Uh! Uh!
Gabriel Iglesias' "I'm Not Fat, I'm Fluffy" udkommer i Danmark den 12. december i år!
Det er et af de mest geniale stand-up shows, jeg har set, og amerikanske stand-up komikere er virkelige elendige - det siger jeg, fordi jeg ikke fatter en bjælde af deres humor. Men denne Mr. Iglesias... Han er seriøst, seriøst, næsten oppe på Mick Øgendahls niveau. Han er SÅ freaking sjov, at jeg grinede hele vejen igennem showet. Hold kæft, mand, det show skal SÅ meget stå i min film-samling. Sammen med Mick Øgendahls "Propaganda" og "Spas", hvoraf den sidste ikke er set endnu, og det første er set på Youtube. Damn! Der er SÅ meget at glæde sig til! Men lige nu er det "Spas" og "... Fluffy" de shows, jeg glæder mig mest til. Har gloet "Anden vender tilbage", også på Youtube, og jeg mener seriøst: Det er et virkelig, virkelig godt show, og man griner sig igennem hele showet. Den skal også i min samling, men lige nu er den på 4. pladsen. Jeg elsker at grine. Det er det mest befriende i verden. Bare at grine godt igennem. Hvis man er i et "vådt humør", kan man sætte noget overdrevet morsomt musik på (jeg foreslår Tenacious D, og især deres første album) og synge med - det er ret svært at græde og synge samtidig, og hvis man virkelig får grint sig igennem en hel plade, er gråden stoppet, når man er færdig. Og så er man i bedre humør. Det virker i hvert fald for mig. Hehe
Jeg skal snart ned og købe ind, jeg glæder mig ikke, for jeg har hovedpine, men hey - det skal jo overstås. Og når jeg kommer hjem, kan jeg gå i gang med at lave mine forældre og min farmors gaver. Den dér kalender, som jeg har besluttet mig for. Det bliver spændende. Jeg glæder mig sådan! Jeg kan nemlig købe hvidt karton og en sort tusch lige ved siden af TDC butikken, hvor vi skal ind for at aflevere Renés telefon til reparation. Den dur bare ikke, det lort, og den er 1 år gammel, kostet 6.000 kroner, og den har ikke været udsat for voldelig adfærd. Den skal repareres. HTC Sensation er altså ikke 6.000 kroner værd. Vi har aftalt, at næste gang, vi skal have nye mobiltelefoner, køber vi nogen, som er gennemtestet, og ikke nogen, som lige er kommet på markedet. Det dur bare ikke. Hmf!
Jeg har ikke fået spist frokost endnu og klokken er halv et. Det er nok mest fordi vi ikke sådan rigtig har noget hjemme, jeg bare lige kan stoppe i hovedet, men jeg kan købe noget, når vi går ned og køber ind om lidt. Jeg har også noget pasta med kødsovs i fryseren, 2 pakker, så vi kan selvfølgelig spise det til frokost, når vi kommer hjem. Men først og fremmest skal René lige klargøre sin telefon til reparation. Han kommer til at bruge min gamle telefon, en smuk lyserød telefon - men det er bedre end slet ikke at have en telefon, right? Jeg elskede den telefon, det gør jeg stadig, selvom jeg bruger skodtelefonen, René har købt til mig. Min "smarte" HTC Sensation telefon, som kun er god til at tage billeder og overføre dem til computeren, samt musikken. Ellers er min gode, gamle SonyEricsson bare en luksustelefon, selvom den var på forsiden af den sidste affaldsanvisning, som vi fik. Da vi boede i Vestertorp. Skid på det. Den var smuk og genial. Og så kunne jeg finde ud af at indkode nye telefonnumre, og jeg kunne nemt og hurtigt skrive en sms. Jeg savner den. Men nu har jeg jo den anden. Den nye...
Jeg savner at skrive med Katja, men hun kommer først på i morgen - hvor jeg smutter omkring klokken 12. Damn. Måske kan jeg nå hende, når jeg kommer hjem? Det håber jeg! Hun er jo først kommet hjem fra ferie for ganske nyligt, og den første dag, vi skrev sammen var i går - så der er gået næsten 2 uger hvor jeg ikke har snakket med hende. Det er sgu grove løjer her, du.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar