Jeg har købt en notesblok med cupcakes uden på. Så ved I dét.
Ej. Jeg har købt den for at skrive Renés og mit madindtag ned - så jeg kan danne mig et billede af, hvad vi spiser, både så vi kan ændre eventuelle dårlige vaner, men også så det er nemmere at købe ind. Vi køber jo stort ind 2 gange om måneden, over nettet. Måske er det nemmere at ramme rigtigt, hvis vi kan dokumentere vores madforbrug.
Mand, her er bare koldt...! Jeg tror - ved - at det er fordi vi bor oven på en kælder, og der ikke er en lejlighed under os. Vi kommer til at tænde for varmen her i september. Og købe sutsko. Det burde kunne tage det. Noget af det, i hvert fald. Og så snart vi får sparet sammen til det - så køber vi gulvtæppe til soveværelset og til stuen. Det er nok den bedste løsning. Gulvtæpper er bare så fandens dyre.
Men der er også gode nyheder! For vi er færdige med at betale vores lån til svigerfar færdigt! 12.000 - endelig er vi kvit. det har taget os 11 måneder at betale dem af. Men nu er det ude af verden - yeah. Så må vi spare sammen til gulvtæpper og seng og sofaer og så videre. Der mangler meget endnu. Faktisk mangler alt? Vi har ikke fået lavet en skid, andet end at sætte hylder op i arbejdsværelset. Haha. Vi har ikke haft penge til materialerne, og sofaerne har været for dyre. Vi har set nogen hos JYSK, men vi skal ikke bruge 2+3, som altid er på tilbud, men derimod 2+2, og så er det pludseligt ikke billigt længere. Men altså... Vi er nødt til at bruge de mål, lejligheden har - det giver lidt sig selv. Hehe.
Jeg er stadig i gang med mine julekort. Det tager fandeme bare så lang tid! Jeg ved sgu da ikke, hvad alle går rundt og laver, så er det altså ret svært at skrive personlige julekort, som er rettet mod en bestemt person eller to. Jeg har nogen af dem på plads, men muligvis kommer jeg til at redigere lidt i dem. Sådan er det jo. Der sker ting, og vi er i september nu - de fleste blev skrevet i august - og der er lang tid til december, når de skal sendes. Mange ting kan nå at ske, både godt og ondt, og det skal selvfølgelig lige nævnes. Hvis det er noget godt, er det jo en god ting at skrive meget om, uden at overdrive. Jeg er sikker på, at mine julekort - som jo er breve - bliver gode i år, i hvert fald bedre end sidste år.
Jeg har været i Boholte Centret i dag, på trods af mine smertende knæ. Jeg har svær slidgigt i knæene, men jeg plejer at kunne leve med det. Nu er det bare sådan lige, at jeg har haft rigtig mange krampeanfald de sidste par dage, og jeg falder på mine knæ hver gang. De er meget ømme - det gør meget ondt, når jeg bare lige kører en hånd over dem. De er ikke blå, de er ikke forstuvede eller noget - de er bare så sygt ømme. Og når jeg så¨skal ned og handle... Det var en hård tur. Men hjemturen... René mødte en eller anden kvinde, han kendte, og de snakkede og snakkede, og jeg begyndte at gå hjemad, mine knæ "knækkede" konstant, og jeg fik syle boret ind i knæhaserne konstant. Jeg besluttede mig for at stoppe og vente på René, der kom 10 minutter senere. Der var jeg begyndt at græde af smerte, jeg forsøgte ihærdigt at gemme det for René, der dog kunne høre det i min stemme. Han gav mig et kæmpe knus og vi fortsatte hjem. Det seriøst en horribel tur hjem! Det tog næsten 40 minutter - det dobbelte af, hvad det normalt tager. Men vi kom hjem. Heldigvis. Jeg troede at jeg skulle dø. Men det var en hyggelig tur, trods smerter. Jeg havde advaret René om, at jeg muligvis ville være nødt til at vende om og gå hjem - men jeg klarede turen, og det er jeg egentlig ret stolt over, smerterne taget i betragtning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar