Oksen er inde i varmen

Det er anden dag i træk, jeg har haft ondt omkring livmoderen. Nu er jeg kommet i tvivl. Jeg tror muligvis, at smerterne skyldes hård mave, og at der enten sidder "fanget" luft i tarmen, eller om der sidder afføring, der ikke vil ud. I går var jeg på toilettet med nummer 2 omkring 4 gange, og der var ikke tegn på hård mave. Der var tegn på tynd mave. Men jeg havde ondt omkring livmoderen. Jeg har svært ved at vurdere helt præcis hvor smerten sidder. Men nu gør det altså ondt, igen i dag, og jeg har overvejet og tage et par afføringspiller. Men hvis det ikke er det, der er i vejen, er træls at have taget dem - og især på et tidspunkt som dette. Så er det jo stort set hele natten, jeg skal på toilettet.

Det er helt surrealistisk at jeg ikke er kommet med det mindste hint hvad angår Renés gave til vores bryllupsdag. Hvis jeg havde været bare 30 år, ville han have fået den nu, eller jeg ville have sluppet vinde med hints på. Jeg har altid været elendig til at holde på den slags hemmeligheder. Engang, i 1984, var jeg med min mor ude for at købe min fars fødselsdagsgave. Han skulle have "Den blå hund", en plade med Gnags, og min mor sagde, da vi var næsten oppe på 4. sal, hvor vi boede "Du må ikke sige noget til far". Det første, jeg gjorde da vi kom ind i lejligheden var at fare hen til min far og sige "Vi har købt en plade med en blå hund uden på" - og så kunne han lige så godt få den med det samme. Jeg er kendt i familien for at afsløre gaver før tid, og jeg er blevet bedt om at lade være med købe gaver lang tid før, de skal gives væk, fordi jeg stensikkert afslørede det inden. Forrige år fik René en adventskalender af mig, og han fik alle gaverne dagen før 1. advent. Haha. Derfor er jeg ret stolt af mig selv! Helt fra sidst i august og frem til den 16. september har jeg ikke sagt  noget overhovedet, what so ever. Det er sgu da cool! Jeg er måske ved at være voksen. I hvert fald hvad det angår. Hehe

Jeg er begyndt at falde lidt ned, hvad angår bryllupsdagen. Det er nok fordi alt er planlagt. Så kan jeg tage det roligt, for der er jo tid nok. Jeg (vi) har ombestemt os - minipizzaerne er ude i kulden, og oksesteg er inde i varmen. Jeg skal lige have opskriften fra min farmor, der laver en helt speciel og lækker oksesteg, som både René og jeg kan lide. Jeg skal sgu lige ringe til hende. Hey! Jeg kan sgu da gøre det nu, hun laver alligevel ikke noget. Det tror jeg da ikke. Hvad skulle det dog være?