Knæsmerter

Ikke engang halvt. Ikke engang kvart. Omkring 100 meter, så måtte jeg vende om og gå hjem. René fulgte mig hjem, det havde han det bedst med. Vi skulle i Kvickly. Nu skal han derned alene. Jeg har det så dårligt med det, men... Jeg kan ikke gå. Det er ikke den sædvanlige "jeg er lidt for fed" smerte. Det er ikke den slags smerte, hvor det gør sygt ondt at rejse- og sætte sig. Den her smerte sidder inde selve knæet. Inde under knæskallen. Jeg har problemer med at gå, men ikke med at "bevæge" mig rundt. Altså som f.eks. at rejse sig fra en stol, eller sætte sig ned igen. Det her er som den slags smerte, jeg følte i gamle dage, som teenager. Dengang jeg havde "fodboldknæ". Der havde jeg også denne slags smerte. Den, som gjorde mest ondt. Jeg har stadig fodboldknæ, og jeg er blevet tilbudt at få 2 nye knæ når jeg vil, men jeg har sagt nej. Godt nok har jeg mange knæsmerter, men et kunstigt knæ holder i maks 10 år, og pga min vægt er det nok kun  5 år. Det er fandeme mange gange jeg skal opereres, så, når jeg kun er 32 år. Derfor har jeg takket blankt nej. 

Men den her smerte sidder inde i knæskallen og ikke sådan "rundt" om knæet, som jeg ellers har. Men René er altså gået ned i Kvickly alene, og vi skal have oksesteg i dag, så det er meget, han skal bære hjem. Jeg har det så dårligt med det. Men han insisterede jo på det. Jeg har ham i telefonen nu, og han mener godt, at han kan bære det hjem. Han er ikke rigtig klog. Men ok - jeg kan forkæle ham, når han kommer hjem.