I'm in heaven - and hell...

I'm in heaven!

Jeg har fået mine nye hårelastikker! Min dejlige mand gik hele vejen ned i Matas for at købe dem til mig, fordi jeg har hovedpine. Nu har jeg fået sat mit hår op, og jeg siger jer... Eneste bedre dag for mig, var min bryllupsdag. I tænker "ej, okay. Prøv lige at overdrive" - men det kan jeg vitterligt ikke! Jeg HADER at have løst hår, det generer mig - men kort hår er ikke mig. Jeg har haft kort hår stort set hele min barn- og ungdom. Jeg gider det ikke mere. Nu vil jeg have langt hår. Det har jeg, og sådan forbliver det (hvis det er muligt). I hvert fald så længe det kan blive sat op i en knold i nakken! Haha...

Damn...  Det er et helvede (bortset fra glæden ved perfekte hårelastikker) at have så ondt i hovedet, at jeg ikke kan høre musik... Normalt sidder jeg jo bare og lytter til musik, når jeg ikke skriver. Når jeg vasker op, støvsuger, smukkeserer mig - altid, bortset fra når jeg sover, er i bad eller har gæster/er gæst. Altid musik. Jeg lever og ånder for musik. Og lige nu sidder jeg her og har den værste hovedpine i mit liv, selv efter epileptiske anfald, og jeg er ved at dø fordi jeg ikke bare kan smide hovedtelefonerne på og lytte til Marilyn Manson, som jeg har sukket efter i alle mine vågne timer. Jeg håber at jeg kan høre det senere.

Jeg har fået noget mærkværdigt udslæt, og jeg har sendt et par billeder til min mor. Jeg ved, at hun vil sige at det er svamp - men det er det ikke. Det er en form for hudløshed, tror jeg. Det ligner et brandsår, og det sidder et sted, der virker plausibelt for den slags. Jeg har renset det og smurt det med noget salve beregnet på den slags.  Nu venter jeg på, at min mor ringer. Hun er fandeme lang tid om at ringe tilbage. Det er snart 40 minutter siden, og hun sagde at der ville gå 10. Anyhow... Så ringer jeg til hende klokken 20, hvis hun ikke har ringet til mig.