Mytologi er ikke min stærke side

Jeg har tænkt meget over det dér Paradis, som Jonna konstant snakker om. Jeg har fundet på mange forskellige versioner, jeg mangler bare at vælge den rigtige. I ved, jeg er ikke troende. Men jeg har modtaget denne version her til aften

Jeg sidder og tænker på om du vil være venner med mig hvis jeg fortalte dig at jeg kan være troende som menneske. Ikke muslim men på helligånden i stedfor. Det er min tro. Jeg tror jeg bliver udryddet og flyver i himlen. Lampens ånd den engel henter min sjæl og fører mig i dødsriget til det evige paradis.

For mig lyder det som en blanding mellem satanisme, kristendom og historier - som f.eks. Aladdin. Vedkommende har skabt sin tro selv. Jeg tænker på, om den mon kan accepteres af Jonna, men samtidig tænker jeg, at den er for kryptisk til at være brugbar.

Jeg går som stadig og tænker over Jonnas halløj, med Paradis and all that. Hvis jeg nu troede på himmel og helvede, hvad ville jeg så tro? Ville jeg tænke, at Sankt Peter står ved perleporten og bestemmer, om jeg kommer ind? Eller ville jeg tænke, at hvis jeg gav mit hjerte/sjæl til Gud, så ville han sørge for, at jeg ville komme i Paradis? Hvordan ville Paradis være? Os kødelige mennesker på Jorden hvor alt var frodigt og ingen sultede eller tørstede - som det var i "det første Paradis" hvor Adam og Eva levede inden Eva blev overtalt til at synde af Satan, og fik Adam med på vognen. Ville det være sådan? Eller er der et Dødsrige, og hvad er det modsatte? Jeg er ikke så stærk i mytologi. 

Er det hele bare vrøvl? I mit hoved? Ja. Jeg synes at min version om, at Paradis er fuldstændig hvidt eller ikke eksisterende, og enhver der befinder sig i Paradis, har det inde i hovedet. Ikke som kødelige, men som en sjæl eller noget i den stil, og hvis min sjæl tænker at jeg vil slå verden ihjel og være den eneste tilbage, så kan det ske, for det er kun i mit hoved. Eller hvis jeg vil være den største rockstjerne i verden, kan jeg være det - for det er jeg i mit hoved. Så når man dør, kan man være lige præcis hvad man vil og gøre, hvad man vil, for det er ikke virkeligt. Man er død. Hvis jeg dør og elsker René og vil leve sammen med ham, kan jeg forestille mig at han er der sammen med mig, selvom han måske lever videre og har fundet en anden. Det er den mest plausible ting, jeg kan finde på. Jeg vil holde fast i den historie. Muligvis er den skør - men det er jeg jo også, så hvad fanden... Hehe.