Et "kæbeanfald", som jeg døbt det, er når det gør ondt at tygge, både i kæben og i øret. Hvorfor? Fordi jeg i 1997 væltede på min cykel pga. et epileptisk anfald, og fik en flænge i kæben, der er vokset skævt sammen, og for at kompensere for det, er jeg tilsyneladende begyndt at bruge venstre side mere, hvilket har flyttet smerten derover... Eller hva' fa'en det nu var, ham kæbespecialisten på Næstved sygehus sagde. 

Sleeping Beauty derovre vil gerne have en lur inden vi går ned og handler. Jeg vækker ham klokken 17, tror jeg. Der er jo også aftensmaden at tage hensyn til. Mmm... jeg kunne godt spise risengrød! Men René synes at risengrød er morgenmad, fordi hans mor serverede risengrød hver morgen, da han gik i folkeskole. Ak ja. En forkælet mand kan man altid finde. Haha. Jeg har sgu bare taget over. Han har giftet sig med sin mor, helt uden at være klar over det. Sikke en øgle! Hehe. Måske jeg skulle gøre ham opmærksom på det.

Pyha, jeg er godt nok også træt... Men jeg har allerede sovet ret meget i dag. Jeg vil sige dette: jeg vågnede i formiddags klokken 9- et-eller-andet på grund af smerter forårsaget af liggesmerter. Det er seriøst dårligt. Det er ærgerligt, at slidgigt i knæ og lænd skal ødelægge min vandring. Jeg er nødt til at komme ud at gå igen. Jeg er seriøst nødt til det. Jeg må tage mig sammen. I dag går jeg ned i Kvickly, og senere, i aften, går vi en tur, René og jeg. Jeg kan ikke klare det her længere. Jeg bliver forpustet af at gå 7 trin ned, tømme postkassen og gå 7 trin op igen. Ikke sådan "jeg har lige løbet et maraton". I ved godt, hvad jeg mener, ikke? Nogen af jer gør i hvert fald. 

Nå, menøh... Vi (jeg) skal jo finde på en ret, vi kan spise til aften. Jeg er SÅ træt af det lort.

Glasvandtis

Hører du med sneglen gennem mørkegule gange lyden af en egen vinds vemodige sange, så stryg i hast, giv liv til en flamme

Jeg er i bedre humør, efter luren. Har set lidt X-factor, og jeg har grint rigtig meget. Om lidt, eller om ca. 30-45 minutter står den på madlavning. Minipizzaer, som sædvanligt. Det er vores evige redning.

 Jeg elsker denne sang. "Glasvandtis". Genial sang.

Men jeg sidder og græder lidt alligevel. Måske over X-factor. Det er så lykkeligt. For nogen, altså. Men lige nu er det en, der virkelig bare kan synge, og gik videre. Ham var jeg vild med. Han sang noget Elvis, og jeg er jo meget glad for Elvis, må jeg nok indrømme. "If I Can Dream" er absolut den allerfedeste Elvis sang. Jeg elsker den gut. 

Anyways; jeg fik gang i madlavningen. Så nu står den bare i ovnen og er færdig om ca. 15 minutter. Så er det spisetid. Jeg er ikke overdrevet sulten, men René er monstersulten. Så må jeg ofre mig. Jeg kan jo bare lade være med at spise så meget. Jeg har jo trods alt spist 4 bananer til morgenmad.

Hvorfor skal man altid finde på en titel?

As our worlds collapse, who will the saviors be?

Hej. Kramper her til morgen, dårligt humør - men i det mindste ikke ondt i hovedet. Jeg skal spise bananer til morgenmad, for vi er blevet enige om, at hvis jeg ikke gider at spise mad, så kan jeg spise frugt.

Vi så Avatar i går. Okay film, altså, men ikke det helt store, kæmpe sus. Jeg synes at den er god - men ikke spændende.

Jeg fik i øvrigt lige en ide til en novelle - men sør'me om den ikke forsvandt inden jeg fik skrevet den ned. Typisk. Men sådan er det jo engang imellem - især når man lige er vågnet og stadig har søvn i øjnene.

Jeg går i seng igen.

Titelløs

"I find it kinda funny, I find it kinda sad, the dreams in which I'm dying are the best I've ever had"

Hvorfor så meget gråd? Hvad er det, der får tårer til at trille ned af mine kinder netop nu?

Det triller. Uden grund. Ikke engang René kan få dem til at forsvinde, omend han kan tørre dem bort.

Dårlige dage på dårlige dage.

Hvor er det gode?

Jeg lægger mig hen i min seng og putter mig ind til René. Jeg har på fornemmelsen, at hans bløde hænders blide kærtegn at min kind nok skal hjælpe denne gang.

Fri som fuglen

"Temple Of Love (1992)"

Denne sang spillede, da jeg hoppede ud af helikopteren. Ingen faldskærm - bare mig og vindene. Jeg fløj op, dykkede, og fløj op igen, flere gange. Mit hår blæste i vinden, og denne sang i skyerne. Jeg fløj, som var jeg en fugl. Friheden ramte mig, og jeg følte mig uovervindelig. Så fortsatte drømmen med noget andet, som ikke har noget at gøre herinde.

Jeg ved ikke, hvorfor netop den sang. Men det var fantastisk. Genialt. Jeg elsker den drøm.  

Gammeldags

Stor, hvid marengs-bryllupskjole, masser af tyl og slæb - og leopard-plettede sko?!

Okay, måske er jeg gammeldags, men jeg tænker bare... Burde hun ikke have haft hvide sko på?

Nå, men de blev da lykkeligt (håber jeg) gift, og de fik da også kjolen ind i bilen, da de skulle køre fra kirken. Jeg vil da ønske dem tillykke. Men jeg synes stadig at til en marengskjole hører der hvide sko.

Fuck...

Jeg har indset det. Jeg burde have indset det for længst.  Det gjorde jeg så ikke, og nu sidder jeg så her. Det er faktisk aldrig sket før. Det er første gang, men det har varet i lang tid. I 2 års tid, vil jeg tro, har jeg været afhængig af internettet. Jeg har blogget. På blog.dk. Her på et eller andet tidspunkt i år, tror jeg, stoppede jeg med blog.dk. Det var en svær beslutning, men nem at udføre. Jeg har efterfølgende blogget herinde. Mit problem - og nu kommer det, som I allerede har regnet ud - er, at min afhængighed af internettet har ødelagt mig. Jeg keder mig, konstant, i stedet for at skrive. Jeg sidder bare her og glor på min skærm, mens jeg hører musik. Jeg har aldrig prøvet at kede mig før - men det gør jeg nu. Jeg bliver nødt til at finde en inspirationskilde, så jeg kan skrive igen - og ikke blogge konstant. 

Det er hæsligt at kede sig, og jeg vil ud af det. Musik har altid været min inspirationskilde. Jeg må finde det helt rigtige musik, eventuelt gå mere ud, være sammen med min familie og mine venner, frem for at sidde og insistere på at være alene.

Men for første gang i 32 år:

JEG FUCKING KEDER MIG!!!

Undskyld

Undskyld. Jeg har linket den samme sang 2 gange.

"You Spind Me 'Round (Like A Record)"

Det er vist i  øvrigt oven i købet begge sange i dag, den 21/9. 

Jeg glemte den første, fordi indlægget blev skrevet i nat.

Undskyld, igen.

"You look like you're lots of fun!"

Jeg er i godt humør i dag. Klokken er 7:30, og sør'me om jeg ikke vågnede helt selv! Susanne, hjemmehjælperen, kommer i dag, så det er meget godt, jeg er stået op, hm? Ej, okay. Ellers var jeg nok stået op, når hun kom. Vi skal være hjemme, mens hun er her, og hun skal støvsuge alle rum... Er det ikke lidt akavet, sådan? Skal hun støvsuge rundt om os eller skal hun bede os om at flytte os, eller skal vi selv holde øje med det og flytte os selv? Det er en mærkeligt. Men OK - det er første gang, hun er her. Vi skal vel også snakke lidt om, hvordan det kommer til at foregå... Tror jeg. Jeg er ret ny inden for hjemmehjælp.

Igen i dag... Spiser jeg ikke morgenmad. Jeg har ikke lyst. René er vist lidt muggen over det, men han har ikke kommenteret det. Det lader til, at jeg slipper af sted med det i dag. I går spiste jeg... hm... 4 minipizzaer. På trods af, at jeg slet ikke var sulten. René insisterede på, at jeg åd det mad. Jeg fik ikke kvalme, som jeg plejer, men jeg fik ondt i maven og blev DØDtræt, selvom klokken kun var 21:30. Jeg fatter ikke, hvordan jeg kunne holde mig vågen til klokken 3. Det må være fordi trætheden tog lidt af, da jeg blev overtræt, og da jeg gik i seng klokken 3, var jeg totalt overtræt, og troede at jeg aldrig skulle falde i søvn. Men det gjorde jeg, og jeg vågnede klokken 7, glad og frisk, i gang med at lave rundstykker til René, og skrive indlægget her, som endnu ikke har fået en titel.

Jeg sveder som en der sveder rigtig meget, på trods af, at her er gennemtræk, og det er altså ikke varmt udenfor. Siger det bare lige. Mit hår falder af. Bare... Det falder af. Ikke i STORE totter, men små, fine totter med omkring 10 hår i hver tot. Det lyder ikke slemt, vel? Problemet er, at der ingen pause er. De falder af lige efter hinanden. Det er virkelig et problem for mig. Først og fremmest fordi jeg ikke har lyst til at være tyndhåret eller skaldet, dels fordi jeg vader rundt i omkring 1 centimeter af mine hår, spredt rundt på gulvet. Når jeg har ragsokker på, sætter hårene sig fast, og det sidder som en sål på sokkerne. Håret sidder overalt, og selvom jeg har sat det op, ender der stadig hår i maden. Allevegne. Hår. Det ender endda i Renés underdrenge, selvom jeg ikke har været i nærheden af dem, han ikke har haft dem af, og der ikke var hår, da de blev vasket. Faktisk sidder hårene viklet omkring "lille-René", selvom jeg ikke har været "dernede". Sygt. Jeg lover jer - mit hår er vitterligt overalt. Det er ikke optimalt.

Men jeg har fundet min "for tiden" yndlingssang, som jeg lytter til konstant - dvs. fra i går aftes til nu. Indtil i morges, kun på Youtube. Men i morges var jeg inde hos TDC og hente den. Den er så tilpas cool at jeg bare ELSKER den! ( You Spin Me 'Round (Like A Record) - metro 7" edit )- det er vigtigt at man husker, at det ikke er originalen, men en anden version, fra 2003 - den originale er fra 1985.

Det er sgu alligevel dejligt, at det er morgen, ikke sandt? Og tænk engang - jeg har kun brugt 45 minutter på at skrive dette indlæg. How about that!

Avatar? Oh no...

Jeg synes at denne person er lækker.

Jeg ved ikke, hvorfor. Han var ikke så køn, inden han blev opereret.  Han er meget kønnere nu, selvom han på mange billeder ser noget mystisk ud. Pete Burns, hedder han i øvrigt.

Jeg har stadig hovedpine, og i morgen klokken ca. 10, kommer der en hjemmehjælper og støvsuger min hytte. Vi skal være klar en time før. Vi er blevet tildelt 30 minutter, til støvsugning og gulvvask. Det kommer til at være støvsugning og intet andet, for hun skal sat'me være hurtig, hvis hun skal nå at vaske gulv! Men OK - jeg har kun mig selv at sammenligne med...

Så er det midnat. Klokken er 00:00. Jeg skal op klokken 8. Jeg burde gå i seng nu. Jeg kan selvfølgelig gå i seng igen, når hun smutter.

Jeg tror, at jeg sender en sms til Hamid. Så kan han ikke klage over, at jeg har glemt hans fødselsdag, og samtidig kan jeg tage lidt pis på ham. Han regner stensikkert ikke med at få en sms nu. Ha! Snydt igen.

Jeg ville dø for en kold cola og en skål is. Is... Mmm... Ej. Jeg skal selvfølgelig ikke have is. Colaen er bare den almindelige X-tra Cola Light. Det er ikke sådan, at vi ikke har dem. De er bare ikke kolde. 

René vil gerne se "Avatar" sammen med mig, og jeg giiiider ikke at se den. Men jeg har selv købt den. Kan det passe, at det var i november 2010? Det var i bryllupsgave. Det er jeg næsten sikker på. Ellers har det været julegave 2010 - og det tror jeg ikke. Fuck det. Jeg købte en mega stak film til ham, og deriblandt "Avatar". Men det behøver jo ikke at betyde, at JEG har lyst til at se den. Desværre for mig, gav jeg ham i julegave sidste år, 2 biografbilletter, så kan kunne se hvad han ville med mit selskab. Han leder efter dem nu. Han kan vist ikke finde dem.  Men han kommer nok til at lede, indtil han finder dem. Det vil jeg gætte på. Jeg ved ikke, hvor han har lagt dem. Ellers ville jeg gerne have ledt sammen med ham. Lidt "dame" er der dog over mig. Jeg tror, at han har fundet dem... Så må jeg se "Avatar".

Tja. Men nu hellere sørge for, at de fire ting, der skal ordnes inden vi går i seng, bliver ordnet. Jeg gider ikke at fare op og ordne det i morgen, inden hun kommer. Det er bedre at få det overstået inden jeg går i seng. Og nu er klokken 00:37, så jeg må se at komme i gang.

Tjek Dead Or Alive, med Pete Burns som sanger,

på deres mest kendte nummer (tror jeg)

You Spin Me 'Round (Like A Record)

- Det er så den nye version, og ikke den fra 1985

23 år. Det betyder at der kun er 7 år til 30...

Jeg vågnede for lidt siden. Jeg vågnede med et chok. jeg lå og halvsov, og da jeg åbnede øjnene og så at der lå en ved siden af mig. Efter ca. 5 sekunder kom jeg i tanke om "René". Det er faktisk tit, det sker. Sært. 

Jeg har hovedpine og ondt i ryggen og jeg er i dårligt humør. Jeg hader verden i dag. Seriøst.

Dog vil jeg lige sige:

Tillykke med fødselsdagen, Cecilie!

Mørkesort???

I ain't evil, I'm just good looking.

Nu er stegen ved at være færdig, så jeg har sat kartoflerne over. Stegen har kogt i 4 timer, og først nu er den, som jeg gerne vil have, den skal være. Det tager ca. 30 minutter at koge kartofler. Hm. 

Men jeg har fået en mail fra selveste Hamid, der har fødselsdag på fredag. Han har skrevet e-mailen for at bede mig om at sende en sms til ham, netop på fredag, så han kan få en "tillykke sms". Han har husket mig på det i en måned. Jeg glemmer ikke hans fødselsdag. Det har jeg aldrig gjort. På trods af, at han aldrig husker min, selvom han selv beder om datoen. Nå, men jeg behøver ikke at minde folk om at jeg har fødselsdag. Jeg er ligeglad. Min fødselsdag er en dag som mange andre. Det er der ikke noget specielt i. Hamid mener, at grunden til, at han får så fine gaver i år, er fordi han fylder "halvt rundt" - han bliver 35 år. Så må man jo give en ekstra lykønskning.

Jeg er interesseret i det her: Hvad er mørkesort? Og hvad er så lysesort? René har hele tiden sagt, at der vitterligt er noget, der hedder "mørkesort", og han har fundet en computerskærm som under "farve" hedder "mørkesort". Jeg har altid haft en idé om, at der var sort og grå. Men nu er der altså en mørkesort og en...? Lysesort, eller bare sort? Og hvis noget er sort, er det så mørkesort, eller er det bare sort? Hvordan sætter man grænsen? Der er forskellige grå nuancer. lysegrå, grå, mørkegrå og ting indimellem. Men jeg har simpelthen aldrig hørt "mørkesort" før jeg hørte René sige det - om en myretue. Men det findes jo altså jo så. Når jeg søger på google, kommer der forskellige billeder frem - men de er alle sammen bare "sort". Men jeg må jo bøje mig. Det er både firmaer og René, der bruger det ord om en sort farve. Og der er sikkert mange andre. Derfor bøjer jeg mig - selvom jeg aldrig har hørt det brugt, og aldrig vil komme til at bruge det selv.

Stegen

Mine knæ... Ej. Haha! Du troede lige, hm? Well, well... Snydt igen!

Jeg er i gang med oksestegen. Den bliver yderst mærkelig. De havde ikke nogen oksebov i går, så vi blev enige om, at købe en cyvette i stedet for. Så vi brunede den, skar fedtet fra og smed den i gryden igen, og hældte kogende vand ved. Så det bliver ekstra spændende at se, om det lykkes. Jeg har lovet min farmor at ringe og fortælle hende, hvordan det er gået. Når klokken er  omkring 17:45 sætter jeg kartoflerne over, for stegen er nok færdig mellem 18-19. Så jeg tror, at det passer fint nok. Jeg overvejer at skrælle dem og sætte dem i en gryde med vand, så de ikke bliver brune - så skal jeg bare sætte dem over. Med lidt salt, naturligvis, men det må man ikke tilsætte før man har sat kartoflerne over. Med lidt god vilje, kan jeg både nå at skrælle kartofler OG nå lidt af opvasken før klokken bliver 18. Men der er rigtig meget opvask, fordi jeg har været vildt doven i mange dage. Så jeg tager så meget jeg kan nå.

Derfor må jeg hellere skride nu.

Jeg prøver, men lover intet

Jeg er vågen! Jeg har endda spildt cola ned i alle mine skuffer, så både René og jeg har været i arbejde for at få det fjernet hurtigst muligt. Faktisk var det mest René, for jeg havde kramper. Jeg har hans bryllupsgave stående lige ved siden af skufferne, og han siger, at han ikke har set den. Han nævnte det selv. Jeg har pakket den ind, så op i røven med det, hvis han har. Men han var meget sikker på, at det havde han ikke. Hehe. Det er da også helt OK - den er som sagt pakket ind.

Ej, altså, mine knæ er godt nok stride mod mig. Jeg skal leve med det resten af livet, og I kommer til at høre om det hver eneste skide dag! Ej... Haha.  Jeg skal nok prøve at lade være med at snakke om dem konstant.

Jeg lytter til Type O Negative. Det er vidunderligt. Pausen har været helt perfekt. Nu kan jeg lytte til det igen, uden at græde over Petes død. Det bringer mere glæde til musikken. Så nu sidder jeg og lytter til den, ganske stille og roligt. Jeg er meget træt, men jeg vil forsøge - jeg ved godt, at chancen er lille - at lade være med at tage en lur i dag. Men altså... klokken er tyve minutter over tolv, og jeg skal holde helt indtil jeg skal i seng i aften. Der er ikke så store odds. Og så har jeg spasmer i mit venstre ben. Haha. Jeg sidder konstant og skubber til bordet, fordi mit ben er livligt i dag. Men sådan er det jo nogen gange.

Jeg har købt noget mystisk tandpasta. Det skulle være supergodt som forebyggelse af paradentose. Derfor er det meget vigtigt, at jeg får børstet tandkødet grundigt på begge sider (indersiden og ydersiden) i hele munden. Det, som er fælt, er at den tandpasta, der kommer ud, er grøn, hen mod det grå, og det tandpasta, man spytter ud, er sort... Det er yderst mystisk. Man skulle få god ånde af det. Det gør man så også, har vi testet i dag - men smagen i munden er ikke speciel rar. Det er mærkeligt. Men nu vil jeg ødelægge min gode ånde til fordel for en rullepølsemad. Det er sygt lang tid siden jeg sidst har spist rullepølse, og René har købt noget fancy rullepølse til mig. Det er ikke fra Den Grønne Slagter, men skiverne ser nogenlunde ens ud. Mmm... Det skal jeg helt klart spise nu!

Hår, hår, hår!!!

René sagde til mig i dag, at jeg er nem at aflæse. Det synes jeg ikke om. Jeg bryder mig ikke om, at folk kan se "mig" når jeg ikke vil have at "jeg" skal frem. Jeg troede faktisk, at jeg kunne skjule "mig" bare en lille smule, så at få smækket i hovedet at det kan jeg ikke... Argh. Og så har jeg lige opdaget at mit hår spalter. Det betyder frisør hurtigst muligt. Jeg havde faktisk gået og bildt mig selv ind, at jeg kunne klippe mig fra krøllerne. Men jeg er kommet til fornuft og kan se, at det ikke kommer til at ske.

Det er mit hår. Det ser sådan ud. Det krøller en lille smule mere, billedet er  1½ år gammelt, og krøllerne taget til uge for uge.

Det er det her, jeg gerne vil have. Den her frisure havde jeg, da jeg var 25-26 år gammel. Da jeg var 28 år, begyndte krøllerne at dukke op. No reason. Jeg ved godt, at jeg altid har ønsket mig krøller, men nu, hvor jeg har dem...Ja. 

Det er sådan, det krøller nu, dette billede er fra 2010, og jeg var vildt glad for krøllerne. Men  da jeg fandt billedet med pandehår, blev jeg ked af det - for medmindre krøllerne forsvinder, får jeg aldrig den frisure igen. Medmindre jeg glatter det hver dag, og - nej. Jeg kan også få det permanentet glat, men det koster en formue. Det billede her, med den røde T-shirt ... Mit hår har den længde nu, og jeg vil gerne have klippet 15-20 centimeter af. Men så bliver det for kort i forhold til krøller, og så går det helt galt. Men altså... Jeg må jo snakke med frisøren om det. Det bliver først i oktober.

Men jeg savner mit krøllefrie hår. "Careful what you wish, you just might get it" Er der nogen, der vil bytte? Krøller for glat hår, ganske gratis? Suk. 

Glæder mig til at kunne komme til frisøren!

5 minutter

Burritos. Det har vi spist i dag, fordi vi ville komme til at spise for sent, hvis vi skulle vente  på en oksesteg. Jeg har dressing og kødsovs på hele taskepartiet, og jeg har spildt dressing og kødsovs allevegne. Der var for meget fyld. Sur røv. Men jeg fik da spist mig mæt. Jeg spiste 3, med lidt fyld, og René siger at han vil tvinge mig til at spise, fordi jeg slet ikke spiser fra jeg står op og frem til aftensmaden. Jeg ved godt, at det er usundt, men jeg er ikke sulten, og der er dage, hvor mad er ulækkert og hvor jeg kun spiser aftensmad, fordi jeg har fået kvalme når jeg har puttet væske i maven. Jeg kan ikke forklare hvorfor. I dag har jeg så spist 3 burritos med en spiseskefuld dressing og 2 spiseskefulde kød. Faktisk køderstatning. Quorn. Det er en form for skimmelsvamp, der erstatter hakket oksekød. Man skal være sikker på, at dem, der spiser det, kan tåle penicillin, det står på pakken. Det er en frostvare. Smager fuldstændigt som hakket oksekød. Hm. Men det er det, jeg har spist i dag. Jeg kan ikke se, hvad ideen til at tvinge mig til at spise er. Jeg får kvalme at spise når jeg ikke har lyst. Jeg kaster ikke op, men jeg fandeme lyst til det, når kvalmen stiger. 

Lige nu sidder jeg her og fryser, myrepatter på armene, og her er 28 grader herinde. Mine tæer er iskolde, selvom jeg har et par ragsokker uden på mine almindelige strømper. Jeg har dog kogende hænder. Sært. Jeg tager et tæppe omkring mig. Og et par klipklappere. De plejer at varme rigtig meget, fordi de masserer fødderne. Jeg skal ind til KBJ 2. august, så skal jeg lige i Kvickly og købe en pakke med hvidt karton. Jeg vil jo gerne lave en kalender, og jeg har fundet billeder (tegninger) af de ting, jeg gerne vil have på. Super god idé - synes jeg.

På lørdag er jeg nødt til at aflyse min aftale med Jonna, fordi min svigermor holder fødselsdag. Det er lidt irriterende. Men som René siger; jeg er aldrig med til noget når det drejer sig om hans familie. Så jeg må vise mig fra min gode side og deltage i det cirkus, selvom jeg hellere ville snakke med Jonna. Jeg er jo bare nødt til at være social.

Hold op, hvor er jeg træt. Jeg sov fra 12-15 i dag, jeg burde ikke være træt. Men det er jeg. Jeg overvejer at hoppe i seng og tage en lille aftenlur. Det vil blive svært for mig at få en god aften, hvis jeg ikke lige sover lidt nu. Samtidig er det en dårlig idé. Jeg tror dog, at det er sådan, det ender. Jeg tror faktisk at luren starter 19:30 - om 5 minutter.

Knæsmerter

Ikke engang halvt. Ikke engang kvart. Omkring 100 meter, så måtte jeg vende om og gå hjem. René fulgte mig hjem, det havde han det bedst med. Vi skulle i Kvickly. Nu skal han derned alene. Jeg har det så dårligt med det, men... Jeg kan ikke gå. Det er ikke den sædvanlige "jeg er lidt for fed" smerte. Det er ikke den slags smerte, hvor det gør sygt ondt at rejse- og sætte sig. Den her smerte sidder inde selve knæet. Inde under knæskallen. Jeg har problemer med at gå, men ikke med at "bevæge" mig rundt. Altså som f.eks. at rejse sig fra en stol, eller sætte sig ned igen. Det her er som den slags smerte, jeg følte i gamle dage, som teenager. Dengang jeg havde "fodboldknæ". Der havde jeg også denne slags smerte. Den, som gjorde mest ondt. Jeg har stadig fodboldknæ, og jeg er blevet tilbudt at få 2 nye knæ når jeg vil, men jeg har sagt nej. Godt nok har jeg mange knæsmerter, men et kunstigt knæ holder i maks 10 år, og pga min vægt er det nok kun  5 år. Det er fandeme mange gange jeg skal opereres, så, når jeg kun er 32 år. Derfor har jeg takket blankt nej. 

Men den her smerte sidder inde i knæskallen og ikke sådan "rundt" om knæet, som jeg ellers har. Men René er altså gået ned i Kvickly alene, og vi skal have oksesteg i dag, så det er meget, han skal bære hjem. Jeg har det så dårligt med det. Men han insisterede jo på det. Jeg har ham i telefonen nu, og han mener godt, at han kan bære det hjem. Han er ikke rigtig klog. Men ok - jeg kan forkæle ham, når han kommer hjem.

Dette indlæg har ingen titel

Jeg har en total off-day. René har spurgt mig, om jeg er sur på ham. Det er jeg jo ikke. Jeg er bare... ja, jeg  er i dårligt humør i dag, jeg har intet overskud, og jeg har ondt i knæene. Jeg kører på 2. dagen uden afføring, og jeg overvejer stadig afføringspillerne. Men jeg skulle have taget dem i morges. Der er det dér prutski, hvor man stikker en tube op i bagdelen - dem har jeg. Jeg har også "rigtige" afføringspiller. Hmm... Jeg tænker stadig over det. Jeg må lige snakke med min mor.

Nå... Jeg fik afføring mens jeg talte med min mor. Det er jo meget godt, så slipper jeg for at indtage afføringsmidler.

Pyha... Jeg hører ALT for høj musik, og jeg gør det i et headset. DÅRLIG idé. Men dammit, MJ har så god en stemme. Eller havde. Man kan sgu da egentlig heller ikke tillade sig bare at dø. Same goes for PS. Hvad fanden er meningen, altså, det er fandeme for dårligt og det er spild af liv. De er sat på Jorden for det her - og så kradser de bare af? Det kan godt lidt... pisse mig af.

Men sket er sket, right?

Nu brokker René sig over at jeg har ringet til min mor for at spørge om råd. Han mener, at hun ikke ved noget, og at alt det, hun ved, kommer fra mig. Men... Jeg har det jo også et sted fra? Hm. Sådan er det jo bare.

Jeg er stadig pissed over at det altid er de vigtige mennesker, i mit liv, som dør før de burde. Men OK - det kan jo være, at de bare ikke... Ja. De er i hvert fald døde. Verden er fattigere.

Der er så meget, jeg ikke kan forstå. Kender I ikke det? Man vil virkelig gerne forstå alt de lange forklaringer om teknik, man får, men man forstår det bare ikke, og bliver anklaget for ikke at høre efter. Det er... Altså, jeg prøver at høre, hvad han (René) siger, ofte misforstår jeg tingene, og uanset hvad, så bliver René pissed over at jeg ikke forstår, hvad han har sagt, og siger at jeg ikke hører efter. Jeg hører vitterligt efter hvad han siger, men det er bare ikke altid, jeg "forstår" det, sådan helt 100%, og jeg har forsøgt at forklare ham, at jeg altså er dum - men han vil ikke tro på det. Det er simpelthen så belastende, for jeg bliver jo bare anklaget for ikke at høre efter. Jeg bliver gjort nar af. Det er sgu da ikke rart.

Nu smutter jeg. Jeg skal se noget "Woodworking for mere mortals"

- Se det. Selvom du ikke interesserer dig for træarbejde. Det er voldsomt sjovt!

Woodworking For Mere Mortals

Tja... Sådan lidt af hvert, vil jeg tro

Jeg er sulten. Men jeg har givet det sidste mad til René. Så der er ikke noget mad til mig, før René har været nede og handle. Det er irriterende, men hva' fa'en. Jeg overlever. Jeg har haft ondt i maven af sult før. Og det er trods alt inden for et overskueligt tidsrum at maden kommer hjem til mig. 

Jeg sidder med julekortene, og jeg tænker på gaver. Jeg skal finde på gaver til Cecilie og Joseph, og jeg er komplet blank. Jeg har bedt om, at jeg selv bestemmer mig i år, og det er jo smukt nok det hele - men... jeg er blank. Der er minus på idékontoen. Øv bøv. Men hey! At skrive det her gav mig en idé! Som jeg naturligvis ikke kan skrive her. Men det er en genial idé! Så mangler jeg bare alle de andre...  Men jeg får jo nok en masse ønskesedler. Jeg skal i øvrigt i gang med at lave gaven til min mor og far. Jeg skal også lave en til min farmor. Jaja... Jeg er 32 år og laver mine gaver selv. Lev med det - det gør jeg! 

Jeg har meget ondt i knæene i dag, det er sygt som de gør ondt, og René siger at han vil gå ned og handle alene. Det har jeg det ekstremt dårligt med. Han skal sgu da ikke rende rundt og bære på alt det. Han har dårlig ryg! Han vil ikke have at jeg går derned alene. Det tør jeg heller ikke, altså, jeg kan blive svimmel, få krampeanfald, blive psykotisk... Der er mange ting, der kan ske mig, mens jeg køber ind. Men han skal ikke straffes fordi jeg dårligt kan gå. Så må jeg "suck it up" og gå med derned.

Dagens statements:

Det er fandens irriterende at fryse

Det er fandeme irriterende at ens mand siger at man ikke er sulten fordi man ikke synes at det er en god idé at varme utilberedte baguettes i mikroovnen.

Det er vildt cool at lytte til Lady Gaga

Det er genialt at lytte til Marilyn Manson

Det er fand'me uncool når klokken er 14 og man stadig ikke har fundet på aftensmaden

Sære minder og en arrig farfar

Jeg snakkede med min farmor tidligere. Om minder fra vores tidlige barndom. Jeg kan huske, da jeg lå på hospitalet for at få fjernet polypper i næsen, og min farmor og farfar kom sammen med mine forældre. Jeg var 4 år, og de gav mig en farvelade og en tegneblok, samt en Barbiedukke. Jeg ved ikke, hvorfor jeg kan huske det. Min farmor har også mange sære minder fra hendes barndom. Hehe. Det er sjovt, hvad man husker. Jeg husker, at jeg, hver anden weekend når min mor sov og jeg var hjemme (hver anden uge boede jeg hos min farmor og farfar), legede med Lego sammen med min far. Min far var rigtig god til det med Lego. Men han var ikke "far" nok til at jeg kunne få lov til at lege med dem selv. Engang imellem lå jeg dog alene på gulvet og legede med Lego. Lego er cool. Da min farmor og farfar ville tage mig med til Legoland, havnede i en bilkø. Solen bagte ned, og bilen var kogende. Pludselig rullede min farfar vinduet ned og skreg "Hvordan skal vi komme til Legoland, når vi kører med 0 km?" Hehe.

Jeg kunne godt lide at danse, da jeg var barn. Ja, det kan jeg såmænd stadig - jeg er bare rigtig dårlig til det, og jeg gjorde og gør det kun, når ingen ser det. Hvert år var der et sambaoptog i København, og min mor og far tog mig med derind (vi boede allerede derinde) sammen med deres venner og deres to børn. Vi fik lov til at købe de dér sprayserpentiner, og vi købte mange, sprayede hinanden fuldstændig til, og da vi kom hjem til mig, sprayede vi alt. Det var en dejlig tid.

Nu om dage kan jeg så sidde og huske på, at jeg havde vildt ondt i venstre arm i går, og det mindes jeg som kun fordi jeg har vildt ondt i venstre ben i dag. Hehe. Sådan er det at blive gammel. Så er I forberedte. Man har altid ondt et eller andet sted, grå hår og dårligt syn. Haha - det er mig.

René sagde til mig i dag, at jeg også burde se en speciallæge i smerter, på grund af mine knæ. Men jeg sagde nej. Jeg kan jo ikke tåle alt det dér medicin, plus at jeg får riiimelig meget medicin i forvejen. 

Og at mit internet konstant smider mig af - pisser mig så med af at jeg er ved at banke en hammer ind i routeren, selvom det nok gør tingene værre. "nok" er nok et overflødigt ord i den her sammenhæng. Men nu vil jeg forsøge at komme på igen, så det her indlæg kan smides ud.

Oksen er inde i varmen

Det er anden dag i træk, jeg har haft ondt omkring livmoderen. Nu er jeg kommet i tvivl. Jeg tror muligvis, at smerterne skyldes hård mave, og at der enten sidder "fanget" luft i tarmen, eller om der sidder afføring, der ikke vil ud. I går var jeg på toilettet med nummer 2 omkring 4 gange, og der var ikke tegn på hård mave. Der var tegn på tynd mave. Men jeg havde ondt omkring livmoderen. Jeg har svært ved at vurdere helt præcis hvor smerten sidder. Men nu gør det altså ondt, igen i dag, og jeg har overvejet og tage et par afføringspiller. Men hvis det ikke er det, der er i vejen, er træls at have taget dem - og især på et tidspunkt som dette. Så er det jo stort set hele natten, jeg skal på toilettet.

Det er helt surrealistisk at jeg ikke er kommet med det mindste hint hvad angår Renés gave til vores bryllupsdag. Hvis jeg havde været bare 30 år, ville han have fået den nu, eller jeg ville have sluppet vinde med hints på. Jeg har altid været elendig til at holde på den slags hemmeligheder. Engang, i 1984, var jeg med min mor ude for at købe min fars fødselsdagsgave. Han skulle have "Den blå hund", en plade med Gnags, og min mor sagde, da vi var næsten oppe på 4. sal, hvor vi boede "Du må ikke sige noget til far". Det første, jeg gjorde da vi kom ind i lejligheden var at fare hen til min far og sige "Vi har købt en plade med en blå hund uden på" - og så kunne han lige så godt få den med det samme. Jeg er kendt i familien for at afsløre gaver før tid, og jeg er blevet bedt om at lade være med købe gaver lang tid før, de skal gives væk, fordi jeg stensikkert afslørede det inden. Forrige år fik René en adventskalender af mig, og han fik alle gaverne dagen før 1. advent. Haha. Derfor er jeg ret stolt af mig selv! Helt fra sidst i august og frem til den 16. september har jeg ikke sagt  noget overhovedet, what so ever. Det er sgu da cool! Jeg er måske ved at være voksen. I hvert fald hvad det angår. Hehe

Jeg er begyndt at falde lidt ned, hvad angår bryllupsdagen. Det er nok fordi alt er planlagt. Så kan jeg tage det roligt, for der er jo tid nok. Jeg (vi) har ombestemt os - minipizzaerne er ude i kulden, og oksesteg er inde i varmen. Jeg skal lige have opskriften fra min farmor, der laver en helt speciel og lækker oksesteg, som både René og jeg kan lide. Jeg skal sgu lige ringe til hende. Hey! Jeg kan sgu da gøre det nu, hun laver alligevel ikke noget. Det tror jeg da ikke. Hvad skulle det dog være?

Listen!

Det her, det med skemaet, er vildt skægt. Jeg synes om at sidde og lave det. Ja, det er jo så ikke et skema, men en liste. Se her:

16.09.12 klokken 10:00 ---> Rikke får kramper
16.09.12 klokken 10:30 ---> René går på WC2
16.09.12 klokken 10:40 ---> René sætter rundstykker i ovnen
16.09.12 klokken 10:45 ---> René sætter sig foran sin computer
16.09.12 klokken 11:05 ---> René spiser 2 hele rundstykker, begge med syltetøj og ost
16.09.12 klokken 11:10 ---> Rikke går på WC1
16.09.12 klokken 11:10 ---> Rikke sætter sig foran sin computer
16.09.12 klokken 11:15 ---> René bliver færdig med at spise morgenmad

Det er lige noget for mig, den her slags. Skønt. Jeg har ikke spis morgenmad endnu, som I kan se på listen, og det er fordi jeg ikke ved, hvad jeg har lyst til. Det er mit daglige problem. Hvad søren skal jeg spise. 

Uha, nu bliver jeg svimmel igen. Det er ret belastende. Jeg glæder mig til jeg skal ind på neu.amb. den 28. september. Det her er simpelthen ulideligt.  Men det værste var stadig den morgen, vi skulle hjem fra Boholte Centret. I onsdags. Jeg har aldrig prøvet noget værre end det. Det var seriøst...  Jeg var ikke kommet hjem, hvis jeg skulle gå den tur alene. Jeg var nok endda slet ikke kommet hjem i live, selvom nogen måske havde tilbudt at hjælpe. Hvor er jeg dog lykkelig for, at René var med!!! Det var virkelig voldsomt. i dag er det ikke så slemt, vil jeg sige. Men... Ja. Det er hæsligt.

"As hollow as the O ind GOD"

"Dear God, if you were alive

You know we'd kill you"

 - Marilyn Manson

Jeg elsker lister. Systemer. Grafer. Alt, hvad der kræver en form for orden. Derfor er jeg i dag gået i gang med at "kortlægge" Renés og mit liv. Derfor har jeg netop, her klokken 21:00, oprettet et dokument, hvor alt nedfældes. Ikke fordi jeg skal bruge det til noget. Bare fordi det er sjovt. Jeg synes om den slags. Jeg finder orden morsomt, selvom det er noget, jeg elsker og kræver - i hvert fald på min computer.

Jeg har ikke bestemt mig for udseendet endnu, hvorfor jeg laver den i Notesblok først. Så kan jeg senere, når udseendet på selve skemaet er fastlagt. Det bliver i et skriveprogram. Jeg bruger ikke Microsoft Office, så jeg kan ikke huske, hvad skriveprogrammet hedder. Men det ligger i Open Office. Ikke desto mindre er det et skriveprogram, som jeg har tænkt mig at oprette skemaer i. Om det bliver et skema pr. dag, eller et skema i én fil, ved jeg endnu ikke. Nu skal jeg først finde på det helt rigtige system. Jeg kan eventuelt lave en mappe, hvor dag for dag ligger. Det går bare ikke, når det overlapper hinanden... Irriterende. Det havde været nemmere, hvis jeg bare kunne lave en liste. Nå, men det er jo netop det, jeg allerede har, så jeg behøver ikke at gøre mere ud af det.

Når det er sagt (skrevet), må jeg vist give en undskyldning til mine svigerforældre, svigermor især, for det er tilsyneladende mig, som misforstår hendes (åbenbart ikke) spydige kommentarer. Så derfor, svigermor: Jeg giver dig hermed en undskyldning.

"I'm weak, seven days I'm weak"

- Marilyn Manson 

(Ville desværre have haft ret, hvis dette var skrevet om mig)

Like shit

Min tålmodighed bliver sat på en alvorlig prøve. Mit internet kører like shit. Og René er ikke hjemme til at skifte kanal. Jeg kan genstarte routeren, og det gør jeg om lidt, for jeg har prøvet alt, bortset fra de to ting.

Så. Nu er routeren genstartet, og det ser ud som om internettet virker. Jeg faldt desværre og slog mig lidt. Men jeg ringede til René, og han kom hjem. Jeg er ked af, at hans mor har sagt at han ikke kan være væk i ½ time uden at jeg ringer. Det kan godt være, at det bare var for sjov - men hun har ret, og så er det lige pludselig ikke sjovt længere. Det gjorde mig ked af det, og jeg græd lidt - men jeg sagde ikke noget til René. Jeg forstår ikke, hvordan han kan høre at jeg græder hver eneste gang jeg græder og sidder med ryggen til ham. Jeg kan skjule det ret godt, men René opdager det altid. Irriterende.

Jeg har puttet for meget pasta i gryden kontra vand, og nu er den faktisk sådan, at pastaen når op over vandkanten.  For fa'en. I øvrigt skal jeg altså lære det dér med oksesteg inden min farmor kradser af. Jeg tror at hun bruner den, og så putter lidt vand ved, og lader den koge vildt længe, så kødet bare falder fra hinanden, når man spiser det.

Jeg er... ja, jeg er træt. Jeg gider ikke at komme til min svigermors fødselsdag på lørdag, hvis hun synes at René ikke kan få lov til at være alene. Så kan han sgu selv tage derind, og så kan jeg hænge ud med Jonna. Det er vist noget med aftensmad, så jeg laver bare noget selv. Og så går jeg i seng. Jeg vil ikke bare blive latterliggjort på den måde. Psh. Hver gang han er derinde, siger hun noget nedsættende om mig, og "det er jo kun for sjov" - hm? Virkelig? Det kom bare lige til dig? Jeg synes ikke, at det er sjovt. Det gør jeg altså ikke. De mennesker har en sær humor, ellers har de en trang til at gøre nar med folk bag deres ryg. Det er sket flere gange for mit vedkommende, i hvert fald.

Hvorfor presser folk mig altid til ting, jeg ikke har lyst til? Til at gøre, lytte til og se. Det er fandeme en belastning. INGEN kys til jer.

Flere timer

God-freaking-morgen!

René og jeg lagde os til at sove omkring klokken 05:10, og så ringer telefonen 08:15??? På fastnettet, og forkert nummer???Ej hvor øv. 3 timers søvn er sgu da alt for lidt for mig. Jeg skal have omkring 5-6 timer for at undgå kramper. Uafbrudt søvn, altså. Jeg er simpelthen så træt, men jeg har også kun været oppe i 25 minutter. Man skal lige vågne lidt, jo, før man kan sige, hvor træt man egentlig er. Mærkeligt, i øvrigt. Og jeg har godt nok ondt i hovedet. Det er dog helt vildt. Men den sidder omkring panden, så heldigvis har musikken, jeg lytter til ingen effekt på den. Og det er vitterlig "heldigvis", for jeg lytter til "Heavy Metal Lover" af selveste Lady Gaga.  Ih, jeg elsker den sang. Jeg elsker at lytte til god musik!

Jeg synes, der er sket noget mærkeligt. For nogle måneder siden downloadede jeg "Laust Sonne" hos TDC. Jeg skulle bruge coveret til noget, og gik ind hos TDC for at hente det. Men der var ingen plade. Der var intet under det navn, det blev slet ikke fundet. Så nu, et par uger/måneder senere, er pladen pludselig tilgængelig igen - men med en ny fordeling af tracklisten samt et helt nyt cover? Hehe.

Vi overvejer stadig, om vi skal ind til min svigermor. Jeg gaber altid, når jeg er derinde, og i dag vil det være ekstra slemt fordi jeg er så træt allerede nu. Og hvis jeg snupper en lur inden vi tager afsted, kommer vi alt for sent ud af døren. Jeg gider ikke at blive hjemme, når jeg heller ikke kan komme den 22. september. Hvad gør vi så? Der er 2 muligheder. 

 1. Jeg bliver hjemme og sover

2. Jeg tager med og gaber min røv i laser.

- Hvad mon svigermor helst vil have? Hmm... Det er svært. Man kunne ringe og spørge, men det virker ærligt talt lidt åndssvagt. 

Flere timer om at skrive det her indlæg.

"You went to school and find out you're dumb"

- Gavin DeGraw

Den 15. september!

Hæhæ. Jeg skriver bare lige 2 indlæg i træk. Hvorfor, når det ene er ligegyldigt, og kan vi få bevis på det?

Ja.

Som I kan se, er klokken over midnat - og det er blevet lørdag d. 15. september. Min svigermors fødselsdag. Mon vi skal tage derind, som jeg har foreslået? Eller skal René tage derind på næste lørdag? Jeg vidste ikke, at vi måske ikke skal derind i dag, så jeg har lavet planer på næste lørdag. Og jeg er blevet fortalt af René at man ikke lyser en aftale for en anden aftale. Så kan det ikke være mit problem, at de senere hen har lavet fødselsdagen om. Jeg har tilretteligt mit "skema" efter fødselsdag i dag, den 15. september, og ikke næste lørdag, den 22. september. At nogen laver om på deres aftaler, kan jeg ikke se er mit problem - som sagt har René fortalt mig flere gange, at man ikke aflyser en aftale for en anden aftale.

Jeg er sluppet let og elegant over gaveindkøbet, fordi René og hans søster selv ordner det i år. Der var nemlig et ønske, det var bare ikke lige noget, der var blevet mig oplyst. Men i hvert fald har de selv fundet på et eller andet, og jeg slipper for at sidde og bekymre mig om ting og sager. Bortset fra, at René endnu ikke har købt hans del af gaven. Haha. Når jeg køber gaverne, er der altid orden på sagerne. Men sådan er det jo. De kan ikke altid være heldige.

Jeg kunne godt drikke noget koldt sodavand lige nu. Det vil jeg værdsætte meget, faktisk. Hvis nogen gider at komme med en iskold X-tra Cola Light, vil jeg være meget taknemmelig!

Jeg smutter! 

Jeg går ikke i seng nu.

Hæhæ.

Varme i september og mega varmeregning

Jeg har købt en notesblok med cupcakes uden på. Så ved I dét.

Ej. Jeg har købt den for at skrive Renés og mit madindtag ned - så jeg kan danne mig et billede af, hvad vi spiser, både så vi kan ændre eventuelle dårlige vaner, men også så det er nemmere at købe ind. Vi køber jo stort ind 2 gange om måneden, over nettet. Måske er det nemmere at ramme rigtigt, hvis vi kan dokumentere vores madforbrug.

Mand, her er bare koldt...! Jeg tror - ved - at det er fordi vi bor oven på en kælder, og der ikke er en lejlighed under os. Vi kommer til at tænde for varmen her i september. Og købe sutsko. Det burde kunne tage det. Noget af det, i hvert fald. Og så snart vi får sparet sammen til det - så køber vi gulvtæppe til soveværelset og til stuen. Det er nok den bedste løsning. Gulvtæpper er bare så fandens dyre.

Men der er også gode nyheder! For vi er færdige med at betale vores lån til svigerfar færdigt! 12.000 - endelig er vi kvit. det har taget os 11 måneder at betale dem af. Men nu er det ude af verden - yeah. Så må vi spare sammen til gulvtæpper og seng og sofaer og så videre. Der mangler meget endnu. Faktisk mangler alt? Vi har ikke fået lavet en skid, andet end at sætte hylder op i arbejdsværelset. Haha. Vi har ikke haft penge til materialerne, og sofaerne har været for dyre. Vi har set nogen hos JYSK, men vi skal ikke bruge 2+3, som altid er på tilbud, men derimod 2+2, og så er det pludseligt ikke billigt længere. Men altså... Vi er nødt til at bruge de mål, lejligheden har - det giver lidt sig selv. Hehe.

Jeg er stadig i gang med mine julekort. Det tager fandeme bare så lang tid! Jeg ved sgu da ikke, hvad alle går rundt og laver, så er det altså ret svært at skrive personlige julekort, som er rettet mod en bestemt person eller to. Jeg har nogen af dem på plads, men muligvis kommer jeg til at redigere lidt i dem. Sådan er det jo. Der sker ting, og vi er i september nu - de fleste blev skrevet i august - og der er lang tid til december, når de skal sendes. Mange ting kan nå at ske, både godt og ondt, og det skal selvfølgelig lige nævnes. Hvis det er noget godt, er det jo en god ting at skrive meget om, uden at overdrive. Jeg er sikker på, at mine julekort - som jo er breve - bliver gode i år, i hvert fald bedre end sidste år. 

Jeg har været i Boholte Centret i dag, på trods af mine smertende knæ. Jeg har svær slidgigt i knæene, men jeg plejer at kunne leve med det. Nu er det bare sådan lige, at jeg har haft rigtig mange krampeanfald de sidste par dage, og jeg falder på mine knæ hver gang. De er meget ømme - det gør meget ondt, når jeg bare lige kører en hånd over dem. De er ikke blå, de er ikke forstuvede eller noget - de er bare så sygt ømme. Og når jeg så¨skal ned og handle... Det var en hård tur. Men hjemturen... René mødte en eller anden kvinde, han kendte, og de snakkede og snakkede, og jeg begyndte at gå hjemad, mine knæ "knækkede" konstant, og jeg fik syle boret ind i knæhaserne konstant. Jeg besluttede mig for at stoppe og vente på René, der kom 10 minutter senere. Der var jeg begyndt at græde af smerte, jeg forsøgte ihærdigt at gemme det for René, der dog kunne høre det i min stemme. Han gav mig et kæmpe knus og vi fortsatte hjem. Det seriøst en horribel tur hjem! Det tog næsten 40 minutter - det dobbelte af, hvad det normalt tager. Men vi kom hjem. Heldigvis. Jeg troede at jeg skulle dø. Men det var en hyggelig tur, trods smerter. Jeg havde advaret René om, at jeg muligvis ville være nødt til at vende om og gå hjem - men jeg klarede turen, og det er jeg egentlig ret stolt over, smerterne taget i betragtning.

Jeg er overfladisk

"You're So Vain"

Denne sang er udgivet i 1972, af Carly Simon, og lige nu lytter jeg til en version lavet af Marilyn Manson. Det er morsomt. For jeg var ikke født i 1972. Jeg blev født i 1980. Men den her sang, "You're So Vain", af Marilyn Manson, tænker jeg straks på mig selv. Sært, ikke? Den sang er ikke skrevet til mig, og alligevel føler jeg mig virkelig ramt. Ikke af originalen, som jeg ikke bryder mig speciel meget om, men af Mansons version. Den snakker til mig. Sært. Det er nok lidt som når nogle mennesker straks tænker "Hvad har jeg gjort?!" når de ser en politibil køre forbi.

Jeg er egentlig også ret overfladisk, det er nok derfor den sang rammer som den gør. Har I lagt mærke til det? Jeg kigger på, hvordan folk ser ud. Altså, ikke om de er tykke, har rødt hår eller mærkeligt skæg. Men deres tænder. Jeg ser straks på deres tænder. Hvis folk har grimme tænder, kan jeg ikke se dem i øjnene. Jeg har ikke selv specielt pæne tænder, men de er ikke rådne. Det er den slags, jeg taler om. Ikke udformningen, ikke farven - men om de er rådne. 

Det er som min opfattelse af mennesker. Jeg er ikke sjov. Overhovedet. Men folk som er sjove, og kan få mig til at grine (hvilket, i øvrigt, ikke kræver det helt store), har en stor, stor chance for at vinde min respekt. Folk, der har gjort noget ekstraordinært, dem er jeg også glad for.

Men I kan godt se det, ikke? Jeg kræver vildt meget af folk, og jeg kan ikke levere det samme tilbage. Det er temmelig fesent, synes jeg.

Men men. Jeg kan ikke sætte mig ned og sige:

"Jeg vil ikke længere være overfladisk"

- for jeg har altid været sådan.

Sur røv. Men fakta.