Like shit

Min tålmodighed bliver sat på en alvorlig prøve. Mit internet kører like shit. Og René er ikke hjemme til at skifte kanal. Jeg kan genstarte routeren, og det gør jeg om lidt, for jeg har prøvet alt, bortset fra de to ting.

Så. Nu er routeren genstartet, og det ser ud som om internettet virker. Jeg faldt desværre og slog mig lidt. Men jeg ringede til René, og han kom hjem. Jeg er ked af, at hans mor har sagt at han ikke kan være væk i ½ time uden at jeg ringer. Det kan godt være, at det bare var for sjov - men hun har ret, og så er det lige pludselig ikke sjovt længere. Det gjorde mig ked af det, og jeg græd lidt - men jeg sagde ikke noget til René. Jeg forstår ikke, hvordan han kan høre at jeg græder hver eneste gang jeg græder og sidder med ryggen til ham. Jeg kan skjule det ret godt, men René opdager det altid. Irriterende.

Jeg har puttet for meget pasta i gryden kontra vand, og nu er den faktisk sådan, at pastaen når op over vandkanten.  For fa'en. I øvrigt skal jeg altså lære det dér med oksesteg inden min farmor kradser af. Jeg tror at hun bruner den, og så putter lidt vand ved, og lader den koge vildt længe, så kødet bare falder fra hinanden, når man spiser det.

Jeg er... ja, jeg er træt. Jeg gider ikke at komme til min svigermors fødselsdag på lørdag, hvis hun synes at René ikke kan få lov til at være alene. Så kan han sgu selv tage derind, og så kan jeg hænge ud med Jonna. Det er vist noget med aftensmad, så jeg laver bare noget selv. Og så går jeg i seng. Jeg vil ikke bare blive latterliggjort på den måde. Psh. Hver gang han er derinde, siger hun noget nedsættende om mig, og "det er jo kun for sjov" - hm? Virkelig? Det kom bare lige til dig? Jeg synes ikke, at det er sjovt. Det gør jeg altså ikke. De mennesker har en sær humor, ellers har de en trang til at gøre nar med folk bag deres ryg. Det er sket flere gange for mit vedkommende, i hvert fald.

Hvorfor presser folk mig altid til ting, jeg ikke har lyst til? Til at gøre, lytte til og se. Det er fandeme en belastning. INGEN kys til jer.